Indsigelse mod opsigelse og rente på såkaldt friværdikredit. Krav om erstatning i forbindelse med returnering af udenlandsk check
| Sagsnummer: | 593 /2012 |
| Dato: | 13-02-2014 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Kjeld Gosvig Jensen, Morten Bruun Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Check - udenlandsk check
Check - falsk check Kassekredit - opsigelse Udlån - rente Udlån - opsigelse Rente - udlån |
| Ledetekst: | Indsigelse mod opsigelse og rente på såkaldt friværdikredit. Krav om erstatning i forbindelse med returnering af udenlandsk check |
| Indklagede: | Sparekassen Sjælland |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører opsigelse af og rente på en såkaldt Friværdikredit og krav om erstatning for tab i forbindelse med returnering af en udenlandsk check.
Sagens omstændigheder
Klagerne M og nu afdøde H underskrev den 26. november 2006 en aftale med Sparekassen Sjælland om en såkaldt Friværdikredit på 600.000 kr. Af kreditkontrakten fremgår blandt andet:
”…
Rente m.m. | Kreditten forrentes med en variabel rente, som for tiden udgør 4,8500 pct. p.a. … Renten beregnes og tilskrives kvartårligt bagud første gang den 31.12.2006. Den angivne sats er den for tiden gældende for Friværdi-kredit af denne art og Sparekassen Sjælland forbeholder sig ret til at ændre satsen uden varsel. |
Genforhandlingsvilkår | Kreditten løber indtil videre. I kredittens løbetid skal sparekassen løbende holdes orienteret om debitorers økonomiske forhold, og sparekassen er – uanset ovennævnte – til enhver tid berettiget til at tage kreditten op til genforhandling, såfremt debitorers økonomiske forhold eller andre forhold af betydning tilsiger dette. … |
Opsigelse/- indfrielse | Debitorer har ret til, når som helst og uden varsel, at opsige kreditten mod betaling af det skyldige beløb, herunder påløbne renter og omkostninger. Sparekassen har ret til at opsige kreditten med 3 måneders varsel og forlange det skyldige beløb, herunder påløbne renter og omkostninger, betalt. |
…” |
Af sparekassens almindelige forretningsbetingelser, der var gældende for aftalen, fremgik blandt andet:
”…
3. Rentevilkår
…
Sparekassen kan nedsætte variable rentesatser på indlån og forhøje variable rentesatser på udlån uden varsel, hvis
Ind- eller udenlandske ændringer i penge- eller kreditpolitik har betydning for Sparekassen, fordi det almindelige renteniveau påvirkes.
anden udvikling i det almindelige renteniveau, eksempelvis på penge- og obligationsmarkederne, er af betydning for Sparekassen.
ændringer i skatter og afgifter har betydning for Sparekassen.
Sparekassen kan nedsætte den variable rentesats på indlån og forhøje variable rentesatser på udlån med én måneds varsel, hvis
markedsmæssige forhold, begrunder en ændring for én eller flere kontotyper. [Denne bestemmelse er efterfølgende udgået]
de forhold, som individuelt blev lagt til grund ved fastsættelse af kundens rentevilkår, ændrer sig.
Sparekassen ændrer sin generelle rente- og prisfastsættelse af forretningsmæssige grunde, uden at det har sammenhæng med udviklingen idet almindelige renteniveau. Forretningsmæssige grunde kan bl.a. være at opnå en mere hensigtsmæssig anvendelse af Sparekassen ressourcer eller kapacitet eller at øge indtjeningen.
