Visa-dankort, begrænsninger i hæveretten.
| Sagsnummer: | 394 /1990 |
| Dato: | 05-04-1991 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Niels Busk, Kirsten Nielsen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Lov om betalingskort af 6. juni 1984 - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Visa-dankort, begrænsninger i hæveretten. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Klagerne var i perioden 9. - 30. juli 1990 på sommerferie i Budapest, Wien og Norditalien. Forinden afrejsen havde klagerne hver overført 15.000 kr. fra deres aktionærkonti hos indklagede til deres respektive konti med tilknyttede Visa/Dankort.
Under ferien forsøgte klagerne gentagne gange forgæves at hæve beløb ved hjælp af hver deres Visakort i pengeinstitutter i Norditalien samt i et vekslingskontor i Wien.
Den 19. juli 1990 fik den ene af klagerne overført 10.000 kr. fra indklagedes St. Kongensgade afdeling til et pengeinstitut i Norditalien mod betaling af et gebyr på i alt 513 kr.
Efter at have brevvekslet med indklagede om godtgørelse af erstatning for ødelagt ferie har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal godtgøre klagerne 21.274,15 kr. Beløbet angår erstatning for ødelagt ferie 20.000 kr. betaling af lejet bil 628 kr., gebyr for overførsel af beløb fra indklagedes St. Kongensgade afdeling 513 kr. samt tabt rente 133,15 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klagerne anført, at den ene klager den 13. juli 1990 i en bank på Westbahnhof i Wien anmodede om udbetaling af et beløb svarende til 2.000 Dkr. på sit Visakort. Efter at banken telefonisk havde kontaktet Visa, fik denne klager udbetalt et maksimumbeløb på 2.000 schilling svarende til ca. 1.000 kr.
Den 18. juli 1990 anmodede den anden klager en bank i Italien om udbetaling af maksimumbeløbet efter de lokale forhold. Efter at banken telefonisk havde kontaktet Visa i Milano, fik klageren udbetalt 300.000 Lire svarende til ca. 1.550 Dkr.
Den 19. juli 1990 henvendte begge klagere sig i to banker i Vicenza i Norditalien og anmodede om at få udbetalt et beløb på deres Visakort, men fik i den forbindelse i begge banker oplyst, at deres konti var spærret. Efter at have ventet 6 timer lykkedes det den ene klager at få overført et kontant beløb direkte fra indklagedes afdeling til banken i Vicenza. Forinden havde den ene klager anmodet bankfunktionæren om at ringe til Visa i Milano og undersøge, om kontiene var genåbnet. I den anledning fik funktionæren oplyst, at begge konti stadig var spærret, uden at funktionæren samtidig havde nævnt størrelsen af det beløb, der ønskedes hævet.
Klagerne finder, at indklagedes information i forbindelse med udstedelse med Visahævekortene har været vildledende, idet det har vist sig, at det rent faktisk ikke var muligt at hæve 2.000 kr. på kortene, ligesom det opkrævede gebyr i forbindelse med hævningerne er større end anført af indklagede. Klagerne overførte hver 15.000 kr. til deres respektive konti tilknyttet Visakort den 6. juni 1990. Beløbene overførtes fra klagernes fælles aktionærkonto og har stået på de til Visakortene knyttede konti, uden at klagerne har været i stand til at hæve penge via Visakort. Klagerne har herved lidt et rentetab på 133,15 kr., der skyldes differencen mellem rentesatsen på aktionærkontoen og indlånskontoen med tilknyttet Visakort. Beløbet er beregnet af indklagede. Klagerne lejede endvidere den 19. juli 1990 en bil, som ikke kunne benyttes, hvorved klagerne har lidt et tab på 120.400 Lire svarende til 628 Dkr. Derudover har klagerne betalt gebyr på i alt 513 kr. for overførsel af et beløb fra indklagedes afdeling til banken i Vicenza. Klagerne kræver foruden dækning for de nævnte udgifter erstatning for ødelagt ferie. Klagerne har tidligere under brevveksling med indklagede fastsat denne erstatning til 4.000 kr., hvilket klagerne ved indgivelse af klagen for Ankenævnet har ændret til 20.000 kr.
Indklagede har anført, at det fra PBS er oplyst, at der henholdsvis den 13. juli og 18. juli er givet tilladelse til udbetaling på klagernes konti ved forespørgsel fra Visa. For så vidt angår de resterende forespørgsler har disse vedrørt beløb, der overskrider maksimum, hvorfor betalingsanmodningen er afvist. For så vidt angår den ene af de betalingsanmodninger, der er accepteret af Visa, er udbetaling ikke sket til klageren, idet klageren den dag havde glemt sit pas. PBS har endvidere oplyst, at kortene ikke har været spærret. Udbetalingerne er således afvist i situationer, hvor det forespurgte beløb oversteg det maksimale beløb, der tillades udbetalt pr. dag, og klagerne har været gjort bekendt med, at der ifølge reglerne for brug af kortet maksimalt kunne hæves 2.000 kr. pr. dag.
Ankenævnets bemærkninger:
Det må lægges til grund, at klagerne uforskyldt har haft vanskeligheder ved at benytte deres Visa/Dankort ved hævninger i bl.a. Italien og i denne forbindelse har lidt et vist tab. Indklagede findes herefter at burde godtgøre klageren et beløb som kompensation for de vanskeligheder, tidsspilde m.v., som klagerne har haft. Dette beløb findes passede at kunne fastsættes til 4.000 kr.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger betale klagerne 4.000 kr. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.