Afgørelse

Spørgsmål om tegning af garantikapital var aftalt samt indsigelse om mangelfuld rådgivning.

Indledning.

Denne sag vedrører, om tegning af garantikapital var aftalt, samt klagernes indsigelse om mangelfuld rådgivning.

Sagens omstændigheder.

Klagerne i denne sag er ægteparret M og H, der er født i henholdsvis 1920 og 1922. I 1988 og 1998 tegnede henholdsvis M og H garantikapital for 1.000 kr. i Løkken Sparekasse. Klagerne fik hver et garantibevis for deres indskud.

Indskuddene indestod på garantikapitalkonti (kontonummer -419 (M) og -350 (H)). De årligt tilskrevne renter på garantikapitalkontiene blev overført til separate garantkonti (kontonummer -109 (M) og -096 (H)).

Den 31. december 2000 blev der indsat 3.000 kr. på M’s garantikapitalkonto.

Den 23. oktober 2006 blev der overført 175.000 kr. fra M’s garantkonto (-109) til M’s garantikapitalkonto (-419).

Den 9. marts 2007 blev der overført 78.000 kr. fra M’s garantikapitalkonto (-419) til H’s garantikapitalkonto (-350).

Der indestod herefter 100.000 kr. på M’s garantikapitalkonto (-419) og 79.000 kr. på H’s garantikapitalkonto (-350). Indeståenderne fremgår af bl.a. to engagementsoversigter, der blev udskrevet af sparekassen den 30. april 2008.

Den 3. november 2008 lukkede sparekassen for udbetaling af garantikapital.

Den 11. februar 2009 meddelte Løkken Sparekasse Finanstilsynet, at sparekassen ikke opfyldte solvenskravet i lov om finansiel virksomhed § 124.

Den 16. marts 2009 indgav klagerne en klage over Løkken Sparekasse til Ankenævnet. Det var klagernes opfattelse, at deres garantikapital i sparekassen ikke oversteg 1.000 kr. for hver, og at de øvrige indskud på garantikapitalkontiene måtte bero på en fejl.

Den 25. marts 2009 blev sparekassens aktiver og passiver overdraget til Løkken Sparebank A/S, som er et datterselskab af Finansiel Stabilitet A/S, og som har til formål at afvikle sparekassens aktiviteter. Garantikapitalen, som på overdragelsestidspunktet udgjorde 170 mio. kr., forblev i Løkken Sparekasse.

Den 26. marts 2009 blev Løkken Sparekasses tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed inddraget af Finanstilsynet. Sparekassen blev efterfølgende omdannet til en forening, LS Løkken.

Løkken Sparebank har under sagen fremlagt diverse bilag, herunder blandt andet brochurer og andet informationsmateriale om garantikapital i Løkken Sparekasse samt materiale vedrørende valget i 2008 til sparekassens repræsentantskab.

Løkken Sparebank har endvidere oplyst, at garantbeviserne i sparekassen efter en vedtægtsændring i 2000 blev afløst af kvitteringer, som blev udstedt hver gang en kunde tegnede garantikapital, herunder i forbindelse med forhøjelse af garantikapitalen. Banken har til eksempel fremlagt en kvittering for tegning af garantikapital og en kvittering for en forhøjelse af et eksisterende garantindskud. Af kvitteringerne fremgår bl.a.:

"…

Garantindskud

garantikapital

Kontonummer […]

…

Kvittering for indbetalt garantikapital kr. […]

Ovennævnte er indtrådt som garant i Løkken Sparekasse i henhold til Løkken Sparekasses til enhver tid gældende vedtægter.

Garantikapitalen hæfter for sparekassens forpligtelser.

Beløbet forrentes i henhold til vedtægterne. Tilskrevne renter overføres til afregningskontoen pr. 31. december.

…

Indbetalt garantikapital kan ikke kræves indløst, men udbetales alene efter anmodning, såfremt Løkken Sparekasse samtykker. Ingen garant er forpligtet til at lade sin garantikapital indløse.

Stemmeberettiget ved valg til repræsentantskabet er de myndige garanter, hvis garantikapital er noteret på navn i Løkken Sparekasse senest 4 uger før valget finder sted. Hver garant har 1 stemme for hver DKK 1.000,00 indbetalt garantikapital, dog højest 20 stemmer.

…

Nærværende kvittering tjener ikke som bevis for den på ovennævnte garantkonto indestående garantikapital.

…"

I to andre kvitteringer, der er fremlagt under sagen, er "garantkonto" i sidste linje erstattet af "garantikapitalkonto".

