Indsigelse mod etableringen af fælleslån og sikkerhedsstillelse for dette.
| Sagsnummer: | 339 /2002 |
| Dato: | 04-03-2003 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Kåre Klein Emtoft, Rut Jørgensen, Astrid Engel Thomas, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Udlån - stiftelse
Pant - stiftelse |
| Ledetekst: | Indsigelse mod etableringen af fælleslån og sikkerhedsstillelse for dette. |
| Indklagede: | Arbejdernes Landsbank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens indsigelse mod et lån, der blev etableret til indfrielse hos indklagede af klagerens og dennes daværende samlevers gæld hos indklagede, herunder klagerens sikkerhedsstillelse for lånet.
Sagens omstændigheder.
Den 1. maj 2000 oprettede klageren en lønkonto i indklagedes Munkebo afdeling. Klagerens samlever M var i forvejen kunde hos indklagede og havde et udlånsengagement. Parret flyttede medio maj 2000 ind i en fast ejendom, som klageren netop havde købt.
I juni måned 2000 blev M's lån hos indklagede forhøjet med ca. 31.000 kr. til 82.000 kr. og i september måned 2000 til 120.895 kr. Lånets ydelse var herefter 2.500 kr. månedligt.
I efteråret 2001 var der et overtræk på klagerens lønkonto på ca. 22.000 kr., der var fremkommet i forbindelse med klagerens forældreorlov i forlængelse af en barselsorlov. M's kassekredit hos indklagede med et maksimum på 25.000 kr. var på samme tidspunkt overtrukket med et tilsvarende beløb som klagerens overtræk på dennes lønkonto.
Indklagede har anført, at klageren i forbindelse med drøftelser om afviklingen af det samlede overtræk på ca. 45.000 kr. ønskede, at dette samt M's hidtidige kassekredit blev omlagt til et lån. På baggrund heraf blev der drøftet tre løsningsmuligheder, nemlig enten et 5-årigt fælleslån (blanco) på 76.000 kr., et 10-årigt fælleslån på 76.000 kr. med pant i klagerens ejendom eller et fælleslån på 186.000 kr. med pant i klagerens ejendom og med en løbetid på 11½ år. Klageren bestrider, at hun skulle have foreslået, at M's kassekredit blev inddraget ved etableringen af et fælleslån.
Den 18. oktober 2001 var klageren og M til møde i indklagedes afdeling, hvor medarbejderen R, der varetog kundeforholdet, deltog. På mødet afviste klageren en løsning, der indebar, at hun hæftede for et fælleslån, som skulle have sikkerhed i hendes faste ejendom.
Ved skrivelse af 16. november 2001 til klageren og M præciserede indklagede, at parrets samlede gæld kunne omlægges til et lån på 186.000 kr. med pant i klagerens ejendom, løbetid 11 år og 4 måneder og månedlig ydelse 2.500 kr. Alternativt kunne der etableres et nyt lån på 76.000 kr., ligeledes mod pant i klagerens ejendom til indfrielse af M's kassekreditovertræk samt klagerens overtræk. Ydelsen på dette lån ville være 1.000 kr. og løbetiden 11 år og 10 måneder.
På et møde hos indklagede den 20. december 2001 underskrev klageren og M som debitor gældsbrev om forhøjelse af M's lån til 186.000 kr., idet klageren samtidig stillede et ejerpantebrev med pant i sin ejendom til sikkerhed for lånet.
Den 24. maj 2002 rettede klageren henvendelse til indklagede og drøftede sin økonomiske situation ved en samlivsophævelse med M. Klageren har anført, at det da gik op for hende, at hun ved et salg af huset med overskud i realiteten ville indfri M's gæld til indklagede.
Klageren har anført, at hun medio juni måned 2002 kontaktede R, som oplyste, at ved salg af ejendommen kunne ejerpantebrevet overflyttes til et andet og billigere hus for hende.
Den 30. juli 2002 kontaktede klageren indklagede. I R's fravær (ferie) talte klageren med en anden medarbejder. Klageren har anført, at hun på skrift ønskede R's tilsagn som givet ved telefonsamtalen i juni måned. Senere på dagen blev hun kontaktet af indklagede med oplysning om, at hun ikke skulle regne med at få lov til at købe et andet hus uden, at der blev deponeret 100.000 kr. vedrørende M's gæld. Indklagede har anført, at medarbejderen meddelte, at man ikke var indstillet på at frigive pantet.
Den 23. august 2002 indgav klageren klage til Ankenævnet.
Klageren har anført, at M den 15. oktober 2002 fraflyttede ejendommen.
Parternes påstande.
Klageren har nedlagt påstand om, at lånedokumentet vedrørende lånet på 186.000 kr. annulleres.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse. Indklagede har tilbudt kulancemæssigt alene at gøre ejerpantebrevet gældende med 76.000 kr.
