Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om erstatningsansvar for tab på delvist lånefinansieret investeringsengagement vedrørende såvel pensionsmidler som frie midler.

Sagsnummer: 352/2008
Dato: 03-06-2009
Ankenævn: John Mosegaard, Troels Hauer Holmberg, Ole Jørgensen, Karin Ladegaard, Karin Sønderbæk
Klageemne: Værdipapirer - gearet/ lånefinansieret investering
Rådgivning - investering
Ledetekst: Spørgsmål om erstatningsansvar for tab på delvist lånefinansieret investeringsengagement vedrørende såvel pensionsmidler som frie midler.
Indklagede: Jyske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører, om Jyske Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med klagernes delvist lånefinansierede investeringsengagement vedrørende såvel pensionsmidler som frie midler.

Sagens omstændigheder.

Klagerne i denne sag er ægtefællerne M og H, der er født i henholdsvis 1948 og 1950.

Klagerne, der ikke i forvejen var kunder i Jyske Bank, henvendte sig i april 2007 til banken for at få rådgivning om deres pensionsforhold.

På et møde den 17. april 2007 blev det aftalt at overføre M’s pensionsmidler på i alt ca. 1.164.000 kr. og klagernes fælles frie midler på i alt ca. 1.291.500 kr., hvoraf ca. 986.000 kr. var placeret i værdipapirer, til Jyske Bank. Banken anbefalede klagerne at optage et lån i deres ejendom med henblik på investering og indskud på ratepension. Der blev udarbejdet investeringsprofiler og investeringsforslag.

Af et resuméark vedrørende investeringsprofilen for så vidt angår pensionsmidlerne fremgår bl.a., at midlerne ikke skule bruges inden for de næste 10 år, at M ønskede et højt afkast og dermed accepterede store udsving, at han i enkelt-år kunne acceptere negativt afkast op til 40 %, og at han ikke var afhængig af de investerede midler.

For så vidt angår de frie midler, herunder belåningen af klagernes ejendom, blev der udarbejdet to investeringsprofiler. Af et resuméark for så vidt angår 1.425.000 kr. fremgår, at de investerede midler ikke skulle bruges inden for de næste 10 år, at klagerne ønskede et godt og sikkert afkast på lang sigt, men kunne acceptere en moderat risiko på kort sigt, herunder negativt afkast op til 30 %, og at de ikke var afhængige af de investerede midler. Af et resumeark for yderligere frie midler på 1.425.000 kr. fremgår, at midlerne skulle bruges om 7-10 år, at klagerne ønskede et godt og sikkert afkast på lang sigt, men kunne acceptere en moderat risiko på kort sigt, herunder negativt afkast på op til 20 %, og at de ikke var afhængige af de investerede midler.

Ved brev af 19. april 2007 sendte banken et oplæg til klagerne på baggrund af drøftelserne på mødet. Af brevet fremgår bl.a.:

"…

Vi udfærdigede 3 investeringsprofiler, hvoraf den ene profil er [M’s] pension, som er Højvækst.

Den anden profil Dynamisk er til brug for kr. 1.500.000 som udgør halvdelen af Jeres investering i ejendommen, den sidste er Vækst til brug for resten af investeringen.

Således at I har en god spredning på jeres formue og I har frihed til selv at bestemme, således at det bliver sjovt at blive ældre.

Jeres investeringsplaner har I allerede fået udleveret.

[M] indbetaler et engangsbeløb på en privat ratepension på kr. 1.110.000, beløbet fratrækkes over en 10 årig periode med kr. 111.000 hvert år – således at der ikke betales topskat.

Beløbet vil blive investeret i henhold til [M’s] profil Højvækst.

Vi talte om at beskytte jeres friværdi i ejendommen og have frihed til selv at bestemme

Der optages et fastforrentet lån på 5% Totalkredit uden afdrag og med løbetid på 30 år.

60% belåning af den værdi jeres ejendom vil blive vurderet til.

