Udlån, løbetid.
| Sagsnummer: | 557/1993 |
| Dato: | 23-03-1994 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Peter Møgelvang-Hansen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Udlån - løbetid
|
| Ledetekst: | Udlån, løbetid. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I maj måned 1987 ydede indklagede klageren et lån på 45.780,66 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 730 kr., første gang den 30. juli 1987. Lånets rente var på daværende tidspunkt 15% p.a. Af lånedokumentet fremgår:
"PRIVATLÅN OVER 5 ÅR
...
[Indklagede] forbeholder sig ret til ved nedsættelse eller forhøjelse af renten at ændre ydelsen således, at løbetiden fastholdes."
Ved påtegning af 29. juni 1987 ændredes lånets afvikling således, at klageren med virkning fra den 30. juni 1987 skulle betale 200 kr. månedligt samt kvartalsvis 1.250 kr., første gang den 15. oktober 1987.
Indklagede har oplyst, at den oprindeligt fastsatte månedlige ydelse på 730 kr. svarede til en løbetid på ti år.
I november måned 1989 ophørte klageren med at afvikle lånet. Efter at indklagede havde rykket klageren herfor, aftaltes det i februar 1990, at den månedlige ydelse herefter skulle være 1.000 kr. Indklagede har oplyst, at med den dagældende rente på 17,5% svarer det til en afviklingsperiode på ca. ti år, idet restgælden var 54.649,20 kr. Lånet blev herefter registreret som et månedslån med en fast løbetid, af hvilken grund klageren i juli måned 1993 modtog oplysning om, at lånets ydelse med virkning fra den 30. juli samme år nedsattes til 870 kr.
Af årlige kontooversigter tilsendt klageren er om lånets afvikling fremgået:
31. december | Restgæld | Betalte ydelser | Rentesats | |
1988 | 50.789,60 | 3.250 | 15,15 – 15,50 | |
1989 | 55.285,53 | 3.650 | 17,50 | |
1990 | 52.344,04 | 11.960 | 16,50 – 17,25 | |
1991 | 48.705,84 | 12.000 | 17,549 – 18,398 | |
1992 | 44.805,42 | 12.000 | – | |
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at klageren har indfriet lånet, subsidiært at lånets restgæld nedsættes.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at det ved etableringen af lånet aftaltes, at hun skulle afdrage dette over fem år. Da hun i 1993 modtog meddelelsen om nedsættelse af ydelsen til 870 kr., kontaktede hun afdelingen og meddelte, at hun gerne ville fortsætte med at betale 1.000 kr. om måneden, men dette kunne ikke lade sig gøre, idet der så skulle oprettes et nyt dokument.
Indklagede har anført, at det ikke ved lånets etablering blev aftalt, at dette skulle afvikles i løbet af fem år; løbetiden var allerede fra starten ti år. Påtegningen på lånet om, at der var tale om et "privatlån over fem år", er en intern kode, der angiver, at der er tale om et lån med en ikke nærmere specificeret løbetid på mere end fem år. Lånet har heller ikke kunnet afvikles over ti år som følge af ydelsesnedsættelsen aftalt i juni måned 1987, klagerens misligholdelse, samt renteændringer.
Ankenævnets bemærkninger:
Selv om påtegningen på gældsbrevet "privatlån over 5 år" i sig selv kan misforstås, finder Ankenævnet, at klageren allerede ved låneaftalens indgåelse burde have indset, at lånets løbetid ville være væsentligt længere end fem år. Det bemærkes herved, at en månedlig ydelse på 730 kr. - svarende til en årlig ydelse på 8.760 kr. - end ikke ville være tilstrækkelig til at afvikle lånet i løbet af fem år, selv om lånet var rentefrit. Hertil kommer, at den samlede årlige ydelse efterfølgende blev nedsat, at klageren måtte indse, at renteforhøjelser uden tilsvarende ydelsesregulering ville medføre en forlængelse af løbetiden, samt at klageren i 1988 og 1989 ikke afviklede lånet som aftalt, således at restgælden voksede. Efter det således foreliggende finder Ankenævnet, at klagerens påstand hverken helt eller delvist kan tages til følge.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.