Afgørelse

Spørgsmål om forældelse vedrørende låneaftale, indsigelse mod rådgivning om investeringer og manglende modtagelse af beløb.

Indledning.

Sagen vedrører klagerens indsigelse mod hæftelse i henhold til låneaftale, herunder om bortfald af hæftelse som følge af forældelse, indsigelse mod rådgivning om investeringer, manglende modtagelse af beløb overført fra anden bank og beløb hævet fra klagerens bankbog.

Sagens omstændigheder.

Klageren og hans anpartsselskab "JB ApS" blev efter det oplyste kunder i banken i april 1987.

Banken har oplyst, at banken ydede JB ApS et lån, som klageren kautionerede for. Ifølge kreditkontrakt konto nr. (…169), fremlagt af klageren, bevilgede banken JB ApS en kredit på 200.000 kr. med klageren som selvskyldnerkautionist.

Banken har fremlagt et lånedokument vedrørende et lån på 349.542,91 kr. med klageren som debitor underskrevet den 24. april 1992. Ifølge lånedokumentet skulle provenuet anvendes til indfrielse af JB ApS’ lån i banken, konto nr. (…659). Banken har oplyst, at låneoptagelsen og indfrielsen af JB ApS’ gæld skete i forbindelse med JB ApS’ konkurs.

Klageren har anført, at han ikke har modtaget eller underskrevet lånedokumentet.

Der er i sagen fremlagt bokslejekontrakter af 10. april 1987 og 29. september 1987 underskrevet af klageren til illustration af klagerens underskrift.

Ved brev af 9. februar 1994 meddelte banken, at klagerens lån og en af klageren oprettet kassekredit var opsagt, da klageren var i restance, og da der var begæret tvangsauktion over klagerens ejendom. Banken meddelte, at bankens krav på 401.189,97 kr. ville blive overgivet til inkasso, såfremt beløbet ikke var betalt inden den 16. februar 1994.

Banken, som havde to ejerpantebreve på i alt 200.000 kr. i klagerens ejendom, modtog et provenu fra tvangsauktionen på 203.833,32 kr. Provenuet blev den 21. juni 1994 anvendt til nedskrivning af restgælden på klagerens lån, der herefter udgjorde 172.359,38 kr.

I efteråret 1994 blev klagerens biler bortauktioneret. Banken, som havde ejerpantebreve i bilerne, modtog fra fogedretten den 7. oktober 1994 et provenu fra salget på i alt 17.601,25 kr. Provenuet blev anvendt til nedskrivning af klagerens kassekredit, der herefter havde en negativ saldo på 6.677,42 kr.

I december 1994 rejste klageren indsigelse mod bankens opgørelse af hans restgæld og bankens tilladelse til bortauktionering af hans biler. Ved brev af 22. december 1994 afviste banken klagerens indsigelser.

Ifølge kontoudskrift af 30. december 1994 udgjorde klagerens restgæld på lånet 172.359,38 kr., mens saldoen på kassekreditten udgjorde 6.677,42 kr. (negativ).

Ved brev af 24. august 1995 opgjorde banken sit samlede tilgodehavende hos klageren til 179.036 kr. efter nedskrivning med provenuet fra tvangsauktionerne over klagerens ejendom og biler.

Banken har oplyst, at man henlagde sagen i 1997, da man ikke anså det for muligt at inddrive gælden.

Ved brev af 18. juni 2008 opgjorde banken klagerens restgæld på lånet til 172.359,38 kr. og klagerens restgæld på kassekreditten til 6.677,42 kr. med tillæg af rente på 18,25 % p.a. i 3 år, i alt 305.811,50 kr. Banken opfordrede klageren til at kontakte banken, idet banken i modsat fald ville sende sagen til fogedretten.

Den 28. juni 2010 anmodede banken fogedretten om at foretage udlæg for 100.000 kr. Klagerens gæld var i opgørelsen til fogedretten opgjort til 172.359,38 kr. med tillæg af rente på 17,20 % p.a. i 3 år, i alt 286.458,15 kr.

Klageren har fremlagt kopi af en bankbog, hvoraf fremgik, at et beløb på 6.739,20 kr. blev hævet den 16. juli 1964 samt et brev af 9. april 1991 fra Sparekassen Thy, hvori sparekassen tilbød Arbejdernes Landsbank sekundært pant i et ejerpantebrev på 2,5 mio. kr. i klagerens skib.

Klageren har oplyst, at Fiskeribanken overførte et beløb på 550.000 kr. til ham, men at han ikke modtog dette beløb. Han modtog endvidere en arv på 510.000 kr., der blev investeret efter rådgivning fra banken.

Parternes påstande.

Klageren har den 12. august 2010 indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår klagerens påstand således, atArbejdernes Landsbank skal anerkende, at bankens krav i henhold til lånedokumentet er bortfaldet, og at banken skal betale klageren en kompensation for de øvrige krav og indsigelser fremsat af klageren.

