Porteføljepleje, rådgivning.
| Sagsnummer: | 492/1989 |
| Dato: | 30-04-1990 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Per Overbeck, Niels Busk, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Porteføljepleje, rådgivning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved følgeseddel af 12. januar 1988 fremsendte indklagedes Aabenrå afdeling en opgørelse over klagerens portefølje i afdelingen til klageren. Porteføljen, der bestod af danske og udenlandske aktier, samt obligationer og investeringsbeviser på 5-6 mio. kr., lå i opbevaringsdepot i afdelingen.
På følgesedlen havde en medarbejder hos indklagede anført: "Vedlagt fremsendes opgørelse over de aktier, som vi mener bør sælges. Da det varer ca. 1 år inden de fleste aktier har været besiddet i 3 år mener vi ikke, at det kan betale sig at vente efter 3 års fristen. Jeg vil kontakte Dem den 13. januar 1988 angående vedlagte".
Medio januar afholdtes herefter hos klageren et møde, hvori to medarbejdere fra afdelingen deltog, og hvor klagerens portefølje drøftedes. I begyndelsen af februar 1988 afhændede klageren en af del af aktierne i porteføljen.
Efter brevveksling mellem klageren og indklagede har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte ham det tab, han har lidt som følge af indklagedes fejlagtige rådgivning. Klageren har opgjort tabet til ca. 500.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at indklagede på eget initiativ rettede henvendelse til ham i januar 1988, og på mødet rådede ham til at afhænde en stor del af aktieporteføljen under henvisning til, at aktiekurserne var faldende. Han havde købt aktierne, som han anså for guldrandede papirer, med henblik på at afhænde dem efter udløbet af 3 års perioden. Efter salget af aktierne steg kurserne.
Indklagede har til støtte for den nedlagte påstand ført, at klageren selv under hele forløbet besluttede, hvorledes der skulle disponeres over værdipapirerne. Klageren henvendte sig lejlighedsvis på eget initiativ til en medarbejder i afdelingen, som på daværende tidspunkt var investeringsrådgiver i afdelingen, for at få råd om, hvorledes der mest fordelagtigt kunne disponeres over porteføljen. I nogle tilfælde fulgte klageren rådet, men den endelige beslutning om hvilke dispositioner, der skulle foretages, blev altid truffet af klageren selv.
Klageren tog selv initiativet til mødet i januar 1988, hvor den medarbejder, klageren normalt kontaktede vedrørende porteføljen, samt aktiechefen fra indklagedes børsmæglerselskab deltog. På dette møde blev fundamentale økonomiske forhold samt disse forholds konsekvenser for aktiemarkedet drøftet. Nogle af de økonomiske faktorer talte for kursstigninger andre for kursfald. Indklagedes konklusion på den ovennævnte drøftelse var, at det var fordelagtigt for klageren at afhænde hovedparten af aktierne i porteføljen. Rådet havde udover det førnævnte sin baggrund i, at andelen af aktier i porteføljen var stor og dermed udgjorde en stor risikofaktor totalt set.
Den endelige beslutning om afhændelse blev truffet alene af klageren, idet denne ca. 14 dage efter mødet ringede og afgav salgsordre.
Ankenævnets bemærkninger:
Der findes ikke at være grundlag for at fastslå, at indklagede i forbindelse med sin rådgivning af klageren om salg af de pågældende aktier har begået ansvarspådragende fejl. Det bemærkes herved, at klageren måtte indse, at indklagedes forventninger til kursudviklingen kunne vise sig ikke at holde stik, og at han selv måtte træffe den endelige beslutning og bære risikoen for denne.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.