Afgørelse

Bidragsforhøjelse. Tillæg for afdragsfrihed. Etablering af afdrag.

Sagsnummer:	21604111/0
Dato:	12-06-2017
Ankenævn:	Henrik Waaben, Morten B. Pedersen, Anna Marie Ringive, Anne Vibeke Ellegaard Povlsen og Lars K. Madsen
Klageemne:	Bidrag - forhøjelse
Ledetekst:	Bidragsforhøjelse. Tillæg for afdragsfrihed. Etablering af afdrag.
Indklagede:	Totalkredit A/S
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Realkreditinstitutter

SAGENS OMSTÆNDIGHEDER:

Klageren havde i sin ejendom et F3-lån på 2.224.000 kr., som var optaget i 2008 hos det indklagede realkreditinstitut.

Efter det oplyste var der i eftersommeren 2012 dialog mellem klageren og indklagede om profilskifte eller omlægning af F3-lånet. Dette førte til, at klageren den 28. september 2012 omlagde F3-lånet til et F10-lån på 2.564.000 kr. hos indklagede. F10-lånet blev ydet med indledende afdragsfrihed og med et årligt bidrag på 0,7124 pct., inklusive et tillæg på 0,05 pct. for afdragsfrihed. Af udbetalingsbrev af 27. september 2012 fremgår følgende om de obligationer, der blev solgt til finansiering af lånet:

”Specifikation af handel

_____________________________________________________________________________

Serie/ Obligations- Årgang Fonds- Obligations- Afregnings- Kursværdi i kr.

Afdeling rente i % kode hovedstol i kr. kurs

_________________________________________________________________________________________________

… 4,0000 2022 … 2.193.327,66 116.9000 2.564.000,03

_________________________________________________________________________________________________

…”

Der blev i forbindelse med låneoptagelsen indgået en refinansieringsaftale mellem parterne, hvoraf følgende fremgår:

”Er der uoverensstemmelse mellem denne aftale og låne- og pantsætningsaftalens/pantebrevets bestemmelser, gælder denne aftale.

…

Afdragsprofil

Lånet er afdragsfrit fra og med termin 1 til termin 38, hvorefter det afdrages som et annuitetslån. Det betyder, at ydelsen efter den afdragsfrie periode stiger.

Der kan indtil videre kun etableres afdragsfrihed ved lånets udbetaling eller ved refinansiering af lånet, uanset pantebrevets bestemmelser herom.

…

Ændring af aftalen

Denne aftale gælder hele lånets løbetid, hvis der ikke ved en rentetilpasning indgåes en ny aftale. Låntager kan således – forudsat …(indklagedes)… udtrykkelige accept – ændre lånet i forbindelse med rentetilpasning.”

Af den for lånet udstedte låne- og pantsætningsaftale fremgår følgende:

”Særlige bestemmelser

Vilkår for lånet

For lånet gælder de af …(indklagedes)… bestyrelse til enhver tid fastsatte vilkår for långivningen og obligationsudstedelsen.

…

Der henvises i øvrigt til de til debitor udleverede ”Almindelige forretningsbestemmelser” i Långuiden samt ”Særlige bestemmelser” i nærværende låne- og pantsætningsaftale.

…

Betalinger på lånet

Lånet tilbagebetales som et annuitetslån.

Forudsat …(indklagedes)… accept, kan der dog inden for lånets løbetid bevilges afdragsfrihed i en eller flere perioder i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning. I de perioder, hvor der ikke er afdragsfrihed, tilbagebetales lånet som annuitetslån.

…

Bidrag

Som en del af ydelserne betales et bidrag, hvis størrelse og beregningsmåde fastsættes af …(indklagede)… Bidragets størrelse oplyses i forbindelse med udbetaling af lånet.

Bidrag og beregningsprincipper kan ændres efter …(indklagedes)… beslutning. Meddelelse herom vil i såfald blive givet til debitor med mindst 3 måneders varsel forud for en termin.

…(Indklagede)… kan desuden fastsætte specielle bidragssatser og/eller beregningsprincipper for særlige lån eller grupper af lån. Meddelelse om ændringer i bidrag og/eller beregningsprincipperne herfor kan gives i en terminsopkrævning. Ændres bidraget, ændres terminsydelsen i forhold hertil.

Refinansiering

Lånets restgæld refinansieres som angivet under ”Rente- og betalingsvilkår”.

…(Indklagede)… fastsætter, hvilke obligationer en refinansiering skal ske på basis af og fastsætter i øvrigt vilkårene for refinansieringen.

…

Forudsat …(indklagedes)… accept kan debitor i forbindelse med en ordinær refinansiering ændre størrelsen af den del af lånets restgæld, der skal refinansieres samt aftale ændring af lånets terminsantal.

…

I forbindelse med en ordinær refinansiering kan der endvidere etableres afdragsfrihed, jf. ovenstående afsnit om Betalinger på lånet.

…

Indfrielse

Lånet er inkonverterbart og kan således kun indfries ekstraordinært ved indlevering af obligationer til …(indklagede)… svarende til lånets obligationsrestgæld og indfrielsestidspunkt, jf. dog nedenstående afsnit om indfrielse i de sidste 2 måneder forud for en refinansiering. Ved indfrielse med obligationer skal disse være af samme fondskoder som de bag lånet liggende obligationer. Delvis ekstraordinær indfrielse kan kun ske forholdsmæssig i de enkelte fondskoder bag lånet.”

Indklagede foretog i årene efter lånets udbetaling forhøjelse af bidraget på klagerens lån til en årlig sats på 1,0244 pct.

Indklagedes Långuide pr. 6. november 2015 indeholder følgende afsnit om bidrag:

”Bidrag

Bidragets størrelse og beregningsmetode fastsættes i forbindelse med ydelse af lånet.

Bidraget beregnes som en procentsats af lånets restgæld (dvs. af kontantrestgælden for kontantlån og af obligationsrestgælden ved obligationslån). Betalingen sker forholdsmæssigt som en del af lånets terminsydelse.

Bidragssatsen ved lånets udbetaling er afhængig af den belånte ejendom, afdragsprofil, låntype, lånets hovedstol og belåningsinterval (lånets prioritetsstilling i forhold til den kontante låneværdi for ejendommen).

Belåningsintervallet fastlægges via en værdiansættelse af ejendommen ved lånoptagelsen. Værdiansættelse foretages af …(indklagede)… på den af …(indklagede)… valgte måde. Belåningsintervallet fastlægges på ny ved en efterfølgende omlægning af lånet, gældsovertagelse eller relaksation. Bidragssatsen ændres ikke som følge af ordinære afdrag eller ved ændring af lånets prioritetsstilling som følge af f.eks. en indfrielse af foranstående lån.

…

Gældende gebyrer fremgår af …(indklagedes)… prisblad, som kan findes på …(indklagedes hjemmeside)…

Ændring af bidrag, gebyrer og andet vederlag (herunder kursskæring).

Bidrag, gebyrer og andet vederlag er variable.

Lånets bidrag og beregningsmetoden for bidrag kan således ændres i lånets løbetid, eksempelvis så bidraget beregnes og eventuelt løbende reguleres på grundlag af flere eller andre forhold end ved lånets udbetaling, herunder låntagerspecifikke forhold. …(Indklagede)… kan endvidere ændre eller indføre nye former for gebyrer eller andet vederlag (herunder kursskæring og kurtage) i eksisterende låneforhold.

