Andelsboliglån. Forhøjelse af renten efter salg af andelsboligen.
| Sagsnummer: | 432/1997 |
| Dato: | 20-04-1998 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Peter Stig Hansen, Leif Nielsen, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Rente - udlån
|
| Ledetekst: | Andelsboliglån. Forhøjelse af renten efter salg af andelsboligen. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Denne sag drejer sig om, hvorvidt indklagede har været berettiget til at hæve renten på et lån i stedet for at opsige det til indfrielse i henhold til et lånevilkår.
Til finansiering af klagerens køb af en andelslejlighed af et familiemedlem ydede indklagede ved gældsbrev af 7. marts 1995 klageren et lån på 171.675 kr. til variabel rente 10,25 % p.a. Ved separat håndpantsætningserklæring af samme dato fik indklagede håndpant i andelsbeviset i lejligheden på 100.098 kr. samt en ophørende livsforsikring på 172.000 kr. Klagerens daværende samlever påtog sig selvskyldnerkaution for lånet.
Den officielle handelspris for andelslejligheden var 100.000 kr. Herudover betalte klageren "under bordet" 70.000 kr. til sælgeren, hvilket indklagede var bekendt med.
Af gældsbrevet fremgår bl.a.:
"Lånet forfalder til betaling med 8 dages varsel, hvis andelsboligen sælges."
I sommeren 1997 solgte klageren andelslejligheden, i hvilken forbindelse andelsbeviset blev udleveret. Indklagede forhøjede herefter renten for så vidt angår lånets restgæld på knap 50.000 kr. til 13,25 % p.a. svarende til renten på almindelige forbrugslån.
Den 27. november 1997 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frafalde renteforhøjelsen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at hun den 23. maj 1997 henvendte sig til indklagede om salget af lejligheden. Det blev aftalt, at lånet skulle afdrages som hidtil eventuelt med kaution fra hendes nuværende samlever. Det blev ikke nævnt at ændre vilkårene for lånet. Hun var derfor uforstående over for, at indklagede under et møde den 17. juli 1997 rejste krav om nyt oprettelsesgebyr og forhøjet rente. Hun kan ikke acceptere indklagedes betingelser og har valgt at betale på lånet som hidtil uden at ændre på kautionsforholdet.
Indklagede har anført, at klageren under mødet den 23. maj 1997 fik udleveret andelsbeviset, og at det samtidig blev aftalt, at der skulle etableres et nyt lån på forbrugslånsvilkår til afvikling af restgælden. Det nye lån kunne med en rentesats på p.t. 13,25 % afvikles med en uændret ydelse over ca. 3½ år. Klageren oplyste, at hendes tidligere samlever ønskede at udtræde som kautionist og tilbød, at hendes nuværende samlever kunne indtræde, hvilket indklagede accepterede. Under mødet den 17. juli 1997 afslog klageren at underskrive gældsbrev om forbrugslånet til afvikling af restgælden, idet hun ikke kunne acceptere de tilbudte rente- og afviklingsvilkår. Klageren ville søge restgælden indfriet via et andet pengeinstitut, hvilket indklagede forgæves afventede i ca. 3 måneder, hvorpå der blev fremsendt meddelelse til klageren om, at lånets rente var forhøjet til 13,25 % p.a. Renteforhøjelsen var berettiget, idet lånet kunne opsiges til indfrielse på grund af salget af lejligheden.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede på mødet den 23. maj 1997 gav tilsagn om, at lånets rente skulle være uændret efter salget af andelslejligheden.
Indklagede var i henhold til lånedokumentet berettiget til at opsige lånet ved klagerens salg af andelsboligen. Dette gælder, uanset at lånet ikke var misligholdt, og uanset at lånet var ydet med et større beløb end andelsboligens officielle handelspris. Det følger heraf, at indklagede som det mindre i det mere var berettiget til i stedet at forhøje renten på lånet frem for at opsige dette. Herved bemærkes, at de betingelser, indklagede har stillet for at lade låneforholdet fortsætte, ikke kan anses for urimelige.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.