Udlån, rente, løbetid.
| Sagsnummer: | 25/1991 |
| Dato: | 02-07-1991 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Arnold Kjær Larsen, Kirsten Nielsen, Lars Pedersen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Udlån - løbetid
|
| Ledetekst: | Udlån, rente, løbetid. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I 1985 ydede indklagedes Aalborg afdeling klageren en kassekredit med et maksimum på 350.000 kr. Ifølge kreditkontraktens bestemmelser skulle maksimum nedskrives med 17.000 kr., hver den 1. januar og 1. juli, og 13.000 kr. hver den 1. april og 1. oktober. Af kredittens fortrykte bestemmelser fremgik, at renter og provision beregnedes efter indklagedes til enhver tid gældende satser.
Ved tillæg af 19. oktober 1986 til kassekreditten forhøjedes maksimum med 30.000 kr. til 350.000 kr., og afviklingsbestemmelsen ændredes, således at der af ydelsen forlods betaltes rente, medens resten af ydelsen udgjorde afdrag.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at stille ham, som om kreditten afvikles på 10 år, og at forrente kreditten med 11% p.a.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at det i forbindelse med oprettelsen af kassekreditten aftaltes, at kreditten skulle forrentes med 11% p.a., ligesom kreditten skulle afvikles ved indbetaling af ydelserne fra en købekontrakt og to pantebreve, klageren stillede til sikkerhed for engagementet, således at kreditten ville være afviklet på 10 år. Restgælden pr. 31. december 1990 udgjorde imidlertid 266.957,43 kr., hvorfor den stipulerede løbetid ikke vil kunne overholdes. Dette skyldes bl.a., at den rentesats, hvormed kreditten er blevet forrentet, er langt højere end 11% p.a., idet indklagede har forrentet kreditten med en rentesats på 18-21%. Ydelsen på pantebrevene og købekontrakten lagt til sikkerhed for engagementet udgjorde 68.420 kr. p.a., hvilket ville være tilstrækkeligt til at nedbringe kreditten som stipuleret, såfremt denne havde været forrentet med 11% eller 13,5% p.a. De foretagne overtræk på kassekreditten i løbetiden har været aftalt med indklagede, og indklagede burde derfor ikke have beregnet sig overtræksrente i denne forbindelse.
Indklagede har anført, at det ved etableringen af kreditten blev aftalt, at renten skulle ligge ½% over renten på kassekreditter til erhvervsdrivende, hvilket var under den normale rente for kassekreditter til private. På daværende tidspunkt udgjorde standardrenten på erhvervskreditter 10,5% og provisionen 5/8% kvartårlig. Det fremgår tydeligt af kassekreditkontraktens trykte bestemmelser, at der er tale om en kredit med en variabel rente. Renten på kreditten har hele tiden ligget ½% over renten på kassekreditter til erhvervsdrivende og udgør idag 13 3/4 %. Det er korrekt, at indklagede i perioder har debiteret kreditten en højere rentesats, idet kreditten i flere perioder i de forløbne år har været i overtræk, hvorfor indklagede har beregnet sig sædvanlig overtræksrente. Indklagede bestrider at have stillet klageren i udsigt, at kassekreditten kunne afvikles over en periode på 10 år. Forrentningen af pantebrevene lagt til sikkerhed for engagementet var 9% og forrentningen på købekontrakten 10%, og indtægterne fra de pantsatte effekter kunne derfor ikke nedbringe hele kassekreditten over 10 år selv med en rente på 11% p.a. Det fremgår da heller ikke af kassekreditkontrakten, at den stipulerede afviklingstid skulle være 10 år. Hertil kommer, at den oprindelige afviklingsaftale blev ændret i 1986.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter det oplyste findes det at matte lægges til grund, at den ordinære rente, der er blevet debiteret klagerens kassekredit, har været i overensstemmelse med det ved etableringen aftalte, og der findes efter det foreliggende ikke at være grundlag for at antage, at indklagede har beregnet sig overtræksrente i videre omfang, end man var berettiget til. Det findes ikke godtgjort, at klageren ved lånets oprettelse fik oplyst, at det kunne forventes afviklet over 10 år. Hertil kommer, at klageren måtte være klar over, at såvel den i 1986 gennemførte ændring at afviklingsaftalen som senere rentestigninger - herunder som følge af overtræk - ville forlænge lånets løbetid.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.