Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse om uansvarlig långivning

Sagsnummer: 457/2008
Dato: 03-06-2009
Ankenævn: John Mosegaard, Troels Hauer Holmberg, Ole Jørgensen, Karin Ladegaard
Klageemne: Udlån - stiftelse
Akkord - afslag
Ledetekst: Indsigelse om uansvarlig långivning
Indklagede: Nordea Bank Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelser mod Nordea Bank Danmarks långivning til hende.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er født i 1982, blev i 2003 kunde i Nordea Bank Danmarks Nytorv afdeling i København. Banken bevilgede klageren et lån på 79.292 kr. Banken har oplyst, at man overtog et lån på ca. 49.000 kr. fra et andet pengeinstitut og bevilgede klageren en forhøjelse på 30.000 kr. til brug for indskud til en bolig.

I februar 2004 bevilgede banken klageren en kredit på 10.000 kr.

Banken har anført, at klagerens lån blev forhøjet med 20.000 kr. i maj 2004, 5.000 kr. i juni 2004, 20.000 kr. i august 2006, 20.000 i oktober 2006, 30.000 kr. i februar 2007 og 33.000 i august 2007, hvorefter hovedstolen var 149.263 kr. Klagerens kassekredit har i samme periode været forhøjet midlertidigt flere gange; i august 2007 var maksimum 25.000 kr. Ved etableringen af lånet i 2003 oplyste klageren, at hun var fuldtidsansat med en årlig indkomst på ca. 240.000 kr. og et rådighedsbeløb på 5.000 kr. månedligt.

I juni 2008 rettede klagerens mors samlever, S, henvendelse om klagerens engagement og hendes mulighed for at afvikle dette. Gælden udgjorde da ca. 222.000 kr. S gav udtryk for, at banken havde pådraget sig et rådgiveransvar, da banken havde ladet klageren låne et så stort beløb, uden at hun var blevet gjort opmærksom på konsekvenserne heraf for hendes fremtidige tilværelse.

Ved brev af 5. september 2008 redegjorde banken for forløbet af klagerens engagement herunder de låneforhøjelser, der var blevet bevilget og baggrunden herfor. Banken konstaterede, at der flere gange i kundeforholdet var ydet rådgivning, og at der var fundet en økonomisk løsning i forbindelse med, at klageren i sommeren 2007 havde ophævet samlivet med sin kæreste, hvilket havde medført en fordobling af klagerens husleje fra 3.000 kr. til 6.000 kr. Banken kunne ikke imødekomme et krav om nedskrivning af gælden.

Ved brev af 21. oktober 2008 rettede S henvendelse til bankens direktion om klagerens engagement. S rejste krav om, at klagerens gæld på baggrund af manglende rådgivning som minimum blev nedskrevet med 156.149 kr., som var klagerens gæld på et studielån, og som Nordea Bank Danmark ikke havde medregnet i klagerens budget. Egentlig burde kravet om nedskrivning være på 205.301 kr. svarende til klagerens gæld andre steder end hos banken. Ved brev af 27. s.m. afviste direktionen S’ krav.

Parternes påstande.

Klageren har den 11. november 2008 indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at Nordea Bank Danmark principalt skal nedskrive hendes gæld med 205.301 kr., subsidiært med 156.149 kr.

Nordea Bank Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun gennem en årrække, mens hun studerede, lånte penge hos Nordea Bank Danmark. Lånene blev givet uden nogen form for rådgivning. Der var ikke konsekvenssamtaler, og hun blev ikke spurgt, hvad pengene skulle bruges til.

Som nyuddannet lærer har hun nu en gæld, som det vil tage mange år at få afviklet.

Banken har pligt til at sørge for, at en kunde har et godt grundlag for at træffe sine valg og af egen drift yde rådgivning, hvor omstændighederne tilsiger det.

Banken har i stedet på fire år forhøjet hendes kassekredit og lån 14 gange uden at stille spørgsmål eller vejlede om konsekvenser.

Det er i strid med god bankskik at lokke unge mennesker i en sådan gældsfælde.

Banken var bekendt med, at hun havde optaget SU-lån, som fremgik at årsopgørelser. Allerede da hun blev kunde i Nordea Bank Danmark havde hun SU-lån.

Hun har haft fem møder i alt med banken i forbindelse med låneforhøjelse. Resten af forhøjelserne er foregået telefonisk uden nogen rådgivning.

Alle de medarbejdere, som hun har været i kontakt med, var elever.

Nordea Bank Danmark har anført, at der ikke er handlet ansvarspådragende i håndteringen af kundeforholdet med klageren.

Ingen af klagerens efterfølgende henvendelser efter etableringen af kundeforholdet gav anledning til mistanke om, at hun ikke var i stand til at gennemskue arten og omfanget af de forpligtelser, som hun påtog sig.

Klageren har senest i august 2007 underskrevet gældsbrev og i juli 2007 dokument om kreditten. Dokumenterne er gyldige aftalegrundlag og er bindende for klageren.

Klageren har jævnligt modtaget kontoudskrifter, hvoraf transaktioner på hendes konto med den tilknyttede kredit og afvikling af lån er fremgået. Klageren har ikke anfægtet sine forpligtelser i forbindelse med modtagelsen af udskrifterne.

Ved hver anmodning fra klageren om forhøjelse af lån/kredit har banken foretaget en kreditvurdering. Klageren har i denne forbindelse skulle give en overordnet redegørelse for sin aktuelle og fremtidige økonomi samt årsagen til lånebehovet. Banken har vurderet, at klagerens økonomi kunne bære de bevilgede lån og kreditten. Klageren må formodes at have gjort det samme.

Hvis klagerens påstand tages til følge helt eller delvist, vil klageren opnå en uberettiget berigelse, idet hun ubestridt har modtaget lånene og anvendt kreditten.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren har ikke godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at det pålægges Nordea Bank Danmark helt eller delvist at frafalde sit krav i henhold til engagementet med klageren.

Ankenævnet kan ikke pålægge banken at acceptere en akkordering eller en bestemt afvikling af gælden.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.