Afgørelse

Indsigelse mod hæftelse for gæld efter realisation af lånefinansieret investering i aktier.

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelse mod gæld opstået ved lånefinansieret investering i AP Møller Mærsk aktier.

Sagens omstændigheder.

I årene 2004-2008 foretog klageren investeringer finansieret via en kredit (kontonr. -083) ydet af Danske Bank. Til sikkerhed for kreditten fik banken pant i klagerens værdipapirdepot nr. -216 og en konto nr. -998.

I forbindelse med ikrafttrædelsen af de såkaldte Mifid-regler udsendte banken i oktober 2007 et brev til klageren, hvor klageren blev beskrevet som detailkunde med bl.a. aktier som handelsområde.

Den 22. december 2007 underskrev klageren en pantsætningserklæring, hvorefter depotet (-216) og kontoen (-998) blev pantsat til sikkerhed for kreditten (-083), som på daværende tidspunkt havde et kreditmaksimum på 4,5 mio. kr. Af pantsætningserklæringen fremgår bl.a.:

"…

…"

Ved brev af 29. januar 2008 til klageren sendte banken to investeringsforslag baseret på klagerens investeringsprofil og bankens aktuelle forventninger til de finansielle markeder. Bankens ene forslag vedrørte depot -216 og to øvrige depoter (-474 og -968), mens det andet forslag vedrørte et kapitalpensionsdepot -152. Forslagene tog udgangspunkt i, at klageren var en risikovillig investor, der selv aktivt deltog i udvælgelsen af sine investeringer. Investeringshorisonten var henholdsvis 1-3 år (depoterne -216, -474 og -968) og 3-7 år (kapitalpensionsdepotet). Banken foreslog en fordeling med 70% i obligationer og 30% i aktier, for kapitalpensionsdepotet 60% i obligationer og 40% i aktier.

I perioden 1. november 2007 - 4. marts 2008 blev der via depot -216 og kredit -083 gennemført i alt ti handler med 60 stk. AP Møller Mærsk aktier. Handlerne skete til kurser i intervallet 71.500 kr. - 50.200 kr. pr. stk., svarende til 4.290.000 kr. - 3.012.000 kr. pr. handel.

I foråret 2008 realiserede klageren et tab ved handel med aktier i Danske Bank via depotet og kreditten. I forlængelse heraf købte klageren 58 stk. AP Møller Mærsk ak tier til kurs 54.324 kr. pr. stk.

Den 20. juni 2008 underskrev klageren en kreditkontrakt vedrørende kredit -083, hvorved kredittens maksimum blev fastsat til 3,8 mio. kr. Af kreditaftalen fremgår bl.a.:

"…

…"

Med valør den 23. juni 2008 genkøbte klageren aktierne til kurs 59.400 kr. pr. stk. Det skyldige beløb på kreditten udgjorde herefter 3.774.823 kr.

I perioden 4. juli 2008 - 24. september 2008 blev der via depotet og kreditten foretaget i alt ti handler af forskellig størrelse med AP Møller Mærsk aktier.

Ved brev af 15. september 2008 til klageren meddelte banken, at det skyldige beløb på kreditten oversteg værdien af depotet med mere end 800.000 kr. Kreditten, der herved var misligholdt, blev derfor opsagt til fuld indfrielse med 14 dages varsel medmindre klageren forinden stillede supplerende sikkerhed eller nedbragte differencen.

Den 17. oktober 2008 blev klagerens aktuelle beholdning på 54 stk. AP Møller Mærsk aktier solgt til kurs 36.300 kr. pr. stk. Det skyldige beløb på kreditten var herefter på 1.840.100 kr.

Sagen overgik til inkasso ved bankens advokat, som ved stævning af 29. marts 2009 anlagde retssag mod klageren om bankens krav i henhold til kreditten. Klageren nedlagde påstand om frifindelse.

Den 2. december 2009 blev sagen af retten henvist til behandling i Pengeinstitutankenævnet, jf. retsplejelovens § 361.

Parternes påstande.

