Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse mod omkostninger, renter og registreringer i fobindelse med inkassosag.

Sagsnummer: 303 /2006
Dato: 22-06-2007
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Lotte Aakjær Jensen, Jørn Ravn, Ole Simonsen, Astrid Thomas
Klageemne: Inkasso - rykkergebyrer
Inkasso - inkassoomkostninger m.v.
Inkasso - rentens størrelse
Ledetekst: Indsigelse mod omkostninger, renter og registreringer i fobindelse med inkassosag.
Indklagede: Sydbank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelser imod omkostninger, renter og registreringer i forbindelse med indklagedes inkassosag mod ham.

Sagens omstændigheder.

Den 30. september 2005 fik klageren en konto i indklagedes Købmagergadeafdeling.

I oktober 2005 blev kontoen overtrukket med op til ca. 2.500 kr. I november 2005 blev overtrækket vedvarende og stigende til ca. 4.500 kr.

Ved skrivelse af 7. november 2005 meddelte klageren, at overtrækket skyldtes fejl i overførsler og indsættelser, og at han ikke ville anvende sit dankort, før overtrækket var udlignet.

Ved skrivelse af 13. december 2005 opsagde indklagede kontoen, hvorpå gælden var 4.506,23 kr. ekskl. renter, 18,75 % p.a. Sagen ville blive overdraget til indklagedes kreditkontor og retslig inkasso, hvis gælden ikke var betalt inden 10 dage, hvilket kunne medføre en registrering i RKI Kreditinformation.

Indklagede har anført, at klageren lovede bod og bedring, og at man derfor lod kontoforholdet fortsætte efter opsigelsen. Klageren har anført, at indklagede ikke på noget tidspunkt annullerede opsigelsen. Købmagergadeafdelingen truede med registrering i diverse registre, og han anså det derfor for en fordel, at kreditkontoret indtrådte som tredjepart i sagen. Herved kunne truslerne om registrering fjernes skriftligt, samtidig med at hovedstolen blev indbetalt. Dette synspunkt informerede han indklagede om flere gange, første gang i slutningen af 2005.

Ved skrivelse af 1. marts 2006 sendte klageren sit dankort til indklagede med anmodning om udstedelse af et nyt, idet han havde glemt sin pinkode. Ifølge skrivelsen var det i februar 2006 blevet aftalt, "at det indgåede kundeforhold, efter visse misforståelser, ville blive normaliseret, når lønninger, honorarer og rejseaktiviteter igen blev indsat på nævnte konto".

Ved skrivelser af henholdsvis 6. og 13. marts 2006 rykkede indklagede klageren for inddækning af overtrækket på kontoen, som var på knap 5.000 kr. Renten for overtrækket var på 18,75 % p.a. Ifølge rykkerskrivelsen af 13. marts 2006 ville klageren blive indberettet til pengeinstitutternes check- og kortmisbrugerregister, hvis gælden ikke blev betalt senest den 20. marts 2006.

Indklagede beregnede sig et rykkergebyr på 100 kr. for hver rykkerskrivelse.

Klageren har anført, at han i marts 2006 blev kontaktet telefonisk af Købmagergadeafdelingen, der fremkom med trusler om at "gøre livet helvedes hedt" og meddelte, at han ikke ville komme til at "dø i synden".

Ved skrivelse af 20. marts 2006 opsagde indklagede kontoen, hvorpå gælden var 5.163,83 kr. med forbehold for yderligere renter, 18,25 % p.a.

I begyndelsen af maj 2006 overgik sagen til inkasso ved advokat, som ved skrivelse af 10. maj 2006 opgjorde kravet til 6.402,14 kr., svarende til en hovedstol på 5.208,01 med tillæg af renter 14,25 % p.a. fra den 6. april 2006, 69,13 kr. og inkassoomkostninger på 1.125 kr.

Den 7. juli 2006 gjorde klageren indsigelse imod et betalingspåkrav, som indklagede havde indgivet til retten i Gentofte. Sagen overgik herefter til behandling i civilretten.

Ved et forberedende møde, jf. retsplejelovens § 355, den 1. november 2006 blev sagen afvist af retten i medfør af retsplejelovens § 360, stk. 1, idet indklagede ikke var repræsenteret.

Ved stævning indgivet til retten i Gentofte den 3. november 2006 påstod indklagede klageren dømt til at betale 5.208,01 kr. med tillæg af rente 14,25 % p.a. fra den 6. april 2006 og til betaling sker samt sagens omkostninger. Klageren gjorde indsigelse imod kravets størrelse og fremkom med en række indsigelser.

Den 21. december 2006 blev sagen af retten udsat på forelæggelse for Ankenævnet, jf. retsplejelovens § 361.

Af indklagedes almindelige forretningsbetingelser fremgår bl.a.:

"7. Overtræksrente, rykkergebyrer mv.

Hvis en konto, hvortil der ikke er aftalt kredit, overtrækkes eller udnyttes i strid med aftalen, opkræver banken en overtræksrente, der beregnes som den højeste udlånssats for udlån til private kunder med et tillæg.

Hvis udlån eller kreditter overtrækkes, kommer i restance eller udnyttes i strid med aftalen, opkræver banken en overtræksrente som et tillæg til den aftalte rente.

Banken opkræver gebyr for ekstraordinære ekspeditioner, der opstår som følge af overtræk og restance, f.eks. for at udsende rykkerbreve samt for at få dækket udgifter til inkasso og juridisk bistand.

