Afgørelse

Spørgsmål om tilsidesættelse af kautionsforpligtelse som følge af omstændigheder i forbindelse med stiftelse. Vildledning. Misforhold til kautionistens økonomi.

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelser i forbindelse med, at han efter at have opnået gældssanering underskrev en kautionserklæring vedrørende sin samlevers boliglån i Ringkjøbing Landbobank.

Sagens omstændigheder

I 2008 overtog klagerens daværende samlever, S, fra klagerens konkursbo en fast ejendom, der udgjorde parrets bopæl.

Til finansiering af ejendommen havde S to lån i Totalkredit med hovedstole på henholdsvis 565.000 kr. og 226.000 kr. samt et boliglån (kontonummer -018) i Ringkjøbing Landbobank.

Den 17. marts 2009 underskrev S et gældsbrev til banken vedrørende boliglånet med en hovedstol på 470.000 kr., der skulle afvikles med en månedlig ydelse på 6.150 kr. Klageren underskrev gældbrevet som selvskyldnerkautionist.

Den 24. april 2009 indgav klageren en begæring om gældssanering til skifteretten, og den 23. juni 2009 blev gældssaneringssag indledt.

Ringkjøbing Landbobank havde efter det oplyste på daværende tidspunkt et tilgodehavende hos klageren på ca. 2,5 mio. kr.

Den 26. marts 2010 meddelte banken ved en e-mail til S, at både Totalkredit og banken var indstillet på at bevilge afdragsfrihed på boliglånene i gældssaneringsperioden.

I et gældssaneringsforslag, der er fremlagt under sagen, blev klagerens gæld foreslået nedsat til 3,3072 %. Husstandens boligudgift blev opgjort til i alt 11.514 kr. Heraf var 1.701 kr. og 3.600 kr. ydelser på henholdsvis Totalkreditlånene og boliglånet i banken. Totalkreditlånene var med afdragsfrihed, og boliglånet var afdragsfrit i gældssaneringsperioden. Det anføres tillige, at boligudgiften ikke væsentligt oversteg, hvad der ville skulle betales for en passende lejebolig til familien.

Den 21. september 2010 afsagde skifteretten kendelse om gældssanering. Skifteretten fandt, at gældssaneringsforslaget stod i rimeligt forhold til ansøgerens formåen og afsagde kendelse om, at usikret gæld stiftet af klageren før den 23. juni 2009 ”nedsættes til 3,6833 %, der betales over en treårig periode.” Udlodning til kreditorerne skulle finde sted én gang årligt i oktober måned, første gang i 2011. Efter udlodningslisten udgjorde disse udlodninger henholdsvis 95.868,35 kr., 67.047,86 kr. og 72.146,97 kr. eller i alt 235.063,18 kr.

Den 11. november 2010 blev ejendommen af Totalkredit vurderet til en markedsværdi på 875.000 kr.

Den 1. december 2010 underskrev S et nyt gældsbrev til banken vedrørende boliglånet (-018) med en hovedstol på nu 428.354,97 kr. inklusiv en forhøjelse af maksimum med 5.900 kr. Lånet skulle afvikles med 3.200 kr. om måneden de første tre år og herefter 6.500 kr. om måneden. Klageren underskrev samtidig en erklæring om kaution for lånet (kontonummer -018). Efter det oplyste, var der i Totalkredit nu kun ét lån med en hovedstol på 450.000 kr.

Ved brev af 2. maj 2013 til S opsagde banken S’ engagement til fuld indfrielse som følge af misligholdelse. Restgælden på lån -018 blev af banken opgjort til 481.289,05 kr. inklusiv renter til den 16. maj 2013. Efter det oplyste ophævede klageren og S samlivet i samme måned.

Ved brev af 17. juli 2013 til klageren bekræftede banken at have modtaget 100.000 kr. fra S til fuld og endelig indfrielse af klagerens kautionsforpligtelse for S’ lån -018.

Indfrielsen af kautionen blev efter det oplyste finansieret med et lån på 101.200 kr., som banken ydede klageren. Et ikke underskrevet eksemplar af låneaftalen er fremlagt under sagen.

Parternes påstande

Den 15. oktober 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Ringkjøbing Landbobank skal frafalde kautionen og herunder gælden i henhold til lånet på 101.200 kr.

Ringkjøbing Landbobank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at bankens rådgivning var mangelfuld i forbindelse med både kautionsunderskrifterne i henholdsvis 2009 og 2010 samt oprettelsen af lånet i 2013.

Kautionen i 2010 var reelt en videreførelse af kautionen i 2009, der var omfattet af gældssaneringen. Dette var i strid med bestemmelserne herom i konkursloven, og aftalen herom er derfor ugyldig. Han blev vildledt til at tro, at han var forpligtet til at underskrive kautionsdokumentet og efterfølgende at indfri denne ved låneoptagelsen på 101.200 kr. Banken bør derfor frafalde både lånet og kautionsforpligtelsen i øvrigt.

Kautionserklæringerne i henholdsvis 2009 og 2010 vedrørte det samme lån og det samme kontonummer. Da han underskrev kautionen i 2010 var han ikke klar over, at den oprindelige kaution for 2009 var bortfaldet. Banken havde heller ikke givet meddelelse herom. Banken udnyttede, at han fejlagtigt antog, at han fortsat var bundet af den oprindelige kautionsforpligtelse.

