Kaution og tredjemandspant. Inkassorente. Afviklingsaftale. Renteindberetning m.m.
| Sagsnummer: | 528/1993 |
| Dato: | 08-07-1994 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Busk, Inge Frølich, Gert Bo Gram, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Rente - udlån
Rente - øvrige spørgsmål Inkasso - øvrige spørgsmål Inkasso - rentens størrelse Kaution - omfang |
| Ledetekst: | Kaution og tredjemandspant. Inkassorente. Afviklingsaftale. Renteindberetning m.m. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Klagerne henholdsvis kautionerede og stillede pantesikkerhed for en kassekredit ydet af indklagede i august 1989 til deres anpartsselskab. Kassekredittens maksimum var på 200.000 kr. I begyndelsen af 1990 blev indklagedes fordring overgivet til retslig inkasso mod anpartsselskabet og klagerne. Saldoen på kassekreditten var pr. 31. december 1989 216.327,98 kr.
Af kassekreditkontrakten underskrevet af den ene klager den 16. august 1989 fremgår bl.a.:
"Renten på kreditten er for tiden 11,5% p.a.
Provision på kreditten er for tiden 2,5% p.a.
...
Renter og provision på kreditten beregnes efter bankens til enhver tid gældende satser for kreditter af denne art.
...
For kreditten gælder bankens almindelige forretningsbetingelser og de almindelige betingelser, der står på bagsiden af denne kontrakt, som jeg har læst og er indforstået med.
Jeg har modtaget en kopi af dette dokument samt et eksemplar af bankens almindelige forretningsbetingelser."
I "Almindelige bestemmelser for kreditter" trykt på lånedokumentets bagside er anført:
"...
4. Ekstraomkostninger
Foruden kreditten, renter og provision kan banken kræve særskilt betalt af debitor:
a) ...
b) ...
c) En af banken fastsat overtræksrente, provision og/eller morarente.
...
8. Kontoudtog
Mindst én gang om året udsender banken opgørelse over tilskrevne renter og provisioner, samt over gælden."
I et fælles dokument om sikkerhedsstillelsen underskrevet af klagerne den 16. august 1989 er om såvel kautionen som håndpantsætningen anført, at den sker "til sikkerhed for betaling af enhver skyld i henhold til lånet/kreditten". Foran underskrifterne er anført: "Jeg har også modtaget en kopi af låne-/kreditkontrakten".
I indklagedes "Almindelige Forretningsbetingelser" hedder det bl.a.:
"1. For kundeforhold gælder de betingelser og satser vedrørende renter, validering, provision og gebyr, som er fastsat af banken. De nævnte betingelser og rentesatser kan til enhver tid ændres uden varsel.
...
2. Ud over de i pkt. 1 nævnte ydelser er banken berettiget til at kræve betalt af kunden:
...
- En af banken fastsat overtræksrente, -provision eller morarente, såfremt en konto kommer i overtræk eller i restance eller udnyttes i strid med indgåede aftaler med banken."
I forbindelse med kassekredittens overførsel til inkasso mod selskabet og klagerne stoppede indklagede den automatiske renteberegning. Renten ændredes til inkassorentesatsen, som da var 21%. Den 5. april 1990 blev sagen foretaget i fogedretten, hvor indklagedes krav blev opgjort til 224.699,46 kr. På mødet foretoges bl.a. udlæg i klagernes faste ejendom. Klagerne tilbød at afvikle gælden med 5.000 kr. månedligt i tre måneder, hvorefter afviklingen skulle drøftes den 1. august 1990.
Efter misligholdelse af afviklingsordningen indgav indklagede den 2. august 1990 anmodning om tvangsauktion over klagernes ejendom. Indklagede tilbagekaldte tvangsauktionsbegæringen på betingelse bl.a. af, at klagerne indbetalte 10.000 kr. til dækning af omkostninger i forbindelse med tvangsauktionens aflysning, og at klagerne fortsatte afviklingen af gælden med betaling af 5.000 kr. om måneden.
Klagerne har efterfølgende - bortset fra visse mindre forsinkelser - overholdt denne afviklingsaftale. Indbetalingerne på 5.000 kr. månedligt er sket til indklagedes inkassoadvokat.
Klagerne har i 1991 og 1992 forgæves anmodet indklagede om at modtage kontoudskrifter for kredittens afvikling. De har oplyst, at som følge af indklagedes undladelse af at foretage renteindberetning til skattemyndighederne, er de af skattemyndighederne blevet nægtet fradragsret for renterne.
