Afgørelse

Bidragsfastsættelse.

21308128
Bidragsfastsættelse.
Klageren optog i 2009 et 30-årigt kortrentelån F1 hos det indklagede realkreditinstitut. I henhold til aftalegrundlaget var bidraget på lånet variabelt og kunne ændres ved instituttets skriftlige meddelelse herom. Instituttet forhøjede pr. 1. januar 2012 bidraget på klagerens lån fra 0,4184 til 0,5405 pct. Ved selskabsmeddelelse til NASDAQ OMX orienterede instituttet i september 2012 om bidragsforhøjelser og ændret prisstruktur pr. 1. januar 2013. Prisændringerne blev ligeledes i september 2012 varslet over for klageren i en refinansieringsmeddelelse. Den 15. oktober 2012 afgav instituttet tilbud til klageren vedrørende omlægning af F1-lånet til et F3-lån. Lånetilbuddet indeholdt oplysninger om bidragsforhøjelserne og den ændrede prisstruktur pr. 1. januar 2013. Låneomlægningen blev gennemført den 31. oktober 2012. Af instituttets prisliste pr. 1. januar 2013 fremgik det, at bidragssatsen ved låneomlægning som udgangspunkt ikke blev ændret i forhold til det omlagte lån. Klageren anfægtede i januar 2013 dels bidragsberegningen, som han fandt i uoverensstemmelse med bl.a. prislisten, dels bidragsforhøjelsen pr. 1. januar 2013. Instituttet fastholdt, at bidragsberegningen var i overensstemmelse med prislisten, og at bidragsforhøjelsen var varslet i henhold til reglerne i aftalegrundlaget. Yderligere korrespondance mellem parterne førte ikke til en afklaring.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, principalt at instituttet pr. 1. januar 2013 skulle ændre bidragssatsen til 0,5173 pct. p.a. og fremover skulle justere bidragssatsen på klagerens lån ud fra den aktuelle restgæld, subsidiært at bidragssatsen som minimum blev reguleret ved hver rentetilpasning. Mere subsidiært påstod klageren instituttet pålagt at præcisere tydeligt i lånetilbud m.v., at bidragssatsen i modsætning til bidraget ikke blev reduceret i lånets løbetid. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt, at bidragsforhøjelsen pr. 1. januar 2013, der var hjemlet i aftalegrundlaget, var tilstrækkelig varslet gennem teksten herom i tilbuddet af 15. oktober 2012. Uanset at der over relativ kort tid var sket en ikke ubetydelig forhøjelse af bidragssatserne, var der ikke det fornødne retlige grundlag for helt eller delvis at tilsidesætte forhøjelserne. Nævnet fandt, at instituttet i aftalegrundlaget havde den fornødne hjemmel til at beregne bidragsindplaceringen af det omlagte lån som sket. Nævnet kunne derfor ikke give klageren medhold i hans principale påstand.
Nævnet fandt, at instituttet ikke efter aftalegrundlaget havde en forpligtelse til at beregne bidragssatsen i forhold til den til enhver tid værende restgæld eller til løbende at justere denne, herunder ved hver rentetilpasning. Nævnet kunne derfor ikke give klageren medhold i hans subsidiære påstand. Nævnet kunne ikke pålægge instituttet at tydeliggøre i lånetilbud m.v., at bidragssatsen i modsætning til bidraget ikke blev reduceret i lånets løbetid. Som følge af det anførte blev realkreditinstituttet frifundet.

K E N D E L S E

afsagt den 9. september 2014


JOURNAL NR.: 2013-01-08-128-NK


INSTITUT: Nordea Kredit A/S


KLAGEEMNE: Bidragsfastsættelse


DATO FOR NÆVNSMØDE: Den 26. juni 2014


SAGSBEHANDLER: Cand.jur. Keld Overvad Steffensen


NÆVNSMEDLEMMER, DER HAR DELTAGET I BEHANDLINGEN:
Henrik Waaben (formand)
Anna Marie Ringive (2 stemmer, jf. nævnsvedtægternes § 14, stk. 1)
Søren Hoffmann Christiansen
Jacob Elverum




SAGENS OMSTÆNDIGHEDER:

Klageren optog efter det oplyste i 2009 et 30-årigt kortrentelån F1 på 2.310.000 kr. hos det indklagede realkreditinstitut.

Af indklagedes ”Almindelige forretningsbetingelser” af august 2012, der gælder for realkreditlåneaftaler, fremgår blandt andet følgende:

”Vilkår for lånetilbud

…

3. Ændring af bidragssats
Den i tilbudet angivne bidragssats er variabel og kan ændres ved …(indklagedes)… skriftlige meddelelse herom. Bidraget kan ændres efter samme retningslinier, som gælder for udbetalte lån, jfr. Almindelige forretningsbetingelser, Vilkår for lån, afsnit 3.
…

Vilkår for lån

…

4. Bidrag
Bidraget er variabelt.
…(Indklagede)… er berettiget til uden varsel at nedsætte bidraget.
…(Indklagede)… er berettiget til med 1 måneds varsel i bestående låneforhold generelt eller for visse ejendomskategorier at forhøje bidraget, hvis de markedsmæssige eller forretningsmæssige forhold ændres, eller hvis …(indklagede)… generelt ændrer sin bidragsfastsættelse i forbindelse med en ændring af indtjeningspolitikken eller indtjeningsstrukturen.

…(Indklagede)… er berettiget til med 3 måneders varsel til en termin at forhøje bidraget i et konkret låneforhold, hvis:

a) risikoen i det konkrete låneforhold er forøget væsentligt sammenlignet med de forhold, som var gældende da lånet blev bevilget, …(indklagede)… samtidig er berettiget til at opsige lånet eller
b) de markedsmæssige eller forretningsmæssige forhold, der lå til grund for bidragsfastsættelsen i det konkrete låneforhold på tidspunktet for lånet bevilling, ændrer sig.

Meddelelse om generelle ændringer af bidraget og ændringer af bidraget for visse ejendomskategorier sker ved annoncering i en eller flere landsdækkende danske aviser, eller ved at kunderne får brev herom.

Ved individuel ændring af bidraget i et konkret låneforhold får kunden brev herom…

Ændring af forretningsbetingelserne
Forretningsbetingelserne kan ændres af …(indklagede)… med et varsel på 1 måned efter annoncering i en eller flere landsdækkende danske aviser.

De herefter ændrede forretningsbetingelser gælder også for allerede etablerede kundeforhold. Betingelserne kan afhentes i …(indklagedes)… forretningslokaler. Betingelserne udleveres også gennem filialer af …(det med indklagede koncernforbundne pengeinstitut)…”

Ved brev af 14. september 2011 varslede indklagede bidragsforhøjelse og indføring af kursskæring ved refinansiering af klagerens lån. Af brevet fremgår følgende:

”Nye priser på realkreditlån

Danske realkreditinstitutter bliver i stigende grad mødt med skærpede krav om, hvor meget kapital, der skal holdes i reserve. Det gælder også …(indklagede)…, som har stigende omkostninger til fortsat at kunne tilbyde attraktive realkreditlån.

