Afgørelse

Klage over bankens afvisning af at ville give forhåndstilsagn til rykning af pantebrev i forbindelse med omprioritering af realkreditlån

Indledning

Sagen vedrører Sparbanks afvisning af at ville give forhåndstilsagn om rykning af pantebrev i forbindelse med omprioritering af klagerens realkreditlån.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Sparbank, hvor han havde et boliglån, der var sikret med håndpant i et ejerpantebrev i en ejendom, som klageren var medejer af.

I august 2011 henvendte klageren sig til banken, da han ønskede at foretage en førtidig omprioritering af sit realkreditlån med henblik på opnåelse af en lavere rente samt omlægning til delvist fastforrentet lån. Efter det oplyste ville omlægningen medføre en forøgelse af hovedstolen på realkreditlånet.

Den 24. august 2011 afviste banken at tiltræde omlægningen ud fra en kreditmæssig vurdering.

Banken har oplyst, at klageren den 15. februar 2012 indfriede sit boliglån hos banken, hvilket klageren ikke har bestridt.

Parternes påstande

Den 3. januar 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparbank skal acceptere en førtidig omprioritering af hans realkreditlån.

Sparbank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at bankens afvisning af omprioriteringen er usaglig og i strid med god bankskik.

Spar Nord Bank har blandt andet anført, at banken ud fra en samlet afvejning af klagerens husstands økonomi, klagerens gæld til banken og andre kreditorer og en efter bankens opfattelse ufordelagtig og til dels usikker finansiering af et tilbudt ekstraordinært afdrag besluttede ikke at give forhåndstilsagn som ønsket af klageren.

Klageren indfriede den 15. februar 2012 det boliglån, som sagen drejer sig om, hvorfor et forhåndstilsagn til omlægningen af klagerens realkreditlån ikke længere er relevant.

Ankenævnets bemærkninger

Ifølge det oplyste, som klageren ikke har bestridt, indfriede klageren den 15. februar 2012 sit boliglån hos banken.

Klageren har ikke anført, at bankens nægtelse af at ville medvirke til en omlægning af klagerens realkreditlån har medført et tab.

Ankenævnet finder, at der herefter ikke består en formueretlig tvist mellem klageren og banken, som kan behandles af Ankenævnet.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.