Afgørelse

Indsigelser vedrørende lånefinansieret investering i et pengeinstituts egne aktier

Medhold klager

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelser over for Max Bank A/S (nu: FS FinansII) vedrørende lånefinansieret investering i bankens egne aktier.

Sagens omstændigheder

Klageren var i 2007 kunde i Max Bank A/S, hvor han indgik en aftale om en investeringskredit på 300.000 kr. til brug for investering i værdipapirer.

FS Finans har anført, at klageren i oktober 2007 fik udarbejdet en investeringsprofil, hvoraf fremgår; at klageren er "godkendt" til at investere i alle produkttyper herunder aktier, at produkterne er "gennemgået", at han "selvstændigt [kan] foranledige handel med værdipapirer" og at hans risikovillighed er "10", hvor "8-10 = høj risiko". Af profilen fremgår desuden:

"...

Vi har udarbejdet din investeringsprofil, der er baseret på en vurdering af din finansielle situation, investeringserfaring, risikovillighed og investeringsformål. Investeringsprofilen anvendes kun i forbindelse med vores rådgivning om dine investeringer i finansielle instrumenter, og du træffer selv den endelige beslutning om investeringen.

Investeringsprofilen er udarbejdet på baggrund af de oplysninger vi har modtaget fra dig. Hvis der sker ændringer i de oplysninger, der ligger til grund for investeringsprofilen bedes du kontakte os, så vi kan ajourføre din investeringsprofil for at sikre, at vi til enhver tid kan yde dig optimal rådgivning.

Du bekræfter at være blevet gjort opmærksom på, at der altid er risiko forbundet med at investere i finansielle instrumenter, og at banken ikke påtager sig at indestå for, at det forventede afkast rent faktisk kan realiseres eller tab kan undgås.

Dine egne handler foretaget i NetBank eller handler gennemført på dit eget initiativ uden bankens viden er ikke omfattet af investeringsprofilen.

..."

Klageren investerede herefter i forskellige aktier herunder ca. 30.000 kr. i Max Banks egne aktier.

I december 2007 indgik banken og klageren en aftale om "stop loss" for hans investeringskredit.

FS Finans har anført, at i oktober 2008 blev investeringskreditten ændret til en
kassekredit uden "stop loss", da klageren ikke ville indbetale yderligere sikkerhed eller lade banken realisere de investeringer, som klageren havde foretaget. Klageren har anført, at han på dette tidspunkt havde indbetalt ca. 200.000 kr. på investeringskreditten til dækning af de tab, som de indkøbte aktier havde givet efter finanskrisens start. Han rådede ikke over mere fri kapital til indbetaling, hvorfor banken ændrede kreditten til en almindelig kassekredit.

I perioden fra januar 2009 til oktober 2011 investerede klageren yderligere midler i Max Banks egne aktier - herunder i forbindelse med en aktieemission i 2010, hvor banken bevilgede et yderligere træk på kreditten på 60.000 kr. Banken har anført, at en del af investeringerne skete fra klagerens lønkonto og at banken ikke stillede en kredit til rådighed i denne forbindelse.

Af klagerens mail af 6. oktober 2010 til banken fremgår:

"…

Jeg vil meget gerne tegne alle de nye Max bank aktier, men skal bruge din hjælp.

I det budget jeg sendte dig havde jeg kalkuleret med at kreditten kunne trækkes til 150.000.

Det bør kunne lade sig gøre. Jeg vil jo så nok sælge lidt af dem når de er steget igen efter jul - smiler

…"

Af en tegningsafregning af 19. oktober 2010 til klageren fremgår, at han har tegnet 2.356 stk. "Max Midl" aktier til kurs 25 for i alt 58.900 kr.

Af bankens mail af 27. oktober 2010 til klageren fremgår, at "Så lykkedes det at få lavet lånet, …".

Den 8. oktober 2011 blev Max Bank overtaget af Finansiel Stabilitet, hvorved klagerens aktier i banken blev værdiløse.

Ved brev af 5. oktober 2012 anmodede klageren om at få godtgjort 101.451 kr. af hans samlede tab, som han opgjorde til 240.874 kr.

Ved brev af 12. december 2012 besvarede Finansiel Stabilitet klagerens brev og afviste heri klagerens anmodning.

Parterne opnåede i den følgende korrespondance ikke til enighed.

Parternes påstande

Den 5. februar 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet, der forstår påstanden således, at FS FinansIIskal betale en erstatning på ca. 101.000 kr. eller subsidiært ca. 59.000 kr.

FS FinansII(Max Bank af 2011) har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at han vil have erstattet den del af tabet, som ville være undgået, hvis Max Bank havde overholdt en lovbestemmelse fra 4. februar 2009 og ikke accepteret køb af egne aktier for lånte penge (jf. § 46a i lov om finansiel virksomhed, nu § 46, stk. 2) - svarende til et tab på ca. 101.000 kr.

I særdeleshed vil han have erstattet den del af tabet, der direkte kan henføres til forhøjelsen af låneengagementet til tegning af aktier i forbindelse med emissionen - svarende til ca. 59.000 kr.

