Indsigelse mod at hæfte for korttransaktioner.
| Sagsnummer: | 329/2022 |
| Dato: | 13-10-2023 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Christina Bryanth Konge, Jimmy Bak, Jacob Ruben Hansen og Anna Marie Schou Ringive. |
| Klageemne: |
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger |
| Ledetekst: | Indsigelse mod at hæfte for korttransaktioner. |
| Indklagede: | Nordea Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod at hæfte for korttransaktioner.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han havde en konto med et tilhørende Visa/Dankort -070.
I perioden fra den 19. juli 2022 til den 25. juli 2022 blev der med klagerens Visa/Dankort foretaget i alt 21 betalinger på i alt ca. 31.000 DKK til to betalingsmodtagere, F og P, som klageren ikke kan vedkende sig.
Klageren har oplyst, at han havde fået en virus på sin computer, og at han havde brugt sit NemID til at logge på sin e-boks og netbank, hvor svindlere havde fået oplysning om og brugt hans password.
Banken har oplyst, at klageren den 12. maj 2022 foretog en kortbetaling på 240 EUR til P, hvorfor klagerens Visa/Dankort blev spærret, og at betalingskortet på klagerens foranledning samme dag blev genaktiveret. Banken har endvidere oplyst, at klagerens kort den 6. juli 2022 igen blev spærret af Nets, da Nets bemærkede, at klagerens betalingskort var forsøgt anvendt i en pengeautomat til hævninger på 10.000 DKK, 5.000 DKK og 2.000 DKK, hvorfor Nets var i tvivl om, hvorvidt det var klageren selv, der havde forsøgt at hæve. Den 7. juli 2022 blev klagerens betalingskort genaktiveret.
Banken har desuden oplyst, at klageren den 16. juli 2022 foretog en kortbetaling på 350 EUR til P, hvorfor Nets igen spærrede klagerens betalingskort, at klageren samme dag telefonisk orienterede banken om, at det var klageren selv, der havde foretaget betalingen, og at klageren den 17. juli 2022 telefonisk anmodede banken om at få genaktiveret sit betalingskort. Klageren meddelte, at han havde foretaget flere korttransaktioner på udenlandske hjemmesider, og i den forbindelse vedkendte han sig at have anvendt sit betalingskort på P’s og F’s hjemmesider. Klageren bad banken nulstille klagerens limit på sit betalingskort. Banken efterkom herefter klagerens anmodning.
Banken har fremlagt en transskription af telefonsamtaler af 16. og 17. juli 2022 mellem klageren (K) og banken (M), hvoraf det blandt andet fremgår:
”Samtale 1:
M: Det er spærret, okay
K: Det er derfor jeg har masser af penge på det og forsøgte at betale noget online. Det blev stoppet af banken.
M: Ja, hvis det er online, så kan det være, at der er noget visa-limit på det, der er noget. Det vil jeg rigtig gerne tjekke for dig.
K: Det må du meget gerne.
…
Samtale 2:
…
M: Det er så ikke visa-limit. Det er Nets, der har spærret dit kort.
K: Nå, hvorfor?
M: Jamen det kan have noget at gøre med den hjemmeside, du har været inde på. Jeg kigger lige engang, øjeblik.
K: Ja, det kan godt tænkes, for den har brokket sig før.
M: Ja.
K: Jeg vil ikke have mit kort spærret, og det må meget gerne åbnes.
M: Ja, men det er jo ikke mig der kan gøre det. Det er jo computeren ovre i Nets, der gør det, men lad mig lige se en gang. Jeg går lige tilbage her.
K: Ja.
M: 16/7. Den har lukket dit kort og det er jo lang tid siden. Det er hvor du har prøvet at hæve nogle penge.
K: Ja.
M: Det kan jeg da ikke forstå.
K: Jo, men det er jo (kunden mumler). Det passer fint. Jeg har talt med dine kollegaer på nordeakontoret her hvor jeg bor og den del er afklaret. Jeg har prøvet at hæve for mange penge, som jeg ikke kunne få ud og så de har spærret mit kort. Så, vi bliver nødt til at …
M: Så det er dig, der har lavet det her?
K: Ja og det er, men jeg var inde på en speciel site, som den har lukket på før og det vil jeg ikke have den skal gøre.
