Indsigelse mod investeringer i bankaktier og mod størrelse af restgæld
| Sagsnummer: | 41/2017 |
| Dato: | 27-09-2017 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Flemming Pristed, Kjeld Gosvig-Jensen, Troels Hauer Holmberg og Finn Borgquist |
| Klageemne: |
Værdipapirer - gearet/ lånefinansieret investering
Udlån - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Indsigelse mod investeringer i bankaktier og mod størrelse af restgæld |
| Indklagede: | Lollands Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører klagerens indsigelser mod investeringer i bankaktier og mod størrelse af restgæld.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Vordingborg Bank, nu Lollands Bank.
Ifølge årsoversigten pr. den 30. december 2005 bestod engagementet af en aktionærlønkontokredit konto nr. -198 med en gæld på 242.801 kr., et billån konto nr. -507 med en gæld på 89.947 kr. og et depot, der indeholdt 35 stk. aktier i banken til en kursværdi på 29.901 kr. (kurs 854,34 kr. pr. stk.). Til sikkerhed for engagementet havde banken pant i et ejerpantebrev på 200.000 kr. i en fast ejendom, A, der tilhørte klageren.
I 2006 blev der ved en omprioritering af klagerens bopælsejendom, B, hjemtaget et realkreditlån på 425.000 kr. I den forbindelse blev der overført i alt 175.042 kr. til kreditten. Klageren har oplyst, at beløbet blev anvendt til køb af aktier i banken.
Ifølge årsoversigten pr. den 29. december 2006 var gælden på kreditten steget til 327.104 kr. og gælden på billånet var faldet til 73.353 kr. Depotet indeholdt 150 stk. aktier i banken til en kursværdi på 219.724 kr. (kurs 1.464,83 kr. pr. stk.). Til sikkerhed for engagementet havde banken uændret pant i et ejerpantebrev på 200.000 kr. i ejendom A.
Ifølge årsoversigten pr. den 28. december 2007 var gælden på kreditten steget til 454.353 kr. og gælden på billånet var faldet til 56.317 kr. Endvidere havde klageren en ”Lånesag/byggelån” konto nr. -992 med en gæld på 239.436 kr. Depotet indeholdt 250 stk. aktier i banken til en kursværdi på 332.500 kr. (kurs 1.330 kr. pr. stk.) og yderligere værdipapirer til en værdi på i alt cirka 25.000 kr. Til sikkerhed for engagementet havde banken pant i et ejerpantebrev på nu 450.000 kr. i ejendom A.
Ifølge årsoversigten pr. den 30. december 2008 var der den 7. maj 2008 og den 28. november 2008 solgt et uoplyst antal aktier i banken til en kursværdi på i alt 174.550 kr. og en yderligere aktiepost til en kursværdi på 3.930 kr. Gælden på kreditten var faldet til 379.954 kr., gælden på billånet var steget til 107.058 kr., og gælden på ”Lånesag/byggelån” konto nr. -992 var steget til 281.339 kr. Depotet indeholdt 20 stk. aktier i banken til en kursværdi på 13.600 kr. (kurs 680 kr. pr. stk.) og yderligere værdipapirer til en værdi på i alt cirka 6.000 kr., heraf 400 stk. aktier i Roskilde Bank med en kursværdi på i alt 140 kr. (kurs 0,35 kr. pr. stk.). Til sikkerhed for engagementet havde banken uændret pant i et ejerpantebrev på 450.000 kr. i ejendom A.
Af en bevillingsansøgning fra 31. marts 2009 fremgik, at klageren og dennes ægtefælle, H, ansøgte om et boliglån til indfrielse af bevilget overtræk på 150.000 kr. på kreditten, indfrielse af billånet (70.000 kr.) og indfrielse af lånesagskonto (285.000 kr.), i alt 505.000 kr.
Den 2. april 2009 underskrev klageren en håndpantsætningserklæring, hvorefter banken – ud over det eksisterende pant i ejerpantebrevet på 450.000 kr. i ejendom A – fik pant i et ejerpantebrev på 350.000 kr. i bopælsejendommen, B.
Ifølge årsoversigten pr. den 30. december 2009 var billånet og ”Lånesag/byggelån” konto nr. -992 udgået den 7. juli 2009. Klageren har oplyst, at han optog et lån i et finansieringsselskab til indfrielsen af billånet. Af årsoversigten fremgik endvidere kreditten med en gæld på 368.972 kr. og et boliglån konto nr. -612 med en restgæld på 508.242 kr. Depotet indeholdt 20 stk. aktier i banken til en kursværdi på 12.787 kr. (kurs 639,35 kr. pr. stk.) og yderligere værdipapirer til en uændret værdi på i alt cirka 6.000 kr., heraf 400 stk. aktier i Roskilde Bank nu under konkurs med en kursværdi på i alt 4 kr. (kurs 0,01 kr. pr. stk.). Til sikkerhed for engagementet havde banken pant i ejerpantebrevene på henholdsvis 450.000 kr. og 350.000 kr.