…"

Den 30. maj 2007 underskrev klagerne en aftale med banken om et Prioritetslån (konto nr. -915) med en hovedstol på 2.520.000 kr. Provenuet af lånet, som udgjorde 2.485.950 kr. blev indsat på en prioritetsindlånskonto (konto nr. -592), der blev forrentet med samme rentesats som lånet.

Til M blev der oprettet en kapitalpension samt dels en privat dels en arbejdsgiveradministreret ratepensionsordning. På pensionsordningerne blev der indsat dels overførte pensionsmidler, dels et indskud på 1,2 mio. kr., som blev hævet på prioritetsindlånskontoen.

I september 2007 konstaterede klagerne et kurstab på ca. 80.000 kr. på deres investeringer. Der blev i den forbindelse afholdt et møde.

Ved brev af 25. september 2007 henvendte klagerne sig til banken vedrørende forløbet, som de var utilfreds med. Klagerne anførte bl.a., at de gentagne gange forgæves havde anmodet om oversigter vedrørende engagementet med henblik på at få mulighed for at danne sig et overblik. De havde konstateret, at der var investeret for et større beløb end aftalt, og var bekymrede over, at de på relativt kort tid havde mistet 80.000 kr. Deres oprindelige hensigt med henvendelsen til banken var alene at få rådgivning om pension. De forstod ikke, hvorfor der skulle hjemtages et stort lån for at få et skattefradrag, som de var i tvivl om, hvorvidt de overhovedet kunne udnytte. De var endvidere uforstående over for, at lånet var etableret med variabel rente "som vi har dårlig erfaring med og ikke ønskede".

I midten af december 2007 blev der afholdt et møde mellem parterne og udarbejdet nye investeringsprofiler.

Den 19. december 2007 underskrev klagerne et resuméark vedrørende investeringsprofilen for så vidt angår frie midler, og M underskrev et resuméark vedrørende investeringsprofilen for sine pensionsmidler på 2.409.000 kr.

Af resuméarket for de frie midler fremgår, at klagerne ingen viden havde om investering, at investeringshorisonten var mere end 10 år, og at de accepterede en moderat risiko, herunder et negativt afkast på op til 30 % inden for en vilkårlig 1-årig periode, og at de var lidt eller ikke afhængige af de investerede midler. Klagernes samlede formue var 6,6 mio. kr., hvoraf 4.780.000 kr. var investeret i finansielle aktiver. Friværdien i klagernes bolig var 2 mio. kr.

Af resumearket for pensionsmidlerne fremgår, at M ingen viden havde om investering, at investeringshorisonten var 7-10 år, at han accepterede en moderat risiko, herunder negativt afkast op til 20 % inden for en vilkårlig 1-årig periode, og at han var lidt eller ikke afhængig af de investerede midler.

For så vidt angår klagernes frie midler blev der truffet aftale om tilslutning til Jyske Pengepleje, hvorefter banken skulle placere midlerne "så sammensætningen af min investering stemmer overens med min investeringsprofil og bankens forventninger til markedet."

Den 20. december 2007 blev der solgt en række investeringsbeviser, og provenuet heraf på i alt ca. 1.935.000 kr. blev indsat på prioritetsindlånskontoen.

Den 21. december 2007 blev der fra prioritetsindlånskontoen overført henholdsvis 1 mio. kr. og 900.000 kr. til to pengeplejekonti (konto nr. -492 og -500). Der var herefter et indestående på prioritetsindlånskontoen på ca. 305.000 kr.

Ved e-mail af 21. januar 2008 til banken oplyste M, at han nu havde konstateret et tab på 200.000-300.000 kr. M anførte bl.a., at banken efter hans opfattelse var ansvarlig for tabet, idet banken havde overtalt ham til at fortsætte sine aktieinvesteringer, selvom banken "med de signaler der var " burde havde vidst, at aktierne ville falde. Med aftalen om pengepleje håbede M nu at have fået sikkerhed for, at der ikke opstod yderligere tab inden for 5 år.

Ved e-mail af 22. januar 2008 oplyste banken, at man ikke kunne forudsige, hvordan aktiemarkedet udviklede sig. For så vidt angår klagernes beslutning om at indgå aftalen om pengepleje "må vi jo se, hvordan tingene udvikler sig, men man er nødt til at se investeringen over en længere periode".