Derfor forhøjer …(indklagede)… priser på realkreditlån pr. 1. januar 2012. Prisændringerne afspejler risiko og omkostninger ved de enkelte låntyper.

Bidragsændring
Bidragssatsen på dit lån stiger fra 0,4184 til 0,5405 pct. 1. januar 20121. Bidragsstigningen er generelt størst for lån med variabel rente og afdragsfrihed og mindst for lån med fast rente og afvikling.

Kursskæring ved refinansiering af rentetilpasningslån
Der indføres kursskæring for alle lån, der refinansieres 1. januar 2012 eller senere. Kursskæringen er et fradrag i kursen på 0,05 kurspoint af den pris, obligationerne sælges for.

I tabellen kan du se eksempler på, hvad ændringerne betyder i kroner for forskellige låntyper.

Bidragsændring og kursændring ved refinansiering per mio. kr. ved 80 pct. belåning. Kr. pr. måned efter skat
Per 1.000.000 kr. Med afvikling Afdragsfri
Lån med fast rente 39 kr. 59 kr.
F1/S1 88 kr. 75 kr.
Rentegaranti 76 kr. 63 kr.
Nye bidragssatser og kursskæring ved refinansiering gælder alle eksisterende lån og lånetilbud til helårsboliger og fritidshuse fra 1. januar 2012.

…
________________________________
1Hvis du lige har konverteret dit lån, eller der sker ændringer på lånet frem til 1. januar, kan den opgivne bidragssats ændres. Det kan fx være, hvis du skifter mellem afdragsfrihed og afvikling”

Den 7. september 2012 afgav indklagede en selskabsmeddelelse over for NASDAQ OMX København, hvoraf blandt andet fremgår følgende:

”Selskabsmeddelelse nr. 89, 2012 – nye priser på realkreditlån i …(indklagede)…

Som tidligere annonceret ved selskabsmeddelelse 26. juni 2012 ændrer …(indklagede)… bidragssatserne på realkreditlån til helårsboliger og fritidshuse.

Med de nye priser etableres en tættere sammenhæng mellem priserne på det enkelte lån og de omkostninger og den risiko, der er forbundet med at udbyde lånet for …(indklagede)…

Det betyder, at især korte rentetilpasningslån og lån med afdragsfrihed bliver dyrere. Samtidig ændres prisstrukturen for nye lån, så bidragssatsen på den del af et lån, der ligger i belåningsintervallet 60-80 pct., bliver relativt dyrere end belåning i hhv. 0-40 pct. og 40-60 pct. intervallerne.

Prisændringen gælder pr. 1. januar 2013 for eksisterende lån med variabel rente og/eller afdragsfrihed.

…

Årlige bidragssatser på eksisterende lån i helårsboliger og fritidshuse
(Gælder fra 1. januar 2013)

Helårsbolig belåningsgrad Fast rente med afvikling Fast rente, afdragsfrihed F1-F2 med afvikling S1-S2 med afdragsfri-hed F3-F10 med afvikling S3-S10 med afdragsfrihed
0-50 pct. 0,3700 0,4681 0,5106 0,6013 0,4662 0,5319
50-80 pct. 0,9700 1,2271 1,3386 1,5673 1,2222 1,3944
0-80 pct. 0,5950 0,7527 0,8211 0,9669 0,7497 0,8553

…

Årlige bidragssatser på nye lån i helårsboliger og fritidshuse
(Gælder fra 1. januar 2013)

Helårsbolig belåningsgrad Fast rente med afvikling Fast rente, afdragsfrihed F1-F2 med afvikling S1-S2 med afdragsfri-hed F3-F10 med afvikling S3-S10 med afdragsfrihed
0-40 pct. 0,3500 0,4000 0,4500 0,5000 0,4000 0,4500
40-60 pct. 0,8000 1,0000 1,0500 1,2500 0,9250 1,1250
60-80 pct. 1,1000 1,6000 1,4500 1,9500 1,2750 1,7750
0-80 pct. 0,6500 0,8500 0,8500 1,0500 0,7500 0,9500”

Den 21. september 2012 fremsendte indklagede et brev til klageren om refinansiering af klagerens lån, hvori der tillige varsledes nye priser på realkreditlån:

”Nye priser på realkreditlån
Skærpede krav fra myndigheder, investorer og ratingbureauer betyder, at især korte rentetilpasningslån og afdragsfrie lån er blevet dyrere for realkreditinstitutter at udbyde. Derfor indfører …(indklagede)… fra 1. januar 2013 en ny prisstruktur med en tættere sammenhæng mellem prisen, risikoen og de omkostninger, der er ved de enkelte låntyper.

Det indebærer, at kursskæringen ved refinansiering stiger til 0,2 kurspoint, og at bidraget på jeres rentetilpasningslån øges fra 1. januar 2013. I kan se den nye bidragssats i låneoversigten på sidste side i brevet.

På …(indklagedes hjemmeside)… kan I læse mere om …(indklagedes)… anbefalinger, beregne betydningen af prisændringen, se forskelle i ydelser og prøve vores låneguide, hvis I vil se, hvilken låntype, der passer jer bedst.

…


Låneoversigt

Ejendommen …(klagerens ejendom)…

Lån nr. Restgæld pr.
1. januar 2013 Løbetid Nuv. periode Evt. ny Evt. afdragsfri til Nuv. Sats Ny sats
… 2.125.529,01 27 år 1 år 1 år 0,5404 0,6216

Bidragssatsen på jeres lån
På jeres lån stiger bidragssatsen 1. januar 2013 fra 0,5404 til 0,6216 pct.

Har I lige omlagt jeres lån, eller sker der ændringer på lånet frem til 1. januar, kan bidragssatsen blive ændret. Et eksempel kan være, hvis I skifter mellem afdragsfrihed og afvikling…”

Den 15. oktober 2012 afgav indklagede tilbud til klageren vedrørende omlægning af F1-lånet til et 20-årigt F3-lån på 2.145.000 kr. Af lånetilbudet fremgår blandt andet følgende:

”For det tilbudte lån gælder følgende:
…
- …(Indklagede)… justerer med virkning fra 1. januar 2013 bidragssatserne. Det betyder, at bidragssatserne på lån med variabel rente og/eller afdragsfrihed til ejerboliger og fritidshuse stiger. De nye satser fremgår af …(indklagedes hjemmeside).
- Lånetilbud, som udbetales i perioden frem til 1. januar 2013, vil blive udbetalt med den bidragssats, der er nævnt i tilbudet og bidraget forhøjes til den nye sats med virkning fra 1. januar 2013.”

Lånetilbuddet var vedlagt Standardiseret Europæisk Informationsblad, hvoraf blandt andet fremgår følgende:

”2. Beskrivelse af produktet
…
Bidrag (pt. 0,5404% om året) beregnes af den til enhver tid værende restgæld på lånet. Bidragets størrelse og beregningsmetoden kan ændre sig i lånets løbetid. Bidraget kan ændres med en måneds varsel. En ændring af bidraget vil påvirke ydelsen på lånet.”

