Rådgivning om handel med KFX futures. Krav om erstatning.
| Sagsnummer: | 296/1997 |
| Dato: | 20-04-1998 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Peter Stig Hansen, Leif Nielsen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Terminsforretninger - indgåelse
|
| Ledetekst: | Rådgivning om handel med KFX futures. Krav om erstatning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I marts 1995 underskrev klageren en aftale med indklagede om handel med GF produkter, hvilket ifølge aftalen svarede til alle kontraktstyper, som kan registreres i Garantifonden for Danske Optioner og Futures. Samtidig oprettedes dels en afregningskonto, dels en marginkonto. Engagementsbelastningen var aftalt til max. 0 kr.
Den 14. juni 1996 underskrev klageren en aftale med indklagede om investering med advisering omfattende klagerens værdipapirer, ca. 1.330.000 kr., beroende i dels åbent depot, dels ratepensionsdepot samt 6.000 kontant på en ratepensionskonto. Aftalen omfattede bl.a. investering i børsnoterede danske futures og optioner (GF produkter). Af aftalen fremgår bl.a.:
"2. Advisering
[Indklagede] Investeringscenter NORD påtager sig at følge udviklingen på de investeringsmarkeder, der er afgrænset i punkt 4. Banken påtager sig efter bedste skøn at rådgive kunden om køb og salg. Køb og salg sker i hvert tilfælde efter kundens forudgående godkendelse, som kan være såvel skriftlig som mundtlig.
...
Ved sin underskrift på denne aftale giver kunden tilladelse til, at bankens henvendelser til kunden i forbindelse med aftalen kan ske telefonisk. Tilladelsen kan til enhver tid tilbagekaldes."
Det er oplyst, at klageren i perioden 1. februar til ultimo marts 1997 var indlagt på sygehus, og at indklagede i denne periode havde mulighed for at kontakte hendes søn i henhold til adviseringsaftalen. Den 1. april 1997 meddelte klageren pr. telefon indklagede, at hun nu kunne træffes på sin hjemadresse.
På baggrund af en telefonisk henvendelse til klageren den 2. april 1997 gennemførte indklagede samme dag klagerens salg af nominelt 500.000 KFX futures til kurs 150,70 med udløb den 16. maj 1997, hvilket svarede til 5 kontrakter. Samtidig overførte indklagede 50.000 kr. til marginkontoen. På grund af en fejl modtog klageren ikke kontoudskrift vedrørende overførslen.
Den 10. april 1997 underskrev klageren aftalegrundlaget vedrørende forretningen, herunder en ny handelsaftale om finansielle instrumenter omfattende GF produkter og internationale børsnoterede optioner og futures på obligationer, aktier og renter. Den samlede engagementsbelastning var angivet til maksimalt 50.000 kr. Aftaledokumenterne blev underskrevet af klageren i hjemmet under et besøg af indklagedes medarbejder, der medbragte dokumenterne. Af handelsaftalen fremgår bl.a.:
"6.1 Marginkrav/marginkonti for børsnoterede produkter
6.1.1 Marginkrav
Marginkravet fastsættes af banken under hensyntagen til forretningens karakter og regler fastsat af de børser eller clearingcentraler, hvor de pågældende produkter noteres og handles hhv. hvorigennem handelen afvikles. Banken kan til enhver tid ændre størrelsen af marginkravet, fx i tilfælde af ændrede forhold på markedet.
Marginkravet opgøres løbende (evt. dagligt eller flere gange dagligt), og posteres på marginkontoen, jf. pkt. 6.1.2, via kundens afregningskonto med valør første bankdag efter, at marginkravet er ændret.
6.1.2 Margin- og afregningskonti
Kunden skal oprette en eller flere margin- og afregningskonti i relevante valutaer som specificeret i Tillæg om særlige konti ved handel med børsnoterede produkter. Gevinster/tab på forretninger indgået under nærværende aftale indsættes/hæves på afregningskontiene.
...
12. Bankens ansvarsfraskrivelse
Handel med finansielle instrumenter kan være forbundet med tabsrisiko.
Den aftalte maksimale engagementsbelastning er ikke udtryk for kundens maksimale tabsrisiko. De aftalte stop-loss regler og/eller regler om marginindbetaling er heller ikke udtryk for kundens maksimale tabsrisiko.
