Indsigelse mod hæftelse.
| Sagsnummer: | 244/1999 |
| Dato: | 01-12-1999 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Peter Stig Hansen, Jette Kammer Jensen, Ole Just, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Kaution - hæftelse
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod hæftelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Under denne sag har klageren gjort indsigelse mod en kautionsforpligtelse.
Sagens omstændigheder.
Ved kautionserklæring af 14. december 1995 påtog klageren sig selvskyldnerkaution for en kassekredit på 150.000 kr., som indklagede ydede klagerens samlever til brug for opstart og drift af en butik. Samleverens far var medkautionist. Klageren var 18 år på kautionstidspunktet.
I 1999, hvor driften af butikken var ophørt, blev kautionen gjort gældende.
Parternes påstande.
Den 27. juli 1999 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at acceptere, "at kautionsforpligtelsen er ugyldig i medfør af aftalelovens § 31, 33 og 36 eller i det mindste, at kautionsforpligtelsen nedsættes som følge af, at medkautionisten ikke er betalingsdygtig".
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at medkautionisten var den reelle daglige og overordnede leder af butikken. Samleveren skulle ekspedere, mens han selv, der på daværende tidspunkt var i lære, i beskedent omfang hjalp med at sortere flasker og andet underordnet arbejde.
Efterfølgende har han konstateret, at indklagede var bekendt med, at medkautionisten havde ry som dårlig betaler, og at der i forbindelse med etableringen af engagementet blev indhentet oplysninger om dennes økonomiske forhold.
Indklagede undlod at orientere ham om de oplysninger, man var i besiddelse af vedrørende medkautionistens økonomi, og han blev ikke i fornødent omfang orienteret om kautionsforpligtelsens indhold. Da han påtog sig kautionen, havde han derfor ikke et fuldstændigt grundlag til vurdering af risikoen. Indklagede har herved tilsidesat aftalelovens § 31, subsidiært § 33 eller mere subsidiært aftalelovens § 36, hvorfor kautionsforpligtelsen bør bortfalde helt eller delvist.
Indklagede har anført, at engagementet blev etableret på baggrund af en samlet henvendelse fra klageren, samleveren og samleverens far, og at de fremstod som entusiastiske, beslutsomme og afklarede omkring erhvervelsen af og opgavefordelingen ved driften af butikken. Samleveren skulle stå for den daglige drift, mens klageren under færdiggørelsen af sin lærlingeuddannelse skulle hjælpe til i fritiden. Samleverens far skulle bistå med udfærdigelse af regnskab og varetagelse af indkøb.
Klageren havde en lønkonto hos indklagede, mens samleveren og medkautionisten var nye kunder.
Kautionsforpligtelsens indhold og mulige konsekvenser blev nøje gennemgået med klageren. Da afdelingen fra anden side havde hørt, at medkautionisten havde ry for at være en dårlig betaler, blev denne, mens klageren var til stede, bedt om at fremlægge dokumentation for sin økonomi. Medkautionisten fremlagde årsopgørelse, som ikke gav anledning til kommentarer. På baggrund af årsopgørelserne blev medkautionistens økonomiske forhold ikke undersøgt nærmere.
Kautionen er gyldig, og det forhold, at medkautionisten ved forpligtelsens aktualitet viser sig ikke at være betalingsdygtig, kan ikke medføre en nedsættelse af klagerens forpligtelse.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Som sagen foreligger oplyst, finder Ankenævnet ikke grundlag for at fastslå, at indklagede i forbindelse med etableringen af kautionen for samleverens kassekredit i 1995 har begået ansvarspådragende fejl, og klageren har ikke godtgjort øvrige omstændigheder, der kan begrunde en nedsættelse af kautionsforpligtelsen, hverken helt eller delvist.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.