Den 25. marts 2010 underskrev klageren og dennes ægtefælles en aftale med banken om forhøjelse af boliglånet (-612) med 140.000 kr. til en ny hovedstol på 635.612,06 kr.
Ifølge årsoversigten pr. den 30. december 2010 var gælden på kreditten 298.664 kr. og gælden på boliglånet var 562.312 kr. Engagementet var i øvrigt stort set uændret.
Den 23. maj 2011 underskrev klageren en aftale med banken, hvorefter kredittens maksimum blev nedsat fra 250.000 kr. til 100.000 kr. Samtidig underskrev klageren en aftale med banken om et boliglån, konto nr. -369, med en hovedstol på 215.000 kr.
Ifølge årsoversigten pr. den 30. december 2011 var gælden på kreditten 138.516 kr. Gælden på boliglån -612 var 509.781 kr. og gælden på boliglån -369 var 210.598 kr., i alt 858.895 kr. Engagementet var i øvrigt stort set uændret.
I 2012 blev klagerens 20 stk. aktier i banken solgt for 6.900 kr. og et yderligere værdipapir blev solgt for 1.991 kr. Endvidere blev der hævet fogedomkostninger på i alt 2.215 kr. på boliglån -369.
I 2012-2013 blev der tilskrevet renter på i alt 219.474 kr. på engagementet. Den samlede gæld udgjorde herefter 1.012.456 kr. Heraf var 630.314 kr. gælden på boliglån -612.
Ifølge årsoversigten for 2014 var engagementet nødlidende. Der blev tilskrevet yderligere renter på i alt 19.912 kr., og den samlede gæld udgjorde herefter i alt 1.031.641 kr.
Parternes påstande
Den 12. februar 2017 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Lollands Bank skal betale erstatning og give afkald på pant i hans ejendomme.
Lollands Bank har nedlagt påstand om principalt afvisning subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hans køb af aktier i banken blev finansieret med realkreditlån og hævninger på kreditten.
Han blev i 2006 anbefalet at købe aktier i banken for 500.000 kr. til kurs 1.500 med lån i Totalkredit. Derudover havde han aktier for ca. 300.000 kr. til sikkerhed i bankens depot for en kassekredit på 250.000 kr.
Banken solgte i 2012 hans sidste aktier for 220.000 kr. og slettede alle filer om hans aktier i bankens depot.
I årene 2004 til 2014 betalte han over 400.000 kr. i renter og 1 mio. kr. i afdrag, blandt andet ved salg af aktier og ved indfrielse af billånet. Samtidig betalte han gælden på realkreditlånet.
Det er derfor uretmæssigt, at banken hævder, at han skylder 1 mio. kr., og at banken skulle have pant for beløbet i hans ejendomme. Tværtimod er det banken, som skylder penge til ham.
Han har mistet aktier og kontanter i banken for over 2.000.000 kr. over de sidste 10 år. Han har fået ødelagt sin privatøkonomi og lidt tab i forretningsverdenen på mindst 5.000.000 kr. Han har været udsat for psykisk belastning, og han er blevet smidt ud af banken, da han gjorde opmærksom på, at den havde snydt ham groft.
Lollands Bank har anført, at klageren ikke har dokumenteret det påståede tab.
Forløbet fremgår af de fremlagte årsoversigter.
Der har ikke på noget tidspunkt været tale om engagementsstørrelse som anført af klageren.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren har rejst et erstatningskrav mod Lollands Bank for klagerens tab på et delvist lånefinansieret investeringsengagement, der blev etableret i 2006 efter rådgivning fra den daværende Vordingborg Bank, nu Lollands Bank.
Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at banken er erstatningsansvarlig over for klageren i forbindelse med investeringerne. Et eventuelt erstatningskrav må endvidere nu antages at være forældet. Klageren får derfor ikke medhold i påstanden om erstatning.
Der er ikke grundlag for at tilsidesætte pantsætningsaftalen af 2. april 2009, hvorefter banken fik pant i to ejerpantebreve på henholdsvis 450.000 kr. og 350.000 kr. i klagerens ejendomme. Kageren får derfor heller ikke medhold i påstanden om, at bankens skal frafalde sit pant i klagerens ejendomme.
Der er heller ikke grundlag for at tilsidesætte hverken aftalen af 25. marts 2010 om boliglånet nr. -612 eller aftalerne af 23. maj 2011 om henholdsvis kreditten og boliglån nr. -369.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Der foreligger ikke en aktuel opgørelse af gælden, og Ankenævnet kan derfor ikke tage stilling til eventuelle spørgsmål herom, herunder spørgsmål om forældelse af renter samt rentens størrelse. De bemærkes herved, at forældelsesfristen for forfaldne renter som udgangspunkt er tre år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.