Modregning, plankonto, lønkonto, børnetilskud.
| Sagsnummer: | 158/1990 |
| Dato: | 27-08-1990 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Hans Rex Christensen, Kirsten Nielsen, Lars Pedersen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Modregning - budgetkonto
|
| Ledetekst: | Modregning, plankonto, lønkonto, børnetilskud. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I januar 1987 døde klagerens samlever, med hvem klageren havde to fælles børn. Efter samleverens død blev der med boet, skifteretten og indklagede forhandlet om klagerens mulighed for at overtage en villa, som klageren og afdøde ejede i fællesskab. Forhandlingerne om klagerens overtagelse af ejendommen afsluttedes med et negativt resultat i 1989.
Indklagede havde i den fælles ejendom to pantebreve, på hvilke klageren var medunderskriver.
Den 23. januar 1990 indbetalte klageren 6.514 kr. på sin lønkonto hos indklagede. Indbetalingen skete ved indsættelse af en check, som klageren havde modtaget fra Hørsholm Kommune dækkende børnetilskud. Den 24. januar 1990 overførtes løn til kontoen, hvorefter kontoens saldo var 19.141,87 kr. Den 24. - 26. januar 1990 hævede klageren i alt 7.596 kr. på kontoen. Den 30. januar 1990 overførtes fra lønkontoen 4.000 kr. til klagerens plankonto, hvorefter lønkontoens saldo var 7.845,87 kr.
Ved skrivelse af 30. januar 1990 til klageren meddelte indklagede, at man så sig nødsaget til at modregne ialt 11.000 kr. på klagerens indlånskonti med henholdsvis 7.200 kr. på lønkontoen og 3.800 kr. på plankontoen. På de to konti indestod herefter henholdsvis 645,87 kr. og 49,32 kr. Det modregnede beløb blev afskrevet på gælden i henhold til pantebrevene, på hvilke der ikke var betalt ydelser siden samleverens død.
Fra budgetkontoen betaltes via automatiske betalinger efterfølgende i tiden indtil 8. februar ialt 4.572,76 kr. dækkende beløb til vægtafgift, naturgas, benzinkort samt et kreditselskab.
Efter at have brevvekslet med indklagede har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes attilbageføre den foretagne modregning på 11.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagedes handlemåde må betragtes som værende i strid med god pengeinstitutskik. De på kontiene indestående beløb var øremærkede overfor indklagede på en sådan måde, at indklagede ikke kan foretage modregning. Indeståendet på plankontoen var således øremærket til betaling af løbende udgifter. For så vidt angår modregningen i lønkontoen har klageren navnlig henvist til, at afdelingen var fuldt ud bekendt med, at der hvert kvartal blev indsat børnepenge på klagerens konto. Det måtte stå klart for indklagede, at det beløb, der henstod på lønkontoen på modregningstidspunktet, i det væsentligste var børnetilskud. Ved indklagedes modregning blev der endvidere ikke efterladt klageren et tilstrækkeligt beløb til leveomkostninger, og klageren har således fået udbetalt overlevelseshjælp med 1.470 kr. fra socialforvaltningen.
Indklagede har anført, at den foretagne modregning netto alene udgør 6.427,24 kr., eftersom der efterfølgende fra plankontoen foretoges automatiske betalinger på 4.572,76 kr., hvorved budgetkontoen kom i overtræk med 4.523,44 kr. Indklagede havde ikke mulighed for at se, at det indbetalte beløb på 6.514 kr. var børnetilskud, og beløbet var således ikke øremærket. En forudsætning for overhovedet at anerkende øremærkningssynspunktet må være, at øremærkningen entydigt kan konstateres af trediemand, hvilket ikke er tilfældet i den foreliggende sag. Ved indbetalingen af beløbet blev det ikke tilkendegivet over for afdelingen, at beløbet udgjorde børnetilskud. Indbetalingen fremstod således som en helt ordinær indsættelse af en check. Hertil kommer, at efter at løn og børnebidrag var indbetalt, blev der efterfølgende hævet ialt 7.596 kr. i flere omgange. Efter sådanne hævninger er det under ingen omstændigheder muligt at specificere, hvorfra det tilbageværende indestående beløb stammer.
Indklagede gør endvidere gældende, at klageren efter modregningen havde tilstrækkelige midler til erhvervelse af de daglige fornødenheder til næste lønudbetaling og har i denne forbindelse henvist til, at klageren umiddelbart forud for modregningen hævede ca. 7.500 kr., og at de betalinger, der gennemførtes fra klagerens budgetkonto, var betaling af dagligdags fornødenheder.
Endelig må der ved bedømmelse af den foretagne modregning lægges vægt på, at klageren og dødsboet i mere end 3 år har undladt at betale ydelser til indklagede, men har betalt foranstående realkreditlån.
Ankenævnets bemærkninger:
Da indklagede uanset modregningen i 3.800 kr. af indeståendet på plankontoen fra kontoen har betalt de regninger, der forfaldt i begyndelsen af februar 1990, findes der ikke at være tilstrækkeligt grundlag for at tage klagerens påstand om tilbageførsel af det i plankontoen modregnede beløb til følge.
Efter at checken på 6.514 kr. vedrørende børnetilskud var blevet indsat på klagerens lønkonto, hævede klageren samme dag og de følgende dage samlet et større beløb på kontoen. Det kan derfor ikke fastslås, at det indsatte børnetilskudsbeløb helt eller delvis var i behold, da indklagede foretog modregning i 7.200 kr. af indeståendet på lønkontoen, og ingen del af modregningen kan derfor tilsidesættes med henvisning hertil.
Uanset at der kort tid før den foretagne modregning var hævet et større beløb på lønkontoen, findes indklagede ikke at have sikret sig, at der fortsat indestod tilstrækkelige midler til dækning af leveomkostningerne for klageren og dennes børn frem til næste lønudbetaling, jf. princippet i retsplejelovens § 509. Af det modregnede beløb findes indklagede herefter skønsmæssigt at burde tilbageføre 3.000 kr. til lønkontoen.
Som følge af det anførte