I april 1993 nedsatte indklagede renten til 13,5% p.a. Indklagede har oplyst, at baggrunden herfor var, at afviklingen igennem en længere periode havde været stabil, og at afviklingen ønskedes fremmet yderligere.
På klagernes anmodning fremsendte indklagedes inkassoadvokat den 5. februar 1993 en opgørelse over klagernes gæld. Af opgørelsen fremgår:
Gæld – opgjort i Køge Fogedret | ||
5/4 1990 jfr. vedlagte udskrift - | ||
pr. 24/1 1990 til | kr. | 224.699,46 |
nedsatte rekvirentomkostninger | ||
v/afværgelse af tvangsauktion i | ||
h.t. opgørelse | " | 11.559,46 |
vurdering af automobil | " | 244,00 |
---------------------------------- | ||
kr. | 236.502,92 | |
tilskrevne renter 1990 | " | 40.310,13 |
----------------------------------- | ||
kr. | 276.813,05 | |
heraf indbetalt i 1990 | " | 40.000,00 |
----------------------------------- | ||
Gæld pr. 31/12 1990 | kr. | 236.813,05 |
tilskrevne renter 1991 | " | 49.460,43 |
----------------------------------- | ||
kr. | 286.273,48 | |
heraf indbetalt i 1991 | " | 60.000,00 |
----------------------------------- | ||
Gæld pr. 31/12 1991 | kr. | 226.273,48 |
tilskrevne renter 1992 | " | 47.038,36 |
----------------------------------- | ||
kr. | 273.311,84 | |
Transport | kr. | 273.311,84 |
heraf indbetalt i 1992 | " | 60.000,00 |
----------------------------------- | ||
Restgæld pr. 31/12 1992 | kr. | 213.311,84 |
----------------------------------- | ||
Klagerne har i september 1993 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at yde en rentekompensation beregnet til 83.000 kr., at udarbejde kontoudskrifter på kreditten i perioden 16. august 1989 og fremefter, samt at indberette renter til skattevæsnet.
Indklagede har under sagens forberedelse udarbejdet oversigter over indbetalinger på kreditten og størrelsen af de kvartalsvis beregnede renter. Af en opgørelse pr. 31. december 1993 fremgår, at restgælden udgør 191.286,23 kr. Ifølge en opgørelse foretaget af advokaten udgør restgælden denne dato kun 187.672,23 kr., og indklagede har erklæret sig indforstået med at lægge dette beløb til grund. Indklagede har endvidere erklæret sig villig til om fornødent at forsyne klagerne med dokumentation for fradragsberettigede renter. I øvrigt har indklagede nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at renter og provision af kreditten ifølge kontrakten udgjorde ialt 14%, hvorfor indklagede er uberettiget til at anvende en højere rentesats, herunder den særlige inkassorentesats på 21%. Klagerne stiller sig endvidere uforstående overfor, at der ved renteberegningen skulle være taget højde for, at de månedligt har indbetalt 5.000 kr. til indklagedes advokat. Indklagede burde i hvert fald på et tidligere tidspunkt have nedsat inkassorenten under hensyn til de konstante indbetalinger. Klagerne har frem til udgangen af 1993 indbetalt ialt 220.000 kr., men alligevel er gælden kun nedbragt fra ca. 216.000 kr. til 191.000 kr. Det følger af kreditkontraktens bestemmelser, at indklagede er forpligtet til at udsende kontoudtog. Som følge af indklagedes undladelse af at foretage renteindberetning har klagerne ikke kunnet overbevise skattemyndighederne om, at der er betalt renter, og de har derfor ikke opnået noget rentefradrag. Uanset om renterne beregnes automatisk af indklagede, må indklagede have pligt til at foretage indberetning.
