Afgørelse

Gældsovertagelse. Oplysninger til brug for skattemyndighederne.

Klageren ejede sammen med sin daværende ægtefælle en ejendom, hvori der indestod lån til det indklagede realkreditinstitut. Instituttet sendte i januar 2003 en årsopgørelse for 2002 til klageren, ifølge hvilken indberetning til skattemyndighederne af rente m.v. var sket med både klageren og hans daværende ægtefælle som låntagere. Klageren og hans tidligere ægtefælle underskrev i januar 2003 en bodelingsoverenskomst, hvorefter den tidligere ægtefælle udtog ejendommen med skæringsdag den 25. januar 2001. Instituttet sendte den 7. marts 2003 meddelelse om gældsovertagelse til den tidligere ægtefælle, hvoraf det fremgik, at overtagelsesdatoen var den 25. januar 2001 og handelsdatoen den 3. januar 2003, samt at klageren var blevet frigjort fra gældsforpligtelsen. Med henvisning til bodelingsoverenskomsten, som ægtefællen havde indleveret, og hvorefter hun udtog ejendommen pr. 25. januar 2001, fremsendte skattemyndighederne den 19. marts 2003 forslag til klageren om ændring af hans selvangivelse for 2001, således at rentefradraget for lån i ejendommen bortfaldt. Instituttet meddelte den 2. juni 2003 den tidligere ægtefælle, at instituttet pr. 25. januar 2001 havde frigjort klageren for sine gældsforpligtelser, og at rentefradrag fra denne dato alene tilkom hende. Skattemyndighederne fremsendte på ny i juni 2003 et forslag til klageren om ændring af selvangivelsen for 2001 med bortfald af rentefradrag. Forslaget var blandt andet begrundet med indholdet af instituttets brev af 2. juni 2003. Klageren redegjorde i august 2003 over for instituttet for forudsætningerne for bodelingen og skattereglerne, som efter hans opfattelse gav ham ret til at oppebære rentefradraget. Klageren bad instituttet om at orientere skattemyndighederne, hvis instituttet var enig i hans fortolkning af skattereglerne. Klageren ønskede derudover oplyst, hvorfor han ikke havde fået besked om instituttets ændrede holdning til rentefradraget, og hvordan instituttet kunne frigøre ham med tilbagevirkende kraft.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet over for skattemyndighederne skulle berigtige sine udtalelser i brev af 2. juni 2003 til klagerens tidligere ægtefælle. Instituttet påstod frifindelse.

Nævne fandt at det skatteretlige spørgsmål, om klageren havde fradragsret til den 25. januar 2001 eller til den 7. marts 2003 faldt uden for Nævnets kompetence og derfor ikke kunne realitetsbehandles af Nævnet. Et mindretal bemærkede, at instituttets brev af 2. juni 2003 til klagerens tidligere ægtefælle var uheldigt og indeholdt oplysninger, der ikke faktuelt stemte overens med gældsovertagelsesbevillingen af 7. marts 2003. Som følge af det anførte blev klagesagen afvist.