M: Ja okay
K: Jeg har penge, så jeg vil meget gerne hæve penge.
M: Det har ikke noget at gøre med om du har penge på kortet eller ej. Det har noget at gøre med det her site du er inde på, som Nets har nogle spærringer på. Men jeg bliver lige nødt til at gå ind og kigge på det engang.
K: Ja, tak
M: Fordi den jeg får ind her den første. Det er én, hvor du har prøvet at hæve nogle penge d. 6/7, 2.000 kr. i en automat.
K: Ja.
M: Var det dig, der gjorde det?
K: Ja.
M: Godt, så det vedkender du dig?
K: Ja.
M: Okay.
K: Jeg har talt med en kollega om hvorfor, men det er afklaret.
…
M: Men hvis du siger, at det er dig, der laver det her, så skal jeg nok få åbnet kortet igen.
K: Ja, jeg har mødt nogen på en dating-site og jeg vil meget komme ind på det der site, men den har spærret mit kort før og jeg ved ikke, hvorfor den gør det igen.
M: Ja, og det er et site, du stoler på?
K: Ja, det gør jeg.
M: Okay.
K: Ja, og det er kun en betaling, jeg kommer til at gøre og der kommer aldrig til at være noget mere, fordi jeg kunne møde den her kvinde og så kommer jeg til at gå væk fra den her site i fremtiden.
M: Okay, ja men så får jeg genåbnet kortet her.
…
Samtale 3
…
K: Det er ikke sådan, jeg vil bruge den, men jeg er nødt til at bruge den uden at betale noget på en chat-site, men chat-sitet siger, at I stopper den, så tror du måske det er Nets, der har sat stop for mit kort?
M: Potentielt. For at vi skal kunne se nærmere på det, skal jeg lige kunne stille dig nogle sikkerhedsspørgsmål.
…
K: Jeg tror det er Nets, der har spærret.
M: Er det Pay-Secure?
K: Ja.
M: Okay, det er faktisk fordi du har et visa-dankort, hvor der er en sikkerhedsgrænse, fordi der er ikke er nogen saldokontrol. Denne sikkerhedsgrænse har du overskredet.
K: Nå okay, ja, fordi jeg betaler ingenting. De vil have, at de kan se, at jeg har konto og kort, der virker, men de tager ikke betalingen. De har ikke bonget mig for noget som helst.
M: De forsøger at tage 2.605 kr. fra kontoen af.
K: Ja, de prøver ikke at tage penge fra mig, fordi de skal ikke tage nogle penge fra. De vil bare markere, at jeg har.
M: Det er ikke det der sker herinde inde i systemet. De forsøger lige nu at trække 2605 kr. fra kortet af.
K: Ej for søren. Ja, for det skal de ikke.
M: Nej, den er heller ikke gået igennem, men det er de forsøger at gøre nu her.
K: Okay, kan du fjerne det der sker?
M: Øh, altså den går ikke igennem, betalingen.
K: Betalingerne skal som sådan i princippet godkendes, men de tager ikke nogle penge.
M: Ja, øhh. Det er sådan lige nu forsøger de og trække 2.605 kr. fra dit kort af. Betalingen går ikke igennem fordi du tilfældigvis løber ind i den her visa-limit, som er på kortet, på de her dankort, så de trækker ikke pengene og kan ikke trække pengene.
K: Okay.
M: Men de forsøger at trække penge fra dit kort af.
K: Ja, for det har jeg besked på at det gør det ikke. De vil bare se min konto og markere, at jeg har et kort og en konto og, at der er penge. Det er dét de vil.
M: Det er meget muligt, men de prøver at opkræve 2.605 kr. i hvert fald. Det kan godt være, at de siger noget andet, men det er det, de gør i hvert fald.
K: Kan vi lade den gå igennem alligevel?
M: Vil du gerne have, at den skal gå igennem alligevel?
K: Ja eller mindre beløb.
M: Jeg kan ikke gøre noget ved beløbets størrelse, men jeg kan nulstille din limit og så kan du lave betalingen igen, hvis det er.
K: Ja.
M: Men det koster jo 100 kr., hvis jeg nulstiller denne her visa-limit her.
K: Ja, men så det er dét, jeg betaler.
M: Okay, jamen ved du hvad, den nulstiller jeg for dig her, så skal du bare prøve at lave den igen.