Indbetalinger og hævninger Forbehold ved indbetalinger Alle indbetalinger på Deres konto, der ikke sker kontant, sker med forbehold af, at sparekassen modtager beløbet. Tilsvarende gælder for indbetaling ved checks trukket på konti i sparekassen. Forbeholdet gælder, selvom det ikke er nævnt i kvittering eller anden meddelelse om indbetalingen. Hvis en check f.eks. viser sig at være dækningsløs, hæver sparekassen beløbet på Deres konto igen. Hvis der hæves på Deres konto, får De besked fra sparekassen. | |
… | |
… | |
Opsigelse Sparekassen og De kan til enhver tid bringe kundeforholdet til ophør uden varsel. Udlånsaftaler (kreditaftaler) kan dog kun opsiges af sparekassen med et varsel på 3 måneder, medmindre der foreligger misligholdelse eller anden forfaldsgrund. Hvis sparekassen opsiger udlånsaftalen, har De krav på en begrundelse. … Modregning Sparekassen kan uden forudgående meddelelse til Dem modregne ethvert forfaldent tilgodehavende mod Dem i ethvert tilgodehavende, som De har eller får hos sparekassen, med mindre andet er aftalt med sparekassen. | |
…” |
Af sparekassens Særlige bestemmelser for kreditter i Sparekassen Sjælland, der ligeledes var en del aftalen, fremgik blandt andet:
”...I følgende særlige situationer er sparekassen berettiget til at opsige kreditten uden varsel og forlange hele gælden betalt straks:
a) …
d) Hvis De afgår ved døden. …”
Kreditten blev anvendt til midlertidig sikkerhedsstillelse i forbindelse med klagernes søns køb af en lejlighed i Bulgarien og til drift, renovering og byggeri på klagernes to sommerhuse i Danmark. Til sikkerhed for kreditten fik sparekassen pant i et ejerpantebrev på 300.000 kr. i det ene sommerhus.
Den 3. marts 2009 indløste M en udenlandsk check på 3.200 euro svarende til 23.686,84 kr., som blev indsat på M’s konto. Beløbet var forudbetalt leje for ét af klagernes sommerhuse. Af sparekassens kvittering på checken fremgår blandt andet:
”…
Afregning af såvel egne som fremmede checks sker med dækningsforbehold og med forbehold for omkostninger og rentetab ved indløsning i udlandet. …”
Den 9. marts 2009 fik sparekassen meddelelse fra den udenlandske bank om, at checken var falsk og ikke kunne honoreres. Sparekassen hævede herefter checkbeløbet på M’s konto. M har oplyst, at han forinden havde refunderet hovedparten af beløbet til lejer, som havde afbestilt lejen af sommerhuset.
Ved brev udsendt den 1. maj 2012 informerede sparekassen om, at man havde valgt at lukke friværdiproduktet pr. den 1. oktober 2012. Begrundelsen var prisfald på ejendomme og rådgivningsmæssige hensyn. Medmindre der forinden var indgået en anden aftale, ville klagernes Friværdikredit blive ændret til en kredit, hvor rentesatsen for tiden var 6,25 % om året.
Den 11. maj 2012 blev der afholdt et møde mellem klagerne og sparekassen. Ved brev af samme dag bekræftede sparekassen, hvad parterne havde aftalt. Klagerne bekræftede brevets indhold ved den 17. maj 2012 at anføre deres underskrifter på brevet. Af brevet fremgår, at klagerne havde oplyst, at det ene sommerhus (H78) ville blive udbudt til salg for ca. 1,3-1,5 mio. kr., når ejendommen efter det oplyste inden for en måned var færdigrenoveret/opført. I øvrigt fremgår blandt andet:
”…
Jf. vores snak f.s.v.a. Friværdikreditten er planen, at denne skal indfries via provenuet fra salget af [H 78].
Vi har aftalt, at såfremt [H78] ikke er solgt pr. 15.08.2012 eller at der på dette tidspunkt ikke pågår forhandling med en potentiel køber så vil vi indgå en aftale om en langsigtet løsning med hensyn til kreditten, dette være sig en omlægning til et andet produkt samt yderligere sikkerhedsstillelse, eksempelvis i form af ejerpantebrev i [H78].
…”
Klagerne har anført, at sparekassen krævede kreditten indfriet og pressede dem til at sætte H78 til salg. Sparekassen har bestridt dette.
Rentesatsen på kreditten var i løbet af de første to år fra oprettelsen i november 2006 til november 2008 steget gradvist fra 4,85 % til 7,49 %. I de følgende år faldt rentesatsen gradvist til 2,85 % i juli 2012. Sparekassen har oplyst, at der var tale om generelle renteændringer for produktet.
Pr. den 1. oktober 2012 blev rentesatsen på klagernes kredit forhøjet fra 2,85 % om året til 7,25 %.
Den 8. oktober 2012, hvor H78 ikke var solgt, og Friværdikreditten ikke var indfriet, blev der afholdt et nyt møde mellem parterne. Klagerne har anført, at sparekassen på en truende måde krævede, at sommerhusene blev solgt uanset prisen. På samme måde krævede sparekassen pant i deres helårsbolig og midler fra H’s kapitalpension, der ville komme til udbetaling den 24. februar 2013.
