Spørgsmål om kurssikring af lån, der skulle indfries i forbindelse med salg af ejendom.
| Sagsnummer: | 127/1999 |
| Dato: | 21-10-1999 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Karin Duerlund, Inge Frølich, Allan Petersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - kurssikring
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om kurssikring af lån, der skulle indfries i forbindelse med salg af ejendom. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører indklagedes medvirken ved af en omprioritering, hvor der i forbindelse med et salg af en ejendom skulle indfries eksisterende lån.
Sagens omstændigheder.
Ved købsaftale af 23. april 1997 solgte klagerne en fast ejendom. Af et salgsbudget udfærdiget af den medvirkende ejendomsmægler fremgår, at der i forbindelse med salget skulle indfries to kontantlån med en samlet obligationsgæld på ca. 662.000 kr. Beregnet efter en aktuel indfrielseskurs på 87,30 for begge lån udgjorde værdien af gælden kontant ca. 578.000 kr.
Klagerne var på daværende tidspunkt kunder i pengeinstitut A. I forbindelse med salget af ejendommen overflyttede klagerne kundeforholdet til indklagede.
Klagerne har anført, at den ene af dem den 24. april 1997 henvendte sig til indklagede med handelens dokumenter for at få råd og vejledning. Indklagede har anført, at henvendelsen primært drejede sig om klagernes ønske om indklagedes finansiering af købet af en andelsbolig.
Den 6. maj 1997 fremsendte indklagede overførselsanmodning til pengeinstitut A.
Ved skrivelse af 14. maj 1997 meddelte pengeinstitut A indklagede, at overførselsanmodningen ville blive ekspederet en af de nærmeste dage. I samme forbindelse fremsendtes "til Deres videre ekspedition" diverse dokumenter modtaget fra klagernes ejendomsmægler.
Den 23. maj 1997 oprettede indklagede en boligsalgskonto for klagerne til brug for omprioriteringen af klagernes ejendom.
Klagerne har anført, at de medio oktober 1997 henvendte sig til indklagede for at få en opgørelse vedrørende salget af ejendommen. De forventede et provenu på ca. 23.000 kr., men fik oplyst, at dette "var forsvundet". På indklagedes anbefaling rettede de herefter henvendelse til advokat.
Mellem klagernes advokat og indklagede fandt der en korrespondance sted, hvor klagernes advokat anførte, at baggrunden for det mindre provenu ved handelen var, at der ikke var sket kurssikring for så vidt angik de to realkreditlån, der skulle indfries.
Ved skrivelse af 20. juli 1998 meddelte indklagede, at man var indstillet på at betale klagerne en godtgørelse på 9.254 kr., som udgjorde tabet ved manglende kurssikring af de eksisterende lån i perioden fra 23. maj 1997 til indfrielsen den 24. juni 1997.
Ved skrivelse af 21. august 1998 meddelte klagernes advokat indklagede, at klagerne ikke var indstillet på at acceptere, at der kun blev betalt erstatning for kursudviklingen fra den 23. maj til 24. juni 1997.
Ved skrivelse af 26. august 1998 til advokaten anførte indklagede, at man ikke havde kunnet rådgive om og tilbyde klagerne at kurssikre indfrielserne, før man havde modtaget ejendommens dokumenter og havde etableret en boligsalgskonto, hvorfor man fastholdt den tidligere tilbudte godtgørelse.
Ved skrivelse af 7. oktober 1998 meddelte klagernes advokat indklagede, at klagerne efter omstændighederne accepterede tilbudet om betaling af 9.254 kr. på betingelse af, at indklagede betalte advokatens salær på 2.000 kr. + moms.
Den 19. oktober 1998 indsatte indklagede beløbet på 9.254 kr. på klagernes konto med valør den 27. juni 1997, ligesom indklagede betalte advokatens salær med 2.500 kr.
Parternes påstande.
Klagerne har den 13. april 1999 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at yde "fuld erstatning for det tabte provenu - plus betalte renter i den forløbne tid".
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klagerne har anført, at indklagede bør betale fuld erstatning som følge af manglende rådgivning i forbindelse med salget af deres ejendom. De accepterede modvilligt beløbet på 9.254 kr. for at få en afslutning af sagen. Deres provenu ved handelen var beregnet til ca. 23.000 kr., hvoraf de efter tilladelse fra indklagede, havde fået udbetalt 21.125 kr. De skylder nu indklagede ca. 17.000 kr.
Indklagede har anført, at man hverken kunne eller skulle rådgive klagerne om kurssikring af de lån, der skulle indfries, før ejendommens dokumenter var modtaget, og før klagerne havde skrevet under på en boligsalgskredit. Indklagede modtog dokumenterne den 15. maj 1997, og klagerne underskrev boligsalgskreditten den 23. s.m. Indklagede kan derfor kun være ansvarlig for kurstab lidt efter den 23. maj 1997. Indklagede har betalt klagerne erstatning for kurstab efter den 23. maj 1997. Klagernes accept af indklagedes tilbud om godtgørelsen på de 9.254 kr. var til fuld og endelig afgørelse af sagen, hvorfor klagerne ikke nu kan gøre yderligere krav gældende.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Efter gennemførelsen af klagernes salg af den omhandlede ejendom henvendte klagerne sig gennem advokat til indklagede og gjorde gældende, at indklagede havde pådraget sig erstatningsansvar over for dem som følge af, at der ikke var sket kurssikring af de lån, der skulle indfries ved handelen. Indklagede tilbød i denne forbindelse klagerne en erstatning for kurstab lidt efter den 23. maj 1997 og frem til lånenes indfrielse den 24. juni 1997. Klagerne tog imod dette tilbud på betingelse af, at indklagede betalte advokatens salær på 2.000 kr. + moms, hvilken betingelse indklagede opfyldte. Ankenævnet finder, at klagerne herefter er afskåret fra at rejse yderligere krav mod indklagede i anledning af den manglende kurssikring af de omhandlede lån.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.