K: Jeg går ind og tjekker om den går over.
M: Så du kan bare lave betalingen igen nu.
K: Nej. (kunden mumler).
M: Men det tænker jeg, at det får du lige lov til at klare det her med at lave betalingen og så videre, men jeg har nulstillet grænsen for dig nu i hvert fald.”
Den 25. juli 2022 gjorde klageren indsigelse over for banken vedrørende 21 korttransaktioner på i alt 31.794,70 DKK. I indsigelsesblanketten anførte klageren blandt andet, at klageren opdagede misbruget den 25. juli 2022, at betalingskortet ikke var blevet spærret, idet det tog for lang tid at få et nyt, at det havde været opbevaret i klagerens pung, at han sidst havde brugt betalingskortet den 22. juli 2022, at ingen havde haft adgang til betalingskortet, og at han ikke på noget tidspunkt havde udlånt betalingskortet. Klageren beskrev endvidere forløbet således:
”masser af penge er forsvundet fra mit konto som jeg slet ikke ved hvorfor… vil gerne have mine penge tilbage, mange tak.. I området hvor jeg bor er det mangesom blevet ramt af svindlere, jeg har Bitdefender Paketet og har saneret min laptop og den er ren nu, og forsigtigheds tgærder er begyndt for at undg dette i fremtiden…”
Banken har oplyst, at Nets overfor banken har bekræftet, at alle transaktioner er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl.
Banken afviste klagerens krav med henvisning til, at betalingerne blev godkendt ved brug af NemID, og at klageren selv havde godkendt betalingerne.
Parternes påstande
Den 27. august 2022 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal tilbageføre tabet.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hans computer blev hacket og fyldt med virus, og at han havde brugt sit NemID til at logge på e-Boks og sin netbank, hvor nogen har opfanget og brugt hans password.
Han er ikke enig i bankens udlægning af sagen, og han bestrider at have foretaget betalingerne.
Han har fået virussen fjernet og benytter et virusprogram, som han kører hver morgen.
Nordea Danmark har anført, at overførslerne alle er autoriserede overførsler.
Klageren har overfor banken erkendt, at han selv foretog overførslerne og godkendte dem. Det er således uomtvistet, at klageren selv foretog de pågældende overførsler ved indtastning af sine kortoplysninger og godkendelse af overførslerne ved brug af NemID.
Overførslerne er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl.
Der er endvidere ikke tale om phishing i form af en uautoriseret overførsel ved tredjemands uberettigede anvendelse af netbank eller misbrug af NemID, idet klageren hverken udleverede NemID eller en SMS-kode til en tredjemand. Overførslerne skyldtes således heller ikke tredjemands misbrug af klagerens netbank eller NemID.
Det forhold, at klageren muligvis var udsat for svindel af en kriminel til at foretage overførslerne på hjemmesiderne, medfører ikke, at overførslerne kan anses som uautoriserede efter betalingsloven.
Klageren kan ikke påberåbe sig de hæftelsesbegrænsninger, der følger af betalingslovens § 100, idet klageren selv foretog og godkendte overførslerne og derfor hæfter fuldt ud.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nordea Danmark.
I perioden fra den 19. juli 2022 til den 25. juli 2022 blev der med klagerens Visa/Dankort foretaget i alt 21 betalinger til to betalingsmodtagere, F og P, som klageren ikke kan vedkende sig.
Klageren har anført, at han ikke har foretaget eller godkendt betalingerne, at han havde anvendt sit NemID til at logge på e-Boks, og at hans computer var blevet hacket, således at nogen havde skaffet sig uberettiget adkomst til hans oplysninger.
Banken har anført, at overførslerne er autoriserede overførsler, og at klageren over for banken har erkendt, at han har foretaget og godkendt overførslerne.
Ankenævnet lægger til grund, at betalingstransaktionerne er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98. Efter bestemmelsens stk. 2 er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. betalingslovens § 93.
Ankenævnet finder, at det på det foreliggende grundlag ikke er muligt at afgøre, om der foreligger tredjemandsmisbrug, herunder om der er tale om misbrug under sådanne omstændigheder, at klageren hæfter helt eller delvist for tabet, jf. betalingslovens § 100, stk. 4 eller 5. Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.