Efter mødet meddelte klagerne pr. telefon og e-mail, at de ikke ønskede hverken at etablere flere pantebreve eller at sælge sommerhusene for enhver pris. De havde derfor besluttet at indfri kreditten pr. den 1. april 2013. Klagerne forudsatte, at renten ikke ville overstige det hidtidige niveau frem til indfrielsen.
Ved brev af 12. november 2012 opsagde sparekassen kreditten med tre måneders varsel til indfrielse den 14. februar 2013. Sparekassen har oplyst, at opsigelsen skete på baggrund af manglende overholdelse af aftalen af 17. maj 2012 og efterfølgende mailkorrespondance herom.
Den 14. december 2012 indgav klagerne en klage over Sparekassen Sjælland til Ankenævnet med påstand om, at sparekassen skulle acceptere en afvikling af kreditten med 2.000 kr. pr. måned og yde en rentekompensation.
Ved brev af 28. januar 2013 tilbød sparekassen et lån med rente på 7,25 % og månedlig ydelse på 9.000 kr., hvilket svarede til en afvikling over syv år.
Ved brev af 3. februar 2013 accepterede klagerne den tilbudte afvikling. De ønskede imidlertid ikke et lån, men at kreditten blev opretholdt og nedskrevet med 10.000 kr. pr. måned. Klagerne oplyste endvidere, at de ville ”indsætte penge på kontoen for at reducere renteudgiften og således, at vi kan trække på lånet op til den til enhver tid gældende maksimumgrænse, som reduceres hver måned”.
Ved brev af 15. februar 2013 oplyste sparekassen, at klagernes ønske om nedskrivning af kreditten i stedet for etablering af et lån medførte et behov for indskud til dækning af renterne. Da klagerne imidlertid havde tilkendegivet, ”at der vil blive indsat penge på kontoen for at reducere renteudgiften, vil det formentlig ikke være noget problem.”
Den 8. marts 2013 indsatte M 600.000 kr. på kreditten med posteringsteksten ”Rentenedsættelse”. Saldoen på kreditten var herefter 12,50 kr. (positiv). Samme dag opgjorde sparekassen kreditten. I den forbindelse blev der tilskrevet renter på i alt 8.877,88 kr. Herved opstod en negativ saldo på 8.065,38 kr. (8.877,88 kr.-12,50 kr.). Sparekassen hævede beløbet på klagernes løbende konto, der herved kom i overtræk. Samtidig sendte sparekassen et brev til klagerne om opgørelsen og overtrækket.
Klagerne protesterede over, at sparekassen havde inddraget de 600.000 kr. og opgjort kreditten. Sparekassen vedstod aftalen om at videreføre kreditten og udarbejdede en kontrakt vedrørende en kredit på 600.000 kr. til variabel rente 7,25 % om året og med månedlig nedskrivning på 10.000 kr.
Ved brev af 8. april 2013 blev kontrakten sendt til klagerne. H var imidlertid afgået ved døden den 5. april 2013, og på den baggrund satte sparekassen sagen vedrørende kassekreditten i bero.
Efterfølgende meddelte sparekassen ved brev af 7. maj 2013, at kassekreditten var blevet spærret i overensstemmelse med normal praksis i dødsbosager. Hvorvidt M kunne tilbydes en ny kredit, når dødsbosagen var afsluttet, ville bero på en ny kreditvurdering.
Parternes påstande
M har nedlagt påstand om, at Sparekassen Sjælland skal genetablere kreditten på 600.000 kr. og acceptere, at kreditten afvikles med et mindre beløb end 10.000 kr. om måneden. Sparekassen skal endvidere betale en erstatning på 23.686 kr. vedrørende den falske check.
Sparekassen Sjælland har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
M har anført, at kreditten blev etableret på uanmodet opfordring fra sparekassen. Sparekassen oplyste, at betingelserne for kreditten var de samme som for et Totalkreditlån. Det har formodningen imod sig, at de ville have optaget friværdikreditten, hvis vilkårene herpå var dårligere end på et alternativt Totalkreditlån.
Det var i strid med aftalen, at sparekassen i 2012 forhøjede renten fra 2,85 % til 7,25 % og samtidig stillede krav om, at kreditten blev afviklet over en periode, der var betydelig kortere, end hvis lånet havde været et 20-årigt Totalkreditlån. Som pensionister var de ikke i stand til at efterkomme sparekassens krav om afvikling. Herefter blev kreditten opsagt til fuld indfrielse.
Kreditten har ikke på noget tidspunkt været misligholdt.