Ved brev af 18. marts 2008 henvendte klagerne sig om renten på prioritetslånet. Klagerne anførte, at de til stadighed havde ønsket fast rente, men at banken havde rådet dem til at bibeholde den variable forrentning. Med henblik på at omlægge til et fast forrentet lån ønskede de, at banken skulle give meddelelse, når en omlægning kunne betale sig.

Ved e-mail af 26. marts 2008 foreslog banken at omlægge prioritetslånet til et 30-årigt 6 % fast forrentet afdragsfrit realkreditlån, hvorpå den aktuelle kurs var 98,973.

På grund af en fortsat negativ udvikling i klagernes investeringer blev det i sommeren 2008 drøftet at etablere en aftale om Jyske Låneinvestering bestående af et indskud på 800.000 kr. og et investeringslån på 2 mio. kr. Aftalen blev ikke etableret på grund af risikoen herved. Klagerne besluttede at udtræde af pengeplejeaftalerne.

Ved e-mail af 1. august 2008 oplyste banken, at det samlede tab på M’s pensionsordning udgjorde 529.376,60 kr.

Klagerne har under sagen opgjort deres samlede tab til 1.651.325 kr. fordelt med ca. ½ på de frie midler og 2/3 på pensionsmidlerne. Jyske Bank har bestridt opgørelsen.

Parternes påstande.

Den 18. september 2008 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jyske Bank skal erstatte deres tab.

Jyske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at Jyske Bank som følge af dårlig rådgivning bør erstatte deres tab på i alt 1,6 mio. kr., svarende til mere end halvdelen af de investerede beløb.

De henvendte sig til banken alene med henblik på at få rådgivning om pension, idet M var 59 år, og der var særlige krav til pensionsændringer inden det fyldte 60. år.

Banken anbefalede dem det etablerede engagement, herunder optagelsen af lånet på 2,5 mio. kr., da man forventede et indgreb på friværdi i fast ejendom. Ved optagelsen af lånet kunne de sænke topskatten, investere og tjene penge herpå. Banken stillede dem i udsigt, at de ville få optimeret deres formue, således at de fik mulighed for at forbedre deres køkken, give deres børn og børnebørn arveforskud samt skattebesparelse og flere penge til rådighed. Banken skulle styre investeringerne, som de ikke havde indblik i eller tid til at følge. Som ganske almindelige lægfolk havde de altid været meget forsigtige. Valget af investeringsprofil foregik via plancher, som ikke viste noget om risikoen for tab, men kun muligheden for gevinst. De troede, at de fik en delvis konservativ investering. Banken lovede, at de ville få overblik over deres samlede formue, og at det ville være sjovt at blive ældre.

De forsøgte gentagne gange at få en oversigt over deres investeringer, således at de havde mulighed for at danne sig et overblik. Banken oplyste, at de alene havde mulighed for at følge med via netbanken, hvilket viste sig at være meget tidskrævende.

Profilanalysen var baseret på opgangstider med korte negative kursændringer. Realiteten var imidlertid en markedssituation med recession, som aldrig ville give et positivt afkast inden for deres investeringshorisont. Det bestrides, at de var uafhængige af de investerede midler, idet de naturligvis havde behov for pengene og regnede med et pænt positivt resultat som lovet på det indledende møde.

De blev heller ikke rådgivet om, hvorledes placeringen af pensionsmidlerne via banken adskilte sig fra placeringen i det forsikringsselskab, hvorfra nogle af pensionsmidlerne blev overført.

De skrev gentagne gange til banken om den dårlige rådgivning og den manglende oversigt, som medførte, at de ikke kunne følge med i investeringerne.

Banken investerede et større beløb end aftalt, hvilket de tilfældigt opdagede.

Selvom de fra starten anmodede om en pasningsordning, henvendte banken sig aldrig til dem om den negative udvikling. De henvendte sig selv om tabet på 80.000 kr. På mødet, der blev afholdt i den forbindelse, oplyste banken, at kurserne havde forbedret sig. De havde på daværende tidspunkt stadig tillid til banken.