Ændringer af bidrag og beregningsmetoden for bidraget samt ændring eller indførelse af nye former for gebyrer eller andet vederlag (herunder kursskæring og kurtage) kan i eksisterende låneforhold være begrundet i aktuelle eller forventede omkostningsmæssige, markedsmæssige, lovgivningsmæssige, risikomæssige, konkurrencemæssige, forretningsmæssige eller lignende forhold samt låntagerspecifikke forhold. Du kan nedenfor se eksempler på sådanne forhold. Listen er ikke udtømmende.

a) Ændringer i lovgivning, retspraksis og myndighedspraksis,

b) Ændringer i krav og forventninger fra ratingbureauer og investorer, herunder krav og forventninger af betydning for prissætningen på obligationerne bag …(indklagedes)… udlån,

c) Omkostningsudviklingen, eksempelvis som følge af

* øgede omkostninger til fremskaffelse af kapital,

• ændrede krav til kapitalgrundlag, kapitalberedskab, likviditet eller solvens,

• øgede skatter eller afgifter,

• øgede distributionsomkostninger eller

• generelle garantiordninger,

d) Øgede tab eller risiko for tab, nedskrivninger eller hensættelser til tab,

e) Behov for ændringer i sammensætningen af …(indklagedes)… låneportefølje, eksempelvis en reduktion af mængden af lån med variabel rente

f) Behov for at motivere …(indklagedes)… kunder til at vælge udvalgte produkter, eksempelvis lån med afdrag,

g) Øgede risici, herunder operationelle risici,

h) Faldende ejendomspriser eller strukturelle udviklinger i ejendomsmarkedet,

i) Administrative forhold eller behov for bedre udnyttelse af …(indklagedes)… kapacitet og ressourcer,

j) Øvrige forhold, som indebærer behov for øget indtjening eller en ændret prisstruktur,

k) Låntagers betalingsmisligholdelse,

l) Ændringer i låntagerspecifikke forudsætninger, herunder låntagers økonomiske forhold eller sammensætningen, omfanget eller rentabiliteten af låntagers engagement med …(indklagede)… eller

m) Ændringer i den pantsatte ejendoms belåningsgrad, værdifasthed eller omsættelighed.

Ændringer vedrørende bidrag samt væsentlige ændringer vedrørende andet vederlag meddeles individuelt til låntager med 3 måneders varsel til en termin med virkning fra førstkommende termin. Ændringer begrundet i udefrakommende forhold, som …(indklagede)… ikke har indflydelse på, kan dog ske uden varsel. Øvrige ændringer, herunder ændringer vedrørende gebyrer eller morarente samt mindre væsentlige ændringer vedrørende andet vederlag annonceres med 3 måneders varsel i …(indklagedes)… prisblad, som er tilgængeligt på …(indklagedes hjemmeside)…”

Indklagede varslede den 4. februar 2016 bidragsforhøjelser over for klageren:

”Den 1. juli 2016 forhøjer …(indklagede)… bidragssatserne. Det gør vi, fordi …(indklagede)… skal leve op til myndighedernes krav og markedets forventninger til vores kapital- og indtjeningsforhold. Både krav og forventninger er steget kraftigt siden finanskrisens start – og stiger stadig. Derfor skal vi i …(indklagede)… øge indtjeningen. På den måde kan vi lægge tilstrækkeligt til side som sikkerhed for de lån, vi yder, tiltrække kapital i markedet på bedst mulige vilkår og dække omkostningerne til forrentning af denne kapital. Det er en væsentlig forudsætning for, at vi fortsat kan tilbyde stabile boliglån til danskerne.

Jeres lån i …(indklagede)… har ikke fast rente i hele løbetiden og er uden afdrag. Hvis I vælger et lån med fast rente og med afdrag, falder jeres bidragssats til den laveste i …(indklagede)… Det skyldes, at myndighederne kræver, at færre boligejere vælger lån med variabel rente og lån uden afdrag.

Se, hvad forhøjelsen koster jer

Låntype Tilpasningslån (F10) – variabel rente

Restgæld pr. 1. juli 2016 i kr. 2.564.000,00

Nuværende årlig bidragssats i pct. 1,0244

Ny årlig bidragssats fra 1. juli 2016 i pct. 1,1996

Bidragsændringens betydning for ydelsen pr. kvartal i kr. (før skat) 1.123,04

I betaler den nye bidragssats første gang 1. oktober 2016. Desuden ændrer jeres rente sig ved næste rentetilpasning. Derfor ændrer jeres samlede betaling sig også.”

Den 25. februar 2016 protesterede klageren pr. e-mail til indklagede over bidragsforhøjelsen:

”Klage over bidragsforhøjelse og ISÆR forhøjelse af tillæg for afdragsfrihed. Ligeledes primært klage over afvisning på påbegyndende afvikling af gælden fra 30.06.2016, så tillægget for afdragsfrihed kunne undgås.

Efter opfordring fra jeres ”kundeservice” fremsendes hermed denne klage.

Da min kone og jeg optog vores nuværende realkreditlån hos jer medio 2012, var bidragssatsen 0,7124%, herunder et tillæg på 0,05% for mulig afdragsfrihed.

I dag er varslet ny bidragssats på 1,996%, herunder et tillæg på 0,325% for mulig afdragsfrihed. En stigning for denne mulighed på 600%.

Vores familie har ikke behov for denne afdragsfrihed og har den udelukkende, da vi kan forrente vores penge bedre andre steder. Ved låneoptagelsen er der på INTET tidspunkt gjort opmærksom på, at der ikke kunne afvikles på gælden i den afdragsfrie periode. Dette fremgår heller ikke af lånedokumenterne, hvilket giver jer et stort juridisk problem. Det fremgår af punkt 9, i blandt andet informationsbladet, at der ikke SKAL afvikles i den afdragsfrie periode. Ikke at der ikke KAN afvikles.

Løsning på denne tvist.

Ca. 60% af bidragsstigningen vedrører stigning i det afdragsfrie tillæg. Havde vi lånt med afdrag, ville bidragssatsen være 0,875%, hvilket vi med nød ville kunne acceptere, selvom jeres begrundelser for stigningerne generelt ikke er lovlige og uetiske, da I ikke fortæller sandheden. I opfylder jo allerede alle krav til fremtidige kendte kapitalkrav.

Jeg forventer enten, at I nedsætter det afdragsfrie tillæg til det oprindeligt aftalte på 0,05% eller starter afviklingen af lånet og tildeler os en ny bidragssats på 0,875% pr. 30.6.2016. Og nej – løsningen er IKKE en låneomlægning, medmindre I betaler nuværende kurstab.

Alternativt må vi tage et juridisk slagsmål omkring dette. For jeg finder mig ikke i jeres håbløse forretningsmoral. Efter jeres ophævelse af …(det låneformidlende pengeinstituts)… samarbejde med jer, sender I desuden ingen provision ud af …(indklagede)…, så I tjener vist rigeligt på vores finansiering hos jer, som kun ligger med 68% belåning.

I øvrigt spændende hvornår medierne rigtig finder ud af, at halvdelen af jeres nuværende bidragsforhøjelser ikke bruges til ”polstring” af virksomheden, men ryger direkte på bundlinjen i jeres medlemsbanker. Dette faktum gør jeres begrundelser for disse forhøjelser endnu mere håbløse.”

Indklagede besvarede ved e-mail af 3. marts 2016 klagerens henvendelse:

”Jeg kan se, at I har optaget et tilpasningslån (F10) den 28. september 2016. I valgte at få en afdragsfri periode frem til den 31. marts 2022. Det fremgår af lånedokumenterne, at I har valgt en 10-årig afdragsfri periode. … Når denne periode udløber, skal der betales afdrag på lånet. I betaler et tillæg til bidragssatsen, indtil den afdragsfrie periode ophører.

