Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Gebyr for overførsel af kapitalpensionskonti, selvpensioneringskonto, børneopsparingskonti og almindelige indlån.

Sagsnummer: 35/1998
Dato: 15-07-1998
Ankenævn: Niels Waage, Lisbeth Baastrup, Allan Pedersen, Bjarne Lau Pedersen, Mette Reissmann
Klageemne: Gebyr - overførsel
Ledetekst: Gebyr for overførsel af kapitalpensionskonti, selvpensioneringskonto, børneopsparingskonti og almindelige indlån.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører gebyr for overførsel af konti til et andet pengeinstitut.

Sagens omstændigheder.

I november 1997 blev klagernes og deres børns engagement med indklagede overført til et andet pengeinstitut.

Ved overførslen beregnede indklagede sig 300 kr. i gebyr pr. konto for 2 kapitalpensionskonti, 2 børneopsparingskonti og 1 selvpensioneringskonto og 50 kr. i gebyr pr. konto for 3 almindelige indlånskonti, i alt 1.650 kr.

Af indklagedes almindelige forretningsbetingelser fremgår bl.a.:

"6 Gebyrer

Banken tager gebyr af kunden for serviceydelser, der udføres for kunden, og for at besvare spørgsmål fra offentlige myndigheder.

...

De almindelige gebyrer fremgår af en prisliste, som banken udleverer efter anmodning. Øvrige gebyrer oplyses på forespørgsel fra kunden."

Klageren har under sagen fremlagt en af indklagede udarbejdet prisliste. Overførselsgebyrerne fremgår ikke af listen.

Indklagede har fremlagt en "Oversigt over de mest almindelige gebyrer for privatkunder i [indklagede]". Overførselsgebyrerne fremgår ikke heraf. Endvidere har indklagede fremlagt et uddrag af indklagedes vejledende gebyroversigt, hvoraf fremgår, at indklagede ved overførsel af konti til et andet pengeinstitut beregner sig et gebyr på 50 kr. pr. konto, for særlige indlån 300 kr. pr. konto.

Parternes påstande.

Den 4. februar 1998 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at refundere gebyrerne.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at de ikke var bekendt med, at indklagede beregnede sig gebyr for overførslen, og at indklagede ikke har gjort opmærksom herpå. Gebyrerne fremgår ikke af den prisliste, som de på forespørgsel har fået udleveret af indklagede. De var ikke bekendt med, at den udleverede prisliste ikke var udtømmende.

Indklagede har anført, at klagerne måtte påregne, at der opkræves gebyr for det arbejde, der er forbundet overførsel af konti. Det fremgår af de almindelige forretningsbetingelser, at der opkræves gebyr for serviceydelser, der udføres for kunderne, og at de almindelige gebyrer fremgår af en prisliste, som udleveres efter anmodning. Øvrige gebyrer oplyses på forespørgsel fra kunden og fremgår i øvrigt af en prisliste, der ligger fremme på skranken til almindelig orientering. De opkrævede gebyrer er rimelige og overstiger ikke, hvad der opkræves af andre pengeinstitutter for tilsvarende ydelser.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder, at klagerne måtte påregne, at indklagede ville kræve betaling for det arbejde, der var forbundet med overførsel af engagementet til et andet pengeinstitut, og der er ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at de af indklagede fastsatte gebyrer overstiger det rimelige.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.