Krav om fastholdelse af det ene af to aktiekøb, som var gennemført som følge af fejl fra indklagedes side.
| Sagsnummer: | 65 /2005 |
| Dato: | 08-06-2005 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Tina Dhanda, Karin Duerlund, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Krav om fastholdelse af det ene af to aktiekøb, som var gennemført som følge af fejl fra indklagedes side. |
| Indklagede: | Sydbank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens krav om fastholdelse af det ene af to aktiekøb, der blev gennemført som følge af en fejl fra indklagedes side.
Sagens omstændigheder.
Klageren, der er kunde hos indklagede, gav den 7. april 2004 (onsdag før påske) ordre om køb af for 50.000 kr. aktier i hvert af selskaberne Københavns Lufthavne og Ø.K. Ordrerne var limiteret til henholdsvis kurs 800 for Københavns Lufthavne og kurs 260 for Ø.K. og skulle løbe indtil den 16. april 2004.
Ved en fejl fra indklagedes side blev ordrerne gennemført som strakshandler uden hensyn til limiteringerne.
Ved fondsafregninger af 7. april 2004 afregnede indklagede klagerens køb af 60 stk. aktier i Københavns Lufthavne til kurs 818 og klagerens køb af 188 stk. aktier i Ø.K. til kurs 264,5.
Klageren gjorde indsigelse mod handlerne umiddelbart efter påsken.
Ved fondsafregninger af 11. maj 2004 blev begge handler tilbageført.
Kursudviklingen på de pågældende aktier var i perioden 1. april - 10. maj 2004 følgende:
Dato | Københavns Lufthavne | Ø.K. |
01.04. | 767 | 263 |
02.04. | 770 | 263 |
05.04. | 774 | 269 |
06.04. | 805 | 268 |
13.04. | 834 | 269 |
14.04. | 851 | 268 |
15.04. | 880 | 269 |
16.04. | 884 | 270 |
19.04. | 868 | 269 |
20.04. | 875 | 269 |
21.04. | 871 | 270 |
22.04. | 873 | 270 |
23.04. | 884 | 275 |
26.04. | 891 | 276 |
27.04. | 894 | 274 |
28.04. | 896 | 267 |
29.04. | 878 | 263 |
30.04. | 872 | 256 |
03.05. | 872 | 255 |
04.05. | 876 | 258 |
05.05. | 890 | 261 |
06.05. | 888 | 257 |
10.05. | 866 | 248 |
Parternes påstande.
Den 28. februar 2005 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal betale erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han straks gjorde indsigelse imod afregningskurserne, som oversteg limiteringerne. Han fik at vide, at kursen på begge aktier var stigende, hvorfor han kunne være godt tilfreds. Han mente sig imidlertid berettiget til at få handlerne afregnet til limiteringskurserne. Det er ikke god forretningsmoral at aftale en pris for derefter at afregne til en anden. Indklagede måtte bære ansvaret for sine egne fejl.
Han talte med forskellige medarbejdere hos indklagede, herunder medarbejdere i juridisk afdeling, hvoraf nogle tilsluttede sig hans synspunkt. Sagen trak ud bl.a. fordi en juridisk medarbejder ikke som aftalt ringede tilbage, og fordi den medarbejder, som han normalt var tilknyttet, tog på ferie.
Efter nogle uger, hvor det ene papir havde tabt mere end det andet havde vundet, blev han stillet over for valget mellem at få tilbageført begge handler eller beholde begge aktieposter. Han ønskede imidlertid at beholde den ene aktiepost og at få den anden tilbageført. Han følte sig presset til at sælge begge aktieposter, hvilket han efterfølgende har følt ikke var korrekt.
Der var tale om to adskilte handler, hvilket understøttes af, at fondsnotaerne blev fremsendt i hver sin kuvert.
På grund af manglende entydighed i indklagedes holdning, medarbejderens ferie mv. blev sagen forhalet, hvilket medførte, at han blev stillet i en vanskelig og ugunstig situation.
Indklagede har anført, at man over for klageren erkendte - og stadig erkender - at handlerne ved en fejl blev gennemført uden hensyn til limiteringerne. Klageren fik oplyst, at man var villig til at tilbageføre handlerne, men at kursen i begge aktier var steget siden handlen, og at han derfor også kunne vælge, om han ville beholde aktierne. Dette ville klageren overveje.
Som anført af klageren holdt den medarbejder, som klageren er tilknyttet, ferie, og klageren talte med andre medarbejdere. Klageren fremførte bl.a., at han ønskede at få erstattet forskellen mellem limitkursen og handelskursen, hvilket blev afvist.
Tilbageførslerne af handlerne den 11. maj 2004 skete efter aftale med klageren. På dette tidspunkt var aktierne i Ø.K. faldet i kurs, mens aktierne i Københavns Lufthavne fortsat var steget. Samlet set var aktiernes værdi faldet til under købsprisen. Aftalen om tilbageførslerne er bindende for klageren.
Limitkurserne blev ikke opnået inden ordrernes udløb den 16. april 2004. Klageren er derfor med tilbageførslerne stillet, som om der ikke var begået nogen fejl.
Klageren bærer risikoen for kursudviklingen på aktierne efter det tidspunkt, hvor han første gang blev tilbudt tilbageførsel, hvilket han blev straks efter, at han reagerede på fondsafregningerne.
Såfremt klageren får medhold i, at indklagede er erstatningsansvarlig for tilbageførslerne af aktiehandlerne, har klageren ikke noget krav på kursstigninger efter tilbageførselstidspunktet, idet klageren efter et synspunkt om pligt til at begrænse sit tab da selv skulle have købt tilsvarende aktier.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Klagerens ordrer om køb af aktier i henholdsvis Københavns Lufthavne og Ø.K. blev ved en fejl gennemført uden hensyn til de limiteringskurser, som klageren havde fastsat i forbindelse med afgivelsen af ordrerne. Klageren reagerede straks på de fejlagtige afregninger af handlerne, og klageren måtte i forbindelse hermed tage stilling til, om handlerne skulle tilbageføres, eller om han accepterede handlerne, således som de faktisk var gennemført. Klageren kunne på dette tidspunkt også vælge at fastholde den ene handel og forlange den anden tilbageført. Ankenævnet finder det ønskeligt, såfremt indklagede straks enten skriftligt eller på anden tydelig måde havde gjort nødvendigheden af dette valg klart for klageren, således at der ikke efterfølgende kunne opstå tvivl herom.
Efter det foreliggende må det lægges til grund, at klageren valgte at fastholde handlerne. Det bemærkes herved, at kursen på begge de købte aktier var steget, og at klageren ved at fastholde handlerne kunne realisere en gevinst ved salg.
Indklagede havde ikke tilsikret klageren, at aktierne kunne købes til de limiterede kurser på henholdsvis 800 og 260, og klageren kunne ikke have opnået køb til de limiterede kurser i perioden indtil ordrernes udløb den 16. april 2004. Indklagede var derfor berettiget til at afslå klagerens krav om et beløb svarende til forskellen mellem købskurserne og de limiterede kurser.
Da klageren som foran anført tiltrådte de handler, der blev gennemført den 7. april 2004, finder Ankenævnet, at de tilbageførsler, der blev gennemført den 11. maj 2004, skete i henhold til en ny aftale mellem parterne, som der ikke grundlag for at tilsidesætte.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.