I har mulighed for at omlægge jeres lån til andet lån, men det er ikke muligt at begynde at afdrage på lånet i den afdragsfrie periode.

Helt overordnet forhøjer vi bidragssatserne for alle eksisterende og nye lån i …(indklagede)…, fordi bidragene er vores primære indtjeningskilde. En øget indtjening over de kommende år sikrer, at …(indklagede)… fortsat kan tilbyde stabile boliglån til danskerne. For via en øget indtjening formår vi både at honorere myndighedernes nuværende krav og ruste os til de nye, markant højere krav, vi ved er på vej.

Børsnotering betyder lavere forhøjelse af bidragssatserne

Som I måske har hørt, planlægger …(det med indklagede koncernforbundne realkreditinstitut)… en børsnotering. Børsnoteringen tilfører os en del ekstra kapital – og det har den klare fordel for vores kunder, at vi forhøjer bidragssatserne markant mindre pr. 1. juli i år, end vi havde været tvunget til uden en børsnotering.

Bidragssatsen er ikke den samme på alle realkreditlån

Låntypen har stor betydning for, hvilken bidragssats du betaler. For myndighederne har stillet nye krav til, hvordan vores lånebestand er sammensat.

Vi skal blandt andet sikre, at flere kunder vælger at afdrage på deres lån og vælge lån med fast rente – og det gælder de lån, som har en høj belåningsgrad. Derfor får lån, som har variabel rente og afdragsfrihed i stedet for fast rente og afdrag, de højeste bidragssatser. Og derfor har lån med fast rente og afdrag fortsat de laveste bidragssatser.

Vi lægger ikke skjul på, at vores partnere i …(indklagede)… får en del af bidragsforhøjelsen. Det er en konsekvens af den samarbejdsaftale, vi har med partnerne. Vores partnere stiller rådgivning til rådighed i hele Danmark for de mange kunder med …(indklagede)… lån. Vores partnere oplever, at deres omkostninger er vokset – blandt andet på grund af stigende krav til sagsbehandling, rådgivning og udvikling af IT-løsninger, der kan håndtere dette.

Betingelser for forhøjelse af bidragssatser

Vi har gennemført forhøjelsen i overensstemmelse med lånedokumentationen. Muligheden for at ændre bidrag fremgår af jeres låneaftale (pantebrevet) og de almindelige forretningsbestemmelser for realkreditudlån, som i dag står i …(indklagedes)… Långuide.”

Klageren fastholdt ved e-mail af 3. marts 2016 sin klage, særligt i relation til stigningen i tillægget for afdragsfrihed. Klageren tilkendegav, at forhøjelsen måtte have den konsekvens, at klageren kunne kræve at afdrage på lånet fra 30. juni 2016.

Indklagede redegjorde ved e-mail af 1. april 2016 yderligere for bidragsforhøjelsen:

”Det følger af din låneaftale, at …(indklagedes)… almindelige forretningsbestemmelser for realkreditudlån, som står i …(indklagedes)… Långuide, er en del af lånets vilkår. Af disse forretningsbestemmelser fremgår blandt andet, at lånets bidrag kan ændres i lånets løbetid. Som uddybning fremgår følgende:

”Ændringer af bidraget i eksisterende låneforhold kan være begrundet i aktuelle eller forventede omkostningsmæssige, markedsmæssige, lovgivningsmæssige, risikomæssige, konkurrencemæssige, forretningsmæssige eller lignende forhold samt låntagerspecifikke forhold. Du kan nedenfor se eksempler på sådanne forhold. Listen er ikke udtømmende.

…

Forhøjelsen pr. 1. juli 2016 er begrundet i pkt. a), b), c), e) og f).

Forhøjelsen er derfor sket i overensstemmelse med både aftalegrundlaget og reglerne om god skik for finansielle virksomheder.

Der er desværre ikke mulighed for at begynde at afdrage på lånet midt i en refinansieringsperiode. Der er mulighed for at ændre afdragsprofilen i forbindelse med en refinansiering.

Der er dog altid mulighed for at indbetale et ekstraordinært afdrag i overensstemmelse med låneaftalens bestemmelser. Du kunne eksempelvis løbende spare afdraget op på en konto og foretage et ekstraordinært afdrag årligt.”

Klageren fastholdt den 13. april 2016 pr. e-mail klagen med følgende kommentarer til indklagedes redegørelse:

”a) Ændringer i lovgivning, retspraksis og myndighedspraksis.

Der er ingen ændring i lovgivningen, som lovliggør nærværende bidragsforhøjelser, idet blandt andet Basel3-kravene allerede er kendte og også udgjorde begrundelsen for jeres sidste bidragsforhøjelse. Med nuværende drift og bestående bidragssatser, når …(realkreditkoncernen)… mere end rigeligt at indfri Basel3-kravene inden 2019.

De potentielle Basel4-krav er gisningen og formodningen, hvilket ikke er gyldig begrundelse for bidragsforhøjelserne, da disse indgår under vilkårlige prisændringer og dermed i strid med gældende lovgivning. Retspraksis og myndighedspraksis har endvidere heller ikke ændret, da ingen danske forhold har ændret sig. Finanstilsynets inspektion i februar 2015 kom endvidere frem til, at der ikke er behov for yderligere tillæg til solvensbehovet.

Jeg anerkender derfor ikke jeres brug af dette punkt i forsvaret af bidragsstigningerne, jf. ovenstående. Og jo, jeg er rigtig godt inde i Baselkravene samt øvrige myndighedskrav, og min påstand bakkes op fra flere sider.

…(Links til artikler)…

b) Ændringer i krav og forventninger fra ratingbureauer og investorer, herunder krav og forventninger af betydning for prissætningen på obligationerne bag …(indklagedes)… udlån.

Eneste markante krav, som …(realkreditkoncernen)… er blevet pålagt af ratingbureauerne er nedbringelse af flexlånene samt nedbringelse af de afdragsfrie lån mv., hvilket isoleret siden 2008 HAR medført højere bidrag på disse lån samt højere kursskæring. I kan ikke blive ved med at bruge ratingbureauerne i jeres håbløse forsvar af prisstigninger, som ligeledes er tilfældet med punkt e).

Alle …(det koncernforbundne realkreditinstituts)… udstedelser og især flexlånsauktionerne har en fin prisfastsættelse, og der er generelt ikke mangel på opbakning fra investorer, dog lige på nær jeres erstatningsprodukter til F1-lånene, som modsat flexauktionerne har tvivlsom opbakning hos investorerne.

Jeg anerkender derfor heller ikke jeres brug af dette punkt i forsvaret af bidragsstigningerne jf. ovenstående. I famler i blinde i jagt på en retfærdiggørelse af jeres vilkårlige prisforhøjelser. Der er IKKE nye krav fra ratingbureauer og investorer, som flytter på dette faktum. Tværtimod udstiller I fuldstændig jer selv på Facebook, hvor I netop i vedhæftede opslag indrømmer, at prisstigningerne skal ske for at gøre …(det koncernforbundne realkreditinstitut)… attraktivt til den kommende børsnotering. Dels falder dette ind under en vilkårlig ændring, og dels er I vist langt fra at være attraktive til fondsbørsen efter denne svinestreg.

c) Omkostningsudviklingen, eksempelvis som følge af

- øgede omkostninger til fremskaffelse af kapital

- ændrede krav til kapitalgrundlag, kapitalberedskab, likviditet eller solvens

- øgede skatter eller afgifter,

- øgede distributionsomkostninger, eller

- generelle garantiordninger,

…(Det koncernforbundne realkreditinstituts)… kernekapitalprocent var 19,4% i 2015 og dermed over bestyrelsens mål om en kernekapitalprocent på 17,5% i 2019.