Banken foretager kun dispositioner efter instruks fra kunden. Banken påtager sig ingen pligt til at rette henvendelse til kunden, herunder til at holde kunden underrettet om aktuelle markeds-, børs- og valutaforhold.
Beslutning om at indgå henholdsvis undlade at indgå forretninger træffes alene af kunden og for dennes regning og risiko. Eventuelle tab, der måtte opstå som følge af sådanne dispositioner, påhviler alene kunden.
Bankens rådgivning - herunder rådgivning som banken måtte yde på eget initiativ - ydes efter bedste skøn. Banken er derfor ikke ansvarlig for tab, der måtte opstå for kunden, hvis en disposition viser sig ikke at være hensigtsmæssig eller måske tabsgivende.
Kunden opfordres til at selv gøre sig bekendt med de skattemæssige konsekvenser, der er forbundet med indgåelse af forretninger under aftale, og banken er derfor uden ansvar for hvilken skattemæssig behandling, der måtte blive tillagt forretningerne."
Indklagede fremsendte dagligt en løbende afregning til klageren. Af afregningerne fremgår antallet af kontrakter samt den aktuelle kurs og tabs-/gevinstposition. Det blev anført i samtlige afregninger, at klageren kunne kontakte sin rådgiver hos indklagede, hvis hun havde spørgsmål til afregningen.
Den 15. maj 1997, hvor kurstabet på forretningen var 73.250 kr. blev kontrakterne fornyet med udløb den 18. juli 1997. Den 20. maj 1997, hvor der var opstået et kurstab på yderligere 11.000 kr., lukkede klageren forretningen.
Klageren rettede henvendelse til indklagede vedrørende tabet, idet hun bl.a. anførte, at hun først efterfølgende var blevet bekendt med, at kursværdien ved indgåelsen var 753.500 kr., mens hun kun havde været indstillet på at indgå 5 kontrakter af 100.000 kr. svarende til ca. halvdelen af værdien af hendes depoter på i alt ca. 1.143.047 kr. fordelt med 705.958 kr. på det åbne depot og 437.089 kr. på ratepensionsdepotet. Indklagede, der opgjorde klagerens samlede tab på KFX futures til 88.800 kr. inkl. omkostninger, tilbød at refundere tabet på 1 kontrakt, 17.760 kr. (88.800 kr.: 5), i erkendelse af at oplysningen om kursværdien måske ville have ændret klagerens beslutning til at omfatte 4 kontrakter med kursværdi på 600.000 kr., svarende til halvdelen af værdien af værdipapirdepoterne.
Den 12. august 1997 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om at blive løst fra aftalen, subsidiært at hun stilles som om aftalen havde omfattet en kursværdi under 500.000 kr., mere subsidiært 500.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at det efter hendes opfattelse var uetisk og i strid med god markedsføringsskik, at indklagede rettede telefonisk henvendelse til hende om et risikobetonet produkt, umiddelbart efter at hun var udskrevet efter et længere ophold på sygehus. Indklagede anbefalede KFX futures med henblik på at afdække risikoen på hendes aktiebeholdning, idet indklagede forventede kursfald på aktier. Indklagede oplyste en kurs på 151,2, og der blev aftalt en investering på 500.000 kr. Først ved lukningen i maj 1997 blev det oplyst, at kursværdien den 2. april var 753.500 kr. og ved fornyelsen den 15. maj 827.500 kr. Investeringen var således væsentlig større end hun havde accepteret, og var den 2. april blevet gennemført til en lavere kurs (150,7) end oplyst ved den telefoniske henvendelse. Investeringen oversteg derved væsentligt værdien af det åbne depot på 705.958 kr. Indklagede har således anbefalet en investering, der overstiger værdien af det åbne depot. Hun blev først forelagt aftaledokumenterne 8 dage efter investeringens gennemførelse. Indklagedes medarbejder indhentede hendes underskrift i hjemmet, fordi hun som kørestolsbruger var uden mulighed for at give møde i afdelingen. På grund af andre aftaler for begges vedkommende blev det et presset møde, hvorfor dokumenterne blev underskrevet, uden at hun forinden havde foretaget en gennemlæsning. Hun havde tillid til, at indklagede ikke ville anbefale hende en større risiko uden at gøre hende opmærksom herpå ved underskrivelsen. Hun havde ikke tidligere indgået handel med futures. Beskatningen af tab/gevinst alene skal bæres af det åbne depot, hvilket hun ikke var bekendt med. Indklagede har pådraget sig ansvar ved at undlade at yde den fornødne rådgivning om de skattemæssige konsekvenser. Indklagede var i henhold til adviseringsaftalen forpligtet til at rette henvendelse til hende om den negative udvikling i investeringen, hvilket indklagede undlod.