Låneomlægningen blev gennemført den 31. oktober 2012. I forbindelse med udbetalingen udarbejdede indklagede en amortiseringsplan for klagerens lån. I forlængelse af den i planen indeholdte posteringsoversigt fremgår følgende:

”Bidragssatsen udgør 0,1351% pr. termin og beregnes ud fra lånets restgæld.”

I sagen er der fremlagt en udskrift af indklagedes prisliste gældende fra den 1. januar 2013, hvoraf følgende fremgår:

”Omlægning af lån
Bidragssatsen på det nuværende lån fortsætter som udgangspunkt uændret på det nye lån. Skifter du lånetype, ændres bidragssatsen dog til den sats, der gælder for den valgte lånetype.

Forhøjer du lånet med mere end 100.000 kr. eller vælger du afdragsfrihed i mere end 3 år, beregnes bidragssats på ny.”

Efter henvendelse fra klageren fremsendte klagerens rådgiver hos det med indklagede koncernforbundne pengeinstitut den 7. januar 2013 følgende forklaring fra indklagede på beregningen af klagerens bidragssats:

”Her følger forklaringen fra …(indklagede)…

Kundens nuværende sats stammer fra låneoptagelsen i 2009, hvor belåningsgraden var 57,25%, svarende til en vurdering på 4.000.000 og kontanthovedstol på 2.130.000. Da der ikke ved konverteringen har været tillægsbelåning eller afdragsfrihed (altså noget som kræver ny vurdering), overføres den oprindelige sats altid til det nye lån, uden genberegning af bidragssats. Kundens nuværende sats er altså overført fra det oprindelige lån og ændres som udgangspunkt ikke løbende i forhold til hverken restgæld, kurs, anden vurdering osv.”

Ved e-mail af 11. januar 2013 replicerede klageren over for bankrådgiveren:

”Jeg er ikke enig i dette svar og det modsvarer heller ikke det svar, du gav mig, da jeg spurgte specifikt til dette under vores møde. Her blev det oplyst, at bidragssatsen til enhver tid ville blive beregnet i henhold til jeres prisliste ud fra lånets restgæld, ikke kontanthovedstolen.

Det fremgår også helt klart i lånetilbuddet, at ”Bidrag (pt. 0,5404% om året) beregnes af den til enhver tid værende restgæld på lånet”.

Samt af lånespecifikationen hvor bidragssatsens terminsydelse er angivet til 0,1351% og endelig af amortiseringsplanen, at ”Bidragssatsen udgør 0,1351% pr. termin og beregnes ud fra lånets restgæld”.

Korrespondance, lånetilbud, lånespecifikation og amortiseringsplan kan du se i den vedhæftede pdf-fil.

Jeg imødeser derfor, at I straks reducerer bidragssatsen til 0,5334% pr. år, hvilket svarer til beregningen ud fra satserne i jeres prisliste, og at bidragssatsen endvidere fremover beregnes af lånets restgæld.”

Bankrådgiveren besvarede ved e-mail af 25. januar 2013 klagerens e-mail:

”Så har jeg snakket med …(indklagede)… for at få en afklaring.

Bidragssatsen fastsættes på belåningstidspunktet ud fra lånestørrelse. Satsen gælder i hele lånets løbetid ud fra den gældende vurdering.

Jeg mindes ikke, vi har drøftet dette ud over at jeg mener, vi talte om, at …(et andet realkreditinstitut)… benyttede en metode, hvor de frit og løbende går ud og vurderer boliger og derved ændrer belåningssatsen. Det var oppe i medierne på det tidspunkt, da de på det tidspunkt havde vurderet meget lavt, hvilket betød en stor ekstra regning til kunden. Disse vilkår var også gældende på det tidligere lån.

Det, du henviser til i lånetilbud: ”Bidrag (0,5404% om året) beregnes af den til enhver tid værende restgæld på lånet” betyder, at bidraget 0,5404% beregnes af restgælden, og at bidraget, i kr. falder med reduktionen i restgælden. Altså ikke bidragssatsen.

Forskellen fra de 0,5404% og de 0,5674 skyldes, at bidragssatsen er steget med 5 pct. pr. år 1. januar 2013.”

Svaret affødte den 1. februar 2013 en ny e-mail fra klageren:

”Som nævnt da vi talte sammen, vil jeg gerne vide, hvad grunden er til, at man mener, at bidragssatsen skal sættes op med 5% inden 31. december 2012, når lånet er optaget 31. oktober 2012? Den reviderede bidragssats svarer ikke til jeres prisliste, det lånetilbud eller den amortiseringsplan, vi har fået, men fremgår udelukkende af netbank.

Jeg mener ikke at have fået nogen information om den reviderede bidragssats overhovedet, så du må gerne sende en kopi af den korrespondance etc., jeg forestiller mig …(indklagede)… mener at have sendt i denne sammenhæng. Jeg går ud fra, at …(indklagede)… altid sender en notifikation samt ny amortiseringsplan, når de øger bidragssatsen?

Som du skriver, er vores nye bidragssats gældende pr. 1. januar, hvilket også er den dato, jeres nye prisliste gælder fra, så hvis det er datoen, vores nye bidragssats er gældende fra, må du også gerne svare på, hvad grunden er til, at vi ikke følger prislisten og dermed skal betale 5% mere end alle andre kunder?

Man må jo sige, at det er meget bekvemt for …(indklagede)… at sætte bidragssatsen op med 5%, især når bidragssatsen ifølge deres mening ikke skal reduceres med restgælden og stigningen dermed er gældende de næste 20 år.

På den måde sikrer man jo, at den ”gratis” refinansiering fra F1 til F3, hvis hensigt jo også var at reducere …(indklagedes)… risiko reelt bliver betalt af kunden.

Der kan dog ikke herske tvivl om, at man som kunde ikke bare føler sig ringe behandlet, men snarere direkte snydt.

Da jeg som nævnt ikke har modtaget hverken notifikation om ny bidragssats, imødeser jeg, at den øjeblikkeligt bliver sat til de 0,5404%, der fremgår af både lånetilbud og amortiseringsplan.”

Bankrådgiveren gav den 18. februar 2013 klageren følgende svar pr. e-mail:

”Ifølge …(indklagede)… er du i lånetilbuddet blevet varslet omkring generelle prisstigninger i …(indklagede)… Jeg har samtidig undersøgt dine klagemuligheder og må henvise dig til …(indklagedes hjemmeside)… Jeg har samtidigt undersøgt dine klagemuligheder og må henvise dig til …(indklagedes hjemmeside)… under klageansvarlig”

Herefter orienterede klageren rådgiveren om, at klageren havde sendt en klage til indklagede. Af klagen til indklagede, dateret den 19. februar 2013, fremgår følgende:

”Klage 1:

Idet vi har optaget et nyt lån pr. 1. november 2012, hvor vi har ændret fra 30-årigt F1 lån med afdrag til 20-årigt F3-lån med afdrag, vil jeg gerne klage over følgende.

…(Indklagede)… angiver i jeres bidragsoversigt for F3-lån med afdrag, at

bidragssatsen for 0-40% af ejendommens vurdering er 0,40%, samt at
bidragssatsen for 40-60% af ejendommens vurdering er 0,925%

Da der er tale om et F3-lån med afdrag, hvor ejendommens vurdering er 4.000.000 DKK og lånets hovedstol 2.145.000 DKK er vores bidragssats blevet beregnet til 0,5404% om året.

