Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Opgørelse af renter på lån overgivet til inkasso.

Sagsnummer: 177/1998
Dato: 02-10-1998
Ankenævn: Niels Waage, Lisbeth Baastrup, Karin Duerlund, Mette Reissmann, Ole Simonsen
Klageemne: Inkasso - passivitet
Rente - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Opgørelse af renter på lån overgivet til inkasso.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Denne sag vedrører opgørelsen af et lån ydet af indklagede til klageren i 1980. Lånet havde siden primo 1981 været misligholdt.

Sagens omstændigheder.

Ved gældsbrev underskrevet af klageren den 10. juni 1980 ydede indklagede klageren et lån på 30.000 kr., som skulle afvikles med 580 kr. månedligt. Indklagede fik sikkerhed i et ejerpantebrev med pant i klagerens ejerlejlighed.

Den 26. februar 1981 var lånets restgæld 26.625,43 kr. efter, at der samme dag var betalt ydelse med 580 kr. Klageren betalte herefter ikke yderligere på lånet.

I oktober 1981 blev den ejerlejlighed, hvori det til indklagede håndpantsatte ejerpantebrev havde pant, solgt på tvangsauktion uden dækning til indklagede. Indklagede opsagde herefter ved anbefalet skrivelse af 22. oktober 1981 lånet til fuld indfrielse.

Indklagede har oplyst, at lånet derpå overgik til retslig inkasso. Den 24. februar 1982 afregnede indklagedes inkassoadvokat sagen som uerholdelig, idet klageren i anden fogedsag havde afgivet insolvenserklæring.

Indklagede har oplyst, at man ultimo hvert år har fremsendt saldomeddelelse for lånet til klageren med erindring om gælden og med opfordring til klageren om at returnere en anerkendelse af gælden. Indklagede har fremlagt kopi af sådanne saldomeddelelser for årene 1992-1997.

Ved skrivelse af 21. januar 1997 anmodede indklagede klageren om at rette henvendelse med henblik på at drøfte gældens afvikling. Gælden blev angivet til 33.021,55 kr.

Ved skrivelse af 30. marts 1998 meddelte indklagede, at lånet, der blev opgjort til 71.447,79 kr. inkl. utilskrevne renter i 5 år, ville blive overgivet til retslig inkasso, såfremt klageren ikke senest den 8. april 1998 havde truffet aftale om en tilfredsstillende afviklingsaftale. Indklagede anmodede om diverse materiale til vurdering af klagerens økonomi.

Ved skrivelse af 26. april 1998 meddelte klageren indklagede, at hun var uforstående over for indklagedes krav, idet hun ikke kunne erindre at have optaget lånet. Hun mente, at lånet muligvis kunne være optaget af hendes tidligere ægtefælle og ville kontakte denne herom.

Ved skrivelse af 28. april 1998 fra indklagedes inkassoadvokat meddelte denne klageren, at lånet var taget til inkasso og kunne opgøres til 75.859,20 kr., inkl. et rentebeløb og omkostninger.

Den 7. maj 1998 foretog fogedretten i Århus udlæg i klagerens ejerlejlighed for et beløb af 77.799,20 kr. Klageren var ikke til stede ved fogedforretningen, men blev orienteret ved skrivelse af samme dato fra retten. Klageren havde da netop solgt ejerlejligheden.

Medio maj 1998 meddelte indklagede gennem sin advokat klagerens advokat, at man var indforstået med at modtage 65.000 kr. med tillæg af inkassoomkostninger til indklagedes advokat eller i alt 71.283 kr.

Den 22. maj 1998 modtog indklagedes inkassoadvokat 71.283 kr. fra klagerens advokat.

Efter sagens indbringelse for Ankenævnet meddelte indklagede ved skrivelse af 18. juni 1998 klageren, at man ved en gennemgang af sagen havde beregnet, at det af klageren betalte beløb indeholdt forældede renter. Indklagedes beregning viste, at kravet inklusive inkassoomkostninger påløbet i 1982 og 1998 kunne opgøres til i alt 62.216,85 kr., hvorfor man ville godtgøre 9.066,15 kr.

Parternes påstande.

Klageren har den 13. maj 1998 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, "at blive fritaget for at betale renterne på lånet".

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun ikke erindrer at have modtaget de saldomeddelelser, som ifølge indklagede er sendt til hende. Hun bestrider, at hun ved betaling af beløbet på 71.283 kr. har accepteret indklagedes krav. Hun var på grund af salget af ejerlejligheden tvunget til at betale beløbet for ikke at misligholde handelen. Hun finder, at indklagede ved at foretage fogedforretning mod hende har anvendt aggressive forretningsmetoder, hvorved hendes navn er blevet bragt i miskredit også over for køberen af ejerlejligheden. Hun finder, at indklagede på et langt tidligere tidspunkt burde have gjort sit krav gældende.

Indklagede har anført, at man ultimo hvert år har fremsendt saldomeddelelse til klageren og således gjort sit krav gældende. Indklagede har under sagen opgjort kravet mod klageren med tillæg af 5 års forfaldne renter i overensstemmelse med forældelsesloven af 1908. Såfremt klageren havde indsigelser mod fogedrettens udlæg, burde hun have gjort disse gældende ved kære. Klageren har ved uden forbehold at indbetale 71.283 kr. accepteret indklagedes krav.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder ikke, at klageren ved betalingen af beløbet på 71.283 kr. den 22. maj 1998 blev afskåret fra at gøre indsigelse mod opgørelsen af indklagedes krav. Herved bemærkes, at klageren den 13. maj 1998 havde indbragt sagen for Ankenævnet, hvilket indklagede var bekendt med, ligesom det måtte stå indklagede klart, at betalingen af beløbet skete med henblik på at undgå at misligholde aftalen vedrørende salget af ejerlejligheden.

Klageren ses ikke at have bestridt, at hun skylder beløbet. Hovedstolen er undergivet 20 års forældelse, og der er ikke grundlag for at lade klagerens gæld til indklagede bortfalde på grund af passivitet.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.