Til deres store overraskelse fandt de ud af, at der hovedsageligt blev investeret i amerikanske aktier, som allerede ca. 1 år før deres investering havde været inde i en negativ udvikling.

Ideen med lånet var, at afkastet skulle være større end renten på lånet, hvilket banken garanterede ved det første møde. De troede, at lånet blev etableret med fast rente, hvilket også fremgår af brevet af 19. april 2007. Banken rådede dem til at beholde det variabelt forrentede lån, idet et fastforrentet lån var væsentligt dyrere.

M’s indtægt fra 65 til 69 år vil formentlig ikke være tilstrækkelig til, at skattefradraget kan udnyttes.

Banken rådede dem til at forsøge at genindvende tabet ved at optage et yderligere lån på 2 mio. kr. til investering.

Jyske Bank har anført, at investeringerne skete i overensstemmelse med klagernes oplysninger om deres risikovillighed, jf. de fremlagte resuméark. Investeringsprofilerne blev baseret på klagernes egne oplysninger. Det fremgår udtrykkeligt, at selvom klagerne havde oplyst, hvor stort et negativt afkast de kunne acceptere, så påtog banken sig ikke ansvar for, at et eventuelt negativt afkast under uheldige omstændigheder kunne blive større.

Klagerne havde selv et ønske om at minimere deres forventede topskattebetalinger over de følgende 10 år.

Banken er uforstående over for klagernes påstand om, at der skulle være investeret flere penge end aftalt.

Baggrunden for, at banken ikke henvendte sig til klagerne om kurstabet på 80.000 kr. efter blot to måneder var, at tabet svarede til 3 % af den samlede investering på 2 x 1.425.000 kr. sammenholdt med klagernes investeringsprofil.

Banken har ikke begået fejl eller forsømmelser, der kan medføre et erstatningsansvar. Bankens anbefalinger i relation til investering af klagernes midler var baseret på bankens forventninger til, hvordan markederne ville udvikle sig. Forventningerne kunne vise sig ikke at holde, hvilket klagerne måtte indse.

Banken anbefalede et 5 % fast forrentet lån i Totalkredit, men klagerne besluttede sig for et variabelt forrentet Jyske Prioritetslån, hvorpå omkostningerne var lavere, ligesom de fik mulighed for at opnå samme rente på indlån og udlån, hvorved de minimerede deres renteudgifter.

Hensigten med lånefinansieringen var, at afkastet på investeringerne gerne skulle være større end renteudgifterne for den pågældende lånefinansiering, men banken ydede ikke nogen garanti herfor – hverken på kort eller lang sigt.

Klagerne kunne følge udviklingen i investeringerne via netbanken, hvilket de blev instrueret i flere gange.

Efter revisionen af investeringsprofilerne i december 2007 fastholdt M investeringerne af pensionsmidlerne, selvom de ikke stemte overens med den reviderede profil. I forbindelse med drøftelserne om Jyske Låneinvestering i juli 2008 blev klagerne på baggrund af de øgede risikoelementer frarådet at indgå en aftale herom.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Der er ikke grundlag for at fastslå, at Jyske Bank begik fejl eller forsømmelser i forbindelse med klagernes investeringsengagement.

Det må lægges til grund, at banken håndterede engagementet som aftalt og gennemførte klagerne investeringer i overensstemmelse med de investeringsprofiler, der blev udarbejdet på grundlag af klagernes egne oplysninger, dels ved etableringen af engagementet i foråret 2007, dels ved revisionen i december 2007.

Klagerne kunne ikke være uvidende om den risiko, der er forbundet med investering i aktier, eller om den yderligere risiko, som en lånefinansiering af investeringen indebærer. Klagerne måtte i hvert fald ved konstateringen af kurstabet på 80.000 kr. i september 2007 have indset risikoen for tab.

Det kan ikke bebrejdes banken, at den ikke forudså det generelle fald på aktiemarkedet, som indtraf i slutningen af 2007 og begyndelsen af 2008.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.