Spørgsmål om hæftelse for lån efter bodeling i forbindelse med skilsmisse
| Sagsnummer: | 406/2000 |
| Dato: | 30-04-2001 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Kåre Klein Emtoft, Peter Stig Hansen, Allan Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Udlån - hæftelse
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om hæftelse for lån efter bodeling i forbindelse med skilsmisse |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører spørgsmålet om, hvorvidt klageren er frigjort for hæftelsen for et boliglån hos indklagede.
Sagens omstændigheder.
Ved gældsbrev af 26. juli 1996 ydede indklagede klageren og dennes daværende ægtefælle, M, et boliglån på 206.422,45 kr. Til sikkerhed for lånet fik indklagede håndpant i et ejerpantebrev på 250.000 kr. med pant i to byggegrunde, som klageren og M ejede.
Engagementet bestod endvidere bl.a. af et fælles billån, som var sikret ved løsørepant i klagerens og M's bil. M, som drev virksomhed via et anpartsselskab, havde desuden et erhvervsengagement med indklagede.
Til sikkerhed for klagerens engagement var der tegnet en gruppelivs- og ulykkesforsikring for klageren med en forsikringssum pr. 31. december 1997 på 334.000 kr.
I efteråret 1998 blev klageren og M skilt.
Klageren har anført, at der i forbindelse med skilsmissen var enighed om, at M skulle overtage byggegrundene og boliglånet, mens hun skulle overtage bilen og billånet, og at indklagede tiltrådte denne deling af engagementet. Indklagede har bestridt dette.
I efteråret 1998 blev billånet overtaget af klageren som enedebitor, og forsikringssummen på klagerens gruppelivs- og ulykkesforsikring nedsat fra de 334.000 kr. til 167.000 kr.
Boliglånet forblev uændret.
Under sagen er der fremlagt kopi af en engagementsoversigt og en kreditindstilling udarbejdet af indklagede henholdsvis den 7. og 8. december 1998. I engagementsoversigten er såvel klageren som M anført som debitor på boliglånet med en restgæld på 194.156,76 kr. Af kreditindstillingen fremgår bl.a.:
"Byggegrundene er sat til salg …… Hver grund er vurderet til at kunne sælges for 135 tkr. Efter salget vil boliglån 80% 194 tkr. blive indfriet. [M] betaler ydelserne på lånet frem til indfrielsen.
……….
Skilsmissen er gennemført og kontiene er delt som anført i sidste kreditindstilling [klagerens] engagement kører som aftalt.
………..
Efter - skilsmissen, revisors overtagelse af "styringen" samt opsplitningen af engagementet - har jeg tiltro til, at engagementet kommer i faste rammer og fremtidig kan afvikles tilfredsstillende."
I kreditindstillingen er klagerens engagement opgjort til 101.000 kr. svarende til restgælden på billånet. M's engagement er opgjort til 469.000 kr. svarende til restgælden på boliglånet, en driftskonto og en grundkonto med kredit. I engagementsoversigten, som danner grundlag for kreditindstillingen, er klagerens engagement opgjort til 295.000 kr., hvilket med håndskrift er ændret til 101.000 kr.
Indklagede har oplyst, at man ikke er i besiddelse af kreditindstillingen fra før den 8. december 1998.
Det lykkedes ikke at få solgt grundene via den valgte ejendomsmægler, hvorfor salget efter aftale mellem indklagede og M i sommeren 1999 overgik til en ny ejendomsmægler, som ligeledes vurderede grundene til en værdi af 135.000 kr. pr. stk. Indklagede har under sagen fremlagt en kopi af nyt salgsbudget af 1. juli 1999, som blev fremsendt til indklagede pr. telefax angiveligt fra klagerens arbejdsplads. I salgsbudgettet er såvel klageren som M anført som sælger.
Ved skrivelse af 14. oktober 1999 rettede indklagede henvendelse til klageren vedrørende dennes løn- og budgetkonto, hvortil der var bevilget et overtræk frem til den 13. januar 2000. Ifølge skrivelsen var denne vedlagt en engagementsoversigt.
M afviklede boliglånet frem til og med den 30. november 1999.
Af en kontooversigt pr. 31. december 1999 for klagerens engagement fremgår bl.a. boliglånet med en restgæld på 192.634,23 kr.
Ved skrivelse af 2. juni 2000 meddelte indklagede, at klagerens engagement var overdraget til inkasso, idet boliglånet udviste en restance på 10.600 kr. (5 ydelser á 2.120 kr.), og idet budgetkontoen var overtrukket med 14.703 kr.
Klageren indgik en aftale med indklagede om inddækning af overtrækket på budgetkontoen, men gjorde indsigelse mod kravet i henhold til boliglånet.
Ifølge det oplyste blev grundene den 26. august 2000 solgt med et mindre provenu end forventet, hvorefter restgælden på boliglånet var ca. 75.000 kr.
Parternes påstande.
Den 17. oktober 2000 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at friholde hende for gældsansvar vedrørende boliglånet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede tiltrådte en deling af engagementet i forbindelse med skilsmissen, hvorefter hun skulle overtage billånet, mens M skulle overtage boliglånet. Hun gav i forbindelse hermed bl.a. afkald på hustrubidrag, således at M havde den fornødne likviditet. Såvel M som dennes revisor kan bevidne de aftalte vilkår, som blev gentaget og accepteret under et møde med indklagede.