Som det fremgår af betingelserne for ændring af bidrag i …(indklagede)…, kan bidragsstigninger ikke forekomme alene ud fra forbedring af kapitalgrundlaget, så hvori forsvarer I forhøjelserne med punkt c)???

d) Distributionsomkostningerne og jeres betalinger for garantierne i medlemsbankerne retfærdiggør ligeledes ikke stigningen. Specielt ikke når …(det låneformidlende pengeinstitut)… ikke modtager provisioner fra jer længere!!!!! At I primært begrunder bidragsstigningerne med polstring og efterfølgende sender halvdelen af merindtjeningen ud af butikken, betragter jeg som direkte pinligt!!!

Heller ikke dette punkt er gyldig og lovlig begrundelse.

e) Behov for ændringer i sammensætningen af …(indklagedes)… låneportefølje, eksempelvis en reduktion af mængden af lån med variabel rente.

Som tidligere beskrevet har I allerede brugt denne forklaring til stigning på kursskæring, bidrag på flexlån mm. I kan ikke blive ved med at bruge denne samme undskyldning, som har dannet baggrund for alle de andre svinestreger de senere år.

f) Behov for at motivere …(indklagedes)… kunder til at vælge udvalgte produkter, eksempelvis lån med afdrag.

Den lader vi stå alene. Mit krav er netop sletning af det afdragsfrie tillæg og påbegyndende afdrag efter jeres 600% prisstigning på 4 år.

Modsat din påstand overholder I på ingen måde aftalegrundlaget og reglerne om god skik for finansielle virksomheder.

”Der er dog altid mulighed for at indbetale et ekstraordinært afdrag i overensstemmelse med låneaftalens bestemmelser. Du kunne eksempelvis løbende spare afdraget op på en konto og foretage et ekstraordinært afdrag årligt. Jeg vil anbefale dig at kontakte din rådgiver for at høre om denne mulighed.”

Da I ikke længere samarbejder med …(det låneformidlende pengeinstitut)…, har jeg ingen realkreditrådgiver. I den forbindelse sender I endvidere ingen provision til banken og har ingen garanti, hvilket gør forhøjelsen endnu mere forrykt og i strid med gældende lovgivning.

Skal jeg forstå din skrivelse således, at vi aftaler et fast ekstraordinært afdrag på lånet årligt, og så slettes tillæg for afdragsfrihed??? Så lukker vi nemlig sagen her. Jeg har desuden ikke behov for at spare op til et årligt ekstraordinært afdrag, jf. mine tidligere skrivelser.”

Indklagede besvarede pr. e-mail af 14. april 2016 klagerens seneste henvendelse:

”Helt overordnet forhøjer vi bidragssatserne for alle eksisterende og nye lån i …(indklagede)…, fordi bidragene er vores primære indtjeningskilde. En øget indtjening over de kommende år sikrer, at …(indklagedes koncern)… fortsat kan tilbyde stabile boliglån til danskerne. For via en øget indtjening formår vi både at honorere myndighedernes nuværende krav og ruste os til de nye, markant højere krav, vi ved er på vej.

Der diskuteres aktuelt en række nye tiltag i Baselkomitéen for banktilsyn og i EU. Det er blandt andet en ny såkaldt standardmetode for kreditrisiko, en revision af såkaldte risikovægte for boliglån, nye regler for nedskrivning og nye likviditetskrav. Der er tale om omfattende forslag med store konsekvenser for sektoren og …(indklagedes)… mulighed for at låne ud – og derved med store konsekvenser for samfundet. Blot for at give et eksempel: Det diskuteres lige nu i Baselkomitéen, om man skal stramme de såkaldte risikovægte på boligområdet. Det er allerede sket i Sverige, og det betyder, at bankerne skal sætte mere til side, når de låner ud til boligejere. Hvis det samme indføres i Danmark, betyder det, at …(realkreditkoncernen)…, som …(indklagede)… er en del af, skal øge vores egentlige kernekapital med 15 milliarder kroner. Det er blot et af mange krav, der kan ramme os i den fremtid, vi kigger ind i.

Det er rigtigt, at vi ikke ved præcis, hvor høje de nye kapitalkrav bliver. Men vi kan se, at bliver bare ét af kravene implementeret i en minimumsversion, vil det udfordre os væsentligt. Derfor handler vi allerede nu. Hvis du har lyst til en mere uddybende forklaring, som konkretiserer de aktuelle og sandsynlige krav, vil vi opfordre dig til at læse notatet ”Baggrund for nye priser” samt de hertil hørende uddybende notater på …(indklagedes)… hjemmeside. Du kan tilgå notatet og de underliggende notater på dette link:

…(Link til notat på indklagedes hjemmeside)…

Vi har en klar strategi for, hvordan vi kommer i mål med de krav, vi allerede nu kender. Og dem når vi. Men der venter nye og markante kapitalkrav, vi skal leve op til i de kommende år. Den endelige størrelse af disse krav ligger ikke fast, men omfanget vil være markant. Foretager vi ikke grundlæggende forandringer, vil kravene derfor – selv i en minimumsversion – være en væsentlig udfordring for …(indklagede)… Den udfordring må vi allerede nu forholde os til og søge en løsning på. Derfor står …(realkreditkoncernen)…, som …(indklagede)… er en del af, ved en skillevej, hvor vi enten kan søge ny kapital gennem en børsnotering eller hæve bidragssatserne markant og samtidig skære dramatisk ned på aktiviteter og udlån. Det sidste vil ramme hårdt ind i vores kerneforretning: Danske boligejere vil opleve betragtelige prisstigninger og dårligere lånemuligheder. Det scenarie ønsker vi ikke. Derfor indleder …(realkreditkoncernen)… snart et nyt kapitel i sin 165-årige historie ved at lade sig børsnotere.

Jeg har oplyst dig, at der altid er mulighed for at indbetale et ekstraordinært afdrag i overensstemmelse med låneaftalens bestemmelser. Det betyder ikke, at tillægget for afdragsfrihed bortfalder, men det giver dig mulighed for at afdrage lånet, hvis du ønsker det.

Jeg kan ikke imødekomme dine synspunkter og forhøjelsen af bidragssatsen fastholdes.”

Efterfølgende indbragte klageren sagen for Realkreditankenævnet.

PARTERNES PÅSTANDE:

Klageren påstår indklagede tilpligtet at anerkende, at han pr. 30. juni 2016 kan begynde at afdrage på sit lån med den virkning, at det af indklagede beregnede bidragstillæg for afdragsfrihed falder bort, subsidiært at tillægget nedsættes til 0,05 pct.

Indklagede påstår frifindelse.

KLAGERENS FREMSTILLING:

Klageren oplyser, at han i september 2012 optog et F10-lån hos indklagede med afdragsfrihed. Motivet var ikke et behov for afdragsfrihed, men at han andre steder kan forrente pengene bedre. Prisen for afdragsfrihed på lånet blev opgjort til 0,05 pct. i tillæg til bidraget, hvilket han fandt rimeligt. Belåningsprocenten er 68 pct.

Klagen består af 2 dele: 1) Forhøjelsen af tillægget for afdragsfrihed fra 0,05 til 0,32 pct., og 2) overtrædelse af bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder, § 6, stk. 3, hvorefter de forhold, som kan udløse ændring i bidragssatsen, ikke må give den finansielle virksomhed en vilkårlig adgang til at foretage ændringer.

