Afgørelse

Indsigelse vedrørende manglende orientering om kurssikring samt fejlagtig kursoplysning.

Sagsnummer:	129 /2005
Dato:	11-10-2005
Ankenævn:	Peter Blok, Jette Kammer Jensen, Anne Dehn Jeppesen, Nels Bolt Jørgensen
Klageemne:	Realkreditbelåning - kurssikring
Ledetekst:	Indsigelse vedrørende manglende orientering om kurssikring samt fejlagtig kursoplysning.
Indklagede:	Sparekassen Sjælland
Øvrige oplysninger:	OF
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Medhold klager


Indledning.

Denne klage vedrører klagernes erstatningskrav som følge af indklagedes manglende oplysning om kurssikring samt fejlagtig kursoplysning.

Sagens omstændigheder.

Ved et møde i indklagedes Ringsted afdeling den 27. januar 2005 drøftede klagerne en omlægning af et eksisterende realkreditlån. Klagerne ønskede samtidig at finansiere en ombygning ved optagelse af et tillægslån.

Ved mødet blev der udfærdiget beregninger for et fastforrentet lån og for et rentetilpasningslån. Af beregningerne fremgik, at klagernes eksisterende 6% obligationslån i Realkredit Danmark med en restgæld på 1.026.794 kr. skulle erstattes af enten et 4% 30-årigt obligationslån på 1.522.000 kr. eller et 30-årigt rentetilpasningslån på 1.494.000 kr. Af beregningerne fremgik, at de aktuelle kurser for de to lånetyper var 95,436, henholdsvis 97,167. Ved mødet underskrev klagerne skrivelse til Realkredit Danmark om opsigelse af det eksisterende realkreditlån til indfrielse pr. 1. april 2005.

Klagerne har anført, at de på mødet gav udtryk for, at de ikke havde besluttet sig for, om det nye lån skulle være et fastforrentet lån eller et rentetilpasningslån. Indklagedes medarbejder A oplyste, at de ikke behøvede at tage en beslutning før den 1. marts 2005. Efterfølgende havde de jævnligt kontakt med A enten personligt, telefonisk eller pr. mail, hvor aktuelle kurser dog ikke blev drøftet; A gav blot udtryk for, at de ikke behøvede at beslutte sig endnu. Først i uge 7 besluttede de sig for et fastforrentet lån. Som følge af A's ferie i uge 7 blev der først aftalt nyt møde til den 23. februar 2005.

Indklagede har oplyst, at klagerne den 16. februar 2005 rettede henvendelse om omprioriteringen.

Af en fremlagt mailkorrespondance fremgår, at klagerne i løbet af den 22. februar 2005 på baggrund af forventede byggeudgifter drøftede lånets nærmere størrelse. A kontaktede klagerne samme dag, og der aftaltes møde til underskrift af dokumenter den 2. marts 2005. I en mail af 24. februar 2005 oplyste A, at kursudviklingen var sivende, hvorfor hun anbefalede kurssikring. A oplyste kursen for den foregående dag til 98,152.

Den 21. marts 2005 underskrev klagerne aftale om hjemtagelse af et 4% 30-årigt obligationslån på 1.521.000 kr. fra Totalkredit. Lånet blev hjemtaget den 23. s.m. til kurs 94,5.

Indklagede har oplyst, at man efterfølgende kulancemæssigt stillede klagerne svarende til, at lånet havde været hjemtaget den 24. februar 2005 til kurs 94,95.

I perioden fra den 25. januar 2005 til den 7. marts 2005 var kursudviklingen for de omhandlede 4% obligationer (4% Totalkredit 111 CS 2035) således:

"	DATO	KURS
	25.01.2005	95,56600
	26.01.2005	95,43600
	27.01.2005	95,17100
	28.01.2005	95,46200
	31.01.2005	95,60600
	01.02.2005	95,92100
	02.02.2005	96,11900
	03.02.2005	96,12300
	04.02.2005	96,35200
	07.02.2005	97,01500
	08.02.2005	97,18200
	09.02.2005	97,85100
	10.02.2005	97,43600
	11.02.2005	97,06500
	14.02.2005	96,76200
	15.02.2005	96,68300
	16.02.2005	96,68300
	17.02.2005	96,28100
	18.02.2005	95,98000
	21.02.2005	95,46600
	22.02.2005	95,47900
	23.02.2005	95,33600
	24.02.2005	95,20100
	25.02.2005	95,23700
	28.02.2005	95,41200
	01.03.2005	95,23400
	02.03.2005	94,94100
	03.03.2005	94,66900
	04.03.2005	94,66400
	07.03.2005	95,23400"

Parternes påstande.