Parternes argumenter.
Klageren har bl.a. anført, at hun af indklagede blev presset til at påtage sig hæftelsen for fælleslånet på 186.000 kr. samt sikkerhedsstillelsen herfor, hvorved hun kom til at hæfte for M's gæld fra tiden før deres samliv.
Hun blev bondefanget og fornemmede undervejs, at indklagede betragtede hende som en, man kunne tørre sit udestående med M af på.
Ved at tilbageholde oplysninger og se stort på hendes behov for økonomisk rådgivning samt ved at ignorere hendes ønsker og retmæssige krav blev hun trængt op i en krog og skrev på et falsk og mangelfuldt grundlag under på lånet.
I efteråret 2001 havde hun oparbejdet et overtræk på ca. 22.000 kr. på sin lønkonto. M's overtræk på kassekreditten var da steget fra ca. 25.000 kr. til ca. 50.000 kr. Hun gjorde utallige gange gældende, at det var urimeligt at kræve hende for mere end allerhøjst halvdelen af gælden på i alt 70.000 kr. eller 35.000 kr.
Indklagedes medarbejder R mente, at al gæld herunder M's lån på 120.000 kr. skulle lægges sammens til et lån med sikkerhed i hendes ejendom. Dette fandt hun urimeligt, da hun ikke ville blandes ind i M's tidligere gæld.
I weekenden forud for mødet den 18. oktober 2001 havde M meddelt, at han helst så deres forhold opløst. På mødet stod R stejlt på et krav om fælleslån, hvilket hun afviste, da hun ikke kunne overskue konsekvenserne ved så stort et lån, herunder sikkerhedsstillelse i huset. R og M negligerede fuldstændig hendes indvendinger, hvilket gjorde hende usikker og fik hende til at føle sig som grundløst bekymret.
Da hun på mødet i december måned 2001 omsider underskrev lånedokumentet, var det, fordi hun efter næsten to måneders pres var kørt totalt mør. Den eneste risiko, som hun var blevet gjort bekendt med, var, at hvis M ikke betalte, påhvilede forpligtelsen hende. I situationen havde hun ikke andet valg end at acceptere aftalen.
Hun læste dokumentet så godt igennem som hun kunne. Det var lukketid og alle i afdelingen ventede kun på hendes underskrift. Hun fattede ikke noget af det, hun læste, hvilket hun gjorde opmærksom på. Det blev fejet af bordet med, at nu skulle hun ikke begynde igen.
Hun stiller spørgsmålstegn ved, om indklagede har ret til at kræve en gæld lagt sammen på denne måde, blot fordi debitorerne er samlevende, herunder om det kan kræves, at den ene part stiller sikkerhed for den andens tidligere stiftede gæld.
Ved hendes henvendelse i sommeren 2002 gav indklagede tilsagn om, at hun ved salg af ejendommen kunne overflytte ejerpantebrevet til en ny ejendom, således at fælleslånet ikke herved blev indfries, hvorved M ville være frigjort over for indklagede.
Indklagede har anført, at man gennem hele forløbet har anset klageren og M som havende fælles økonomi. Det blev oplyst, at den eneste grund til, at den faste ejendom blev købt alene i klagerens navn, var, at M endnu ikke havde afsluttet bodelingen med sin tidligere ægtefælle.
Indklagede foreslog forskellige løsningsmuligheder for overtrækket på ca. 50.000 kr., herunder at det kunne formaliseres ved bevilling af et lån, der ikke var pantsikret. Klageren er blevet oplyst om konsekvenserne af at pantsætte ejendommen, herunder hvad der skete, hvis lånet blev misligholdt.
Det var klagerens egen beslutning, at M's oprindelige træk på kassekreditten skulle omlægges til et fælleslån.
Indklagede tilbød tre forskellige løsningsmuligheder for overtrækket og var indstillet på at acceptere alle løsninger. Det var klageren, der valgte at stille pant for gælden af hensyn til det månedlig rådighedsbeløb. Klageren er ikke blevet presset til en løsning frem for en anden.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder ikke godtgjort sådanne omstændigheder i forbindelse med, at klageren den 20. december 2001 underskrev som meddebitor på gældsbrevet på 186.000 kr. samt pantsætningsdokumenter vedrørende sikkerhedsstillelse i klagerens faste ejendom, at klageren ikke kan anses for bundet heraf. Herved bemærkes, at klagerens tiltræden som meddebitor for M's gæld samt sikkerhedsstillelse herfor havde været drøftet på et møde den 18. oktober 2001, ligesom klageren ved skrivelsen af 16. november 2001 modtog en økonomisk opstilling.
Indklagede har kulancemæssigt tilbudt alene at gøre ejerpantebrevet gældende med 76.000 kr.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.
Klagegebyret tilbagebetales klageren.