Afgørelse

Alskyldserklæring. Frigivelse af håndpantsat ejerpantebrev.

Medhold klager


Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmålet om, i hvilket omfang klageren havde stillet sikkerhed for sin søns engagement med indklagede.

Sagens omstændigheder.

I foråret 1998 overførte klagerens søn, S, sit engagement med henholdsvis pengeinstitut A og pengeinstitut B til indklagede.

Engagementet i pengeinstitut A vedrørte S' personligt ejede virksomhed og bestod af en erhvervskredit udnyttet med 105.425 kr., et erhvervslån med restgæld på 1.823 kr. og et billån (erhverv) med restgæld på 42.258 kr., i alt 149.506 kr. Til A var der håndpantsat et løsøreejerpantebrev på 55.000 kr. med pant i virksomhedens bil og et ejerpantebrev på 110.000 kr. med pant i klagerens ejendom.

I pengeinstitut B var S privatkunde med et engagement bestående af et boliglån med restgæld på 174.335 kr. samt en grundkonto med kredit. Klageren havde til B håndpantsat et ejerpantebrev på 85.000 kr. i sin ejendom til sikkerhed for boliglånet og kautioneret for dette.

Den 23. april 1998 blev der hos indklagede oprettet en kassekredit på 150.000 kr. med virksomheden v/S som kontohaver. Ved særskilt håndpantsætningserklæring gav klageren indklagede håndpant i ejerpantebrevet på 110.000 kr. i klagerens ejendom "til sikkerhed for opfyldelse af enhver forpligtelse, som [virksomheden v/S] enkeltvis og/eller in solidum nu har eller senere måtte få over for [indklagede]".

Endvidere blev der oprettet et lån på 185.000 kr. med S som debitor. Klageren påtog sig kaution for lånet og underskrev en yderligere særskilt håndpantsætningserklæring, hvorefter han håndpantsatte ejerpantebrevet på 85.000 kr. i sin ejendom "til sikkerhed for opfyldelse af enhver forpligtelse, som [S] enkeltvis og/eller in solidum nu har eller senere måtte få over for [indklagede]".

I juni 2000 rettede indklagede henvendelse til klageren om engagementet, som blev opsagt på grund af misligholdelse.

Ved skrivelse af 30. oktober 2000 opgjorde indklagede engagementet til 299.564,94 kr., fordelt med 168.395 kr. på kassekreditten og 131.169,94 kr. på boliglånet.

Klageren, der var af den opfattelse, at sikkerhedsstillelsen for den erhvervsmæssige gæld var begrænset til hovedstolen på ejerpantebrevet på 110.000 kr., betalte det krævede beløb på 299.564,94 kr. under protest og med forbehold om tilbagesøgning.

Parternes påstande.

Den 4. december 2000 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale 58.395 kr. af de 299.564,94 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han gik ud fra, at der alene var tale om skift af pengeinstitut. Det var ikke var på tale, at sikkerhedsstillelsen for erhvervsengagementet skulle udvides.

Der blev oprettet særskilte håndpantsætningserklæringer vedrørende henholdsvis S og virksomheden v/S, og han kunne derfor naturligt gå ud fra, at sikkerhedsstillelsen for det erhvervsmæssige engagement uændret udgjorde 110.000 kr. Såfremt det var meningen, at kautionen og ejerpantebrevet på 85.000 kr. tillige skulle dække den erhvervsmæssige kredit, var det overflødigt at oprette en særskilt håndpantsætningserklæring vedrørende virksomheden v/S.

Indklagede burde i hvert fald tydeligt have gjort opmærksom på, at sikkerhedsstillelsen blev udvidet.

Han er født i 1914, og indklagede burde bl.a. henset til hans alder udtrykkeligt have gjort opmærksom på, hvad der blev stillet sikkerhed for, jf. også Forbrugerombudsmandens retningslinier om etik i pengeinstitutterne rådgivning, pkt. 2 og 3.

Indklagede har anført, at S hæftede personligt i begge skyldforhold, idet virksomheden blev drevet af S i personligt regi.

Da S i 1998 valgte at benytte kun ét pengeinstitut, medfulgte de sikkerheder, der allerede var etableret i de "gamle" pengeinstitutter. Der skete således ikke nogen udvidelse af sikkerhederne eller nogen ændring i klagerens risiko i forbindelse med engagementet.

I de lånedokumenter, som var udfærdiget i de "gamle" pengeinstitutter, var det aftalt, at pant og kaution dækkede ethvert mellemværende med pengeinstituttet.

Det forhold, at der er oprettet flere lånedokumenter, hvoraf det ene fremstår som et erhvervsforhold, medfører ikke, at indfrielseskravene i tilfælde af misligholdelse er anderledes, idet sikkerhederne er stillet for ethvert mellemværende, som indklagede måtte få over for S.

Under mødet, hvor klageren underskrev dokumenterne, blev det klart oplyst, at sikkerhederne blev stillet for ethvert mellemværende. Klageren var trods sin høje alder fuldstændig åndsfrisk og havde fuld forståelse for og indsigt i de indgåede aftaler, herunder at sikkerheden dækkede ethvert mellemværende. Dokumenterne blev gennemgået af afdelingens filialchef, som også senere pr. telefon talte med klageren om sagen.

An­ke­næv­nets bemærkninger og konklusion.

Ved overførslen af engagementerne med henholdsvis A og B til indklagede blev der ikke indrømmet S eller dennes virksomhed yderligere kredit, og det må på grundlag af de oprettede dokumenter og parternes oplysninger lægges til grund, at det ikke var tilsigtet, at der skulle ske en forøgelse af den sikkerhed, som klageren havde stillet.

Det forhold, at sikkerheden reelt blev forøget alene som følge af sammenlægningen af engagementerne i to pengeinstitutter til ét engagement hos indklagede finder Ankenævnet ikke, at indklagede gøre gældende over for klageren. Indklagede bør derfor anerkende, at sikkerheden for virksomhedens kassekredit alene udgør 110.000 kr.

Som følge heraf

Indklagede skal inden fire uger til klageren betale 58.395 kr. med tillæg af renter efter renteloven fra den 4. december 2000.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.