Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Investering, erstatning.

Sagsnummer: 1/1992
Dato: 24-04-1992
Ankenævn: Peter Blok, Bjørn Bogason, Niels Bolt Jørgensen, Niels Busk
Klageemne: Værdipapirer - gearet/ lånefinansieret investering
Ledetekst: Investering, erstatning.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Ved skrivelse af 31. maj 1988 rettede klageren henvendelse til indklagedes Korsør afdeling med anmodning om optagelse af et udlandslån i størrelsesorden 0,5-1 mill. kr. i f.eks. CHF, DEM eller NLG. Låneprovenuet skulle anvendes til køb af kreditforeningsobligationer, og renten heraf skulle betale renter på lånet, og et senere salg af obligationerne skulle anvendes til indfrielse af lånet. Det ønskede arrangement etableredes herefter for klageren med optagelse af et udlandslan i DEM på modværdien af 1 mill. d.kr.

I slutningen af september 1990 meddelte klageren fillalen, at han ønskedes at udtræde af forretningen, hvilket skete med et nettotab på 170.000 kr.

Klageren har efter at have brevvekslet med indklagedes hovedsæde indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre ham principalt 170.000 kr., subsidiært 130.000 kr., som udgør ekstra skat og et revisorbidrag på ca. 10.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at han fire gange under forløbet - første gang i foråret 1989 - selv ønskede at udtræde af forretningen, hvilket indklagede frarådede ham, idet man mente, der var mulighed for, at arrangementet kunne afsluttes uden tab. Klageren har endvidere af indklagede fået oplyst, at det lidte tab kunne fratrækkes i indkomstopgørelsen, men dette har skattevæsenet nu afvist.

Indklagede har anført, at klageren under hele forløbet er blevet gjort opmærksom på kurs- og valutarisikoen. I forået 1990 rettede klageren henvendelse til indklagede og anmodede om at udtræde af forretningen. I denne forbindelse oplyste indklagede, at tabet på daværende tidspunkt udgjorde ca. 3.000 kr., samt at det ville koste et gebyr på ca. 7.000 kr. at udtræde af udenlandslånet i utide. Klageren ønskede herefter at fortsætte i forretningen for at se, om situationen ændrede sig i løbet af sommeren. I slutningen af september 1990 meddelte klageren på trods af indklagedes råd om at afvente situationen, at han ønskede at udtræde af forretningen. Indklagede har i henhold til klagerens oplæg investeret i obligationer og har ikke på noget tidspunkt handlet obligationer, uden at klageren har været taget med på råd. Klagerens udlandslån blev efter klagerens ønske oprettet i klagerens personlige virksomheds navn. Indklagede har ikke givet udtryk for, at klagerens samlede tab kunne fratrækkes i skat, men har meddelt, at der kunne foretages modregning af kurstab på klagerens aktier i en eventuel skattepligtig kursgevinst, og at der herudover ikke kunne ske fradrag fra kurstab.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagedes medarbejdere ved at tilråde klageren at fortsætte arrangementet har begaet fejl, der kan medføre erstatningsansvar for indklagede. Det bemærkes herved, at klageren måtte indse, at rådgivningen var baseret på forventninger til kursudviklingen, som kunne vise sig ikke at holde stik, og at han selv måtte træffe den endelige beslutning.

Ankenævnet finder det heller ikke godtgjort, at indklagedes medarbejdere har givet klageren forkerte oplysninger om muligheden for at fratrække tabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.