I forbindelse med delingen af engagementet blev gruppeforsikringen ændret, således at forsikringssummen blev reduceret i overensstemmelse med hendes hæftelse efter delingen.
Efter råd fra den daværende sagsbehandler hos indklagede blev M's overtagelse af grundene og boliglånet ikke formaliseret på grund af omkostningerne herved, og idet det var unødvendigt, fordi grundene skulle sælges hurtigst muligt. Hun forlangte ikke overdragelsen formaliseret, idet hun berettiget kunne have tillid til, at indklagede ville vedstå sit løfte om gældsfritagelse. Hun ville ikke have kunnet overtage hæftelsen på bilen alene, med mindre M overtog hæftelsen på boliglånet som enedebitor.
Det fremgår af indklagedes notater i engagementsoversigten og kreditindstillingen af henholdsvis 7. og 8. december 1998, at hendes samlede gæld til indklagede blev reduceret fra 295.000 kr. til 101.000 kr., svarende til restgælden på billånet. Grundene blev medregnet som et aktiv for M. Det var uden betydning, at hun fortsat formelt var anført som medejer.
Indklagede har alene rettet henvendelse til M om betaling af ydelserne. Først ca. ½ år efter M's misligholdelse blev der rejst krav om betaling over for hende. Indklagedes skrivelse af 14. oktober 1999 omhandlede alene løn- og budgetkontoen.
Indklagede har anført, at ingen af de involverede medarbejdere erindrer, at klageren skulle være frigivet som meddebitor på boliglånet. Der er intet, der tyder på, at klageren skulle have fået tilsagn om at blive frigivet som debitor på boliglånet, og der foreligger ikke dokumentation for en sådan aftale. Klageren er tværtimod anført som medejer/debitor på boliglånet på alle relevante dokumenter, ligesom klageren er anført som sælger på budgetter fra ejendomsmæglerne. Tilsyneladende har klageren endvidere medvirket ved skiftet af ejendomsmægler. Boliglånet er endvidere fremgået af årsoversigterne for klagerens engagement. Sagens skriftlige materiale bekræfter således, at klageren fortsat er meddebitor på boliglånet.
I kreditindstillingen af 8. december 1998 er engagementet klassificeret som kritisk, hvorfor det ud fra en kreditmæssig vurdering ikke er sandsynligt, at man skulle have frigivet klageren som debitor på boliglånet.
Der er ikke udvist passivitet i sagen. Det var aftalt, at M skulle betale ydelserne på boliglånet, og som følge heraf rettede man først henvendelse til klageren, da det stod klart, at M ikke var i stand til at betale ydelserne.
Det forhold, at grundene blev medregnet som et aktiv hos M er alene begrundet i, at aktiver sædvanligvis medregnes på "hovedengagementet", som i dette tilfælde var med M.
Ved den håndskrevne rettelse i engagementsoversigten har den pågældende rådgiver blot korrekt taget højde for, at boliglånet ikke skulle indgå to gange i beregningen af engagementets maksimum.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
I forbindelse med skilsmissen i efteråret 1998 ønskede klageren og M deres fælles aktiver og deres fælles engagement med indklagede opdelt således, at klageren skulle overtage parrets fælles bil og billån, mens M skulle overtage parrets fælles grunde og boliglån.
Vedrørende boliglånet må det lægges til grund, at såvel klageren og M som indklagede forventede, at grundene inden for kort tid ville blive solgt, og at boliglånet ville blive indfriet ved salget.
Tre medlemmer - Lars Lindencrone Petersen, Peter Stig Hansen og Allan Pedersen - udtaler:
Mod indklagedes benægtelse finder vi det ikke godtgjort, at indklagede i efteråret 1998 gav klageren tilsagn om, at hun var frigjort for hæftelsen for boliglånet.
Det forhold, at såvel klageren og M som indklagede forventede, at klageren ville blive frigjort for hæftelsen for boliglånet i forbindelse med salget af grundene, kan ikke medføre et andet resultat, idet klageren måtte indse, at hun bar risikoen for, at salget af grundene ikke indbragte et provenu, der var tilstrækkeligt til indfrielse af boliglånet.
Vi stemmer derfor for, at klagen ikke tages til følge.
To medlemmer - Kåre Klein Emtoft og Jørn Ravn - udtaler:
Indklagede, der var bekendt med, hvorledes klageren og M ønskede engagementet opdelt, måtte indse, at klageren ved overtagelsen af billånet og nedskrivningen af forsikringen berettiget forventede, at indklagede havde accepteret opdelingen, og at denne var en realitet, idet den manglende formalisering for så vidt angår boliglånet alene var begrundet i det formålstjenlige i at undgå unødige ekspeditioner og omkostninger. Indklagede burde derfor tydeligt have taget forbehold for boliglånet. Ved at undlade dette, finder vi, at indklagede har bibragt klageren en berettiget forventning om, at hun var frigjort for hæftelsen for boliglånet. Vi finder derfor, at indklagede i forhold til klageren bør påtage sig risikoen for, at salget af grundene ikke indbragte et provenu, der var tilstrækkelig til at indfri boliglånet, og stemmer for, at klagen tages til følge.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, hvorfor
Klagen tages ikke til følge.