Han henviser til sin klagekorrespondancen med indklagede.

Ad 1) Forhøjelsen af tillægget for afdragsfrihed.

Der er tale om en 600 pct. stigning på en vare, som han økonomisk ikke har brug for og heller ikke er afhængig af, nemlig muligheden for afdragsfrihed. Prisstigningen er direkte ulovlig i sin form og størrelse, idet den udgør 600 pct. på 3,5 år.

Ad 2) Overtrædelsen af reglerne om god skik.

Reglerne om god skik er overtrådt med stigningerne pr. 1. juli 2016, idet de bærer præg af vilkårlighed. Argumentet om polstring af koncernen drukner endvidere af, at halvdelen af bidragsstigningen ikke polstrer koncernen, men derimod sendes direkte videre til samarbejdsbankerne, hvis omkostninger i forbindelse med garantistillelse og formidling af indklagede-lån er uændret.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at det ikke gælder hans lån, idet det låneformidlende pengeinstitut ikke længere indgår i samarbejdet.

Koncernen sejler rundt i sin argumentation, og som en låntager, der i den grad fagligt er inde i kommende og nuværende kapitalkrav i den finansielle sektor, er det indiskutabelt, at koncernen baserer sine prisstigninger på mulige kommende krav, primært Basel4, som ingen kender konsekvensen af, hvis det da overhovedet kommer dertil, at det påvirker den danske realkreditsektor. Kravene er primært rettet mod bankerne. Basel3 kravene er allerede kendte, og disse krav når koncernen at opfylde inden 2019 ved normal driftsoverskud og dermed bestående bidragssatser. Da koncernen blev modsagt af utallige eksperter (inkl. Baselkomiteen) på området, blev argumentationen pludselig ændret til, at man ville gøre sig lækker til en kommende børnotering og derfor havde behov for større indtjening, da egenkapitalkravene for børsnotering af finansielle virksomheder ellers ikke kunne opnås. Derudover argumenteres med nye krav fra EU, EBA og de danske myndigheder, hvilket ligeledes ikke overholder god skik reglerne, da der er tale om vilkårlige gætterier om den fremtidige regulering.

Begge klagepunkter afspejler en yderst kritisabel forretningsadfærd, som Realkreditankenævnet bør og skal regulere gennem kommende afgørelse/afgørelser mod koncernen.

Til indklagedes udtalelse har han følgende bemærkninger:

Belåningsvurdering:

Den i indklagedes udtalelse anførte belåningsvurdering af hans ejendom er forkert. Vurderingsmanden fra indklagede vurderede i 2012 ejendommen til 3.750.000 kr., og han havde dengang mulighed for 80 pct. belåning af denne vurdering. Han valgte dog ”kun” 68 pct. belåning.

Vurderingen på 3.200.000 kr. er en gammel vurdering, før han lavede en tilbygning på ca. 700.000-800.000 kr., som blev betalt kontant i 2011. Det er tankevækkende, at indklagede ikke har styr på så væsentlig en oplysning.

Begrundelseskrav:

Indklagede (og ikke mindst Realkreditankenævnet i netop offentliggjort afgørelse) fremhæver forbrugerens beskyttelse mod pludselig opsigelse af lånet som et begrundelseskrav. Sådan har markedet stort set været i de år, realkreditlån har eksisteret, og kan ikke pludselig danne baggrund for ubegrundede og vilkårlige prisændringer.

Han stiller gerne en opsigelsesmulighed til rådighed for sin finansiering til kurs 100, så han kan skifte til et anstændigt realkreditinstitut.

Indklagede redegør for øgede krav om polstring og øgede kapitalkrav, behovet for bidragsforhøjelser og behovet for børsnotering.

Der er ingen ændringer i lovgivningen, som lovliggør de omhandlede bidragsforhøjelser, idet blandt andet Basel3 kravene allerede er kendte og også udgjorde begrundelsen for indklagedes forrige bidragsforhøjelse. Med nuværende drift og bestående bidragssatser, når indklagede mere end rigeligt at indfri sine egne Basel3 udregnede krav inden 2019. Dog forudsat, at man ikke i blinde køber flere nødlidende banker med milliardtab til følge samt udvider mængden af kreative renteswap-løsninger, som ligeledes dræner kassen og øger kapitalbelastningen.

Hvis koncernledelsen har læst sine egne forventninger til den kortsigtede fremadrettede indtjening, kan man se, at koncernen forventer et resultat i 2016 på lidt lavere niveau end 2015 (4,7 mia. før skat i 2015). Derudover en egenkapitalforrentning frem mod 2018 på 11 pct. Man indrømmer dermed selv, at indklagedes egne Basel3 udregnede krav mere end efterleves inden 2019, da egenkapitalgrundlaget ”kun” skal øges fra nuværende 60 mia. kr. til 70 mia. kr. Sidstnævnte kapitalmålsætning og behovet for dette er der i øvrigt stor tvivl om rigtigheden af. Herunder har et af indklagedes tidligere repræsentantskabsmedlemmer givet udtryk herfor.

Som det fremgår af årsregnskabet har koncernen et kapitalgrundlag på 74,5 mia. kr. Det består af egentlig kernekapital på 60,5 mia. kr. og hybrid kernekapital samt supplerende kapital på 14 mia. kr. Det aktuelle kapitalkrav er på i alt 36,7 mia. kr., som skal sammenlignes med de 74,5 mia. kr., koncernen råder over.

Der er således lige nu en overdækning på 37,8 mia. kr. Over de kommende år frem til 2019 bliver en række nye, kendte krav indfaset, og det betyder, at der ved indgangen til 2019 kan opstå en situation, hvor det samlede kapitalkrav vil udgøre 15 procent af de risikovægtede aktiver, og dertil kommer de såkaldt søjle 2 krav.

Kapitalkravene, som er opdelt i søjle 1 og søjle 2, indeholder groft sagt i søjle 1 de meget skematiske procentkrav, der måles i forhold til risikoeksponeringen, medens søjle 2 indeholder den del, der ikke er omfattet af søjle 1. Ifølge Finanstilsynet kan de samlede søjle 1 krav pr. 1. januar 2019 opgøres til maksimalt 15 pct. af risikoeksponeringen. Denne risikoeksponering udgør i øjeblikket 311 mia. kr. Det betyder, at søjle 1 kravet med satserne for 2019 og den nuværende risikoeksponering vil udgøre 46,7 mia. kr. Hertil kommer søjle 2 krav, der i øjeblikket udgør 11,8 mia. kr. Det er i alt 58,5 mia. kr. Det skal sammenlignes med et aktuelt kapitalgrundlag på 74,5 mia. kr. Der er altså stadig ganske god luft og ikke umiddelbart det minus på 10 mia. kr., som topledelsen påstår. Hertil kommer så en række nye mulige reguleringer i form af Basel4, som ifølge koncernledelsen skønnes at ske i risikoeksponeringen, men som indtil videre er gætterier og meget usikre.

Herudover skriver indklagede i regnskabet, at forretningsplan 2018 medfører en stigning i risikoeksponeringen på 30 mia. kr. frem mod 2019. Det er ikke nærmere specificeret, hvad det dækker over. Endelig nævnes det, at justeringer i de detaljerede kapitalkravsberegninger vil øge eksponeringen med yderligere 25 mia. kr. Heller ikke dette er på nogen måde forklaret. Samlet betyder det, at koncernen uden at forklare i detaljer skønner, at risikoeksponeringen kommer op på 400 mia. kr. i 2019. Heraf kan der altså maksimalt blive tale om et kapitalkrav på 15 pct., og det svarer til 60 mia. kr.