Oplysning om overtræksrenten fås i banken. Rykkergebyret fremgår af bankens prisliste og af rykkerbrevet."

Parternes påstande.

Den 11. januar 2007 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal nedsætte sit rentekrav, refundere rykkergebyrerne på 2 x 100 kr., godtgøre ham omkostninger på 404 kr. samt informere om, hvad inkassoomkostningerne på 1.125 kr. dækker, og om sagen har medført eventuelle registreringer af ham.

Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at kontoen blev opsagt ved indklagedes skrivelse af 13. december 2005. Indklagede var herefter ikke berettiget til at beregne sig renter på grundlag af overtræksrentesatsen, der overstiger inkassorentesatsen. Indklagede bør derfor yde en rentekompensation.

Da kontoen var opsagt, og der verserede en inkassosag, var indklagede heller ikke berettiget til rykkergebyrerne på 2 x 100 kr., der blev opkrævet med en uges mellemrum.

Indklagede bør endvidere godtgøre ham hans egne omkostninger på i alt 404 kr. for retsmødet den 1. november 2006, hvor sagen blev afvist, fordi indklagede udeblev.

I starten af sagsforløbet fremkom indklagede med en række verbale trusler om registrering. Indklagede bør derfor oplyse, hvilke personlige registreringer sagen har medført.

Indklagede bør endvidere oplyse, hvorledes inkassoomkostningerne på 1.125 kr. er beregnet, og hvad de dækker i det videre sagsforløb. Ved skrivelser af henholdsvis 20. maj og 7. juni 2006 har han forgæves skriftligt anmodet indklagedes advokat om disse oplysninger.

Med baggrund i indklagedes trusler om registreringer og senere verbale udfald mod ham bør Ankenævnet behandle de etiske aspekter af sagen med hensyn til tiltaleform og trusler mv. over for kunder, som indklagede er uenig med.

Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en eventuel yderligere dokumentation for kravet mod klageren vil forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet.

Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at kravet mod klageren er fuldt ud dokumenteret.

Ifølge de almindelige forretningsbetingelser er man i misligholdelsessituationer som den foreliggende berettiget til at beregne sig en overtræksrente svarende til indklagedes til enhver tid højeste udlånsrente med et tillæg. Man var endvidere berettiget til at opkræve rykkergebyrer som sket i nærværende sag.

Der er ikke hjemmel til at pålægge indklagede at imødekomme klagerens krav om dækning for omkostninger på 404 kr. Som indstævnt i en inkassosag var klageren pligtig til at give møde for ikke at blive dømt som udebleven. Klageren har ved sit fremmøde varetaget egne interesser.

Klageren er, jf. varslingen i rykkerskrivelsen af 13. marts 2006, blevet indberettet til check- og kortmisbrugerregistret. Når der er afsagt dom i retssagen mod klageren vil man tage stilling til en eventuel indberetning til RKI.

Omkostningerne på 1.125 kr., som fremgår af advokatens inkassoskrivelse, er tarifmæssige inkassoomkostninger for retslig inkasso fastsat i forhold til sagens genstand.

Ved en beklagelig fejl blev datoen for det første retsmøde i sagen ikke noteret af indklagedes advokat, som derfor ikke gav møde den 1. november 2006. Advokaten blev opmærksom herpå allerede den 2. november 2006 og indgav straks stævning til retten.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det af klageren anførte om tiltaleform m.v. vedrører ikke en formueretlig tvist, der kan behandles af Ankenævnet. Ankenævnet afviser derfor denne del af klagen. Ankenævnet ikke finder, at sagen i øvrigt bør afvises.

Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at opsigelsen af 13. december 2005 blev stillet i bero på grundlag af en gensidig aftale mellem parterne, hvorved bemærkes, at det af indklagede anførte herom understøttes af de faktiske omstændigheder og af klagerens skrivelse til indklagede af 1. marts 2006.

Ankenævnet finder derfor, at indklagede i marts 2006 med føje kunne rykke klageren for inddækning af overtrækket og beregne sig gebyr herfor. Rykkerskrivelsen af 13. marts 2006 blev sendt mindre end 10 dage efter den første rykkerskrivelse den 6. marts 2006. Indklagede var derfor ikke berettiget til at beregne sig gebyr for rykkerskrivelsen af 13. marts 2006, jf. rentelovens § 9b, stk. 2, 3. pkt. Indklagede skal derfor refundere klageren dette rykkergebyr.

Ankenævnet finder endvidere, at indklagede var berettiget til at beregne sig renter som sket, hvorved bemærkes, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte de af indklagede anvendte rentesatser som urimelige.

Ankenævnet finder, at det krav om dækning for omkostninger på 404 kr., som klageren har rejst, og spørgsmålet om inkassoomkostninger til indklagedes advokat på 1.125 kr. må afgøres af den ret, hvorfra sagen er henvist.

På klagerens anmodning har indklagede oplyst, at man har indberettet klageren til check- og kortmisbrugerregistret, og at man forbeholder sig at indberette klageren til RKI. Hertil bemærkes, at en eventuel klage over disse registreringer kan indgives Datatilsynet. For så vidt angår registrering i check- og kortmisbrugerregistret indgives en eventuel klage dog først til Finansrådet.

Som følge af det anførte

Ankenævnet kan ikke behandle den del af klagen, der vedrører tiltaleform m.v. Indklagede skal inden fire uger tilbageføre rykkergebyret på 100 kr., der blev opkrævet den 13. marts 2006. Klagen tages i øvrigt ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.