Den 16. december 2009 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet har forstået klagerens påstand således, at banken skal frafalde kravet mod ham om indfrielse af restgælden på kreditten.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han på et møde i oktober 2008 aftalte med banken, at porteføljen af AP Møller Mærsk aktier skulle sælges hver morgen, når Børsen åbnede, og tilbagekøbes lidt før kl. 17.00, hvor Børsen lukkede. I mødet, hvor aftalen blev indgået, deltog bankens aktieanalytiker og afdelingens filialdirektør. Endvidere deltog hans veninde. Banken fulgte ikke aftalen, og der opstod som følge heraf et betydeligt tab. Hvis den aftalte strategi var blevet fulgt, ville engagementet ikke være endt med underskud som sket, men tværtimod et overskud.

Banken vidste, at han ikke ejede omsættelige aktiver, der kunne stilles som sikkerhed. Banken bør derfor selv dække tabet for de investeringer, der ikke var dækning for. Banken spekulerede reelt for sine egne midler via hans CPR-nr. og har herved tjent flere hundredetusinde kroner i renter, gebyrer og kurtage.

Banken har ikke på noget tidspunkt rådet ham til at lukke engagementet. Banken burde have lukket engagementet den 23. juni 2008, hvor tabet var begrænset til 324.455 kr. Ved at undlade dette varetog banken sin egen interesse i fortsat at tjene renter, gebyrer og kurtage.

Pr. den 1. september 2008 udgjorde tabet 658.243 kr., hvorefter tabet blev tredoblet til 1.839.831 kr. Ifølge dagspressen har banken erkendt, at man ikke så krisen komme.

Det bestrides, at han var en erfaren og risikovillig investor. Han havde aldrig investeret for lånte midler. Ifølge brevet udsendt i oktober 2007 kunne han se frem til "den højeste grad af inves­torbeskyttelse".

Han har ikke på noget tidspunkt diskuteret sin investeringsprofil for frie midler med banken. Banken vidste, at han kun var interesseret i AP Møller Mærsk aktier. Investeringsprofilen blev derfor alene drøftet i relation til hans kapitalpensionsdepot og på baggrund af reglerne i pensionsbeskatningsloven.

Hans indkomst er nu begrænset til folkepension.

Danske Bank har anført, at klageren selv traf beslutning om sine investeringer og selv bar risikoen herfor. Bankens anbefalinger var udtryk for forventninger til de finansielle markeder, der kunne vise sig ikke at holde.

Det bestrides, at der som anført af klageren blev indgået en aftale om, at banken skulle handle værdipapirer på klagerens vegne. Banken kan i øvrigt ikke genkende det af klageren anførte vedrørende dagligt salg og genkøb af AP Møller Mærsk aktier.

Klageren var en særdeles aktiv og risikovillig investor, der var fuldt bekendt med risikoen ved de investeringer, han foretog, herunder risikoen ved at investere for lånte midler. Under hele forløbet var klagerens risikoprofil høj risiko.

Klageren havde indsigt i aktiemarkederne og en konkret mening om de aktier, han investerede i.

Klageren efterspurgte selv en kredit til brug for investering i værdipapirer.

Over for banken har klageren tilkendegivet, at han foruden sine værdipapirer havde aktiver i form af andelsbolig og bil.

Det var klagerens egen beslutning at fortsætte investeringerne, også efter han havde lidt tab.

Banken var berettiget til at opsige kreditten og foranledige aktierne i det pantsatte depot solgt.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Tre medlemmer – Kari Sørensen, Peter Stig Hansen og Niels Bolt Jørgensen - udtaler:

Det må lægges til grund, at klageren selv traf beslutning om alle sine investeringer i aktier for lånte midler via Danske Bank. Vi finder, at klageren ikke kunne være uvidende om, at der bestod en væsentlig risiko for tab, dels som følge af manglende spredning af risikoen, dels som følge af lånefinansieringen.

Det påhvilede ikke banken at lukke engagementet i juni 2008, hvorved tabet efter det oplyste kunne have været begrænset til 324.455 kr. Banken var heller ikke forpligtet til at medvirke til klagerens forsøg på at genvinde tabet. Det af klageren anførte om, at der i oktober 2008 blev indgået aftale om daglig handel med AP Møller Mærsk aktierne i depotet, findes ikke godtgjort.

Vi stemmer herefter for ikke at tage klagen til følge.

To medlemmer – Søren Geckler og Troels Hauer Holmberg – udtaler:

Vi stemmer for, at sagen afvises som bevisuegnet i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1, da det vil kræve parts- og vidneforklaringer at tage stilling til klagerens påstand.

Der afsiges afgørelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.