Herudover kan der komme det, der stammer fra søjle 2. Det er i øjeblikket 11,8 mia. kr., men en del af ændringerne går netop på at overføre fra søjle 2 til søjle 1, og dermed må dette tal forventes at falde. Men selv, hvis det ikke falder, er det maksimalt 60 + 11,8 mia. kr. og dermed i alt 71,8 mia. kr. Det skal sammenholdes med et aktuelt kapitalgrundlag på 74,5 mia. kr. Det betyder, at selv i den situation, hvor ledelsens skøn over stigningen i risikoeksponering fra 311 til 400 mia. kr. gøres gældende, var der allerede ved udgangen af 2015 tilstrækkelig kapital.

Hertil kommer, at der fortsat – også efter 2019 - kan bruges supplerende kapital og hybrid kernekapital, hvis der opstår et kapitalbehov. Med de aktuelle udmeldinger om indtjening i 2017 og 2018 kan indtjeningen frem til 2019 gøres op til mindst 15 mia. kr. Bundlinjen er, at det er meget vanskeligt at se, at indklagede på nuværende tidspunkt skulle have behov for mere kapital.

De potentielle Basel4 krav er som tidligere nævnt gisningen og formodningen, hvilket ikke er en gyldig begrundelse for bidragsforhøjelserne, da disse indgår under vilkårlige prisændringer og dermed er i strid med gældende lovgivning. Retspraksis og myndighedspraksis har endvidere heller ikke ændret sig siden forrige bidragsforhøjelse, da ingen danske forhold har ændret sig væsentligt. Finanstilsynets inspektion i februar 2015 kom endvidere frem til, at der ikke er behov for yderligere tillæg til solvensbehovet. Indklagedes kernekapitalprocent var 19,4 pct. i 2015 og dermed over bestyrelsens mål om en kernekapitalprocent på 17,5 pct. i 2019. Som det fremgår af betingelserne for ændring af bidrag i indklagede, kan bidragsstigninger ikke forekomme alene ud fra forbedring af kapitalgrundlaget.

Indklagedes påstand om øget polstring modsiges endvidere af flere eksperter på området, og som indklagede skriver i sin udtalelse: ”Det er rigtigt, at vi ikke ved præcis, hvor høje de nye kapitalkrav bliver. Men vi kan se, at bliver bare ét af kravene implementeret i en minimumsversion, vil det udfordre os væsentligt. Derfor handler vi allerede nu.” Vilkårligt svar på ligeså vilkårlige bidragsforhøjelser, da sandsynligheden for, at dansk realkredit ender med at blive fritaget for Basel4 regulativer også er til stede. Citat fra den daværende erhvervs- og vækstminister: ”Jeg forstår udmærket, at …(indklagede)… reagerer på baggrund af den regulering, som allerede er vedtaget. Men i forhold til ny og endnu ikke vedtaget regulering, kan jeg ikke se for mig, at den skulle ramme den danske realkreditsektor så hårdt”.

Som det ligeledes fremgår af indklagedes svar på Facebook, er det helt tydeligt at bidragsforhøjelserne nærmere igangsættes, udelukkende for at gøre indklagede klar til en børsnotering. Citat: ”Men når vi siger, at vi godt kan tage bekymringen fra …, skyldes det, at vi bl.a. netop har hævet bidragssatserne for, at kommende investorer skal finde det attraktivt at stille kapital til rådighed for os. Det ligger dermed i den eksisterende bidragsforhøjelse, at den bl.a. skal bidrage til at nå et attraktivt afkast”. Det er ikke en lovlig begrundelse for de omtalte bidragsstigninger, da der her udelukkende er tale om forbedring af kapitalgrundlaget.

Børsnoteringen skal desuden ikke ses som en polstring af koncernen. Forudsat at en børsnotering eksempelvis ”polstrer” indklagede med 15 mia. kr., er det værd at bemærke, at indklagede for at opfylde markedets afkastkrav sandsynligvis kommer til at udbetale 2-3 mia. kr. i årlig udbytte, heriblandt de famøse KundeKroner via foreningen, som er hovedaktionær i koncernen. Dette faktum udhuler endnu engang argumentet om behovet for en børsnotering grundet polstring af koncernen, da koncernen ikke har denne forpligtelse/dette afkastkrav i dag.

Sidst er det absolut væsentlig at fremhæve, at halvdelen af bidragsforhøjelserne lander hos medlemsbanker, dog på nær det pengeinstitut, hvor han er kunde. Alene dette faktum smadrer enhver argumentation om behov for øget polstring i indklagede. Argumentationen er nærmere den føromtalte børsnotering samt polstring af medlemsbankerne. Ingen af disse ”reelle” begrundelser er lovlige og strider mod god skik bestemmelserne.

Prisstigning på 600 pct. for mulig afdragsfrihed

Ingen steder i indklagedes udtalelse fremstår et konkret forsvar for nævnte prisstigning, som på alle områder strider imod god skik samt gældende lovgivning på området. Da dette er hans primære anke, undrer indklagedes manglende forsvar ham i den grad. Men omvendt kan 600 pct. stigning på ca. 4 år på ingen måde forsvares.

Begge hans klagepunkter vedrører brud på gældende lovgivning, herunder flere dele af bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder, bl.a. § 3 i forhold til indklagedes forretningsadfærd, § 4, stk. 1, for så vidt angår hans valg af afdragsprofil, § 4, stk. 3, og § 6, stk. 3, i forhold til bidragsforhøjelserne.

INDKLAGEDES FREMSTILLING:

Indklagede oplyser, at klageren den 28. september 2012 på grundlag af lånetilbud af 1. juni 2012 fik udbetalt et 30-årigt, F10 tilpasningslån på 2.564.000 kr. Lånet blev etableret med indledende afdragsfrihed frem til den 31. marts 2022. Lånet refinansieres næste gang den 31. december 2021.

Bidraget på lånet blev fastsat til 0,7124 pct. ud fra et belåningsinterval på 0-80 pct. på baggrund af en belåningsvurdering på 3.200.000 kr. Bidraget blev pr. 1. juli 2016 forhøjet til 1,1996 pct.

Den angivne ejendomsvurdering, som blev lagt til grund ved belåningen 2012 er korrekt. Idet klageren ikke foretog en tillægsbelåning, men alene foretog en ren omlægning, blev den tidligere ejendomsvurdering anvendt i forbindelse med omlægningen. Følgende fremgår af den Långuide, som klageren modtog på omlægningstidspunktet:

”Ved omlægning af lån, hvor der ikke samtidig optages tillægslån, fastsættes bidraget som udgangspunkt efter belåningsintervallet for det lån, der bliver omlagt.”

Gennemførsel af bidragsforhøjelsen i 2016

Med virkning fra 1. juli 2016 forhøjede indklagede bidragssatserne på alle eksisterende og nye lån til private kunder. Derfor modtog alle privatkunder med lån hos indklagede et brev med oplysning om, hvad forhøjelsen betød for netop deres lån. Brevet indeholdt en begrundelse for forhøjelsen.

Derudover har indklagede på sin hjemmeside offentliggjort en redegørelse for bidragsforhøjelsen:

”Begrundelseskrav

Det danske realkreditsystem har en række unikke kendetegn. Et af dem er, at du som låntager – uanset om du er boligejer eller erhvervsdrivende – igennem hele lånets løbetid er beskyttet mod en pludselig opsigelse af dit lån. Den beskyttelse har du ikke på dit banklån. Banker kan nemlig frit og uden varsel til enhver tid kræve, at du betaler dit lån tilbage. Det kan vi som realkreditinstitut ikke, så længe du betaler dine ydelser.

