Anvendelse af pensionsopsparing til afvikling af gæld i forbindelse med akkord.
| Sagsnummer: | 131 /1996 |
| Dato: | 15-10-1996 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Leif Nielsen, Allan Pedersen, Bjarne Lau Pedersen |
| Klageemne: |
Kapitalpensionskonti - modregning
Akkord - fortolkning af aftale Indekskonto - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Anvendelse af pensionsopsparing til afvikling af gæld i forbindelse med akkord. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 31. december 1989 udgjorde klagerens gæld til indklagede og et andet pengeinstitut henholdsvis ca. 348.000 kr. og ca. 244.000 kr., i alt ca. 592.000 kr.
Den 3. juli 1990, hvor klageren fyldte 60 år, blev klagerens kapitalpensionskonto og indekskonto hos indklagede opgjort og indbetalt på gælden mod saldokvittering fra de to pengeinstitutter. Klageren opnåede herved en akkordering af den samlede gæld på ca. 160.000 kr.
Ved klageskema af 2. april 1996 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frigive indekskontoen og kapitalpensionskontoen.
Indklagede har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.
Klageren har anført, at indklagede narrede ham til at opgive kapitalpensionen og indekskontrakterne, selv om han ikke var forpligtet hertil. Det bestrides, at der blev indgået aftale om, at pensionerne skulle anvendes til indfrielse af gælden. På grund af sygdom har han ikke tidligere kunnet tage sagen op.
Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at der blev indgået bindende aftale om, at klageren skulle være frigjort for sin gæld mod at indbetale den samlede pensionsopsparing. Klageren har ved passivitet fortabt sin ret til at gøre et eventuelt krav gældende. Indklagede har endvidere gjort gældende, at klagerens eventuelle krav er forældet i medfør af lov om forældelse af visse fordringer § 1, stk. 1, nr. 6.
Til støtte for afvisningspåstanden har indklagede anført, at bevistvivl vedrørende aftalen bør medføre, at sagen afvises i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.
Ankenævnets bemærkninger:
Det må efter det foreliggende lægges til grund, at indbetalingen i juli 1990 af nettoprovenuerne af klagerens kapitalpension og indekskontrakter til indklagede og det andet pengeinstitut fandt sted som led i en akkordordning. Der er ikke oplyst omstændigheder, som giver grundlag for at fastslå, at denne ordning ikke på bindende måde er tiltrådt af klageren, hvorved bemærkes, at han opnåede akkordering af et betydeligt beløb, og at han først har rejst indsigelse i 1996.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.