Afgørelse

Spørgsmål om provenu fra salg af fælles ejendom forlods skulle anvendes til indfrielse af fælles gæld

Medhold klager

Indledning

Denne sag vedrører klagerens krav mod Sparbank om, at et provenu, der blev opnået ved salg af en ejendom, som hun ejede sammen med sin tidligere ægtefælle, forlods skal anvendes til indfrielse af fælles gæld, som klageren hæfter for, forud for indfrielse af gæld, som kun den tidligere ægtefælle hæfter for.

Sagens omstændigheder

Klageren K og hendes tidligere ægtefælle M var i 2007 kunder i Sparbank. M’s virksomhed V var også kunde i banken.

Den 2. november 2007 fik K og M en boligkredit i banken på 300.000 kr. med konto nr. -177. Af kassekreditkontrakten fremgår:

"…

Håndpant

Til yderligere sikkerhed for skadesløs opfyldelse af samtlige debitors forpligtelser ifølge nærværende dokument, gives der i henhold til særskilt håndpantsætningserklæring(er) udskrevet den 13-07-2007, SPARBANK pant i effekter tilhørende:

[CPR-nr.], [M], [adresse]

[CPR-nr.], [K], [adresse]

Såfremt håndpant er stillet af debitor, hæfter pantet sekundært for, hvad debitor i øvrigt er eller måtte blive SPARBANK skyldig.

…"

Samme dag håndpantsatte K og M to ejerpantebreve på henholdsvis 300.000 kr. og 450.000 kr. med pant i ægtefællernes fælles ejendom til banken. Af håndpantsætningserklæringen fremgår:

"…

Nærværende håndpantsætningserklæring erstatter erklæring af 20-12-2006.

Til sikkerhed for opfyldelse af enhver forpligtelse, som nedennævnte låntager(e)

… [M] … [V]

nu har eller senere måtte få over for SPARBANK stiller undertegnede håndpantsætter(e):

… [M] … [K]

herved … [de to ejerpantebreve] i håndpant …

…

Såfremt håndpantet er stillet af debitor(erne), hæfter pantet sekundært for, hvad debitor(erne), i øvrigt er eller måtte blive SPARBANK skyldig.

…

For pantsætningen gælder i øvrigt nedenstående vilkår:

…

SPARBANK har ingen pligt til forlods at søge dækning i det stillede pant, ligesom SPARBANK har valgfrihed med hensyn til anvendelsen i forhold til debitors samlede engagement.

…

Jeg er bekendt med og har modtaget kopi af låneaftale/kreditaftale, kopi af kreditoplysninger (såfremt disse kræves i henhold til kreditaftaleloven), samt genpart af dette dokument, hvis beskrivelse jeg accepterer. Endvidere er jeg bekendt med og har modtaget "SPARBANKs almindelige forretningsbetingelser", og "SPARBANKs almindelige bestemmelser for lån og kreditter", som jeg accepterer som en del af dokumentets vilkår.

…"

Af bankens "Almindelige forretningsbetingelser samt særlige bestemmelser for lån og kreditter - forbrugere", som banken har fremlagt under sagens forberedelse, fremgår:

"…

2. SPARBANKs rettigheder over det pantsatte

…

SPARBANK har ingen pligt til forlods at søge dækning i det samlede pant, ligesom SPARBANK har valgfrihed med hensyn til anvendelsen i forhold til dit samlede engagement.

…"

Den 23. november 2010 fik V en kredit på 900.000 kr., hvilket var en ændring af en bestående kredit med konto nr. -710. K og M tiltrådte kassekreditkontrakten som håndpantsættere med henvisning til håndpantsætningserklæringen af 13. juli 2007.

Samme dag fik K og M en kredit på 300.000 kr., hvilket var en ændring af den bestående kredit nr. -177. Af en engagementsoversigt benævnes kontoen en "boligkredit".

Samme dag fik K og M desuden en kredit på 59.000 kr. med konto nr. -896 og en kredit på 125.000 kr. (inklusiv en midlertidig trækningsret på 75.000 kr.) med konto nr. -702.

Den 20. marts 2011 underskrev K og M følgende "Transport i købesum":

"…

Til sikkerhed for enhver forpligtelse som … [M og K og V] nu har eller senere måtte få overfor SPARBANK A/S, herunder enhver af bankens filialer, giver underskrevne herved banken transport i mit/vort tilgodehavende hos

… [køberne af K og M’s ejendom]

der iht. købsaftale af 28.02.2011 har købt ejendommen … med overtagelse pr. 01.04.2011.

Tilgodehavendet forfalder og kan opgøres som angivet i købsaftalen således:

Udbetaling kr. 80.000,00

Restkøbesum kr. 2.645.000,00

med fradrag af alle omkostninger til handlens gennemførelse, herunder salær …, indfrielse af lån, … mv.

Bankens transport omfatter endvidere garanti for restkøbesum og indestående på deponeringskonto samt et evt. positivt provenu i sælgers favør iht. refusionsopgørelsen.

Som følge af nærværende transport er banken eneberettiget til at modtage og kvittere for nævnte tilgodehavende, …

…"

Af bankens brev af 15. juni 2011 til klageren K fremgår:

"…

Som vi tidligere har oplyst, har vi nu fordelt provenuet fra salg af Jeres fælles ejendom.

Provenuet er fordelt således:

Resterende træk på boligkreditten [nr. -177] er herefter kr. 252.029,99. I bedes kontakte mig senest 1.7.11 for at indgå en afviklingsaftale af denne.

…"

Ved breve af 6. oktober 2011 opsagde banken på grund af misligholdelse parrets forskellige konti til fuld indfrielse inden for 10 dage. Gælden til banken udgjorde ca. 275.000 kr. plus renter.