Sparekassen pressede dem på utilbørlig måde til at acceptere, at sommerhuset H78 blev sat til salg, selvom byggeriet ikke var færdigt, og et eventuelt salg ikke ville kunne give dækning for sparekassens ejerpantebrev. På samme måde blev de presset til at efterkomme et ønske fra sparekassen om, at anvende H’s kapitalpensionsmidler til afviklingen.
H var meget påvirket af presset fra sparekassens side, og det er hans opfattelse, at dette var en medvirkende årsag til hendes død.
Sparekassen bør betale en økonomisk kompensation for det pres, de er blevet udsat for fra sparekassens side.
Overførslen den 8. marts 2013 af 600.000 kr. til kreditten var efter aftale med sparekassen alene en parkering af midlerne med henblik på at spare renter. Sparekassen har i strid hermed nu inddraget midlerne. Sparekassen var fuldt ud bekendt med, at indbetalingen udelukkende skete for at nedbringe renteudgiften og ikke for at indfri gælden.
Der foreligger ikke en aftale om afvikling af kreditten. Efter H’s død er han ikke i stand til at afvikle kreditten med 10.000 kr. om måneden.
Sparekassen bør erstatte tabet på den falske check, som udgør 23.686 kr. Sparekassens rådgivning i forbindelse med indløsningen var mangelfuld. Ekspeditionen varede ca. 10 minutter, fordi den ekspederende medarbejder var usikker og derfor måtte hente hjælp hos en kollega. I ventetiden fortalte han om, at checken var forudbetaling fra en udenlandsk familie for leje af et af hans sommerhuse. Sparekassen burde have rådgivet om risikoen for falsk. Sparekassen burde endvidere have gennemskuet, at checken ikke var ægte, men kun en printet kopi.
Sparekassen Sjælland har anført, at det fremgår af kreditkontrakten, at rentesatsen er den for tiden gældende for Friværdikredit af denne art, og at sparekassen forbeholder sig at ændre satsen uden varsel. Det bestrides, at kreditten som anført af klagerne blev tilbudt på samme betingelser som et Totalkreditlån med hensyn til rente og afvikling. Sparekassen har aldrig haft et sådant produkt.
Det blev gentagne gange drøftet at sælge klagernes sommerhuse. I maj 2012 blev det aftalt at indfri kreditten i forbindelse med salg af sommerhuset H78, der nu var færdigbygget. I august 2012 meddelte klagerne, at ejendomsmægleren havde vurderet sommerhuset for lavt til at de ville sælge. Som alternativ foreslog klagerne på mødet 8. oktober 2012 selv at indfri kreditten i forbindelse med udbetalingen af H’s kapitalpension. Det bestrides, at bankens medarbejder under mødet den 8. oktober 2012 som anført af klagerne skulle have opført sig upassende og udsat klagerne for pres. Det af M anførte om en eventuel årsagssammenhæng mellem H’s død og sparekassens medarbejderes håndtering af sagen må klart afvises.
Det var sparekassens opfattelse, at klagerne bevidst søgte at obstruere mulige løsninger, og sparekassen valgte derfor den 12. november 2012 at opsige kreditten til fuld indfrielse pr. den 14. februar 2013.
Banken har ikke pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med checkindløsningen den 3. marts 2009. Sparekassens dækningsforbehold i forbindelse med indløsning af checks fremgik af både kvitteringen for indløsningen, som klagerne fik udleveret, og af sparekassens almindelige forretningsbetingelser pkt. 7. Indløsningen var en ren ekspeditionssag, og det påhvilede ikke den pågældende kasserer at redegøre for risici forbundet med indløsning af udenlandske checks. Checken overholdt alle formkrav i overensstemmelse med checklovens § 1. Der var ikke tegn på, at checken var falsk.
M overførte den 8. marts 2013 selv 600.000 kr. til kreditten. Sparekassen har ikke taget beløbet, men nedskrevet kreditfaciliteten til nul.
Tilbuddet om at genetablere kreditten er bortfaldet som følge af, at H, der var meddebitor på den oprindelige kredit, er afgået ved døden.
Ankenævnets bemærkninger
Den 26. november 2006 underskrev klagerne M og nu afdøde H, en aftale med Sparekassen Sjælland om en såkaldt Friværdikredit på 600.000 kr. Kreditten var ifølge kontrakten løbende ”indtil videre”, idet sparekassen dog forbeholdt sig ”at tage kreditten op til genforhandling, såfremt debitorers økonomiske forhold eller andre forhold af betydning tilsiger dette.”
