Afgørelse

Erstatningskrav vedrørende forvaltning af depot.

Indledning.

Under denne sag har klageren fremsat krav om erstatning vedrørende udviklingen i værdien af depot, som indklagede forvaltede.

Sagens omstændigheder.

Klageren under denne sag er dansker og bosiddende i Kenya. Klageren har siden han forlod Danmark i 1950 haft et kundeforhold hos indklagede.

Indklagede har forestået forvaltningen af klagerens og dennes ægtefælles formue, der har været placeret i aktier og obligationer. Indklagede har anført, at det siden 1998 har været aftalt, at klageren ikke længere skulle kontaktes forud for enkelte handler, men at den tilknyttede investeringsrådgiver selv skulle administrere klagerens depot og tage beslutning om køb og salg, som klageren herefter via fondsnotaer ville blive bekendt med.

Indklagede har om udviklingen af værdien af klagerens depoter oplyst følgende:

Ved e-mail af 15. januar 2001 orienterede indklagedes medarbejder om, at værdien af depotet var ca. 5,2 mio. kr. efter "et af historiens værste aktieår". Medarbejderen forespurgte, om klageren ønskede ændringer i strategien. Klageren besvarede henvendelsen samme dag og anførte, at han troede, at værdien af depotet nærmere var omkring 6 mio. kr.

Indklagede har anført, at klageren den 2. april 2001 telefonisk fik oplyst, at aktierne i depotet havde klaret sig dårligt, mens obligationerne havde klaret sig godt, og at formuen nu var ca. på 4,7 mio. kr. Klageren tilkendegav, at han stolede på rådgiveren, og bad denne om fortsat at varetage investeringerne, da klageren ikke selv ønskede at tage stilling til køb/salg.

Af en e-mail af 7. februar 2002 fra klageren til indklagede fremgår, at klageren var blevet bekendt med, at værdiforringelsen af depotet i år 2001 var ca. 1 mio. kr. Klageren gav udtryk for, at kommunikationen med indklagede var stoppet, efter at kursudviklingen var vendt. Han stillede sig uforstående over for, at han ikke havde fået en skriftlig orientering om udviklingen. Indklagede besvarede e-mailen samme dag og anførte, at klageren fremover ville modtage en månedlig oversigt over udviklingen i depotet.

Primo juli 2002 meddelte klageren indklagede, at han ønskede aktiebeholdningen solgt, hvilket herefter skete.

Ved skrivelse af 7. september 2002 rettede klageren henvendelse til indklagede. Klageren gav udtryk for sin utilfredshed med indklagedes behandling af kundeforholdet, idet den telefoniske kontakt til ham var standset i forbindelse med den ændrede kursudvikling. Klageren forespurgte til, hvor meget han havde tabt. Ved skrivelse af 23. samme måned anførte indklagede blandt andet, at formuen siden primo 1999 var reduceret med ca. 167.000 kr., når der samtidig var korrigeret for, at klageren i perioden havde hævet ca. 3,2 mio. kr. Indklagede fandt ikke, at der var grundlag for kritik af udviklingen i formuen under hensyntagen til markedsvilkårene.

Parternes påstande.

Klageren har den 3. februar 2003 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagedes medarbejder indtil 2001 jævnligt kontaktede ham telefonisk og fortalte om gennemførte handler, og om hvor meget der var tjent herpå. Efter at kursudviklingen skiftede, ophørte medarbejderen med at kontakte ham telefonisk; eneste kontakt var indklagedes fondsafregninger. Først efter at han i slutningen af 2001 havde insisteret på at få en opgørelse, fremkom denne i begyndelsen af 2002. Opgørelsen viste, at han havde tabt ca. 1 mio. kr. i 2001.

Indklagede undlod at rette henvendelse for eventuel at drøfte en ændring af strategien for investeringerne.

Han finder, at indklagede har undladt at rådgive ham tilstrækkeligt om kursrisikoen på aktiebeholdningen.

Indklagede har anført, at køb og salg af værdipapirer i depotet skete i overensstemmelse med den strategi, der var aftalt mellem klageren og investeringsrådgiveren.

Klageren fik løbende notaer for de enkelte handler. Klageren var bekendt med den risiko, der er ved investering i aktier, og indklagede har ikke lovet en bestemt udvikling på depotet. Klageren bærer således selv risikoen for markedsudviklingen.

Da klageren blev informeret om, at investeringerne ikke var gået så godt for 2000, ønskede han ikke ændringer i strategien.

Ved en telefonsamtale i begyndelsen af 2001, hvor klageren blev informeret om de store tab, der havde været, fastholdt han investeringsstrategien.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede har begået fejl eller forsømmelser i forbindelse med forvaltningen af klagerens depot.

Det lægges til grund, at klageren løbende blev orienteret om gennemførte handler, ligesom investeringsstrategien med mellemrum blev drøftet. Klageren måtte være bekendt med, at han selv bar risikoen for kursudviklingen for depotet, og at han måtte give meddelelse, såfremt han ønskede en ændret investeringsstrategi.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.