Arbejdernes Landsbank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har bl.a. anført, at han ikke har underskrevet eller set lånedokumentet. Han havde en kassekredit på 200.000 kr., som blev indfriet. Underskriften på lånedokumentet er overført eller kopieret. Der er ingen vitterlighedspåtegning på dokumentet. Der var altid vitterlighedspåtegning på de øvrige dokumenter, som han underskrev.

Der har været indbrud i hans bankboks.

Bankens krav er forældet. Banken forfulgte ikke sit krav retsligt.

Fiskeribanken sendte et beløb på 550.000 kr. til ham. Han modtog aldrig beløbet, som Arbejdernes Landsbank uberettiget tilegnede sig. Banken var dermed medvirkende til tvangsauktionen over hans ejendom, der medførte et tab på ca. 1,4 mio. kr. for ham.

Banken gav uberettiget Sparekassen Thy lov til at afhente hans tre biler til bort auktionering. Østre Landsret har senere bekræftet, at værdien af bilerne var 1,5 mio. kr.

Han købte et skib efter aftale med banken. Skibet blev efterfølgende solgt på tvangsauktion, der medførte et tab på ca. 3,5 mio. kr. for ham.

Bankens rådgivning om investering af hans arv på ca. 510.000 kr., foretaget bl.a. via JB ApS, var utilstrækkelig.

Et beløb på 6.739,20 kr. blev hævet på hans bankbog uden samtykke.

Arbejdernes Landsbank har bl.a. anført, at klageren ved underskrivelse af lånedokumentet den 24. april 1992 erkendte at skylde banken 349.542,91 kr. Klageren har ikke godtgjort, at det ikke er hans underskrift på dokumentet, eller at han ikke modtog lånedokumentet. Underskriften på dokumentet er identisk med underskriften på bokslejekontrakten.

Gælden er korrekt opgjort.

Bankens krav er ikke forældet. Kravet forældes først den 1. januar 2011, jf. forældelseslovens § 30, stk. 1, såfremt kravet efter de tidligere forældelsesregler ville være forældet senere end dette tidspunkt.

Banken sendte påmindelse til klageren, senest den 24. august 1995. Kravet ville dermed være forældet den 24. august 2015 efter den 20-årige forældelsesfrist i Danske Lovs 5-14-4.

Forældelse indtrådte derfor først den 1. januar 2011. Forældelsen var afbrudt inden da ved bankens fremsendelse af kravet til fogedretten.

Der foreligger passivitet fra klagerens side for samtlige påstande. Banken afviste i december 1994 klagerens påstande. Klageren rettede ikke tidligere henvendelse til Ankenævnet eller anlagde sag ved domstolene.

Beløbet på 6.677,42 kr. stammer fra en kassekredit med et maksimum på 25.000 kr. Kreditten blev overført til inkasso den 29. marts 1994 og blev nedskrevet med provenuet fra bortauktioneringen af klagerens biler.

Banken er ikke i besiddelse af dokumenter vedrørende finansiering af klagerens skib eller tvangsauktionen over skibet og må afvise dette punkt.

Banken er ikke i besiddelse af yderligere dokumenter vedrørende klagerens tidligere bankboks og må afvise dette punkt.

Banken har ingen oplysninger om bankens rådgivning om investering af klagerens arv eller overførsel af 550.000 kr. fra Fiskeribanken til Arbejdernes Landsbank.

Banken er ikke forpligtet til at opbevare oplysninger, der ligger 15-20 år tilbage. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for sine påstande.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at underskriften på lånedokumentet af 24. april 1992 var falsk eller forfalsket.

Ifølge lånedokumentet erkendte klageren en gæld til banken på 349.542,91 kr.

Efter nedskrivning af gælden i juni 1994 med provenuet indkommet ved tvangsauktion over klagerens ejendom udgjorde gælden på lånet 172.359,38 kr.

Den 28. juni 2010 anmodede banken fogedretten om at foretage udlæg for 100.000 kr. Klagerens gæld var i opgørelsen til fogedretten opgjort til 172.359,38 kr. med tillæg af rente på 17,20 % p.a. i 3 år.

Ingen del af kravet findes at være forældet.

Den forløbne tid kan ikke i sig selv begrunde, at bankens krav i henhold til lånedokumentet skulle være fortabt ved passivitet. Ankenævnet finder endvidere ikke, at klageren er blevet bibragt en forventning om, at fordringen ikke ville blive gjort gældende.

Klageren har ikke nærmere specificeret eller fremlagt dokumentation for de øvrige indsigelser, herunder vedrørende overførslen af et beløb på 550.000 kr. fra Fiskeribanken, bankens hævning fra klagerens bankbog eller bankens rådgivning om investering. Banken har anført, at de omhandlede dispositioner fandt sted for 15-20 år siden, og at banken ikke er i besiddelse af dokumenter vedrørende disse forhold. Ankenævnet finder, at klageren som følge af passivitet og forældelse er afskåret fra nu at rejse indsigelse mod disse dispositioner, der efter det oplyste fandt sted for 15-20 år siden.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.