Via korrespondance efter lånets optagelse med vores rådgiver hos …(det koncernforbundne pengeinstitut)… er jeg blevet gjort opmærksom på, at bidraget naturligvis falder med lånets restgæld, men at bidragssatsen forbliver den samme over hele lånets løbetid.

Det vil sige, at selv om vi afdrager på restgælden, så den eksempelvis skulle blive under 40% af ejendommens vurdering, vil bidragssatsen stadig være 0,5404%.

Dette på trods af, at det fremgår af lånetilbuddet, at ”Bidrag (pt. 0,5404% om året) beregnes af den til enhver tid værende restgæld på lånet” samt af amortiseringsplanen, at ”Bidragssatsen udgør 0,1351% pr. termin og beregnes ud fra lånets restgæld”.

Man har fra …(det koncernforbundne pengeinstitut)… herefter gjort opmærksom på, at der i lånetilbuddet skal skelnes mellem ”bidrag” og ”bidragssats”, og at teksten om lånets restgæld i lånetilbuddet kun refererer til bidraget og dermed ikke bidragssatsen.

Da det faktum at der refereres til bidraget og ikke bidragssatsen i lånetilbuddet ikke udelukker, at bidragssatsen også reduceres med lånets restgæld, samt at det fremgår af amortiseringsplanen, at ”Bidragssatsen udgør 0,1351% pr. termin og beregnes ud fra lånets restgæld”, ønsker jeg hermed at klage over …(det koncernforbundne pengeinstituts)… påstand om, at bidragssatsen ikke reduceres med lånets restgæld.

Jeg imødeser således …(indklagedes)… bekræftelse af, at bidragssatsen på lånet nedjusteres i takt med reduktionen af restgælden.

Klage 2:

Den næste klage er over vores nye bidragssats, der ifølge lånetilbud pr. 15. oktober 2012 og trods ny lånoptagelse pr. 1. november 2012 allerede er blevet forhøjet med 5%, hvorved den nu er steget fra de i lånetilbuddet før omtalte 0,5404% til 0,5674% pr. 1. januar 2013.

Som allerede angivet flere gange til …(bankrådgiveren)… mener jeg ikke at have modtaget nogen form for notifikation, korrespondance etc. omkring bidragsforhøjelsen pr. 1. januar 2013. Jeg har kun konstateret via Netbank, at bidragssatsen er ændret, og jeg vil derfor gerne have tilsendt en kopi af den korrespondance, jeg forestiller mig …(indklagede)… mener at have sendt i denne sammenhæng.

I svaret fra …(bankrådgiveren)… har …(indklagede)… blot valgt at henvise til betingelserne i lånetilbuddet, hvoraf det da også fremgår, at ”Bidragets størrelse og beregningsmetoden kan ændre sig i lånets løbetid”.

Jeg vil dog henvise til …(indklagedes)… almindelige forretningsbetingelser, afsnit ”Vilkår for lån”, punkt 4. Bidrag, hvoraf det fremgår

”Bidraget er variabelt.
…(Indklagede)… er berettiget til uden varsel at nedsætte bidraget.
…(Indklagede)… er berettiget til med 1 måneds varsel i bestående låneforhold generelt eller for visse ejendomskategorier at forhøje bidraget, hvis de markedsmæssige eller forretningsmæssige forhold ændres, eller hvis …(indklagede)… generelt ændrer sin bidragsfastsættelse i forbindelse med en ændring af indtjeningspolitikken eller indtjeningsstrukturen.

…(Indklagede)… er berettiget til med 3 måneders varsel til en termin at forhøje bidraget i et konkret låneforhold, hvis:

a) Risikoen i det konkrete låneforhold er forøget væsentligt sammenlignet med de forhold, som var gældende, da lånet blev bevilget, og …(indklagede)… samtidig er berettiget til at opsige lånet eller
b) de markedsmæssige eller forretningsmæssige forhold, der lå til grund for bidragsfastsættelsen i det konkrete låneforhold på tidspunktet for lånets bevilling, ændrer sig

Meddelelse om generelle ændringer af bidraget og ændringer af bidraget for visse ejendomskategorier sker ved annoncering i en eller flere landsdækkende danske aviser eller ved at kunden får brev herom.

Ved individuel ændring af bidraget i et konkret låneforhold får kunden brev herom.”

Samtidig vil jeg gerne henvise til …(indklagedes)… oversigt over bidragssatser, som kan downloades direkte fra jeres hjemmeside

…(link til indklagedes hjemmeside)…

…(Indklagede)… angiver i jeres bidragsoversigt for F3-lån med bidrag, at

bidragssatsen for 0-40% af ejendommens vurdering er 0,40%, samt at
bidragssatsen for 40-60% af ejendommens vurdering er 0,925%

Med en ejendomsvurdering på 4.000.000 DKK og en hovedstol på 2.145.000 bliver bidragssatsen for vores lån derved

Restgæld_2.145.000/4.000.000=0,53625%
40%=1.600.000 x 0,40=6.400,- DKK pr. år
40-60%=545.000 x 0,925=5.041,25 DKK pr. år
I alt 11.441,25 DKK eller 11.441,25/2.145.000=0,5334% pr. år.

I forbindelse med den af …(indklagede)… fastsatte ændring af vores bidragssats fra 0,5404% til 0,5674% pr. 1. januar 2013 ønsker jeg hermed svar på følgende spørgsmål

- Hvorfor er vores bidragssats ikke fastsat i henhold til den af …(indklagede)… offentliggjorte liste over bidragssatser på trods af, at lånet er optaget så sent som 1. november 2012 og både lånetilbud og amortiseringsplan er baseret herpå?
- Hvorfor mener …(indklagede)…, at vi som eksisterende kunder skal betale 5% mere end andre kunder, når både vores højere bidragssats, og den af …(indklagede)… offentliggjorte liste over bidragssatser begge er gældende fra 1. januar 2013?

Hvis der er tale om en generel prisstigning

- Hvilke ændrede markedsmæssige eller forretningsmæssige forhold efter 1. november 2012 kan det da henføres til?
- Hvor og hvornår er disse i givet fald blevet offentliggjort?

Hvis der er tale om en stigning på baggrund af det konkrete låneforhold

- Hvilken risiko er da forøget væsentligt sammenlignet med de forhold, som var gældende, da lånet blev bevilget eller hvilke ændrede markedsmæssige eller forretningsmæssige forhold kan det henføres til?
- Hvorfor har man ikke overholdt fristen på 3 måneder, hvilket i sagens natur ikke er muligt, da lånet er optaget pr. 1. november 2012, og bidraget ændret pr. 1. januar 2013?
- Hvorfor har …(indklagede)… ikke sendt et brev, hvori man orienterer om den ændrede bidragssats?

Som nævnt mener jeg ikke at have modtaget nogen form for notifikation, korrespondance etc. omkring bidragsforhøjelsen pr. 1. januar 2013, men har kun konstateret via Netbank, at bidragssatsen er ændret. Jeg vil derfor gerne have tilsendt en kopi af den korrespondance, jeg forestiller mig, …(indklagede)… mener at have sendt i denne sammenhæng.

