Rådgivning i forbindelse med nedskrivning og samtidig udvidelse af selskabs aktiekapital.
| Sagsnummer: | 339 /1995 |
| Dato: | 14-05-1996 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Stig Hansen, Ole Just, Peter Møgelvang-Hansen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Rådgivning i forbindelse med nedskrivning og samtidig udvidelse af selskabs aktiekapital. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Primo januar 1995 købte klageren gennem indklagedes Bagsværd afdeling 300 stk. aktier i Friis Møbler til en gennemsnitskurs på ca. 95.
Ved skrivelse af 24. januar 1995 fremsendte selskabet indkaldelse til ordinær generalforsamling til selskabets aktionærer, herunder klageren. Til vedtagelse på generalforsamlingen, der var fastsat til den 8. februar 1995, blev fremsat forslag om nedskrivning af selskabets aktiekapital, således at den enkelte akties pålydende blev nedskrevet fra 100 kr. til 15 kr. Samtidig skulle aktiekapitalen udvides i forholdet 1:6.
Den 27. januar 1995 henvendte klageren sig i indklagedes Bagsværd afdeling, hvor han med en medarbejder drøftede betydningen af ændringerne i selskabets kapitalforhold. Klageren medbragte ikke indkaldelsen til generalforsamling. Indklagedes medarbejder oplyste, at ændringerne i selskabets kapitalgrundlag ikke ville være til nogen ulempe for klageren. Ifølge indklagede forespurgte medarbejderen, om klageren havde skriftligt materiale vedrørende indkaldelsen til generalforsamlingen. Klageren bestrider, at han blev forespurgt herom. Kursen på aktien var denne dag 77,3.
På generalforsamlingen den 8. februar 1995 blev de foreslåede ændringer i selskabets kapitalforhold vedtaget.
Ved skrivelse af 7. marts 1995 orienterede selskabet aktionærerne om generalforsamlingens beslutninger, ligesom det oplystes, at udvidelsen af aktiekapitalen ville finde sted i perioden 16.-29. s.m., dog således at salg af tegningsretter kunne ske i perioden 13.-24. s.m. De gamle aktionærer havde fortegningsret ved udvidelsen. Ved skrivelse af s.d. orienterede indklagede klageren om aktieudvidelsen med oplysning om, at klagerens beholdning gav ret til at tegne 1.800 stk. nye aktier.
Den 10. marts 1995 henvendte klageren sig i indklagedes afdeling med forespørgsel om den forestående emission. Indklagedes medarbejder anbefalede klageren at afvente emissionsforløbets start før eventuel stillingtagen til køb af yderligere aktier. Kursen på aktien faldt denne dag til 76,6.
Klageren henvendte sig påny den 15. marts 1995, hvor emissionen på ny drøftedes. De følgende dage den 16. og 17. marts 1995 var der yderligere kontakt mellem klageren og indklagede om selskabets kapitalforhold og betydning for klagerens aktier. Fredag den 17. marts 1995 var kursen på klagerens aktier faldet til 20.
Ved skrivelse af 19. marts 1995 fremsatte klageren erstatningskrav over for indklagede begrundet i indklagedes rådgivning i forbindelse med klagerens aktiebeholdning. Ved skrivelse af 21. s.m. oplyste indklagede, at Friis Møbler ikke var et af de selskaber, som indklagedes børsmæglerselskab foretog analyse af, hvorfor man beklagede, at indklagedes medarbejder ikke straks havde kunne besvare klagerens spørgsmål i forbindelse med tegningen.
Efter yderligere korrespondance mellem parterne har klageren ved klageskema af 23. juni 1995 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en erstatning på 20.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har bestridt, at indklagede i forbindelse med, at han erhvervede aktierne, gjorde opmærksom på, at det omhandlede papir var et højrisikopapir. På grundlag af indklagedes medarbejders oplysning den 27. januar 1995 om, at ændringerne i selskabets kapitalforhold ikke ville være nogen ulempe for ham, valgte han at beholde aktien. Han henvendte sig, fordi han var bekymret over, hvad der ville ske med aktiekursen, men blev beroliget af indklagedes oplysninger. Omkring tidspunktet for emissionens start kunne indklagede fortsat ikke give oplysninger om betydningen af emissionen for hans aktiers værdi. Alt i mens faldt aktierne yderligere. Han finder, at der har været svigt i indklagedes rådgivning, som gør, at indklagede bør drages til ansvar for det tab, han har lidt.
Indklagede har anført, at man i forbindelse med købet af aktierne, som skete på klagerens eget initiativ, tilkendegav, at selskabet var et højrisikopapir, som var stærkt spekulativt. Samtidig oplyste afdelingen, at man ikke var i stand til i øvrigt at give nærmere rådgivning om køb af aktierne, da man ikke havde aktuelle analyser om selskabet. På trods af indklagedes råd valgte klageren at købe de omhandlede aktier. Ved klagerens henvendelse den 27. januar 1995 blev klagerens forespørgsel om aktieemissionens betydning besvaret i generelle vendinger med oplysning om, at det ikke var nogen ulempe, at selskabet fik styrket sit kapitalgrundlag. Medarbejderen kunne ikke udtale sig om, hvorvidt der i kursdannelsen af aktierne var taget højde for selskabets spinkle kapitalgrundlag. Det bestrides, at indklagede i denne forbindelse har pådraget sig erstatningsansvar over for klageren. Heller ikke ved klagerens forespørgsler i emissionsperioden har indklagede pådraget sig erstatningsansvar. På dette sene tidspunkt måtte klageren være fuldt vidende om, at afdelingen ikke fulgte udviklingen i selskabet. Klageren har heller ikke påvist en egentlig årsagssammenhæng mellem de forhold, som han bebrejder indklagede, og det opståede tab.
Ankenævnets bemærkninger:
Ved klagerens forespørgsel den 27. januar 1995 om betydningen af de foreslåede ændringer i selskabets kapitalforhold måtte klageren indse, at indklagedes medarbejder, som ikke var i besiddelse af indkaldelsen til generalforsamlingen, og som heller ikke i øvrigt havde nærmere kendskab til selskabets forhold, alene kunne udtale sig i generelle vendinger. På denne baggrund finder Ankenævnet ikke grundlag for at fastslå, at der ved denne lejlighed er begået ansvarspådragende fejl af indklagedes medarbejder. Det findes heller ikke godtgjort, at der er begået ansvarspådragende fejl i forbindelse med klagerens henvendelser medio marts 1995.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.