Indklagede har anført, at klageren ved underskriften på adviseringsaftalen havde accepteret telefoniske henvendelser fra indklagede. Henvendelsen den 2. april 1997 fandt sted, efter at afdelingen havde modtaget meddelelse om, at klageren nu kunne kontaktes i hjemmet, og henvendelsen vedrørte dispositioner omfattet af aftalen. Under samtalen forklarede investeringsrådgiveren forskellen mellem futures og optioner, herunder at man ved futures var både berettiget og forpligtet. Aftalen om KFX futures var omfattet af aftalen om handel med GF produkter af marts 1995, og klageren havde tidligere handlet optioner under denne aftale. Baggrunden for fornyelsen af aftalen ved klagerens underskrift af 10. april 1997 var, at engagementsbelastningen blev ændret, og at indklagede havde udarbejdet nye handelsdokumenter. Medarbejderen tilbød som en service at indhente klagerens underskrift i dennes hjem. Det bestrides, at dokumenterne blev underskrevet i en presset situation. Klageren kunne have undladt at underskrive aftalen, hvis den efter hendes opfattelse ikke var i overensstemmelse med det aftalte under telefonsamtalen. Indklagede var ikke forpligtet til at holde klageren underrettet om aktuelle markeds-, børs- og valutaforhold, jf. handelsaftalen pkt. 12. Klageren har via løbende afregninger selv kunnet følge tabs/gevinstpositionen og har ligeledes via de løbende afregninger været fuld vidende om marginkontoen. På grund af en fejl fik klageren imidlertid ikke kontoudskrift fra overførslen af de 50.000 kr. til marginkontoen i umiddelbar forlængelse af transaktionen. Formålet med investeringen var at afdække risikoen på klagerens aktiebeholdning. På baggrund af klagerens oplysning om, at kursværdien pr. kontrakt ikke blev oplyst ved aftalens indgåelse, har indklagede pr. kulance tilbudt klageren 17.760 kr. svarende til tabet på én kontrakt. Vedrørende skatterådgivning har indklagede anført, at investeringsrådgiveren under telefonsamtalen den 2. april 1997 oplyste, at futures beskattes separat som finansielt instrument. Det måtte i øvrigt forudsættes, at klageren var bekendt med de nærmere beskatningsregler for finansielle instrumenter, idet hun tidligere havde handlet optioner. Klageren blev endvidere via handelsaftalens pkt. 12 opfordret til at gøre sig bekendt med de skattemæssige konsekvenser af forretninger indgået under aftalen. Klagerens tab på KFX futures modsvares af en positiv udvikling på klagerens aktiebeholdning.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter aftalegrundlaget kan det ikke kritiseres, at indklagede rettede telefonisk henvendelse til klageren, og der er ikke grundlag for at antage, at indklagedes medarbejder optrådte ukorrekt på klagerens bopæl den 10. april 1997. Ankenævnet kan som sagen foreligger oplyst ikke afvise, at klageren under telefonsamtalen den 2. april 1997 alene indgik på en handel om KFX futures til en kursværdi af 500.000 kr., og at klageren først ved forretningens lukning blev opmærksom på, at investeringen drejede sig om futures til en kursværdi på 753.500 kr. Indklagede har tilbudt klageren at betale 17.760 kr. svarende til tabet ved en kontrakt, således at klageren stilles, som om værdien af investeringen var 600.000 kr. Under hensyn til det foran anførte finder Ankenævnet imidlertid, at indklagede bør erstatte klageren den del af tabet, der relaterer sig til den værdi af investeringen, der overstiger kursværdien af 500.000 kr.
Som følge heraf
Indklagede skal inden 4 uger godtgøre klageren tabet af investeringen for så vidt angår den del, der overstiger en kursværdi på 500.000 kr. Klagegebyret tilbagebetales klageren.