Jeg imødeser således, at …(indklagede)… straks reducerer bidragssatsen til 0,5334% pr. år.”

Indklagede besvarede den 6. marts 2013 klagerens henvendelse:

”Klage 1:

Bidragssatsen på et realkreditlån i …(indklagede)… fastsættes ud fra låntype og belåningsgrad på optagelsestidspunktet. Den oprindelige belåningsgrad danner herefter grundlag for bidragsberegningen i hele lånets løbetid.

Lån med afvikling har generelt en lavere bidragssats end lån med afdragsfrihed. Det skyldes blandt andet, at der tages højde for det løbende afdrag, der er på lån med afvikling. Da restgælden på lån med afvikling falder hvert kvartal, reduceres bidragsbeløbet i kroner desuden fra kvartal til kvartal.

Selve bidragssatsen genberegnes derimod ikke hvert kvartal, som det også fremgår af dit lånetilbud: ”Bidrag (pt. 0,5404% om året) beregnes af den til enhver tid værende restgæld på lånet”. Denne praksis er en grundlæggende præmis i prissætningen af realkreditlån, og er standard hos alle realkreditinstitutter. Metoden sikrer, at låntagers bidragsbetalinger jævnes ud over lånets løbetid.

Hvis realkreditinstitutterne skulle lave kvartalvis genberegning af bidragssatser, ville det betyde, at:
• Bidragssatserne skulle være højere end i dag ved låneoptagelse, for at sikre realkreditinstitutterne den samme nødvendige rentabilitet som i dag.
• Den samlede ydelse på et lån var højest i starten af løbetiden, for så gradvist at falde. For mange låntagere – fx førstegangskøbere – er det ikke en ideel ydelsesprofil.

Da det er i strid med almindelig praksis, må jeg derfor afvise dit ønske om at få genberegnet bidragssatsen kvartalsvist på dit realkreditlån.

Klage 2:

…(Indklagede)… mødes som resten af sektoren af stigende krav om sikkerhedsstillelse for vores udlån. For hver krone …(indklagede)… har i udestående udlån, skal vi i dag holde større reserve, end vi skulle tidligere, hvilket er forbundet med store omkostninger. De stigende omkostninger til sikkerhedsstillelse fremgår af …(indklagedes)… regnskab, som kan findes på …(indklagedes hjemmeside)…

Derfor hævede …(indklagede)… 1. januar 2013 priserne på realkreditlån med variabel rente og/eller afdragsfrihed. Priserne blev hævet mest på lån med kort variabel rente og afdragsfrihed, da disse låntyper er forbundet med større risiko og omkostninger for …(indklagede)… end andre låntyper.

Bidragssatserne på eksisterende lån med variabel rente blev hævet med mellem 5 og 30 pct. 1. januar 2013. Dit lån ligger med en prisstigning på 5 pct. i den lave ende, fordi lånet er med afvikling og har en rentebindingsperiode på mere end 2 år.

For nye lån udbetalt efter 1. januar 2013 blev der samtidig indført en ny og stejlere bidragsstruktur med tre prisintervaller. Den nye bidragsstruktur betyder blandt andet, at nye lån fremover bliver dyrere i de høje belåningsintervaller.

Eksisterende lån er ikke omfattet af den nye prisliste, som du har vedhæftet. På …(indklagedes hjemmeside)… => selskabsmeddelelser => selskabsmeddelelse nr. 89 – 2012 kan du finde priserne på både nye lån og lån udbetalt før 1. januar 2013.

Som du selv bemærker, skal prisstigninger i henhold til …(indklagedes)… forretningsbetingelser varsles til eksisterende kunder enten ved brev eller annoncering i landsdækkende aviser.

Prisstigningerne 1. januar 2013 blev varslet til berørte kunder i både breve og ved annoncering i landsdækkende aviser i september 2012. Da dit lånetilbud først er dateret den 15. oktober, blev tilbudet ikke omfattet af brevudsendelsen i september. I stedet fremgår det på side 2 af dit lånetilbud, som du også har vedlagt, at det allerede på tilbudstidspunktet var forudsat, at bidragssatsen ville blive hævet 1. januar 2013.

…(Indklagede)… justerer med virkning fra 1. januar 2013 bidragssatserne. Det betyder, at bidragssatserne på lån med variabel rente og/eller afdragsfrihed stiger.

Lånetilbud, som udbetales i perioden frem til 1. januar 2013, vil blive udbetalt med den bidragssats, der er nævnt i tilbudet, og bidraget forhøjes til den nye sats med virkning fra 1. januar 2013.

Jeg kan derfor ikke imødekomme dit ønske om at reducere din bidragssats fra de nuværende 0,5674 pct. til 0,5334 pct.

Du har dog mulighed for at reducere din bidragssats, hvis du fx nedbringer dit lån med mindst 100.000 kr., som jeg ved, du også har talt med din rådgiver … om. Ved en nedbringelse flyttes dit lån til den ny bidragsstruktur. Du skal dog være opmærksom på, at en flytning af dit lån til den nye struktur isoleret set kun vil reducere din månedlige bidragsbetaling med ca. 40 kr. efter skat.”

Klageren indbragte efterfølgende sagen for Realkreditankenævnet.


PARTERNES PÅSTANDE:

Klageren påstår indklagede tilpligtet at anerkende, principalt at indklagede med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2013 skal ændre klagerens bidragssats til 0,5173 pct. pr. år, så den svarer til indklagedes gældende prisliste for eksisterende lån med en hovedstol på 2.145.000 kr., og at indklagede fremover skal justere bidragssatsen på klagerens lån ud fra den aktuelle restgæld, subsidiært at bidragssatsen som minimum reguleres ved hver rentetilpasning. Mere subsidiært påstår klageren indklagede pålagt at præcisere tydeligt i lånetilbud, amortiseringsplan etc., at bidragssatsen i modsætning til bidraget ikke reduceres i lånets løbetid.


Indklagede påstår frifindelse.


KLAGERENS FREMSTILLING:

Klageren anfører, at klagen består af følgende 2 punkter:

Klage 1:
Bidragssatsen på klagerens lån med afdrag beregnes ikke på grundlag af den til enhver tid svarende restgæld, idet indklagede med virkning for hele lånets løbetid har fastsat en bidragssats, der er baseret på restgældens størrelse ved låneoptagelsen.

Der er tale om et 20-årigt F3 lån med afdrag, som blev optaget pr. 31. oktober 2012 til omlægning af et F1 lån, som var optaget i 2009 med en hovedstol på 2.310.000 kr. Ejendommens vurdering var på 4.000.000 kr., F3 lånets hovedstol var på 2.145.000 kr., og bidragssatsen ved låneoptagelsen blev beregnet til 0,5404 pct. om året. Pr. 1. januar 2013 blev bidragssatsen reguleret til 0,5674 pct.

Klageren bemærker i den forbindelse, at det af lånetilbuddet fremgår, at bidraget beregnes af den til enhver tid værende restgæld. Indklagede har oplyst, at referencen til den enhver tid værende restgæld kun gælder bidraget og ikke bidragssatsen. Indklagede stiller dermed sig selv i en uforholdsmæssig gunstig position, da indklagede kun nævner den del, der er til kundens fordel, dvs. det faktum, at bidraget falder med restgælden, medens den faktor, der er til kundens ulempe, nemlig at bidragssatsen ikke falder med restgælden, ikke nævnes.

Det anføres endvidere i amortiseringsplanen, at bidragssatsen beregnes ud fra lånets restgæld. Det nævnes imidlertid ikke samtidig, at dette kun gælder på låneoptagelsestidspunktet. På baggrund af formuleringen kan man som forbruger, der typisk ikke har professionel indsigt i realkreditbelåning, ikke gennemskue, at der skal skelnes mellem bidrag og bidragssats. Derimod får man det indtryk, at der indgås en aftale, hvor bidragssatsen ligesom bidraget falder med lånets restgæld.

Det ville være enkelt for indklagede at anføre tingenes rette sammenhæng og dermed gøre det muligt for låntageren at gennemskue sondringen mellem bidrag og bidragssats, eksempelvis ved at følge en praksis, som nogle realkreditselskaber på det seneste har indført, hvorefter det anføres i lånetilbuddet, at ”Bidragssatsen reduceres derimod ikke med restgælden”.

Klageren argumenterer for, at en fastsættelse af bidragssatsen ud fra den aktuelle og ikke historiske restgæld ville være mere rimelig, idet kunden via afdrag er med til at reducere realkreditselskabets risiko. Dertil kommer, at en bidragssats beregnet efter den aktuelle restgæld også ville gøre forholdet mellem realkreditinstitut og kunde mindre vilkårligt og mere gennemskueligt, hvis man tager de sidste års stigning i bidragssatser og de markante omkostninger og dermed den meget begrænsede mulighed for at skifte realkreditinstitut med i betragtning, jf. nedenfor.

Endvidere peger klageren på prisdifferentieringen, som på det seneste er blevet indført i sektoren, og som indebærer, at bidragssatsen afhænger af belåningsgraden. Når man således øger bidragssatsen ved øget belåning, bør bidragssatsen også reduceres ved lavere belåning. Det er ikke rimeligt, at denne logik kun gælder til realkreditselskabets og ikke til låntagers fordel.

Indklagede har i sit svar på hans klage anført, at genberegning af bidragssatser er i strid med almindelig praksis. Klageren har svært ved at forstå det synspunkt, idet indklagede næppe kan sammenligne med tidligere praksis. Uanset at indklagede, også inden indklagede for 3 år siden indførte de nye 40 – 60 – 80 pct. intervaller, har benyttet belåningsintervaller på 50 – 80 pct., er der grundlæggende forskel på den måde, indklagede nu håndterer dette på sammenlignet med den tidligere praksis. Dertil kommer, at satserne i øvrigt varierer mellem realkreditinstitutterne, der tillige anvender forskellige prismodeller, der indebærer, at bidragssatser og kursskæringer revideres med meget forskellige intervaller. For indklagedes vedkommende skelnes der derudover eksempelvis både i niveauer og bidragssatser mellem nye og eksisterende lån.

Præmissen for beregning af bidragssatser er således grundlæggende forandret. Hvor man tidligere kunne regne med, at bidragssatsen var meget stabil hele lånets løbetid, bliver den nu markant ændret med meget højere frekvens og ud fra væsentlig flere parametre i forhold til tidligere. Indklagede har således hævet bidragssatserne pr. 1. januar 2012, pr. 1. januar 2013 og pr. 1. januar 2014. Klageren henviser i den forbindelse til Realkreditankenævnets kendelse i sagsnr. 21111120, hvor Nævnets mindretal fremkom med bemærkninger til, at et realkreditinstitut havde foretaget flere bidragsforhøjelser i løbet af kort tid. Derudover bliver omkostningerne beregnet på et arbitrært grundlag i form af en historisk restgæld og derved med ”tilbagevirkende kraft”.

Herudover har indklagede indført kursskæring, der inden 1. januar 2012 var nul, men som med forhøjelser i tre omgange udgør 0,30 pr. 1. januar 2014. Tidligere var kursskæring ikke en del af bidragsberegningen, men indgår nu i renten og er dermed gjort uigennemskuelig for kunden.

Indklagede kan således ikke blot henvise til, at det er almindelig praksis, idet produktet ikke kun er blevet markant dyrere, men også væsentligt mere ustabilt og vanskeligere at gennemskue for kunden. En regulering af bidragssatsen i forhold til restgælden ville i det mindste bidrage til at reducere en lille smule af denne uigennemskuelighed.

Indklagede har endvidere i afvisningen af klagen anført, at en løbende genberegning ville betyde højere initiale bidragssatser. Denne begrundelse finder klageren i modstrid med indklagedes fastsættelse af bidragssatser. Klageren har illustreret dette med et eksempel, som viser, at indklagedes principper fører til forskellige bidragssatser for to låntagere, uanset at de har samme ejendomsværdi og samme restgæld, men forskellige låneoptagelsestidspunkter. Eksemplet viser, at den nye kunde betaler lavere bidrag end den eksisterende kunde. Dette finder klageren ubegrundet og et udtryk for, at bidragssatserne er vilkårlige, idet den ene kunde skal betale stort set det dobbelte i forhold til den anden kunde, på trods af at risikoen for indklagede må være ens for begge lån. Hvis man i stedet for at beregne bidragssatsen med udgangspunkt i den oprindelige restgæld beregnede den ud fra den til enhver tid værende restgæld, ville denne vilkårlighed forsvinde, og kunderne ville få et gennemskueligt og sammenligneligt produkt.

Klageren peger endvidere på, at det ikke alene drejer sig om højere priser, men tillige om, at man som låntager ikke uden videre kan indfri lånet og skifte realkreditinstitut, idet dette er forbundet med ganske store omkostninger, særligt hvis der er tale om indfrielse af kortrentelån uden for refinansieringstidspunkterne. Klageren er opmærksom på mulighederne for hos indklagede at omlægge lån, men peger på, at intentionen med kombinationen af gebyrfri konvertering og højere bidragssatser for variabelt forrentede lån forekommer at være en reduktion af indklagedes ”risiko”. Det er heller ikke så meget disse omlægningsmuligheder, klageren bekymrer sig om. Det er mere muligheden for at skifte realkreditinstitut.

Klageren har kun erfaring med realkredit som kunde, og det er muligt, at der er tekniske, kursmæssige aspekter etc., som klageren ikke fremfører helt dækkende. Klagerens pointe er imidlertid at forsøge at anskueliggøre, hvordan man som kunde føler sig behandlet, og hvilke muligheder man fra kundens perspektiv har ud fra de af indklagede ensidigt fastsatte prisstigninger og de alternativer, der tilbydes.

Det kan være, at det for indklagede forekommer ligetil at skifte realkreditinstitut, og at man mener, at omkostninger etc. i forbindelse med et skifte er lave, men klageren forestiller sig, at de fleste kunder opfatter realkreditbelåning som et yderst komplekst og vanskeligt gennemskueligt produkt, og at de fleste kunder vil opfatte et skifte til et andet institut som en ganske stor beslutning med betydelige økonomiske og tidsmæssige omkostninger.