Med andre ord forpligter realkreditinstitutter sig ved udbetaling af et lån til at låne pengene ud – og ikke pludselig kræve dem tilbagebetalt – i hele den periode, der er aftalt. Og da løbetiden ofte er 30 år, betyder det, at realkreditinstitutter har uopsigelige forpligtelser, der løber i årtier.

Øget krav om polstring.

Over så lang en periode kan kapitalkrav og omkostninger ved realkreditudlån ændre sig markant. Derfor kan et realkreditinstitut forhøje bidragssatserne, som er realkreditinstituttets pris for at yde og administrere lån. Bidragssatserne kan også forhøjes på de lån, der allerede er udbetalt. Og det er det, …(indklagede)… gør, når vi hæver bidragssatserne på …(indklagede-lån)… pr. 1. juli 2016.

Men vi kan ikke bare hæve bidragssatserne vilkårligt, for alle realkreditinstitutter skal kunne begrunde, hvorfor de forhøjer bidragssatserne. Det er fast anerkendt i lovgivningen om god skik for finansielle virksomheder – og i talrige afgørelser fra Realkreditankenævnet – at man forhøjer bidragssatserne, når man kan begrunde det.

…(Indklagedes)… mulighed for at hæve bidragssatserne er udførligt beskrevet i låneaftalerne og i …(indklagedes)… Almindelige forretningsbestemmelser for realkreditudlån, som står i den LånGuide, man modtager, når man får et …(indklagede-lån)…

Hvorfor stiger bidragssatserne i …(indklagede)… pr. 1. juli 2016?

I det brev, alle kunder i …(indklagede)… har modtaget, begrunder vi forhøjelsen med, at kapitalkravene fra danske og internationale myndigheder til realkreditinstitutter er steget og fortsat stiger. De stigende kapitalkrav betyder, at …(realkreditkoncernen)… – som …(indklagede)… er en del af – skal stille mere og mere kapital som sikkerhed for de lån, vi har ydet og fortsat yder til danske boligejere og erhvervsdrivende.

Når myndighedernes krav stiger, øger investorerne og ratingbureauerne (tilsammen kaldet ”markedet”) samtidig deres forventninger til …(realkreditkoncernens)… kapitalgrundlag. Jo større tiltro investorer og ratingbureauer har til …(det koncernforbundne realkreditinstitut)…, jo lavere bliver renten på lånet. Vores kunder har derfor direkte fordel af, at både investorer og ratingbureauer har stærk tiltro til …(det koncernforbundne realkreditinstitut)… Derfor er det så afgørende, at vi lever op til markedets forventninger.

Kendte og ukendte krav i sigte.

Konkret medfører de øgede krav, at …(realkreditkoncernen)… ved indgangen til 2019 skal have ca. 70 mia. kr. i egentlig kernekapital (den regnskabsmæssige egenkapital fratrukket hybrid kernekapital og en række solvensmæssige fradrag).

Dette kapitalmål er fastsat på baggrund af de allerede kendte og vedtagne kapitalkrav fra danske og internationale myndigheder. Forhøjelsen af bidragssatserne pr. 1. juli 2016 har først og fremmest til formål at øge sandsynligheden for, at …(realkreditkoncernen)… kan leve op til dette kapitalmål. Vi har i dag en egentlig kernekapital på 60,5 mia. kr. Den skal øges med knap 10 mia. kr. i årene 2016-2018. Forhøjelsen af bidragssatserne øger …(realkreditkoncernens)… indtjening og betyder dermed, at vi kan lægge mere til side hvert år i bestræbelserne på at nå 70 mia. kr. inden udgangen af 2018.

Desuden øger forhøjelsen af bidragssatserne sandsynligheden for, at …(realkreditkoncernen)… kan honorere de fremtidige, endnu ikke vedtagne kapitalkrav, som der i disse år arbejdes på hos internationale myndigheder. Vi kender ikke det konkrete omfang af kravene endnu – men vi ved, at kapitalkravet efter 2019 er højere end de 70 mia. kr. Selv i minimumsversioner vil de krav, der arbejdes på, være en betydelig udfordring for …(realkreditkoncernen)… Lige nu er vores bedste estimat, at det er nødvendigt at øge den egentlige kernekapital med yderligere 15 mia. kr. – altså ud over de 70 mia. kr. – når de nye krav får effekt. Estimatet er forsigtigt og svarer til det niveau, man allerede nu har pålagt de fire største banker i Sverige. Og det er ikke usandsynligt, at kravet bliver højere.

Børsnotering er nødvendig

Derfor søger …(realkreditkoncernen)… en børsnotering. Dels får vi tilført kapital i forbindelse med selve børsnoteringen, dels får vi efterfølgende, som børsnoteret koncern, adgang til at hente yderligere kapital efter behov. For at gennemføre en børsnotering skal vi have en bedre indtjening end i dag – det vil fremtidige aktionærer kræve, og det er forhøjelsen af bidragssatserne med til at sikre. Og det er værd at bemærke, at forhøjelsen af bidragssatserne er langt mindre, end den ville være uden en børsnotering. Forhøjelsen af bidragssatserne på …(indklagedes)… udlån til privatkunder står ikke alene. De suppleres af markante besparelser i …(realkreditkoncernen)… og andre tiltag, der bidraget til at effektivisere koncernen.”

Baggrunden for indklagedes forhøjelse af bidragssatsen er yderligere uddybet i en redegørelse, som også er tilgængelig på indklagedes hjemmeside.

Hjemmel til bidragsforhøjelse og rådgivning

Det i denne sammenhæng relevante aftalegrundlag mellem klageren og indklagede udgøres af låne- og pantsætningsaftalen fra 2012. Denne suppleres af indklagedes Långuide fra varslingstidspunktet, der er godkendt af indklagedes bestyrelse.

Såvel låne- og pantsætningsaftalen som Långuiden indeholder bestemmelser om fastsættelsen af bidraget, herunder at det i lånenes løbetid kan ændres af indklagede.

Indklagede har ovenfor redegjort for baggrunden for bidragsstigningen, hvorfor klagerens redegørelse bestrides. Ligeledes bestrides det, at indklagede som følge af størrelsen på bidragsstigningen skulle have overtrådt god skik bekendtgørelsens §§ 3 og 4.

Ophør af afdragsfrihed

Det er ikke muligt for klageren forud for refinansieringstidspunktet at komme ud af den aftalte afdragsfrihed, og klageren kan ikke have haft en forventning herom.

Obligationerne giver ikke mulighed for at træde ind og ud af afdragsfrihed. De anvendte obligationer er stående. Når man laver fx et F3-lån med afdrag, udsteder man en smule i en 1-årig obligation svarende til den mængde, som låntageren når at afdrage i løbet af det første år. I en tilsvarende 2-årig obligation udsteder man lidt mere, svarende til det afdrag, som låntageren erlægger i det andet år, som er lidt højere end første år, jf. annuitetsformlen. Resten udstedes i en 3-årig obligation.

For lån uden afdrag udstedes næsten hele lånet i en obligation med løbetid svarende til kundens refinansieringsfrekvens. Et F3-lån udstedes således i en 3-årig obligation. Der kan dog være meget små udstedelser i den 1- og 2-årige obligation, hvis kurserne er under 100 på grund af noget teknik om kurstab.

Idet obligationerne er inkonverterbare, skal disse købes tilbage til markedskurs.

