Låneprovenu. Indfrielse af pantebrev med særlige indfrielsesvilkår.
| Sagsnummer: | 61/1994 |
| Dato: | 19-09-1994 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Stig Hansen, Lars Pedersen, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - beregningsfejl ved omlægning
|
| Ledetekst: | Låneprovenu. Indfrielse af pantebrev med særlige indfrielsesvilkår. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF IF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Klageren rettede i august 1993 henvendelse til indklagede med henblik på omprioritering af sin ejendom, hvori der var tinglyst tre kreditforeningslån og et privat pantebrev. Indklagede modtog i forbindelse hermed forskelligt materiale, herunder genpart af det private pantebrev.
Indklagedes konsekvensberegninger viste, at et kontantlån på ca. 560.000 kr. var tilstrækkeligt til indfrielse af de fire prioriteter. Klageren ønskede et kontant provenu på ca. 40.000 kr. bl.a. til indfrielse af en kredit på ca. 30.000 kr. på en lønkonto, hvorfor indklagede ved konverteringsanmodning af 13. september 1993 blev anmodet om at indhente lånetilbud med henblik herpå.
På baggrund af indklagedes konsekvensberegning af 5. oktober 1993, der viste, at omlægning til et kontantlån på 600.000 kr. ville give en reduktion af den årlige ydelse på ca. 6.000 kr. og et kontant provenu på 36.500 kr., blev der den 12. oktober 1993 oprettet en omprioriteringskonto med henblik på hjemtagelse af lånet. Af konsekvensberegningen fremgår lånerestgælden på de 4 lån, der skulle indfries, i alt ca. 436.000 kr. Det var i beregningen forudsat, at der skulle anvendes i alt ca. 552.000 kr. til indfrielse af de 4 lån, men det fremgår ikke, hvorledes dette beløb er beregnet. Af forudsætningerne for konsekvensberegningen fremgik bl.a.:
"1) Beregningen er vejledende og foretaget på grundlag af de oplysninger, banken har modtaget fra Dem".
Kontantlånet blev udbetalt den 22. november 1993. Den følgende dag iværksatte indklagede opsigelse af det private pantebrev og indfrielse af kreditforeningslånene.
Den private panthaver tilbød ved skrivelse af 8. december 1993 indfrielse til kurs 117 i overensstemmelse med pantebrevets særlige indfrielsesvilkår, hvilket var 28.477 kr. mere end forudsat i indklagedes konsekvensberegning, der var baseret på indfrielse til pari.
Blandt andet som følge heraf udviste omprioriteringskontoen ved sagens afslutning et underskud på knap 8.000 kr.
Indklagede ydede den 23. december 1993 klageren et lån på 40.000 kr., der skulle afvikles over 5 år med 900 kr. månedlig.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes principalt at betale 40.000 kr., subsidiært at nedskrive det hjemtagne kreditforeningslån med et tilsvarende beløb.
Indklagede har påstået frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede uden forbehold stillede ham i udsigt, at låneomlægningen udover en reduceret årlig ydelse ville give et kontant provenu på ca. 40.000 kr. Såfremt udsigten til et kontant provenu ikke havde været afgørende for ham, ville han have hjemtaget kontantlånet på 560.000 kr., som efter indklagedes beregninger var tilstrækkeligt til indfrielse af de fire bestående lån i ejendommen. På grund af indklagedes fejl fremkom der ikke det forventede provenu, hvorfor der påhviler indklagede et erstatningsansvar. Han blev kontaktet af indklagede ca. den 20. december 1993. På det tidspunkt var de tre kreditforeningslån indfriede, og indfrielsestilbuddet vedrørende pantebrevet udløb 1-2 dage efter. Han var derfor nødsaget til at lade indklagede indfri pantebrevet og at optage et lån på 40.000 kr. Han gjorde tydeligt opmærksom på, at dispositionerne ikke var udtryk for en accept af omprioriteringsforløbet.
Indklagede har anført, at klageren ved underskrivelsen af det private pantebrev har accepteret de særlige indfrielsesvilkår og derfor burde have været vidende herom. I forbindelse med konstateringen af, at det private pantebrev ikke kunne indfries til pari, valgte klageren af fastholde indfrielsen, ligesom han accepterede indklagedes tilbud om et blanco-lån på 40.000 kr. til dækning af gæld opstået inden afregning af lånesagen. Klageren har ved låneomlægningen fået en besparelse på bruttoydelsen på ca. 7.000 kr. årligt, som nu anvendes til nedbringelse af blanco-lånet. Klageren har således reelt ikke lidt noget tab ved låneomlægningen. I forbindelse med afregning af lånesagen har man nedskrevet gebyret til halvdelen. Med henblik på en afgørelse af sagen, er man villig til at frafalde det opkrævede halve gebyr på 2.100 kr.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet lægger til grund, at indklagedes konsekvensberegning af 5. oktober 1993, hvorefter der ved låneomlægningen ville fremkomme et anslået kontantprovenu på 36.500 kr., var bestemmende for klagerens beslutning om at gennemføre låneomlægningen. Indklagede, der havde modtaget kopi af det omhandlede private pantebrev, begik en de fejl ved at overse, at dette ikke som forudsat i konsekvensberegningen kunne indfries til kurs 100, men som følge af en særlig indfrielsesklausul alene til overkurs. Der findes ikke grundlag for at fastslå, at klageren burde have indset, at der var fejl i konsekvensberegningen.
Tre medlemmer - Peter Blok, Lars Pedersen og Jørn Ravn - udtaler herefter:
Vi finder, at klageren som konsekvens af den begåede fejl bør stilles, som om indfrielsen af det private pantebrev var sket til kurs 100 som forudsat i konsekvensberegningen, og at indklagede derfor bør godtgøre klageren 28.477 kr. på den måde, at det optagne lån på 40.000 kr. krediteres dette beløb med valør stiftelsestidspunktet. Det forhold, at det nævnte beløb på 28.477 kr. ikke eller ikke fuldt ud har karakter af et egentligt tab for klageren, kan efter vor opfattelse ikke under de foreliggende omstændigheder føre til et andet resultat. Vi lægger til grund, at den øvrige del af forskellen mellem det anslåede kontantprovenu og det faktisk realiserede (negative) provenu beror på forhold, for hvilke indklagede ikke kan gøres ansvarlig, hvorfor klagerens påstand kun kan tages til følge i det nævnte omfang.
To medlemmer - Peter Stig Hansen og Ole Simonsen - udtaler:
Klager var bundet af vilkårene i det private pantebrev om indfrielse til overkurs. Han ses derfor ikke at have lidt noget tab ved, at pantebrevet blev indfriet til overkurs, og dette forhold har ikke betydet, at han ville have været bedre stillet, dersom omprioriteringen ikke var foretaget.
Den af indklagede begåede fejl må imidlertid bevirke, at indklagede ikke er berettiget til sædvanligt gebyr for omprioriteringen. Indklagede har allerede nedsat omprioriteringsgebyret til det halve og har erklæret sig indforstået med, at sagen afgøres ved at også den resterende halvdel af gebyret frafaldes. Vi stemmer for, at sagen afgøres i overensstemmelse hermed.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger godtgøre klageren 28.477 kr. som foran af flertallet anført. Klagegebyret tilbagebetales klageren.