Han havde ikke økonomisk evne til at opfylde forpligtelsen. Økonomien har heller ikke efterfølgende ændret sig i positiv retning.

Banken havde en egen interesse i at videreføre engagementet frem for at risikere, at ejendommen blev solgt på tvangsauktion.

Ringkjøbing Landbobank har anført, at man ikke har begået ansvarspådragende fejl eller forsømmelser i forhold til klageren.

Klagerens kaution for boliglånet i 2009 bortfaldt i forbindelse med klagerens gældssanering senere samme år.

Klageren og S anmodede i 2010 om afdragsfrihed på boligfinansieringen for at skaffe likviditet til udlodningerne i henhold til gældssaneringen. Banken imødekom anmodningen på betingelse af, at klageren påtog sig ny selvskyldnerkaution for boliglånet. Banken har således bistået klageren med at fremskaffe den fornødne likviditet til at han kunne gennemføre gældssaneringen.

Udover nedsættelsen af ydelserne på boliglånet accepterede man tre års afdragsfrihed på realkreditgælden og en forlængelse af løbetiden.

Omlægningerne indebar en forøgelse af bankens risiko på engagementet, hvilket var baggrunden for betingelsen om at klageren kautionerede.

Klageren blev gjort opmærksom på, at kautionsforpligtelsen var ny og modtog behørig information som kautionist.

Klageren havde en betydelig interesse i omlægningen af afdragsprofilen på boliglånet og påtog sig derfor kautionsforpligtelsen. Kautionsforpligtelsen stod ikke i misforhold til klagerens økonomi.

Gælden i ejendommen oversteg ikke ejendommens værdi, jf. vurderingen på 875.000 kr. i november 2010, hvor realkreditgælden var 450.000 kr.

Blandt andet under hensyn til klagerens betalingsevne indvilgede banken i at frigive klageren som kautionist mod betaling af 100.000 kr.

Det er bankens opfattelse, at klageren har forøget sin indtægt efter gældssaneringen.

Ankenævnets bemærkninger

Det må som anført af banken lægges til grund, at klagerens kaution for sin samlevers boliglån i Ringkjøbing Landbobank faldt bort i september 2010, hvor klageren opnåede gældssanering. I december 2010 påtog klageren sig ny kaution for boliglånet med en restgæld på nu ca. 428.000 kr.

Tre medlemmer – John Mosegaard, Jesper Claus Christensen og Karin Duerlund – udtaler herefter:

Boliglånet udgjorde cirka halvdelen af finansieringen af samleverens faste ejendom, der var parrets fælles bopæl. I gældssaneringsforslaget var boliglånet medtaget som en udgift, idet der var forudsat afdragsfrihed og dermed nedsat ydelse i gældssaneringsperioden. Kautionen for boliglånet skete således til sikkerhed for boligudgifter, der indgik i gældssaneringsforslaget, og som led i en omlægning af lånet, der var nødvendig for, at klageren kunne gennemføre gældssanering efter skifterettens kendelse af 21. september 2010.

Banken har efterfølgende accepteret, at klageren blev frigjort for kautionsforpligtelsen mod betaling af 100.000 kr., der er finansieret ved et lån i banken på 101.200 kr. Banken har således frafaldet kautionsforpligtelse ud over dette beløb.

Under disse omstændigheder finder vi ikke, at kautionen kan tilsidesættes hverken helt eller delvist med baggrund i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 22, hvorefter et pengeinstitut ikke må medvirke til ydelse af lån mod kaution, hvor kautionsforpligtelsen står i misforhold til kautionistens økonomi.

Da vi heller ikke i øvrigt finder godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at banken skal frafalde sit krav, stemmer vi herefter for, at klageren ikke får medhold i sin påstand.

To medlemmer – Morten Bruun Pedersen og Poul Erik Jensen – udtaler:

Da klageren i december 2010 påtog sig ny kaution for boliglånet med en restgæld på nu ca. 428.000 kr., havde han cirka to måneder forinden opnået gældssanering, jævnfør gældssaneringskendelse af 21. september 2010.

Allerede som følge heraf finder vi, at kautionen var i strid med bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 22, hvorefter et pengeinstitut ikke må medvirke til ydelse af lån mod kaution, hvor kautionsforpligtelsen står i misforhold til kautionistens økonomi.

Den omstændighed, at der var tale om omlægning af et eksisterende lån i den ejendom, der tjente til bopæl for klageren og dennes samlever, og at omlægningen var nødvendig for, at klageren kunne opfylde gældssaneringen i henhold til forslaget, kan ikke medføre et andet resultat.

Vi finder heller ikke, at klageren ved at acceptere lånet på 101.200 kr. til indfrielse af kautionen medfører, at klageren var afskåret fra at gøre indsigelse mod kautionsforpligtelsen.

Vi stemmer derfor for, at Ringkjøbing Landbobank skal frafalde kautionen og lånet på 101.200 kr. således, at klageren stilles som om lånet ikke var blevet stiftet.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertal.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.