Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om varsel ved forhøjelse af rente på personalelån ved fratræden.

Sagsnummer: 108/2008
Dato: 23-12-2008
Ankenævn: John Mosegaard, Peter Stig Hansen, Carsten Holdum, Rut Jørgensen, Ole Simonsen
Klageemne: Rente - udlån
Ledetekst: Spørgsmål om varsel ved forhøjelse af rente på personalelån ved fratræden.
Indklagede: Indklagedes identitet tilbageholdes, jf. Ankenævnets vedtægter § 10, stk. 2.
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører et pengeinstituts varsel ved forhøjelsen af rentesatsen på klagerens personalelån ved ansættelsesforholdet ophør.

Sagens omstændigheder.

Klageren var 1. december 2006 til 15. januar 2008 ansat som regnskabschef hos indklagede. 

I forbindelse med sin fratræden anmodede klageren indklagede om at opgøre hans, sin samlevers og hendes barns konti og overføre kontiene til andet pengeinstitut.

I forbindelse med indklagedes ekspedition af overførslen den 6. februar 2008 modtog klageren meddelelse om, at der med virkning fra 16. januar 2008 var sket renteændringer. Renten på klagerens kassekredit var ændret til en pålydende årlig rente på 15,5 % svarende til en årlig nominel rente på 16,4244 %. Den hidtidige rente havde været 4 %.

Efter at klageren havde gjort indsigelse mod renteændringen, meddelte indklagede i en mail af 18. februar 2008 klageren, at renteændringen var i overensstemmelse med praksis ved medarbejderes fratræden, og at renten var ændret til "prislistesatsen". Ved mail af 21. samme måned fastholdt klageren sine indsigelser og anførte, at renteændringen var sket uvarslet og ikke med en måned varsel som anført i kassekreditkontraktens bestemmelser.

Ved brev af 22. februar 2008 henviste indklagede til, at den uvarslede ændring af rentevilkårene var i overensstemmelse med indklagedes "Medarbejder ABC".

Af kassekreditkontrakten vedrørende klagerens kassekredit fremgår:

"…

Den angivne sats er den for tiden gældende for Kassekredit af denne art og [indklagede] forbeholder sig ret til at ændre satsen i overensstemmelse med bankens almindelige forretningsbetingelser.

…"

Af indklagedes "Almindelige forretningsbetingelser - forbrugere" fremgår:

"…

3. Renter

Ændring af rentesatser

Banken kan ændre variable rentesatser uden varsel, hvis ændringen er til fordel for Dem.

Banken kan nedsætte variable rentesatser på indlån og forhøje variable rentesatser på udlån uden varsel, hvis

a.

ind- eller udenlandske ændringer i penge- eller kreditpolitik har betydning for banken, fordi det almindelige renteniveau påvirkes, eller

b.

anden udvikling i det almindelige renteniveau, eksempelvis på penge- og obligationsmarkederne, er af betydning for banken, eller

c.

ændringer i skatter og afgifter har betydning for banken.

 

Banken kan nedsætte den variable rentesats på indlån og forhøje variable rentesatser på udlån med én måned varsel, hvis

b.

de forhold, som individuelt blev lagt til grund ved fastsættelse af Deres rentevilkår, ændrer sig, eller …"

Af indklagedes "Medarbejder ABC" fremgår:

"…

35. Medarbejdervilkår

De under Indlån , og Udlån , nævnte vilkår gælder for medarbejdere og medarbejderes ægtefælle/samlever samt hjemmeboende børn indtil 18 år i den periode, hvor medarbejderen er ansat i [indklagede].

Ved fratrædelsen ændres medarbejdervilkår til almindelige kundevilkår uden varsel dog gælder ovenstående ikke ved pensionering fra banken, hvor medarbejdervilkår bevares."

Parternes påstande.

Klageren har den 3. marts 2008 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal "genberegne renterne på samtlige husstandens konti fra den 16.01.2008 indtil kontiene opgøres den 06.02.2008 med de indtil 16.01.2008 gældende rentesatser."

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at de uvarslede renteændringer med tilbagevirkende kraft er i strid med indklagedes almindelige forretningsbetingelser, hvorefter der kun i ganske særlige situationer kan ske uvarslede renteændringer til skade for kunden.