Klagerne har anført, at de ikke har modtaget nogen kvittering for forhøjelse af deres garantikapital på 1.000 kr. for hver. I 2005 tegnede deres søn og svigerdatter garantikapital og modtog hver en kvittering herfor. Der blev ikke udstedt kvittering i forbindelse med, at sønnen og svigerdatteren i 2007 og 2008 forhøjede deres garantikapital.

Klagerne har fremlagt et brev af 8. april 2010 fra bestyrelsen i foreningen Garantloekken. På baggrund af resultatet af en medlemsundersøgelse er det foreningens opfattelse, at det ikke – som anført af Løkken Sparebank – var fast praksis i sparekassen at udstede kvittering for tegning af garantikapital, herunder ved forhøjelse af garantikapital.

Klagerne har endvidere fremlagt en e-mail-korrespondance mellem sparekassen og deres søn i perioden 3.-10. marts 2009. Under korrespondancen, der vedrører klagernes garantikapital, sendte sparekassen et eksempel på en kvittering for tegning af garantikapital. Ifølge oplysningerne i den tilhørende e-mail blev en sådan kvittering udleveret "første gang en kunde indbetaler garantikapital".

Finanstilsynet har den 25. marts 2009 afgivet rapport om undersøgelse af Løkken Sparekasse. Undersøgelsen omfatter sparekassens rådgivning i forbindelse med salg af garantbeviser, markedsføring af garantbeviser og medarbejdernes indflydelse på kunders placering af indskud på garantikapitalkonti. Af rapporten, som er offentliggjort, fremgår bl.a., at markedsføringsmaterialet har ensidigt fokus på den høje forrentning, men ikke informerer om konsekvensen af, at garantindskud ikke er dækket af indskydergarantiordningen eller statsgarantiordningen, at der ikke var udarbejdet interne forretningsgange eller instrukser til brug for generel rådgivning og salg af garantbeviser til kunder, at der ikke var udarbejdet forretningsgange til at sikre overholdelsen af god skik, at der i rådgivningen ikke var særligt fokus på risikoen for at tabe garantikapitalen, da denne risiko blev betragtet som hypotetisk, at der ikke blev rådgivet særligt omkring betingelserne for at opsige garantikapitalen, at der ikke systematisk blev foretaget vurderinger af, om det ville være hensigtsmæssigt for kunden at indskyde garantikapital, at sparekassen ikke har udarbejdet skriftlige aftaler i forbindelse med salg af garantikapital og således ingen dokumentation har for den ydede rådgivning, samt at Løkken Sparekasse ikke har overholdt § 6 i god skik bekendtgørelsen, idet sparekassen har undladt at indgå skriftlige aftaler om forhøjelse af garantikapital, hvori kundens væsentlige rettigheder og pligter er angivet, og hvor forudsætningerne for den ydede rådgivning er nedfældet.

Løkken Sparebank har på baggrund af en generel forespørgsel fra Ankenævnet anført, at Løkken Sparebank ikke har været involveret i drøftelserne med Finanstilsynet i forbindelse med Finanstilsynets rapport af 25. marts 2009 og således ikke til fulde er bekendt med Finanstilsynets grundlag for de i rapporten anførte bemærkninger og konklusioner.

Løkken Sparebank har videre anført, at Ankenævnet bør træffe sin afgørelse på baggrund af den umiddelbare bevisførelse, der finder sted i kraft af parternes indlæg og dokumentation vedrørende de faktiske omstændigheder i den konkrete sag. Rapporten kan ikke betragtes som dokumentation for Løkken Sparekasses rådgivning og håndtering af kunders tegning af garantikapital i de konkrete sager.

Parternes påstande.

Ankenævnet har forstået klagernes påstand således, at Løkken Sparebank skal betale 177.000 kr.

Løkken Sparebank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at det var deres klare opfattelse, at de alene havde tegnet garantikapital for 1.000 kr. hver, jf. de fremlagte garantibeviser. Garantikapitalen blev tegnet med henblik på at opfylde betingelsen for at placere deres øvrige opsparing til forhøjet rente på garantkonti.

Det må påhvile sparekassen at bevise sin påstand om, at der – udover de 2 x 1.000 kr. – blev indgået aftale om tegning af garantikapital og udstedt en kvittering, hvor tegningen blev bekræftet. Det af Løkken Sparebank anførte om sparekassens procedurer stemmer ikke med sagens øvrige oplysninger.

Baggrunden for overførslen i 2007 var et ønske om, at de begge havde midler at dis­ponere over i tilfælde af den andens død. Sparekassen, der kendte begrundelsen for overførslen, burde have indset, at placeringen på garantikapitalkontoen, hvorpå der var 3 måneders opsigelse, ikke var egnet til formålet.

