Afgørelse

Indfrielsesgebyrer.

Klageren optog i 1986 et lån hos det indklagede realkreditinstitut. Det for lånet udstedte pantebrev indeholdt en bestemmelse om, at lånet var underlagt instituttets til enhver tid gældende vedtægter og lånevilkår. Af såvel vedtægter som lånevilkår fra dengang fremgik det, at der skulle betales reservefondsindskud ved lånets udbetaling samt løbende reservefondsbidrag, og at der ved indfrielse skulle betales et gebyr på 100 kr. Instituttets gældende vedtægter indeholder en bemyndigelse til bestyrelsen til bl.a. at fastsætte gebyrer. Den 1. januar 2002 indfriede klageren sit lån og betalte indfrielsesgebyrer på i alt 700 kr. Klageren protesterede forgæves over for instituttet dels over de krævede indfrielsesgebyrer, dels over manglende refusion af reservefondsindskud.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle tilbagebetale ham indfrielsesgebyret på 500 kr. samt refundere ham reservefondsindskud. Instituttet påstod frifindelse.

Til brug for Nævnet indhentede Sekretariatet oplysninger om de indfrielsesgebyrer, som blev opkrævet af de øvrige institutter primo juni 2001. Oplysningerne viste, at gebyrerne var på stort set samme niveau som de af det indklagede institut opkrævede.

Flertallet fandt, at der var den fornødne hjemmel i aftalegrundlaget til at kræve indfrielsesgebyrer, at det efter udviklingen inden for den finansielle sektor i retning af brugerbetaling for ekstraydelser m.v. ikke er urimeligt eller upåregneligt, at et realkreditinstitut kræver gebyrer for det særlige arbejde, der er forbundet med udfærdigelse af indfrielsesopgørelser og gennemførelse af en indfrielse, og at der ikke var grundlag for at fastslå, at et gebyr på 200 kr. for en indfrielsesopgørelse og på 500 kr. for en indfrielsesekspedition var åbenbart urimeligt. Flertallet stemte derfor for at frifinde instituttet på dette klagepunkt. Mindretallet fandt ikke, at der i aftalegrundlaget var den tilstrækkelige klare hjemmel til opkrævning af indfrielsesgebyrer, eller at der var tale om ydelser, som klageren kunne forvente ville blive gebyrbelagt. Mindretallet stemte derfor for at tage klagerens påstand til følge på dette klagepunkt. Med hensyn til reservefondsindskud bemærkede Nævnet, at det ikke af aftalegrundlaget mellem parterne fremgik, at klageren ved indfrielse af lånet skulle have krav på at få udbetalt nogen del af reservefonden. Nævnet kunne derfor ikke give klageren medhold vedrørende dette klagepunkt. Den samlede afgørelse blev truffet efter stemmeflertallet, og instituttet blev derfor frifundet.