Omprioritering i forbindelse med ægtefælleskifte. Budgetkonto.
| Sagsnummer: | 1/1991 |
| Dato: | 28-08-1991 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Søren Geckler, Gert Bo Gram, Lars Pedersen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Omprioritering i forbindelse med ægtefælleskifte. Budgetkonto. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Ifølge en i forbindelse med klagerens separation indgået bodelingsoverenskomst af 3. april 1990 skulle klageren overtage den fælles bolig, hvis værdi var anslået til 550.000 kr., og i denne forbindelse optage et lån i Nykredit. Provenuet skulle bl.a. anvendes til indfrielse af indestående prioriteter og ægtefællernes fælles udlånsengagement med indklagedes Randers afdeling.
Ved omprioriteringsanmodning af 12. juni 1990 anmodede klageren indklagedes Randers afdeling om at hjemtage et kreditforeningslån på 355.000 kr. i Nykredit. Af anmodningen fremgik, at nettoprovenuet heraf skulle anvendes til indfrielse af to lån på henholdsvis 81.557 kr. og 83.855 kr. i indklagedes Randers afdeling, et BRF lån på oprindelig 127.000 kr., ligesom 10.000 kr. af provenuet skulle indbetales på ægtefællernes budgetkonto i afdelingen.
Ved kvittering af 2. juli 1990 kvitterede klagerens fraseparerede ægtefælle for, at klageren ikke skyldte hende yderligere beløb, når ægtefællernes udlånsengagement med indklagede var indfriet.
Den 24. august 1990 afregnede Nykredit lånet til afdelingen med 312.239,04 kr., der indsattes på en omprioriteringskonto. Den 29. august 1990 opgjorde afdelingen de to udlån og budgetkontoen med henholdsvis 81.193,99 kr., 82.573,85 kr. og 16.174,21 kr. (negativ) samt overførte et å conto beløb på 20.000 kr. af overskuddet til Sparekassen Kronjylland, hvortil klageren ønskede at overføre sit engagement med indklagede.
Ved skrivelse af 31. august 1990 til klageren fremsendte indklagede en midlertidig opgørelse af omprioriteringskontoen, hvoraf fremgik, at saldoen nu udgjorde 21.712,79 kr., og at indklagede havde beregnet sig 1.910 kr. i lånesagsgebyrer.
Samtidig meddelte indklagede, at opgørelsen af omprioriteringskontoen var fremsendt til ægtefællen til godkendelse.
Den 9. oktober 1990 overførte indklagede klagerens engagement incl. saldoen ifølge omprioriteringskontoen til Sparekassen Kronjylland og debiterede i denne forbindelse kontoen 700 kr. vedr. "gebyr for ekstraordinært arbejde".
I skrivelse af 17. oktober 1990 til klageren meddelte afdelingen, at omprioriteringssagens unormalt lange ekspeditionstid skyldtes, at ægtefællen undlod at godkende de foretagne posteringer.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre ham gebyret på 700 kr., at godtgøre ham 10% rente af 20.000 kr. i 40 dage samt at godtgøre ham 300 kr., der udgør en af ægtefællens benzinregninger, der er betalt via klagerens budgetkonto.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at indklagede har tilbageholdt restprovenuet ca. 20.000 kr. på omprioriteringskontoen i 40 dage uden grund og for dette beregnet sig et gebyr på 700 kr. Ifølge omprioriteringsanmodningen var det alene indklagedes opgave at indfri de ønskede udlån, og indklagede havde således ingen grund til at fremsende opgørelse over omprioriteringskontoen til ægtefællen til godkendelse. Klageren har endvidere forevist afdelingen kvittering af 2. juli 1990, som afdelingen afviste at anerkende, da den ikke var forsynet med vitterlighedsvidner. Klageren finder ikke, at det har været indklagedes opgave i den grad at varetage ægtefællens interesser, idet det var klageren, der havde henvendt sig til afdelingen med henblik på omprioritering af ejendommen, og indklagede burde derfor i stedet have varetaget hans interesser. For så vidt angår en benzinregning på ca. 300 kr. i hustruens navn betalt over klagerens budgetkonto, har klageren anført, at indklagede uden hans vidende og accept har oprettet en såkaldt varmekonto i hans navn og overført beløb hertil fra hans konti. Fra denne varmekonto har indklagede betalt benzinregningen på 300 kr.