Klagerne har den 4. maj 2005 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at stille dem, som om der var sket kurssikring til kurs 98,152.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at de var meget usikre på, hvilken type lån de skulle vælge. A tilkendegav hele tiden, at de havde god tid, og derfor besluttede de sig først i uge 7 for lånetypen. Havde A oplyst om et faldende kursniveau eller oplyst om kurssikring, havde de besluttet sig hurtigere.

Den 10. februar 2005 fik de en beregning, hvorefter kursen var 97,43. De talte med A, der oplyste, at hun skulle have ferie i uge 7, hvorfor de om nødvendigt måtte kontakte en anden medarbejder. A foreslog, at de kunne kontakte hende igen i uge 8, hvor lånet så kunne afklares. De opfattede A's rådgivning som udtryk for, at kursen stadig var på vej op og i hvert fald ikke ned. Set i lyset af, at A skulle være væk i en uge, havde det været passende, at de havde fået oplysning om et mindre kursfald og i hvert fald ikke vente to uger med at se på lånet igen. A nævnte først spørgsmålet om kurssikring i uge 8.

I uge 7 kontaktede de en anden medarbejder, men det var ikke muligt for denne at finde tid i A's kalender. Heller ikke på dette tidspunkt fik de oplysning om kursudviklingen.

Ved drøftelserne i uge 8 om et mødetidspunkt fik de heller ikke oplysninger om kursudviklingen. Den 24. februar 2005 blev kurssikring foreslået, og af A's mail fremgår, at kursen nu var 98,152, men havde været 98,5.

Lånet blev udbetalt til en langt ringere kurs, og de mener, at A har ladet kursen falde uden at oplyse om udviklingen og uden at nævne kurssikring. Efterfølgende blev de bekendt med, at kursen på 98,152 var en fejlagtig kurs og vedrørte en anden låneserie. De havde ikke tvivlet på, at 98,152 var den rigtige kurs, da A ikke tidligere mundtligt havde nævnt en kurs for dem.

Indklagede bør være ansvarlig for A's forkerte kursoplysning. A har desuden undladt at oplyse om kurssikringen allerede ved opsigelsen af det gamle lån.

Indklagede har anført, at klagerne ved mødet den 27. januar 2005 var i tvivl om, hvilken lånetype de ønskede. Indklagede oplyste, at det ikke var nødvendigt at tage stilling til dette med det samme, da det gamle lån først skulle indfries pr. 31. marts 2005.

Forud for A's ferie i uge 7 fik klagerne oplyst, at de om nødvendigt kunne kontakte en anden medarbejder. Klagerne henvendte sig i uge 7 og fik tilbudt at drøfte sagen med en anden medarbejder, hvilket blev afvist af klagerne.

Klagerne blev oplyst om muligheden for kurssikring den 24. februar 2005, umiddelbart efter at de havde valgt lånetype. A oplyste fejlagtigt kurs 98,15, men der var ikke tale om en bekræftelse på, at lånet var kurssikret til denne kurs.

Klagerne kunne ikke med rette forvente kurssikring til kurs 98,15. I den første beregning af pr. 27. januar 2005 var kursen 95,436.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det må anses for en fejl, at indklagede ikke allerede i forbindelse med, at klagerne den 27. januar 2005 under et møde hos indklagede underskrev opsigelse af deres eksisterende realkreditlån, oplyste dem om muligheden for kurssikring,

Fejlen medførte, at klagerne ikke var opmærksomme på, at det ikke var uden betydning, hvor lang tid de brugte til at beslutte sig for lånetypen for det nye realkreditlån.

Ankenævnet lægger til grund, at klagerne, hvis de havde modtaget korrekt rådgivning, i hvert fald i løbet af en uge ville have besluttet sig for lånetypen og foretaget kurssikring. Som følge heraf finder Ankenævnet, at indklagede bør stille klagerne, som om kurssikring var sket den 4. februar 2005 med afvikling 31. marts 2005.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at tage klagernes påstand om erstatning beregnet i forhold til kurs 98,153 til følge, idet oplysningen den 24. februar 2005 om denne kurs beroede på en fejl, og idet oplysningen ikke kan anses for et bindende tilbud om at ville kurssikre til denne kurs.

Som følge af det anførte

Indklagede skal inden fire uger betale klagerne en erstatning beregnet i overensstemmelse med det foran anførte. Erstatningsbeløbet skal forrentes med rente efter renteloven fra den 4. maj 2005. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.