Ved brev af 1. maj 2012 meddelte sparekassen, at man på grund af prisfald på ejendomme og af rådgivningsmæssige hensyn havde besluttet at lukke produktet pr. den 1. oktober 2012. Medmindre der forinden var indgået en ny aftale, ville lukningen medføre, at den bestående kredit ville blive ændret til en kredit, hvor rentesatsen for tiden var 6,25 % om året. Hertil kom stiftelsesprovision og ekspeditionsgebyr.
Det er ikke godtgjort, at der forelå omstændigheder vedrørende ”debitorers økonomiske forhold eller andre forhold af betydning”, der kunne begrunde et krav fra sparekassen om genforhandling af klagernes kredit.
Det af sparekassen generelt anførte om prisfald på ejendomme og rådgivningsmæssige hensyn var et utilstrækkeligt grundlag for at ændre kredittens rentevilkår til ugunst for klagerne.
Ved brev af 12. november 2012 opsagde sparekassen kreditten til indfrielse med tre måneders varsel, jf. bestemmelsen herom i kreditkontrakten.
Klagerne havde i den forbindelse krav på en saglig begrundelse for opsigelsen, hvilket understøttes af bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder § 6, stk. 5 og sparekassens almindelige forretningsbetingelser pkt. 8. Sparekassen har anført, at begrundelsen for opsigelsen var klagernes manglende overholdelse af aftalen af 17. maj 2012 samt den efterfølgende korrespondance herom. Ankenævnet finder, at hverken aftalen eller den efterfølgende korrespondance havde den fornødne klarhed til at kunne danne grundlag for en ensidig opsigelse af kreditten fra sparekassens side.
Den 14. december 2012 indgav klagerne en klage over sparekassen til Ankenævnet. Under forberedelsen af sagen indsatte klagerne den 8. marts 2013 600.000 kr. på kassekreditten med henblik på at spare renter. Klagerne accepterede endvidere et tilbud fra sparekassen om nedskrivning af kreditten med 10.000 kr. pr. måned, hvilket klagerne bekræftede ved brev af 1. april 2013. Ankenævnet finder, at der herved blev indgået en bindende aftale. Det må endvidere lægges til grund, at klagerne accepterede en variabel rentesats på for tiden 7,25 % og at sparekassen accepterede, at klagerne fik adgang til at parkere midler på kreditten med henblik på at spare renter.
Ankenævnet finder herefter, at sparekassen uberettiget nedskrev kreditten til nul kr. i forbindelse med klagernes indbetaling af 600.000 kr. den 8. marts 2013, idet kreditten alene kunne nedskrives med 10.000 kr. pr. måned med virkning fra den 1. april 2013.
To medlemmer – John Mosegaard og Kjeld Gosvig Jensen, der i medfør af Ankenævnets vedtægter § 13, stk. 1, er tillagt to stemmer – udtaler:
Vi finder, at sparekassen efter sparekassens særlige bestemmelser for kreditter, der svarer til sædvanlige vilkår ved lån og kreditter, var berettiget til at opsige kreditten som følge af H’s død. Sparekassen kan af denne grund ikke pålægges nu at genetablere kassekreditten.
Vi stemmer derfor for, at der ikke gives medhold i påstanden om genetablering af kreditten.
To medlemmer – Morten Bruun Pedersen og Jørn Ravn – udtaler:
Vi finder ikke, at det af betingelserne fremgår med den fornødne klarhed, at lånet straks forfalder til indfrielse ved den ene af de to solidarisk hæftende låntageres død.
Tvivl vedrørende forståelsen må komme indklagede som den professionelle part og som den, der har affattet bestemmelsen, til skade.
Vi finder herefter, at sparekassen også efter H’s død er forpligtet til at genetablere kassekreditten.
Der træffes om dette spørgsmål afgørelse efter stemmeflertallet.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at Sparekassen Sjælland har begået ansvarspådragende fejl i forbindelse med M’s indløsning af en udenlandsk check på 3.200 euro den 3. marts 2009.
Der er heller ikke godtgjort andre omstændigheder i sagen, der kan medføre et eventuelt erstatningsansvar for sparekassen.
M får ikke i øvrigt medhold i klagen.
Klagerne får derfor ikke medhold i klagen.
Ankenævnet har i øvrigt ved sagens afgørelse lagt til grund, at klageren M har været berettiget til at videreføre sagen også for boet efter H.
Ankenævnets afgørelseKlageren M og boet efter H får ikke medhold i klagen.
">