Klageren redegør herefter for omfanget og karakten af omkostningerne ved et institutskifte, som ifølge klagerens skøn ville udgøre i størrelsesordenen 35.000 kr. for klagerens lån med tillæg af stiftelsesomkostningerne til det nye realkreditinstitut.

Klageren understreger, at det er den samlede omkostning for kunden, der er relevant, når man ser på de omkostninger, låneren betaler til realkreditselskabet. Det er således ikke kun stigningen i bidragssatsen fra lånets optagelse den 1. december 2009, der er relevant, men de samlede prisstigninger og dermed også indførelsen af kursskæringen og stigningen af denne.

Indklagede har i afvisningen af hans klage anført, at den samlede effekt af stigningen i bidragssatsen fra 0,5405 pct. til 0,5676 pct. pr. 1. januar 2013 kun udgjorde en månedlig merbetaling på ca. 40 kr. efter skat. På samme måde anførte indklagede om stigningen fra 0,5676 pct. til 0,6044 pct. pr. 1. januar 2014, at den samlede stigning frem til refinansieringen den 1. oktober 2015 kun ville udgøre 1.260 kr. efter skat. Ingen af argumenterne er fyldestgørende, idet indklagede bør beregne de samlede konsekvenser for kunden af prisforhøjelser fra 1. december 2009 til 1. januar 2014.

Fra optagelsen af realkreditlånet den 1. december 2009 frem til den 1. januar 2014 er indklagedes bidragssats forhøjet fire gange fra oprindelig 0,3804 pct. til 0,6044 pct. Det svarer til en stigning på 58,9 pct. Dette på trods af, at klageren har ændret lånet fra F1 til F3 og reduceret restgælden med mere end 12 pct. Hertil kommer kursskæringen, som er steget fra oprindelig 0,0 til 0,3 pct. pr. 1. januar 2014.

De samlede bidrags- og kursskæringsomkostninger ville for 2014 for hans restgæld på 2.029.433 kr. være steget fra 7.720 kr. ud fra de oprindelige satser til 19.600 kr. Det svarer til en samlet stigning på 154 pct.

Hvis man kigger på de samlede omkostninger, forekommer det indlysende, at indklagede forsøger at bruge øgede bidragssatser og kursskæringer til at få kunden til at skifte produkt og dermed reducere indklagedes risiko.

For de fleste kunder vil det som følge af omkostningerne reelt være umuligt at reagere på bidragsstigningen ved at skifte realkreditinstitut. Klageren mener derfor, at man berettiget kan stille spørgsmål ved om denne ”rådgivning” tager udgangspunkt i den enkelte kundes faktiske behov, eller om den snarere er i indklagedes interesse.

Klageren kender ikke andre låneforhold, hvor beregningen af de fremtidige omkostninger bliver sat så markant op og med så høj frekvens, hvorimod beregningsgrundlaget for omkostningerne forbliver statisk på baggrund af den oprindelige, historiske restgæld, på trods af at denne er reduceret i mellemtiden. Hvis man hertil lægger de betragtelige omkostninger ved at skifte realkreditinstitut, mener klageren, at kundens mulighed for at reagere på stigningerne i bidragssatserne er yderst begrænset.

Klage 2:
Klageren fastslår indledningsvis, at han blot ønsker at betale den korrekte bidragssats fastsat ud fra indklagedes prisliste.

Indklagede henviser til, at det fremgik af lånetilbuddet, at der med virkning fra 1. januar 2013 ville ske en justering af bidragssatserne. Det er korrekt, at indklagede henviste til nogle generelle prisstigninger.

Indklagede var i oktober 2012 heller ikke i stand til at udlevere en amortiseringsplan, hvor terminer med forfald efter 1. januar 2013 var beregnet ud fra de nye bidragssatser, da de nye satser ganske enkelt endnu ikke var implementeret i indklagedes system. I stedet fik klageren en amortiseringsplan med en bidragssats, der var den samme som på hans tidligere lån, vel vidende at bidragssatsen ville blive revideret 1. januar 2013.

For det specifikke lån fik klageren således ikke i overensstemmelse med indklagedes Almindelige Forretningsbetingelser en separat orientering pr. brev etc. om den forhøjede bidragssats pr. 1. januar 2013 på 0,5674 pct. Bidragsforhøjelsen var heller ikke nævnt i lånetilbuddet eller i amortiseringsplanen. Havde det været tilfældet, havde klageren straks reageret herpå, som han også gjorde i januar 2013, så snart den nye bidragssats var synlig på netbank.

Klageren havde således som låntager ikke mulighed for at vide, at bidragssatsen pr. 1. januar 2013 ville blive reguleret til et niveau, der var højere end både niveauet i den officielle prisliste og bidragssatsen fra lånetilbuddet.

Endvidere er bidragssatsen ikke fastsat korrekt, idet de bidragssatser, der er angivet i indklagedes prisliste, ikke er anvendt. Ifølge prislisten burde bidragssatsen på klagerens lån være 0,5334 pct. pr. år. Det vil sige, at satsen hverken skal være de 0,5404 pct. pr. år, som er anført i lånetilbuddet, eller de 0,5674 pct., som udgør den forhøjede bidragssats på hans lån.

Bidragssatsen på 0,5674 pct. fremkommer ved, at bidragssatsen i lånetilbuddet, som er identisk med bidragssatsen på klagerens tidligere lån, er multipliceret med 1,05 til den nuværende bidragssats på 0,5674 pct. pr. år.

Indklagede kan ikke ensidigt og generelt fastsætte en bidragssats på den anførte måde, hverken for klagerens lån eller for alle andre lån.

Spørgsmålet er herefter, om bidragssatsen skal beregnes på grundlag af lånoptagelse før eller fra 1. januar 2013, samt om den skal beregnes på grundlag af en restgæld på 2.310.000 kr. eller 2.145.000 kr.

Der er 4 mulige satser ud fra de bidragssatser, der fremgår af indklagedes ”Selskabsmeddelelse nr. 89, 2012”:

Indklagede har beregnet bidragssatsen baseret på låneoptagelse før 1. januar 2013 og en restgæld på 2.310.000 kr. og er dermed kommet frem til den bidragssats på 0,5677 pct., der anvendes nu.

Da lånet er optaget pr. 31. oktober 2012, kan klageren tilslutte sig, at det skal beregnes som et eksisterende lån, og dermed, at 50–80 pct. intervallerne skal anvendes. Dette ud fra en præmis om, at den reviderede bidragssats først skal gælde fra 1. januar 2013, men at bidragssatsen skal baseres på den nye restgæld på 2.145.000 kr., da klageren har skiftet fra et 30-årigt til et 20-årigt lån.

Som argument for, at bidragsberegningerne bør tage udgangspunkt i en restgæld på 2.145.000 kr., henviser klageren til, at der reelt er tale om et helt nyt lån, og at det flere steder af aftalegrundlaget fremgår, at pantebrevets hovedstol og det bevilgede lån udgør 2.145.000 kr. Klageren afviser derfor, at det kan være korrekt at lægge hovedstolen på 2.310.000 kr. for det tidligere lån til grund.


INDKLAGEDES FREMSTILLING:

Indklagede henviser til sit brev af den 6. marts 2013 til klageren, hvori indklagede har redegjort fyldestgørende for fastsættelsen af klagerens bidragssats ved konverteringen af klagerens lån i november 2012 og for den efterfølgende bidragsforhøjelse pr. 1. januar 2013.

Til klagen har indklagede følgende yderligere bemærkninger:

Ad klage 1:
Det er ikke korrekt, når klageren hævder, at det er noget nyt, at bidragssatserne varierer efter belåningsgrad. Indklagede har for lån udbetalt efter 1. januar 2013 indført nye belåningsintervaller (0-40, 40-60 og 60-80 pct.). For eksisterende lån har belåningsintervallerne i en årrække uændret været 0-50 og 50-80 pct.

Bidragsstigningen pr. 1. januar 2014 betød, at klagerens bidragssats steg fra 0,5675 pct. til 0,6044 pct. pr. år, hvilket svarer til ca. 62 kr. om måneden før skat. Lånet bliver først omfattet af kursskæring efter første refinansiering 1. oktober 2015.

Ad klage 2:
Klageren hævder, at bidragssatsen på hans lån er hævet vilkårligt og ikke er i tråd med prislisten for ”eksisterende lån”. Det er ikke korrekt. Bidragssatsen på klagerens lån er netop beregnet med udgangspunkt i den tabel for eksisterende lån, som klageren henviser til, og som indgår i indklagedes selskabsmeddelelse over for NASDAQ OMX København den 7. september 2012.

Med hensyn til adviseringen af bidragsforhøjelsen henviser indklagede til lånetilbuddet af 15. oktober 2012. Det fremgår af selve lånetilbuddet, at det tilbudte og af klageren accepterede lån ville få ændret bidragssatsen pr. 1. januar 2013.

-0-

Klageren anfører, at han antagelig ikke har nogen mulighed for at undgå prisstigningerne på lån med variabel rente ved at skifte til et andet institut, idet det er omkostningstungt at komme ud af disse lån på andre tidspunkter end refinansieringstidspunktet. Det er indklagede ikke enig i.

Klageren har fremlagt en udskrift fra indklagedes kundesystem. Denne giver dog ikke et korrekt billede af de omkostninger, der ville være ved at skifte institut eller konvertere et lån i indklagede:

• ”Rente i 43 dage” på 4.713 kr. er vedhængende kuponrenter, som skal betales ved obligationsopkøb, men som låntager får tilbage, når han indleverer obligationerne til indklagede. Det er derfor ikke omkostninger.
• Kurtagen på 2.999 kr. til indklagede kan undgås, hvis klageren selv opkøber obligationerne.
• Klageren indregner 13.000 kr. til afdrag og bidrag frem til indfrielse som en omkostning ved indfrielse. Der skal naturligvis betales ydelse (rente, bidrag og afdrag) på lånet, indtil det indfries. Det er ikke en omkostning ved indfrielsen.

Klagerens opgørelse af omkostningerne ved at skifte institut er således for høj.

Indklagede bemærker endvidere, at alle kunder med rentetilpasningslån indtil den 31. oktober 2013 havde mulighed for at skifte til lån med fast rente uden at betale gebyrer til indklagede.

Det er ikke korrekt som anført af klageren, at der kun var mulighed for at skifte gebyrfrit til lån med fast rente. Tilbuddet om gebyrfri omlægning frem til 31. oktober 2013 omfattede skifte til alle andre låntyper i indklagede end rentetilpasningslån (F1-F5), dvs. lån med fast rente, Renteloft eller Kort Rente.

Hvis klageren havde ønsket at indfri sit lån i indklagede og dermed undgå bidragsstigningen fra 0,5676 pct. til 0,6044 pct. pr. 1. januar 2014, ville de samlede omkostninger til ekspedition af indfrielsen i banken og indklagede være på 1.950 kr. Dertil kommer naturligvis optagelsesomkostninger i det nye institut, som indklagede ikke kan svare for.

Da klageren har et F3-lån med refinansiering 1. oktober 2015, vil en omlægning til fast rente eller anden låntype skulle gennemføres ved obligationsopkøb. Afhængig af kursniveauet vil en omlægning kunne medføre et kurstab eller en kursgevinst for kunden.

Hvis klageren ønsker at skifte institut, er en anden mulighed at skifte i forbindelse med refinansieringen den 1. oktober 2015, hvor lånet kan indfries til kurs 100. Vælges denne model, skal klager betale den ny bidragssats (0,6044%) i perioden 1. januar 2014 til 30. september 2015, mens kursskæring ved refinansiering helt kan undgås.

Den samlede betydning af prisstigningerne pr. 1. januar 2014 bliver dermed en bidragsstigning på i alt 1.260 kr. i perioden frem til refinansiering/indfrielse den 1. oktober 2015. Dertil kommer 1.950 kr. i gebyrer til banken og indklagede for at ekspedere indfrielsen.


ANKENÆVNETS BEMÆRKNINGER:

Nævnet finder, at bidragsforhøjelsen pr. 1. januar 2013, der er hjemlet i aftalegrundlaget, er tilstrækkelig varslet gennem teksten herom i lånetilbuddet af 15. oktober 2012 til klageren.

Uanset at der over relativ kort tid er sket en ikke ubetydelig forhøjelse af bidragssatserne, er der efter Nævnets opfattelse ikke det fornødne retlige grundlag for helt eller delvis at tilsidesætte forhøjelserne.

Det fremgår af indklagedes prisblad under punktet ”Omlægning af lån”, at ”Bidragssatsen på det nuværende lån fortsætter som udgangspunkt uændret på det nye lån. Skifter du lånetype, ændres bidragssatsen dog til den sats, der gælder for den valgte lånetype.

Forhøjer du lånet med mere end 100.000 kr., eller vælger du afdragsfrihed i mere end 3 år, beregnes bidragssats på ny.”

Nævnet finder, at indklagede i aftalegrundlaget har den fornødne hjemmel til at beregne bidragsindplaceringen af det omlagte lån som sket. Nævnet bemærker i den forbindelse, at den af klageren foretagne ændring af lånet fra F1 til F3 ikke kan anses for et skift af låntype, som i henhold til prisbladet udløser en fornyet beregning af bidragssatsen. Nævnet kan derfor ikke give klageren medhold i hans principale påstand.

Nævnet finder, at indklagede ikke efter aftalegrundlaget har en forpligtelse til at beregne bidragssatsen i forhold til den til enhver tid værende restgæld eller til løbende at justere denne, herunder ved hver rentetilpasning. Nævnet kan derfor ikke give klageren medhold i hans subsidiære påstand.

Nævnet finder ikke at kunne pålægge indklagede at tydeliggøre i lånetilbud, amortiseringsplan etc., at bidragssatsen i modsætning til bidraget ikke reduceres i lånets løbetid.

Som følge af det anførte


b e s t e m m e s


Indklagede, Nordea Kredit A/S, frifindes.




Henrik Waaben / Susanne Nielsen