Indklagede har anført, at man ifølge de almindelige bestemmelser for kreditten har hjemmel til at forhøje renten til en særlig inkassorentesats. Der er ved renteberegningen taget hensyn til klagernes løbende indbetalinger. I forbindelse med engagementets overførsel til inkasso blev den automatiske rente- og provisionsberegning standset, hvilket er i overensstemmelse med den for pengeinstitutter gældende regnskabsbekendtgørelse. Der består herefter ikke længere en pligt for indklagede til at indberette renter eller i øvrigt udsende kontoudskrifter. Der består heller ikke nogen pligt for indklagede til at undersøge, hvorvidt betingelserne for inddrivelse og administration gennem inkassoadvokat fortsat består. En tilbagekaldelse forudsætter, at debitorerne sandsynliggør, at der foreligger forhold, som har overflødiggjort inkassosagen. Sådanne forhold har ikke foreligget i denne sag. Genoptagelse af den automatiske renteindberetning forudsætter, at indbetalingerne har en så fast karakter, at fordringen ikke kan karakteriseres som uerholdelig. På baggrund af retningslinier udstedt af Finanstilsynet er man tilbageholdende med at retablere automatisk rentetilskrivninger på fordringer, som én gang har været misligholdt. Indklagede stiller sig i øvrigt uforstående overfor, at klagerne er blevet nægtet rentefradrag, idet oplysningerne fra advokaten burde være tilstrækkelig dokumentation.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder, at indklagede ikke efter sagens overgivelse til inkasso har været forpligtet til at udarbejde kontoudskrifter og fremsende renteindberetninger til skattemyndighederne, idet det herefter må påhvile indklagedes advokat at afgive de fornødne oplysninger.
Indklagedes krav om, at gælden ifølge kassekreditten efter overgivelsen til inkasso skulle forrentes med indklagedes sædvanlige inkassorente, der på daværende tidspunkt var 21% p.a., findes i forhold til kredittens debitor, anpartsselskabet, at have fornøden hjemmel i pkt. 4, litra c, i indklagedes almindelige bestemmelser for kreditter.
Fire medlemmer - Peter Blok, Niels Busk, Inge Frølich og Gert Bo Gram - udtaler herefter:
Vi finder, at bestemmelserne i sikkerhedsstillelsesdokumentet om, at klagernes forpligtelser som henholdsvis kautionist og håndpantsætter er påtaget "til sikkerhed for betaling af enhver skyld i henhold til lånet/kreditten", ikke med den fornødne sikkerhed kan forstås således, at klagerne har påtaget sig at hæfte også for inkassorenter påhvilende debitor. Klagerne kan heller ikke anses for selvstændigt forpligtede til at forrente den gæld, der påhvilede dem ved sagens overgivelse til inkasso, med den særlige inkassorente, idet de citerede bestemmelser i indklagedes almindelige forretningsbetingelser ikke udgør fornøden hjemmel herfor. Vi finder således, at indklagede i det hele har været uberettiget til at forlange sin fordring mod klagerne forrentet med inkassorente, og at indklagede derfor bør tilpligtes at foretage en korrektion af rentetilskrivningen, således at gælden i tiden fra sagens overgivelse til inkasso til nedsættelsen af renten i april 1993 alene forrentes med den for kassekreditten til enhver tid gældende rente- og provisionssats. Ved denne korrektion af rentetilskrivningen skal der tages hensyn til klagernes løbende indbetalinger til indklagedes advokat.
Et medlem - Allan Pedersen - udtaler:
Jeg finder, at bestemmelserne i sikkerhedsstillelsesdokumentet om, at klagernes forpligtelser som henholdsvis kautionist og håndpantsætter er påtaget "til sikkerhed for betaling af enhver skyld i henhold til lånet/kreditten", indeholder tilstrækkelig hjemmel til at fastslå, at klagerne har påtaget sig at hæfte også for inkassorenter påhvilende debitor. I efteråret 1990 blev der imidlertid indgået en afviklingsaftale, som må betragtes som rimelig også set fra indklagedes synsvinkel, idet klagerne påtog sig at afvikle gælden ved betaling af 5.000 kr. om måneden. Jeg finder, at indklagede vel var berettiget til at fastholde inkassorenten også efter afviklingsaftalens indgåelse med henblik på at konstatere, om klagerne havde evne og vilje til at overholde aftalen, men at forudsætningerne for indklagedes ret til at beregne sig inkassorente bortfaldt efter en relativt begrænset periode, skønsmæssigt senest den 1. juli 1991.
Jeg finder således, at indklagede i tiden efter den 1. juli 1991 har været uberettiget til at forlange sin fordring mod klagerne forrentet med inkassorente, og at indklagede derfor bør tilpligtes at foretage en korrektion af rentetilskrivningen, således at gælden i perioden fra denne dato til nedsættelsen af renten i april 1993 alene forrentes med den for kassekreditten til enhver tid gældende rente- og provisionssats. Ved denne korrektion af rentetilskrivningen skal der tages hensyn til klagernes løbende indbetalinger til indklagedes advokat.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge af det anførte
Indklagede bør inden fire uger foretage en korrektion af rentetilskrivningen på klagernes gæld i overensstemmelse med det foran af flertallet anførte og omberegne den aktuelle restgæld i overensstemmelse hermed. De øvrige klagepunkter tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.