Særlige forhold

Der er ingen særlige kundeforhold.

Anbringender

Det gøres til støtte for den fremsatte påstand gældende,

at der er hjemmel i låneaftalen til at forhøje bidragssatsen,

at den gennemførte bidragsforhøjelse er foretaget ensartet for alle kunder med samme låntyper,

at den skete forhøjelse af bidragssatsen er i overensstemmelse med aftalegrundlaget og varslet og begrundet i overensstemmelse med god skik, og

at forhøjelsen af bidragssatsen ikke er vilkårlig eller urimelig.

OPLYSNINGER M.V. FRA NÆVNSSEKRETARIATET:

Klageren har i sagen fremlagt artikler fra Flash NEWS og finans.dk, som omhandler de generelle kapitalkrav til kreditinstitutter, indklagedes børsnotering samt aktuelle kapitalforhold.

Den gældende bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder, jf. bekendtgørelse nr. 330 af 7. april 2016, indeholder blandt andet følgende bestemmelser:

”§ 3. En finansiel virksomhed skal handle redeligt og loyalt over for sine kunder.

§ 4. En finansiel virksomhed må ikke anvende vildledende eller urigtige angivelser eller udelade væsentlige informationer, hvis dette er egnet til mærkbart at forvride kundernes økonomiske adfærd på markedet.

…

Stk. 3. Rigtigheden af angivelser om faktiske forhold skal kunne dokumenteres.

…

§ 6. Stk. 3. Vilkår om ændringer i løbende kundeforhold af renter, gebyrer, eller andet vederlag skal være klart fremhævet i aftalen og skal indeholde en angivelse af de forhold, der kan udløse en ændring, og må ikke give den finansielle virksomhed en vilkårlig adgang til at foretage ændringer.

Stk. 4. I løbende kundeforhold kan ændringer til ugunst for kunden af renter, gebyrer, eller andet vederlag ikke finde sted uden et forudgående varsel, der ikke må være kortere end en måned, og som indeholder en begrundelse for ændringen. 1. pkt. gælder dog ikke ændringer, der er begrundet i udefrakommende forhold, som den finansielle virksomhed ikke har indflydelse på. Ved væsentlige ændringer i andet vederlag eller ved opkrævning af et nyt vederlag, skal varslingen ske til kunden ved individuel kommunikation, inden ændringen får virkning. Såfremt kunden har ret til at opsige aftalen, skal dette fremgå af varslingen samt under hvilke betingelser, kunden kan opsige aftalen. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse for varsling af ændringer i skades- og livsforsikringsprodukter.”

De obligationer, der ligger til grund for klagerens lån blev den 5. maj 2017 noteret til en gennemsnitskurs alle handler på 117,845.

ANKENÆVNETS BEMÆRKNINGER:

Ad stigningen i tillægget for afdragsfrihed:

Nævnet finder, at der i aftalegrundlaget er den fornødne hjemmel til for indklagede at forhøje bidragssatsen, og Nævnet finder ikke anledning til at kritisere, at indklagede i al væsentlighed har ladet tillægget for afdragsfrihed bære bidragsforhøjelsen, idet der må overlades indklagede en vis frihed til at fastsætte prisstrukturen på sine låneprodukter.

Nævnet finder ikke grundlag for at kræve, at indklagede ud fra de angivne begrundelser for bidragsforhøjelserne fører et særligt bevis for grundlaget for disse. Nævnet bemærker i den forbindelse, at der hen over de seneste år er kommet en række nye kapitalkrav, som hele realkreditsektoren har måttet indrette sig på, herunder med stigende bidragssatser til følge. Nævnet bemærker endvidere, at der ikke i aftalegrundlaget findes at være en begrænsning, hvorefter betingelserne for ændring af bidrag hos indklagede er, at bidragsstigninger ikke alene er foretaget ud fra et ønske om forbedring af kapitalgrundlaget.

Nævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at bidragsforhøjelsen er åbenbart urimelig. Nævnet har i den forbindelse tillagt det betydning, at bidragssatsen ikke er væsentligt forskellig fra det niveau, der er sædvanligt i branchen. Desuden finder Nævnet, at bidragsforhøjelsen, som er foretaget ensartet for grupper af kunder og lån, ikke kan anses for vilkårlig.

Da klageren endvidere ikke har sandsynliggjort, at han er tilsikret, at hans bidrag ikke kan stige, kan Nævnet ikke give klageren medhold i hans påstande.

Med hensyn til reglerne om god skik bemærker Nævnet, at disse kan indgå i Nævnets civilretlige vurdering af en tvist, men at reglerne om god skik i øvrigt påses af Finanstilsynet.

Ad ophør af afdragsfrihed:

Klageren har rejst krav om, at der skal kunne etableres afdrag på lånet, således at han kan undgå at betale tillægget for afdragsfrihed. Det fremgår ikke umiddelbart direkte af aftalegrundlaget, at der er begrænsninger i klagerens ret til at fravælge afdragsfrihed. Dette fremgår dog forudsætningsvis af refinansieringsaftalens ordlyd samt af låne- og pantsætningsaftalen, der angiver, at ”I forbindelse med en ordinær refinansiering kan der endvidere etableres afdragsfrihed, jf. ovenstående afsnit om Betalinger på lånet.”

Dette skal sammenholdes med selve konstruktionen, nærmere bestemt fundingen af tilpasningslån, som sker ved, at der foretages et salg af obligationer, hvis sammensætning er matematisk beregnet ud fra lånets refinansieringsfrekvens og tilbagebetalingsmåde. Dette har indklagede redegjort for. Disse forhold udelukker reelt, at afdragsfrihed kan til- og fravælges uden for refinansieringstidspunkterne. Nævnet kan derfor ikke give klageren medhold i hans påstande.

Nævnet tilføjer, at indklagedes bemærkninger om, at der kan være små udstedelser i de korte obligationer, selv om lånet er afdragsfrit frem til refinansieringen, kan forklares ved, at kurstabet ved låneudbetalingen, som opkræves som en del af kontantlånsrenten, skal afvikle den del af obligationsrestgælden, der udgøres af kurstabet, hvorfor der er nødt til at være obligationer for hvert af de år, der går frem til refinansieringen, således at de gennem kontantlånsrenten indbetalte afdrag kan udlignes ved indløsning af obligationer.

Nævnet bemærker, at indklagede i e-mail af 1. april 2016 har anvist klageren en indirekte afdragsform, som går ud på, at klageren skal spare afdraget op og købe obligationer til markedskurs til løbende, årlig ekstraordinær nedbringelse af lånet. Efter Nævnets opfattelse er løsningen antagelig ikke alene uanvendelig, fordi klageren ikke opnår, det han ville, nemlig at undgå tillægget for afdragsfrihed, men også fordi det er en dyr nedbringelsesform, jf. at kursen ofte vil være over 100, og at der skal betales diverse gebyrer, og at det derfor vil kræve en ganske stor besparelse at retfærdiggøre dette.

Ad værdiansættelse af klagerens ejendom:

Klageren anfægter i øvrigt rigtigheden af indklagedes oplysning om den værdi, der blev lagt til grund ved låneomlægningen i 2012. Indklagede var i 2012 berettiget til at (gen)anvende den værdi, som blev fastsat i 2008, jf. Långuidens dagældende bestemmelser.

Som følge af det anførte

b e s t e m m e s

Indklagede, Totalkredit A/S, frifindes.

Kontakt

Bidragsforhøjelse. Tillæg for afdragsfrihed. Etablering af afdrag.

ANKENÆVNETS BEMÆRKNINGER: