Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Modregning for restancer på studielån.

Sagsnummer: 417 /1989
Dato: 13-03-1990
Ankenævn: Frank Poulsen, Arnold Kjær Larsen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Erik Sevaldsen
Klageemne: Modregning - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Modregning for restancer på studielån.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I juli 1989 anmodede klageren en af indklagedes medarbejdere i Sauersvej afdeling om, at de automatiske overførsler fra en anfordringskonto i en anden af indklagedes afdelinger til den pågældendes studielån i Sauersvej afdeling mAtte blive indstillet, hvilket herefter skete.

Klageren modtog i løbet af de følgende to måneder rykkerskrivelser, og i den sidste af disse, der var dateret den 25. september 1989, var det anført, at lånet ville blive overgivet til inkasso, såfremt restancen ikke blev indbetalt inden 8 dage.

Den 28. oktober 1989 konstaterede klageren imidlertid, at der fra hendes lønkonto hos indklagede, hvorpå der netop var indløbet understøttelse, var trukket 2.380 kr. til dækning af den opståede restance og af rykkergebyrerne.

Efter forgæves henvendelse til indklagede, har klageren herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale et beløb på 2.380 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Til støtte for den nedlagte påstand har klageren gjort gældende, at hun forud for anmodningen om, at den månedlige overførsel fra lønkontoen til studielånskontoen måtte blive indstillet, havde modtaget det råd fra en medarbejder hos indklagede at standse betalingerne på studielånet, hvorved dette ville blive overført til SU-Styrelsen, således at klageren selv kunne træffe aftale med denne om den fortsatte afvikling af lånet. Årsagen til at klageren ønskede at opnå en ændret ordning med betaling af studielånet var arbejdsløshed og familieforøgelse.

Hun regnede med, at de rykkere, som hun modtog, var udskrevet som led i opsigelsesproceduren, og foretog sig derfor intet, ved modtagelsen. Da hun efter at være blevet opmærksom på den skete modregning henvendte sig i afdelingen, fastholdt den ekspederende medarbejder denne bl.a. under henvisning til, at de fremsendte rykkere ikke var besvaret.

Indklagede har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gjort gældende, at de to rykkerskrivelser er afsendt i overensstemmelse med indklagedes sædvanlige procedurer ved restancer. Det bestrides, at der skulle være indgået en aftale med klageren om, at denne blot kunne undlade at foretage de månedlige indbetalinger på studielånet, hvorefter indklagede skulle sende dette til inkasso via SU-Styrelsen. De almindelige modregningsbetingelser var således opfyldt, da indklagede i slutningen af oktober 1989 overførte 2.380 kr. fra klagerens lønkonto til den misligholdte studielånskonto.

Ankenævnets bemærkninger:

Det ses ikke godtgjort, at der mellem klageren og indklagede i juli 1989 blev indgået en aftale, hvorefter klagerens undladelse af at indbetale de månedlige ydelser på studielånet skulle medføre, at indklagede overgav lånet til inkasso via SU-Styrelsen. Da endvidere betingelserne for at foretage modregning i det på lønkontoen indestående findes at være tilstede, samt da restindeståendet på lønkontoen efter den foretagne modregning efter det oplyste efterlod klageren tilstrækkeligt til at dække dennes leveomkostninger,

Den indgivne klage tages ikke til følge.