Indklagede har anført, at tilbageholdelsen af beløbet på 21.712,79 kr. på omprioriteringskontoen skyldtes, at det ikke klart fremgik af bodelingsoverenskomsten af 3. april 1990, hvortil provenuet af kreditforeningslånet skulle anvendes, idet parternes fællesgæld ikke var klart defineret. Afdelingen ønskede derfor den fraseparerede ægtefælles godkendelse af, at det omhandlede beløb kunne udbetales til klageren. Ægtefællens advokat frarådede hende imidlertid at godkende dette, før klageren frafaldt nogle krav mod hende. Den 26. september 1990 meddelte ægtefællens advokat, at der ikke var sket noget i sagen på grund af travlhed, men at han nu ville forsøge at forlige parterne. Den 9. oktober 1990 underskrev ægtefællen erklæring om, at restbeløbet kunne udbetales til klageren, hvorefter dette beløb sammen med klagerens øvrige engagement blev overført til Sparekassen Kronjylland. Klageren har fået udbetalt 20.000 kr. a conto, svarende til ca. 50% af overskud ved omprioriteringen den 29. august 1990. Afdelingen bestrider at have været bekendt med ægtefællens kvittering af 2. juli 1990. Gebyr på 700 kr. i forbindelse med omprioriteringssagen er beregnet efter timesats på 350 kr. pr. time til dækning af ekstraordinært stort tidsforbrug ved omprioriteringssagen.
For så vidt angår klagerens budgetkonto har indklagede oprettet en hjælpekonto hertil, da variable betalinger som f.eks. olie og benzin ikke kan trækkes direkte fra budgetkontoen, idet afstemning af kontoen derved vanskeliggøres. "Varmekontoen" oprettes som regel uden kundens underskrift, men det vil altid fremgå af budgetskemaet, at en sådan konto eksisterer, og kunderne orienteres altid om dette. Opdelingen i faste og variable træk har ikke nogen praktisk betydning for kunden. Til ovennævnte varmekonto er der hver måned overført 1.600 kr. fra budgetkontoen. Fra kontoen er trukket variable beløb til olie og benzinregnskab, men indklagede har ikke mulighed for ud fra kreditornumrene på kontoudtoget at identificere beløbsmodtagerne, idet PBS siden kontoens sletning har konverteret til nye PBS-numre. Den 4. juli 1990 har klageren anmodet indklagede om at slette en del udgiftsposter fra budgetskemaet, men overførslen til varmekontoen har klageren ikke anmodet om at få slettet. Det påhviler klageren selv at foranledige poster, han ikke ønsker betalt, slettet, hvorfor det er klagerens eget ansvar, såfremt der er betalt beløb via varmekontoen, som klageren ikke ønskede betalt.
Ankenævnets bemærkninger:
Indklagede har i forbindelse med opgørelsen af 31. august 1990 beregnet sig sædvanligt gebyr for behandling af omprioriteringssagen og findes i mangel af forudgående tilkendegivelse herom ikke at være berettiget til herudover at beregne sig gebyr efter timetakst for ekstraordinært arbejde. Indklagede bør derfor godtgøre klageren det opkrævede gebyr på 700 kr.
Indklagede var gjort bekendt med den af klageren og hans fraseparerede ægtefælle oprettede bodelingsoverenskomst, og indklagede findes at have handlet korrekt ved at sikre sig, at bestemmelserne i overenskomsten var opfyldt, forinden restprovenuet af kreditforeningslånet udbetaltes til klageren. For så vidt angår ægtefællens benzinregning måtte det påhvile klageren selv at afmelde sådanne betalinger.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger betale 700 kr. til klageren. I øvrigt tages klagen ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.