Underskud på omprioriteringskonto, fejlagtig konsekvensberegning, tab.
| Sagsnummer: | 217/2002 |
| Dato: | 22-10-2002 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Christian Egeskov, Inge Frølich, Karen Frøsig, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - beregningsfejl ved omlægning
|
| Ledetekst: | Underskud på omprioriteringskonto, fejlagtig konsekvensberegning, tab. |
| Indklagede: | BG Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag angår, om indklagede har pådraget sig erstatningsansvar for en fejl i en konsekvensberegning udarbejdet som grundlag for en omprioritering af klagerens ejendom.
Sagens omstændigheder.
I januar 2002 besluttede klageren sig for på grundlag af en konsekvensberegning udarbejdet af Realkredit Danmark, med hvem indklagede er koncernforbundet, at foretage en omprioritering.
Af konsekvensberegningen benævnt "beregningseksempel" af 18. januar 2002 fremgår, at klagerens nuværende lån med en hovedstol på 897.000 kr. og restløbetid på 25 år blev foreslået omlagt til et flekslån med en løbetid på 30 år og en hovedstol på 861.000 kr. Det forventede nettoprovenu var anført til 5.413 kr. Forskellen i ydelse efter skat var anført til en forskel i ydelse på 988 kr. månedligt.
Indklagede har anført, at konsekvensberegningen var fejlbehæftet, idet der var indtastet kvartårlige terminer i stedet for månedlige, ligesom restgældsdatoen var angivet til 1. december 2001. Fejlene medførte, at systemet beregnede en forkert indfrielsessum.
Klageren besluttede sig for at foretage omprioriteringen og underskrev den 25. januar 2002 afregningsaftale herom. Det fremgår af denne, at det nye lån skulle være på 860.000 kr., og at det skulle afregnes ved salg af de bagvedliggende obligationer den 1. februar 2002.
Ved skrivelse af 22. februar 2002 meddelte indklagede klageren, at omprioriteringen var afsluttet. Klagerens omprioriteringskonto var opgjort med en negativ saldo på 12.880,56 kr., som indklagede samme dag havde hævet på en anden af klagerens konti.
Ved skrivelse af 28. februar 2002 henviste klageren til, at den indledende beregning havde vist et provenu på 5.413 kr., men at omprioriteringen nu udviste et underskud, hvilket han fandt helt uantageligt, idet omprioriteringen ikke ville være blevet gennemført, hvis han havde vidst, at der var risiko for et negativt provenu. Klageren stillede krav om at blive holdt skadesløs for provenutabet på 12.880,56 kr.
Ved skrivelse af 8. marts 2002 tilbød indklagede at finansiere underskuddet med et boliglån med samme rente som flekslånet og med samme løbetid. Dette ville medføre en månedlig ydelse på yderligere 89,12 kr.
Parternes påstande.
Klageren har den 27. maj 2002 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 18.293,56 kr. (5.413 kr. + 12.880,56 kr.)
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse, dog således at klageren tilbydes et uforrentet boliglån til dækning af underskuddet, ligesom omprioriteringsgebyr frafaldes.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede begik en fejl i forbindelse med omprioriteringens gennemførelse, idet der opstod et underskud i modsætning til det provenu på 5.413 kr., som var stillet i udsigt.
Han har nu et ekstra lån, og der vil være dobbelte omkostninger, hvis der skal foretages omprioritering i fremtiden.
Han havde tidligere afvist indklagedes tilbud om omlægning, men besluttede sig i januar 2002 for omlægning, da indklagede forsikrede mere end en gang, at beregningen var korrekt.
Som han forstår indklagede ser det ud til, at indklagede kan reklamere for professionel rådgivning uden at have et professionelt ansvar, fordi det er kunderne, der ender med at betale for indklagedes fejl.
Indklagede har anført, at indklagede ikke har tilsikret klageren, at låneomlægningen ville blive som angivet i beregningseksemplet. Lånomlægningen har ikke været økonomisk ufordelagtig for klageren.
Klageren kan ikke få økonomisk kompensation for skuffede forventninger.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det lægges til grund, at låneomlægningen ikke var økonomisk ufordelagtig for klageren. Det forhold, at klageren som følge af fejlen i konsekvensberegningen blev skuffet i sine forventninger til resultatet af låneomlægningen, kan ikke i sig selv begrunde, at klageren har krav på økonomisk kompensation jf. herved Højesterets dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1996 side 200. Det bemærkes, at det forhold, at konsekvensberegningen ikke var udarbejdet af indklagede, men af et med indklagede koncernforbundet selskab, ikke bør medføre, at klagen afvises, idet Ankenævnet lægger til grund, at klagen retter sig imod indklagedes rådgivning, der fandt sted på grundlag af beregningen.
Ankenævnet finder heller ikke grundlag for at fastslå, at indklagede har tilsikret klageren, at resultatet af låneomlægningen ville blive som angivet i konsekvensberegningen. Klagerens påstand kan herefter ikke tages til følge. Det bemærkes, at indklagede har undladt at opkræve gebyr for omprioriteringssagens behandling og har tilbudt finansiering af det opståede underskud på favorable vilkår.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.
Klagegebyret tilbagebetales klageren.