Afgørelse

Beregning af låneomlægning.

Klageren havde i sin ejendom 7 lån til det indklagede realkreditinstitut. Instituttet fremsendte i marts 1999 et tilbud til klageren på omlægning af 4 af lånene samt tillægslån. Lånetilbudet indeholdt et budget, hvoraf det fremgik, at indfrielsesbeløbet for de 4 lån var anslået til 351.865 kr. og det overskydende provenu til 387.894 kr. Lånene blev indfriet med et samlet beløb på 450.450 kr., hvoraf 27.422 kr. udgjorde delydelse. Klageren anmodede efterfølgende instituttet om at få udbetalt et beløb på godt 62.000 kr., svarende til forskellen mellem det i lånetilbudet beregnede provenu og det udbetalte provenu, hvilket instituttet afviste. Da det i tilbudet anførte indfrielsesbeløb imidlertid var for lille som følge af en sammentællingsfejl hos instituttet, tilbød instituttet klageren et supplerende lån omkostningsfrit, hvilket tilbud klageren ikke tog imod.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle betale ham et beløb på 36.642 kr. Instituttet påstod frifindelse mod udstedelse af reservefondspantebrev på differencebeløbet uden omkostninger for klageren samt refusion af de af klageren betalte gebyrer m.v.

Nævnet lagde til grund, at instituttet i lånetilbudet havde begået en fejl i angivelsen af indfrielsesbeløbet. Der kunne efter Nævnets opfattelse ikke i budgettet i lånetilbudet indlægges et løfte fra instituttet om, at låneomlægningen ville føre til et bestemt provenu til klageren. Det kunne heller ikke antages, at klageren i traditionel erstatningsretlig forstand havde lidt et tab som følge af instituttets fejl. Nævnet fandt derfor ikke, at klageren ud fra aftaleretlige eller erstatningsretlige synspunkter kunne få forskellen mellem det for lavt anslåede og det korrekte indfrielsesbeløb udbetalt af instituttet. Nævnet tog instituttets påstand til følge og frifandt instituttet mod, at instituttet refunderede klageren de af ham betalte gebyrer m.v. i forbindelse med låneomlægningen, samt mod at instituttet uden omkostninger for klageren udstedte et reservefondspantebrev til ham med et provenu, der svarede til forskellen mellem det for lavt anslåede og det korrekte indfrielsesbeløb, såfremt klageren måtte ønske det.