I marts 2012 stævnede banken parret til at betale ca. 288.000 kr. med tillæg af renter til betaling sker.

Banken har oplyst, at M og K ved en udeblivelsesdom af 1. maj 2012 blev dømt til solidarisk at betale den resterende fælles gæld til banken.

Af et brev af 24. maj 2012 fra klagerens advokat til Pengeinstitutankenævnet fremgår, at retten har genoptaget retssagen mellem banken og klageren.

Den 20. juni 2012 hævede retten sagen mod klageren og sendte sagen til behandling ved Ankenævnet på baggrund af en anmodning herom fra klagerens advokat (jf. rets­plejelovens § 361, stk. 1).

Parternes påstande

Den 16. april 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparbank skal dække den fælles gæld med provenuet fra salget af den fælles ejendom.

Sparbank har principalt nedlagt påstand om frifindelse. "Subsidiært frifindelse mod korrektion af provenufordelingen, således at der af provenuet fra salg af den fælles ejendom anvendes kr. 750.000 til indfrielse af kredit … [virksomhed V’s] og kr. 58.405,61 til nedbringelse af boligkredit (fælles)."

Parternes argumenter

Klageren har bl.a. anført, at banken har anvendt størstedelen af provenuet fra salget af ejendommen til at indfri M’s erhvervsmæssige gæld.

Der blev således ikke fuld dækning til indfrielse af boligkreditten, som både hun og M hæfter for.

Hun underskrev transporterklæringen uden nogen form for rådgivning fra bankens side.

Bankens medarbejder havde blot bedt M om at tage dokumentet med hjem til underskrift. Hun underskrev med en bemærkning fra M om, at det var "standard".

Hun har alene håndpantsat de to ejerpantebreve på 300.000 kr. og 450.000 kr. i forbindelse med oprettelse af erhvervskreditten på 900.000 kr. Hun har ikke påtaget sig nogen kautionsforpligtelse.

Hun har på intet tidspunkt diskuteret fordeling af købesummen på de enkelte gældsposter med banken.

Banken har ikke ret til at foretage fordelingen som sket uden aftale med hende.

Banken skal alene holde sig til pantets værdi.

Den fælles gæld skal indfries forud for gæld, som alene M hæfter for.

Sparbank har til støtte for den nedlagte påstand bl.a. anført, at banken i medfør af såvel håndpantsætningserklæringens formulering, som den tilsvarende formulering i bankens almindelige betingelser, er berettiget til at vælge, hvilke gældsposter, provenuet skal anvendes til nedbringelse af. Dette følger også af tidligere praksis fra Ankenævnet (jf. afgørelse nr. 89/2011).

Det gøres endvidere gældende, at dette omfatter hele provenuet, da banken havde sikkerhed dels i form af de to ejerpantebreve og dels i form af transport i provenuet.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at - såfremt nævnet
finder, at banken ikke på baggrund af transporterklæringen kan anvende provenuet til nedbringelse efter eget valg - vil dette alene have betydning for kr. 10.000, som er forskellen mellem ejerpantebrevenes pålydende og det beløb, der er anvendt til nedbringelse af gæld vedrørende M’s virksomhed.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet bemærker, at klageren K i november 2007 underskrev en pantsætningserklæring vedrørende de to ejerpantebreve i den fælles ejendom.

Ankenævnet bemærker videre, at K’s pantsætning af ejerpantebrevene til sikkerhed for V’s engagement er en tredjemandspantsætning.

Af bankens "Almindelige forretningsbetingelser samt særlige bestemmelser for lån og kreditter - forbrugere" fremgår, at "SPARBANK har valgfrihed med hensyn til anvendelsen [af et pant] i forhold til dit samlede engagement."

Ankenævnet finder, at denne formulering kan forstås som valgfrihed inden for den enkelte debitors engagement.

Ankenævnet bemærker, at klageren som udgangspunkt må antages at ville forvente, at hendes sikkerhedsstillelse primært sikrede hendes egen gældsforpligtelse overfor banken.

Banken har anført, at banken i medfør af formuleringen af håndpantsætningserklæringen og de almindelige forretningsbetingelser er berettiget til at vælge hvilke gældsposter, provenuet skal anvendes til nedbringelse af.

Ankenævnet bemærker, at der i henholdsvis kassekreditkontrakterne, håndpantsætningserklæringen og de almindelige forretningsbetingelser er forskellige formuleringer med hensyn til bankens valgfrihed, håndpantets eventuelle sekundære hæftelse samt skiftende formuleringer i dokumenterne af henholdsvis "debitor" og "debitorerne".

Henset til ovenstående finder Ankenævnet, at banken som den professionelle part og aftalekoncipist må bære risikoen for, at klageren berettiget kan have været i tvivl om bankens tiltænkte aftalegrundlag.

Klageren underskrev i marts 2011 en transporterklæring vedrørende K og M’s tilgodehavende ved salget af den fælles ejendom.

Ankenævnet finder ikke, at indholdet af erklæringen angiver nogen valgfrihed for banken med hensyn til anvendelsen af provenuet.

Ankenævnet finder på baggrund af ovenstående, at klageren berettiget kunne forvente, at provenuet fra salget af den fælles ejendom forlods blev anvendt til nedbringelse K og M’s fælles gæld.

Ankenævnet finder på baggrund af ovenstående, at klageren skal gives medhold som nedenfor bestemt.

Ankenævnets afgørelse

Sparbank skal inden 30 dage korrigere klagerens gældsforpligtelse over for banken således, at hun stilles som om, at banken ved provenufordelingen havde indfriet fælles gæld forud for gæld, som klageren ikke hæftede for.

Klageren får klagegebyret tilbage.