Det ville have været ønskeligt og måske forventeligt, at banken efter februar 2009 havde meddelt sine kunder, at denne lovbestemmelse nu var trådt i kraft. Dette skete ikke.

Han blev først bekendt med bestemmelsen i 2012, da han i pressen læste, at banker, som ikke havde overholdt loven, kunne holdes ansvarlige.

Det har ikke betydning for sagens kerne, hvorvidt han har handlet via netbank. Banken finansierede efter den 4. februar 2009 fortsat køb af egne aktier. Banken kunne have standset investeringerne, idet hans internethandler blev effektueret af bankens investeringscenter.

Vedrørende investeringen i oktober 2010 i forbindelse med emissionen blev dette gennemført efter opfordring fra banken om udnyttelse af tildelte tegningsretter. En låneforhøjelse af kreditten finansierede købet. Han kunne ikke have købt aktierne for egne midler og handlen ville i så fald aldrig være blevet gennemført. Han ville måske endda kunne have fået et provenu for salg af tegningsretterne.

Banken har været direkte skyld i dele af hans tab. Disse tab skal banken erstatte.

FS FinansII(Max Bank af 2011)har blandt andet anført, at klageren har købt størstedelen af aktierne gennem netbank. Banken kan ikke have pådraget sig et rådgivningsansvar i forbindelse med disse køb.

Banken var ikke bekendt med, at klageren ville benytte investeringskreditten til køb af aktier i banken.

Klageren foretog den 30. juni 2011 en af investeringerne fra sin lønkonto. Banken har ikke stillet en kredit til rådighed til brug for dette køb.

Såfremt lovbestemmelsen (§ 46a, nu: 46, stk. 2 i lov om finansiel virksomhed) måtte være overtrådt for så vidt angår klagerens aktiekøb den 19. oktober 2010 gøres det gældende, at overtrædelsen ikke kan begrunde et erstatningsansvar, jf. dansk rets almindelige erstatningsbetingelser. I øvrigt bemærkes at rette myndighed til at vurdere, om bestemmelsen er overtrådt, er Finanstilsynet.

Købet af aktierne i forbindelse med emissionen skete i henhold til prospektet, hvoraf risikofaktorer fremgår og at investeringen indebærer en betydelig risiko.

Klageren havde forinden købet haft adgang til oplysninger om risikoen ved investeringen.

Der vil altid være risici forbundet med handel med værdipapirer. Beslutning om køb og salg træffes af klageren.

Klageren kunne ikke være uvidende om den yderligere risiko, som en lånefinansiering af investeringen indebar.

Rådgiverens udsagn om bankens fremtid kan ikke opfattes som en garanti for, at en konkurs ikke vil kunne indtræde.

Banken havde ikke hjemmel til at forhindre klagerens investeringer i bankens aktier eftersom investeringskreditten blev udstedt til brug for klagerens investeringer i almindelighed.

Banken har ikke handlet ansvarspådragende herunder ved at tillade klageren at anvende sin kredit blandt andet til køb af bankens aktier.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet bemærker indledningsvis, at nævnets kompetence alene omfatter formueretlige tvister, det vil sige civilretlige krav.

Reglerne i lov om finansiel virksomhed (jf. nu: lovbekendtgørelse nr. 705 af 25. juni 2012) er under tilsyn af Finanstilsynet. En overtrædelse af reglerne kan imidlertid efter omstændighederne få betydning for fastlæggelsen af det erstatningsretlige ansvarsgrundlag i en sag ved Ankenævnet.

På grundlag af navnlig klagerens mail af 6. oktober 2010 lægger Ankenævnet til grund, at forhøjelsen af klagerens kredit skete med henblik på, at klageren kunne udnytte sine tegningsrettigheder til tegning af nye Max Bank aktier. Under henvisning hertil finder Ankenævnet det godtgjort, at Max Bank herved overtrådte § 46 (tidligere § 46a) i lov om finansiel virksomhed. Forbuddet mod et pengeinstituts lånefinansiering af kundens køb af aktier i pengeinstituttet har til formål at hindre, at finansielle virksomheder, som har en direkte interesse i at tilvejebringe supplerende kapital m.v., påvirker kunderne til en lånefinansiering heraf. Under henvisning hertil finder Ankenævnet, at det påhviler Max Bank at godtgøre, at klageren ville have udnyttet sine tegningsrettigheder uanset banken ikke deltog i finansieringen. På baggrund heraf finder Ankenævnet, at Max Bank skal erstatte klagerens køb af 2.356 stk. Max Midl til tegningskurs 25 eller i alt 58.900 kr.

For så vidt angår klagerens øvrige køb af aktier i Max Bank finder Ankenævnet det ikke godtgjort, at banken begik ansvarspådragende fejl, der kan medføre et erstatningsansvar.

Ankenævnets afgørelse

FS FinansII(Max Bank af 2011) skal inden 30 dage betale klageren 58.900 kr. samt de renteudgifter, som har været forbundet med låneoptagelsen af dette beløb.

Klageren får klagegebyret tilbage.