Sparekassens rådgivning var også mangelfuld i 2008, hvor de på grund af rygter direkte spurgte, om deres penge var sikret. De fremlagte engagementsoversigter af 30. april 2008 blev udstedt i forbindelse med en sådan forespørgsel.

Hvis sparekassen havde ydet fyldestgørende og korrekt rådgivning, ville tabet have været undgået.

De reagerede ikke på årsopgørelserne eller engagementsoversigten, fordi de troede, at pengene var placeret, som de ønskede. De hæftede sig ikke ved kontobetegnelserne garantikapitalkonto og garantkonto, som let kunne forveksles, hvilket sparekassen tilsyneladende også selv gjorde, jf. de fremlagte kvitteringer.

De hæftede sig ikke ved diverse garantmateriale, som de fik tilsendt, idet de havde været garanter i mange år.

Løkken Sparebank har bl.a. anført, at garantikapitalen blev tegnet efter udtrykkelig aftale med klagerne.

Det må formodes, at der i overensstemmelse med sparekassens praksis blev udstedt kvitteringer for klagernes forhøjelser af garantikapital. Sparekassen tog ikke konsekvent kopi af udstedte kvitteringer, og man kan derfor ikke fremlægge kopi af de konkrete kvitteringer.

I forbindelse med overførslerne blev der også udstedt overførselskvitteringer.

Den ansvarlige medarbejder i sparekassen har orienteret klagerne om garantikapitalens særlige karakter af ansvarlig kapital i forbindelse med hver tegning af garantikapital.

Brevet af 8. april 2010 fra foreningen Garantloekken kan ikke tillægges betydning for nærværende sag. Foreningen har en særlig interesse i resultatet af den nævnte medlemsundersøgelse, som ikke er gennemført på et objektivt og neutralt grundlag.

Vilkårene for indskud af garantikapital fremgik af sparekassens informationsmateriale, herunder at garantikapitalen hæfter for sparekassens forpligtelser og ikke er dækket af Indskydergarantifonden.

Klagerne blev hvert år indkaldt til garantmøde i sparekassen. Indkaldelse skete ved personlig skriftlig invitation. Som garanter fik klagerne endvidere hvert kvartal tilsendt sparekassens nyhedsmagasin GarantNyt. Af klagernes årsopgørelser fremgik garantindskuddene som "Garantikapital", hvilket er en traditionelt anvendt betegnelse for ansvarlig kapital i en sparekasse.

Det af klagerne anførte om deres forespørgsler 2008 bestrides. Det bestrides også, at klagerne informerede sparekassen om, at de midler, der blev anvendt til tegning af garantikapital, skulle anvendes til sikring af længstlevende.

I forbindelse med repræsentantskabsvalget i efteråret 2008 fik hver af klagerne tilsendt bl.a. en individuelt udformet stemmeseddel, hvor antallet af stemmer afhang af størrelsen af den tegnede garantikapital.

Klagerne undlod at reklamere og er allerede som følge heraf retligt forpligtet i forhold til den gennemførte tegning af garantikapital.

Rentesatsen på garantikapitalkonti var væsentlig højere end rentesatsen på sparekassens øvrige indlånskonti. Klagerne har derfor haft mulighed for at spekulere i at undlade at reklamere.

Sparekassen har ikke pådraget sig et erstatningsansvar i forhold til klagerne.

Et eventuelt erstatningskrav må nedsættes helt eller delvist på grund af klagernes egen skyld.

Der foreligger hverken kausalitet eller adækvans imellem det lidte tab og en eventuel ansvarspådragende adfærd.

Klagerne har udvist passivitet ved først at reagere i marts 2009 og er allerede af den grund afskåret fra at gøre indsigelse gældende i relation til et eventuelt erstatningsansvar.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klagernes garantikapital i alt 177.000 kr. i Løkken Sparekasse må antages at have fremgået af årsopgørelsen senest for året 2007.

Ankenævnet finder, at klagerne ved at undlade at reagere herpå stiltiende accepterede, at midlerne var placeret som garantikapital

Det bemærkes endvidere, at det forhold, at kontotyperne garantikapitalkonto og garantkonto let kan forveksles, hvilket understøttes af, at sparekassen i forbindelse med sin udstedelse af kvitteringer for garantikapital – muligvis ved en skrivefejl – selv har forvekslet kontotyperne, ikke i sig selv kan medføre, at der gives klagerne medhold.

Ankenævnet finder ikke, at klagerne i øvrigt har godtgjort omstændigheder, som kan medføre et erstatningsansvar.

Ankenævnet giver derfor ikke klagerne medhold.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.