Han bestrider, at han skulle være blevet orienteret om, at vilkårene i lånedokumenterne på dette punkt ikke var gældende for hans vedkommende. Renteændringen skal derfor ske med varslet på en måned angivet i de almindelige forretningsbetingelser og ikke som i hans tilfælde med 14 dages tilbagevirkende kraft.

Han forlanger ikke personalevilkår efter sin fratræden men blot, at indklagede lever op til de varsler, der er anført i "Almindelige forretningsbetingelser - forbrugere".

Han bestrider, at indklagedes interne regler med hensyn til medarbejdervilkår kan sætte de almindelige forretningsbetingelsers vilkår ud af kraft.

Han bestrider, at han som anført af indklagede skulle have haft ansvaret for at gennemføre renteforhøjelser i forbindelse med, at medarbejdere fratrådte. Han har ikke været involveret heri eller haft ansvaret herfor.

I forbindelse med hans opsigelse, som blevet givet med et længere varsel end det krævede, burde indklagede have oplyst om de ændrede betingelser gældende efter hans fratræden.

For så vidt angår rentesatsen på kassekreditten blev denne forhøjet til et urealistisk højt niveau. Renteniveauet er næppe udtryk for indklagedes almindelige markedsvilkår, når henses til karakteren af hans engagement.

Indklagede har anført, at man i forbindelse med ansættelsessamtale altid giver en orientering om bl.a. indklagedes personalegoder, herunder muligheden for en fordelagtig udlånsrente. Det oplyses, at sådanne goder selvsagt bortfalder ved en eventuel fratræden, og at renten på et eventuelt lån dermed også automatisk forhøjes til indklagedes almindelige markedsvilkår. Klageren modtog en sådan orientering, da han var til ansættelsessamtale.

Endvidere er det en fast procedure, at alle nyansatte medarbejdere på første arbejdsdag får en grundig orientering af personalechefen. En fast bestanddel er en fornyet orientering om personalegoderne herunder gunstige lånevilkår. Det nævnes, at alle goderne ophører ved en fratræden.

Det anførte er i overensstemmelse med indklagedes "Medarbejder ABC", hvoraf fremgår, at medarbejdervilkår ændres til almindelige kundevilkår uden varsel. Dette er også i overensstemmelse med praksis inden for pengeinstitutsektoren.

I sin egenskab af regnskabschef var klageren ansvarlig for gennemførelsen af renteændringer, herunder renteændringer i personalevilkår. Klageren har selv været med til/haft ansvar for at gennemføre renteforhøjelser på fratrådte medarbejderes lån hos indklagede. Klageren var derfor fuldt ud vidende om, at hans personalegoder ville bortfalde samtidig med hans fratræden. Det siger i øvrigt sig selv, at ansættelse i en virksomhed er en betingelse for at modtage virksomhedens personalegoder.

De for klageren gennemførte renteændringer er i hel fuld overensstemmelse med indklagedes almindelige kundevilkår.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet lægger til grund, at klageren som led i sin ansættelse hos indklagede som et personalegode havde gunstige medarbejdervilkår vedrørende lån og indlån. Da disse goder kendeligt for klageren forudsatte, at klageren var ansat hos indklagede og i øvrigt var nærmere beskrevet i indklagedes "Medarbejder ABC", var indklagede - uanset at det i de almindelige forretningsbetingelser for forbrugere anførte - berettiget til uden varsel at ændre rentevilkårene for klagerens og dennes families konti med virkning fra det tidspunkt, hvor klageren fratrådte sin stilling.

Under hensyn til, at renteændringen i det foreliggende tilfælde skete forholdsvis kort tid efter klagerens fratræden, finder Ankenævnet ikke grundlag for at tilsidesætte renteforhøjelsen for denne periode. Ankenævnet lægger samtidig til grund, at renteændringen skete til de rentesatser, der var gældende på daværende tidspunkt for indklagedes øvrige kunder.

Ifølge Ankenævnets vedtægters § 10, stk. 2 offentliggøres Ankenævnets kendelser på internettet, dog uden angivelse af klagerens og eventuel tredjemands identitet. Ifølge samme bestemmelse kan Ankenævnet, når særlige forhold taler derfor, beslutte, at også indklagedes identitet skal tilbageholdes. Da klageren indtog stillingen som regnskabschef hos indklagede, finder Ankenævnet med henblik på at opretholde klagerens anonymitet, at også indklagedes identitet bør tilbageholdes i denne sag.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge. Indklagedes identitet tilbageholdes.