Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse mod rådgivning i forbindelse med garantindskud foretaget i 2004.

Sagsnummer: 94/2009
Dato: 19-01-2010
Ankenævn: Vibeke Rønne, Peter Stig Hansen, Troels Hauer Holmberg, Ole Jørgensen, Jørn Ravn,
Klageemne: Garantbeviser - rådgivning
Ledetekst: Indsigelse mod rådgivning i forbindelse med garantindskud foretaget i 2004.
Indklagede: Morsø Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter


Indledning.

Denne sag vedrører klagerens erstatningskrav vedrørende rådgivning om garantindskud i en sparekasse.

Sagens omstændigheder.

I marts 2004 indskød klageren 20.000 kr. på en garantbeviskonto i Sparekassen Spar Mors. Endvidere blev der oprettet en såkaldt G-konto, hvor klageren samtidig indskød 140.000 kr.

Garantbeviskontoen og G-kontoen fremgik af klagerens kontooversigt for 2006 og 2007 sammen med en budgetkonto, en lønkonto og en anfordringskonto. Af kontooversigterne fremgår endvidere bl.a.:

"Med ønsket om et godt nytår – Bliv garant i din lokale sparekasse "Sparekassen Spar Mors" og få medindflydelse.

Du får: Høj indlånsrente p.t. .. % og … % samt mulighed for en Garantkassekredit max. kr. 30.000 pr. pers. Til p.t. …

Kontakt din lokale afdeling hvis du vil vide mere."

Af en posteringsoversigt for klagerens garantbeviskonto fremgår, at renter, som blev tilskrevet kontoen, straks blev overført til G-kontoen.

Ved e-mail af 29. september 2008 rettede klageren henvendelse til sparekassen med forespørgsel om ydelsen af et lån. Samtidig anførte klageren:

"…

Der er jo en masse "aktivitet" omkring bankerne i denne tid. Hvordan ser det ud med Spar Mors? Hvad sker der med mit garant, hvis det går helt gal for Spar Mors?

Vil du tilråde mig at sælge/indløse mit garantbevis?

…"

Den 6. oktober 2008 besluttede Sparekassen Spar Mors at indføre et opsigelsesvarsel på en måned for udbetaling af garantkapital.

I slutningen af oktober 2008 overdrog Sparekassen Spar Mors sine aktiviteter til Morsø Bank. Sparekassen trådte efterfølgende i likvidation.

Efter at klageren havde rykket for svar på sin e-mail af 29. september 2008, besvarede en medarbejder fra Morsø Bank ved e-mail af 14. november 2008 henvendelsen med oplysning om, at der ikke havde været svaret som følge af, at det var en meget hektisk periode i sparekassen.

Ved e-mail af 13. december 2008 til Morsø Bank gjorde klageren gældende, at han ikke var blevet korrekt rådgivet, da han havde foretaget garantindskuddet i sparekassen.

Ved brev af 21. januar 2009 afviste Morsø Bank klagen.

Morsø Bank har under sagen fremlagt kopi af en indkaldelse til garantmøde den 31. oktober 2008. Blandt dagsordenens punkter var orientering om sparekassens drift samt valg af garanter til sparekassens repræsentantskab.

Parternes påstande.

Den 4. februar 2009 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Morsø Bank skal betale 20.000 kr.

Morsø Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han i forbindelse med købet af garantbeviset på 20.000 kr. ikke modtog noget materiale herom. Det eneste, der blev oplyst, var, at der kunne være en "opsigelsestid", såfremt han ønskede at sælge/opsige garantbeviserne.

At der ifølge det fra Morsø Bank nu oplyste ikke da var et opsigelsesvarsel, understreger blot, at han fra start ikke modtog korrekt information.

For at opnå højere rente at sine midler kunne han købe garantbeviser, som gav mulighed for at oprette en G-konto med en højere rente end almindelige konti. Han ønskede at have adgang til sine penge uden at skulle iagttage et opsigelsesvarsel. Af denne grund indskød han ikke mere end 20.000 kr. på garantbeviskontoen, selv om denne havde en højere rente end G-kontoen.

Spar Mors undlod at besvare hans mail af 29. september 2008. Havde han fået et svar på mailen, havde han haft mulighed for at træffe sin egen beslutning med hensyn til, om han ville opsige garantbeviserne eller ej.

Morsø Bank har anført, at der fra sparekassens side blev ydet en ordentlig og redelig information om garantkapitalens status som ansvarlig kapital.

Såfremt klagerens køb af garantibevis alene var motiveret af at opnå en høj forrentning, således at der ikke var fokus på risikoen ved en investering i garantbeviser, forekommer det ulogisk at købe garantbeviser for 20.000 kr. og samtidig indskyde 140.000 kr. på G-kontoen, idet garantbeviser var højere forrentet end G-kontoen.

Tilskrevne renter på garantbeviskontoen blev overført til G-kontoen, og klageren måtte således være klar over, at der ikke var tale om almindelige konti. Denne skarpe skelnen mellem garantbeviser og G-konto, hvor garantbeviset er forudsætningen for G-kontoen, må nødvendigvis have været drøftet ved oprettelsen.

Klageren har hvert år siden sit indskud pr. brev modtaget indbydelse til garant-/valgmøde. Af indbydelsen fremgår bl.a. dagsorden for mødet, herunder valg til sparekassen øverste organ repræsentantskabet, et valg hvor klageren var stemmeberettiget. Desuden indeholder dagsordenen et punkt vedrørende orientering om sparekassens drift. Denne mulighed for deltagelse i sparekassen "generalforsamling" burde have affødt en reaktion fra klageren, hvis han ikke var bekendt med garantkapitalens status.

Betegnelsen garantbevis fremgår af diverse materiale fra sparekassen, bl.a. kontoudtog og årsopgørelser. Årsopgørelsen indeholdt gennem flere år en opfordring til at blive garant og få medindflydelse.

Med hensyn til den sene besvarelse af klagerens henvendelse af 29. september 2008 bemærkes det, at såfremt medarbejderne havde modtaget information fra sparekassens ledelse om sparekassens status, ville dette være ensbetydende med, at ledelsen havde erkendt problemstillingen og dermed som ansvarlig ledelse måtte havde stoppet udbetalingen af garantikapital. Insiderinformation ville under ingen omstændigheder kunne videregives.

Klagerens henvendelse af 29. september 2008 indikerer, at han var bekendt med den særlige status for garantkapitalen, idet forespørgslen ikke omfattede øvrige konti. Var klageren af den overbevisning, at garantkapitalen var et almindeligt indlån, ville dette indskud også være omfattet af Indskydergarantifondens dagældende dækningsgrænse på 300.000 kr.

Morsø Bank er ikke vidende om, at Sparekassen Spar Mors på noget tidspunkt har indført opsigelsesvarsel på garantkapitalen bortset fra det, der havde virkning fra den 6. oktober 2008.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Tre medlemmer – Vibeke Rønne, Peter Stig Hansen og – udtaler:

Vi finder, at det må lægges til grund, at klageren vidste eller burde have vidst, at indeståendet på garantbeviskontoen var ansvarlig kapital, som han risikerede at miste, hvis sparekassen fik økonomiske problemer. Vi har herved lagt vægt på, at klageren i november 2004 i Sparekassen Spar Mors indsatte 20.000 kr. på en konto benævnt "Garantbevis", hvilket navn svarer til de garantbeviser, der traditionelt har betegnet ansvarlig kapital i en sparekasse. Det bemærkes herved, at klageren som indehaver af garantbeviser årligt blev indkaldt til garantmøder til valg af repræsentantskab m.v., hvilket måtte kunne give ham forståelsen af, at indeståendet på garantbeviskonti havde en anden karakter end almindelige indlån.

Det forhold, at klageren i mailen af 29. september 2008 forespurgte særskilt til garantindskuddet, men ikke til sine øvrige konti, giver yderligere grundlag for at antage, at han havde kendskab til Indskydergarantifondens dækningsomfang og garantbeviskontoens særlige karakter.

Klageren har således ikke godtgjort, at sparekassen har begået fejl eller forsømmelser i sin rådgivning om garantkapitalens status.

Vi finder det ikke godtgjort, at klageren kunne have begrænset sit tab, såfremt sparekassen havde nået at besvare klagerens mail af 29. september 2008, før sparekassen den 6. oktober 2008 besluttede at indføre et opsigelsesvarsel på 1 måned for udbetaling af garantikapital.

To medlemmer – Troels Hauer Holmberg og Jørn Ravn – udtaler:

Vi stemmer for, at sagen afvises som bevisuegnet i medfør af Ankenævnets vedtægters § 7, stk. 1, da det vil kræve parts- og vidneforklaringer at tage stilling til klagerens påstand om, at han ikke fik rådgivning om risikoen forbundet med garantindskud.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf træffes følgende

">a f g ø r e l s e:

Klagen tages ikke til følge.