Indsigelse mod hæftelse for lån
| Sagsnummer: | 25 /2001 |
| Dato: | 09-05-2001 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Lisbeth Baastrup, Grit Munk, Bjarne Lau Pedersen, Ole Reinholdt |
| Klageemne: |
Udlån - hæftelse
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod hæftelse for lån |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Under denne sag har klageren gjort indsigelse mod hæftelsen for et lån hos indklagede.
Sagens omstændigheder.
Den 5. april 2000 underskrev klageren og dennes ægtefælle, M, et gældsbrev til indklagede om et lån på 61.010,10 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.000 kr. På gældsbrevets forside er M og klageren anført som debitorer. Begge har underskrevet gældsbrevet som debitor.
Den 15. juli 2000 døde M.
Indklagede anmeldte sit krav i boet, men opnåede ikke dækning, idet M's bo blev sluttet med boudlæg.
Ved skrivelse af 3. januar 2001 rettede indklagede henvendelse til klageren med henblik på at indgå aftale om afvikling af lånet.
På vegne klageren anmodede en revisor ved skrivelse af 5. januar 2001 indklagede om at eftergive gælden. Revisoren anførte, at lånet var optaget af M, at både M's og klagerens bo var negative, og at klageren, som har 2 mindreårige børn og er uden arbejde, ikke var i stand til at betale lånet.
Ved skrivelse af 8. januar 2001 til revisoren afslog indklagede at eftergive gælden. Indklagede fremhævede, at lånet var ydet til såvel M som klageren som debitorer. Indklagede erklærede sig indstillet på at ændre rente- og afviklingsvilkårene under hensyn til klagerens økonomiske forhold.
I marts 2001, efter indgivelse af klage til Ankenævnet, overførte klageren sine konti hos indklagede, herunder det omhandlede lån, til et andet pengeinstitut.
Parternes påstande
Den 22. januar 2001 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at eftergive gælden.
Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at lånet blev ydet til M alene.
Ved lånets oprettelse oplyste den ekspederende medarbejder hos indklagede, at lånet ville blive bevilliget uden hendes underskrift eller kaution. Hun skrev alligevel under, fordi medarbejderen sagde, at det ikke fik nogen praktisk betydning.
Gældsbrevet er underskrevet under falske forudsætninger, idet indklagede nu gør et gældsansvar gældende.
Da hun er uden arbejde og har 2 mindreårige børn, er hun ikke i stand til at betale lånet.
Hun hæfter i hvert fald kun for halvdelen af lånet.
Indklagede burde have udvist forståelse i forbindelse med behandlingen af boet efter M ved at nedsætte gælden. Ifølge skifteretten var behandlingen af boet som insolvent bo bekostelig og langvarig, hvorfor indklagede burde nedskrive gælden.
Da indklagede ikke var indstillet på at indgå en aftale, efter at hun havde indgivet klage til Ankenævnet, så hun sig nødsaget til at acceptere et tilbud fra et andet pengeinstitut om at overtage lånet.
Hun fastholder, at indklagede vildledte hende med hensyn til underskriften på gældsbrevet, og at indklagede ved at nægte at nedsætte gælden i forbindelse med bobehandlingen ikke har handlet efter reglerne.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klageren efter overførslen ikke har et engagement med indklagede.
Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at klageren ved sin underskrift på gældsbrevet har anerkendt at skylde det i gældsbrevet anførte beløb.
Kundeforholdet med klageren og M går tilbage til 1991, og alle tidligere ydede lån har været med begge ægtefæller som debitorer.
Det bestrides, at den ekspederende medarbejder skulle have oplyst, at klageren ikke behøvede at skrive under på lånet, og at hendes underskrift ikke havde nogen praktisk betydning.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Efter overførslen af engagementet har klageren fastholdt sin klage. Det kan derfor ikke lægges til grund, at klageren har frafaldet sine indsigelser mod hæftelsen for lånet. Klagen omhandler nu klagerens eventuelle tilbagesøgningskrav mod indklagede og vedrører således en formueretlig tvist. Ankenævnet finder derfor ikke, at klagen bør afvises.
Ifølge gældsbrevet af 5. april 2000 påtog klageren sig at hæfte for lånet som solidarisk medhæftende debitor. Det er ikke godtgjort, at indklagedes medarbejder tilkendegav, at klageren uanset gældsbrevets indhold ikke ville være forpligtet som debitor, og der er heller ikke i øvrigt godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at klageren ikke fuldt ud hæftede for lånets nu indfriede restgæld.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge