Afgørelse

Rådgivning ved tegning af livrente ved overførsel fra kapitalpensionsordning.

Medhold klager


Indledning.

Denne klage vedrører indklagedes rådgivning af klageren i forbindelse med overførsel af en kapitalpensionsordning til en livrente.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er kunde i indklagedes Nykøbing Sjælland afdeling, er født i 1934. Klageren ejer en ejendom med en større friværdi. Klageren er barnløs og enke.

Klageren oprettede i 1987 en kapitalpensionskonto i et pengeinstitut, der senere er fusioneret med indklagede. Ifølge aftalen skulle kapitalpensionen udbetales ved klagerens 62. år, hvilket dog ikke skete.

Primo 1999 kontaktede klagerens rådgiver klageren for drøftelse af dennes økonomiske situation som pensionist. Klageren var da på efterløn.

På et møde den 24. februar 1999 i indklagedes afdeling med deltagelse af klagerens rådgiver blev klagerens økonomiske situation som pensionist drøftet. Indklagede har anført, at klageren havde ytret ønske om et større rådighedsbeløb og en bedre økonomi. Der blev drøftet flere muligheder. En mulighed var at gøre brug af friværdien i klagerens ejendom. En anden mulighed var at ophæve kapitalpensionen og en tredje mulighed var at overføre kapitalpensionen til en livrente. En fjerde mulighed var at forlænge kapitalpensionen således, at denne blev udbetalt ved klagerens 70. år.

Klageren har anført, at hun gav udtryk for, at hun var tilfreds, såfremt hendes midler kunne slå til, indtil hun fyldte 80 år. Hun bestrider at have givet udtryk for et ønske om et større rådighedsbeløb og en bedre økonomi. Hun manglede ikke penge, da hun stadig havde lidt arbejde. Hendes rådgiver anførte, at det kunne være dejligt for hende at have et større rådighedsbeløb.

Konklusionen af mødet den 24. februar 1999 var, at der ikke blev foretaget ændring af klagerens kapitalpension.

Primo 2000 kontaktede indklagedes rådgiver på ny klageren, hvorefter et møde blev afholdt den 18. januar 2000.

På mødet den 18. januar 2000, hvor også en pensionsrådgiver deltog, blev klagerens økonomiske forhold på ny drøftet, herunder tegning af en livrente ved overførsel af kapitalpensionsordningen. Indklagede har anført, at klageren ytrede ønske om at opnå et større rådighedsbeløb/ bedre økonomi over en 15-årig periode, til hun blev 80 år. For at imødekomme dette ønske kunne kapitalpensionen ophæves og udbetales således, at midlerne blev placeret i 4% obligationer. Indklagedes medarbejder gennemgik, hvilken indflydelse pensionsindtægter havde på folkepensionen, og det blev nævnt, at udbetalingerne kunne medføre reduktion af klagerens pensionstillæg til folkepensionen. Pensionsrådgiveren vurderede, at størrelsen af reduktionen i de personlige tillæg var ubetydelige, hvilket også gjaldt reduktionen i nedslag af ejendomsværdiskatten set i forhold til det større rådighedsbeløb, som klageren ville opnå enten ved udbetaling af kapitalpensionen eller ved overførsel til en livrente. Af disse grunde omtalte medarbejderen ikke nedslaget i ejendomsværdiskatten eller bortfald af personligt tillæg. Man vurderede, at det mest fordelagtige var at overføre kapitalpensionen til en ophørende livrente med udbetalinger over 15 år. På baggrund af klagerens oplysninger blev der foretaget beregninger over hendes daværende indkomst- og formueforhold, og der blev foretaget beregninger af klagerens fremtidige økonomi under forudsætning af tegning af livrente/undladelse af.

Klageren har anført, at hun gav udtryk for, at en ændring til en livrente ville blive modregnet i hendes folkepension samt, at hun ville miste mulige personlige tillæg. Rådgiveren benægtede, at dette var tilfældet. Rådgiveren gav endvidere udtryk for, at det var tid at hæve kapitalpensionen, da det ikke var sikkert, at dens gode forrentning fortsatte. Der blev lavet hurtige udregninger på et kladdepapir, men ikke en gennemarbejdet overskuelig udregning som hun kunne tage med hjem til nærmere gennemsyn. Der forelå heller ikke en beregning af, hvad en livrente ville betyde for hendes pensionstillæg.

Den 26. januar 2000 underskrev klageren anmodning om tegning af en livrente i TRYG -Baltica, der er koncernforbundet med indklagede. Af begæringen fremgår, at der blev indskudt 460.000 kr. på livrenten. Den årlige udbetaling skulle påbegyndes 1. juli 2000 og var på 37.969 kr.

Klageren har efterfølgende rettet henvendelse til indklagede og anført, at indklagede fejlinformerede hende vedrørende spørgsmålet om beskæring af hendes folkepension og mistede personlige tillæg ved tegning af en livrente.

Klageren har under sagens forberedelse beregnet konsekvensen af omlægning til en livrente for hende:

"Beregning med en løbende udbetaling af min livrente indtil jeg fylder 80 år

Indklagede har under sagens forberedelse udfærdiget tre beregninger. Den første viser klagerens økonomiske situation under forudsætning af, at kapitalpensionen blev udbetalt ved klagerens fyldte 70. år med placering af det udbetalte beløb i 4% obligationer. Den anden viser klagerens økonomiske situation, såfremt klageren i stedet for oprettelse af en livrente havde hævet kapitalpensionen, investeret midlerne og forbrugt disse over en 15-årig periode. Den tredje beregning viser klagerens økonomiske situation ved den valgte løsning med overførsel af kapitalpensionen til livrenten.

Indklagede har oplyst, at der ydes personligt tillæg til betaling af varmeudgifter jf. § 17, stk. 1 i lov om social pension. Tillægsprocenten er 100 ved et indtægtsgrundlag på 14.200 kr. udover folkepensionen (2002-beløb ). For hver 350 kr. i indtægt ud over indtægtsgrænsen på de 14.200 kr. nedsættes tillægsprocenten med 1.

Parternes påstande.

Klageren har den 28. februar 2002 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at hun "ønsker det indestående beløb på min livrente udbetalt."

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse mod betaling af 4.000 kr.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagedes medarbejder i forbindelse med indkaldelsen af hende til mødet den 18. januar 2000 gav udtryk for, at man havde et rigtigt godt tilbud til hende. På mødet udtrykte hun ængstelse for, at en ændring af kapitalpensionen til en livrente ville medføre, at hun mistede de personlige tillæg til folkepensionen. Pensionsrådgiveren benægtede, at dette var tilfældet og anførte, at det var tid til at hæve kapitalpensionen.

Desværre viste det sig, at da hun fik sin folkepension, blev hun trukket i denne, og hun ikke fik personlige tillæg. Ejendomsværdiskatten var endvidere blevet højere.

Hun betvivler ikke, at investeringen i livrenten for så vidt er god, men indklagede fejlinformerede hende, hvorfor hun har fået en dårligere økonomi. Det var indklagedes medarbejder, der to gange uopfordret havde kontaktet hende. Hun føler, at indklagedes tilsyneladende interesse for hende ikke drejede sig om hendes økonomi, men om indklagedes.

Hendes økonomi ville have været bedre, hvis hun havde valgt at få udbetalt kapitalpensionen. Efterfølgende rettede hun henvendelse til indklagede og deltog i et møde, hvor en ekspert var til stede.

Indklagede har anført, at klageren på mødet den 18. januar 2000 modtog en korrekt rådgivning. Klageren ønskede at opnå et større månedligt rådighedsbeløb.

De ubetydelige beløb, som reduktionen i nedslaget af ejendomsværdiskatten og de personlige tillæg udgjorde i forhold til det større rådighedsbeløb, som klageren opnåede, burde være nævnt over for klageren, og indklagede har beklaget dette.

Det bestrides, at indklagedes medarbejder skulle have givet udtryk for, at man havde "et rigtigt godt tilbud til klageren", eller at det skulle være tid til at hæve kapitalpensionen. De muligheder, der blev forelagt klageren, tilgodeså dennes ønsker på bedst mulig møde. Klageren foretog et valg og valgte at overføre kapitalpensionen til en livrente. Den valgte ordning er den mest fordelagtige over for klageren og ikke for indklagede.

På mødet blev der foretaget beregninger svarende til de under klagesagen fremlagte. Man er ikke længere i besiddelse af beregningerne. Beregningerne blev gennemgået med klageren. Det ville ikke have været muligt at give den pågældende rådgivning, såfremt beregningen ikke havde foreligget.

Det fastholdes, at det udtrykkeligt blev nævnt, at udbetalingerne fra livrenten kunne påvirke pensionstillægget til folkepensionen. Det er derfor ikke korrekt, når klageren anfører, at det blev tilbagevist. Indklagedes redegørelse under klagesagen for rådgivningen på mødet den 18. januar 2000 er ikke baseret på skriftlige optegnelser fra mødet, men på de to medarbejderes erindringer og gengivelse af mødet.

Overførslen til en livrente var den mest fordelagtige ordning for klageren. Klageren har ikke fået en dårligere økonomi. Hendes økonomi var ikke blevet bedre, hvis kapitalpensionen var blevet afgiftsberigtiget og udbetalt. Denne løsning havde også medført fald i den personlige tillægsprocent og et yderligere fald henover årene på grund af højere indtægter. Ligeledes var nedslaget i ejendomsværdiskatten blevet reduceret.

Indklagede har ydet en korrekt rådgivning og kan ikke på nogen måde være erstatningsansvarlig, men tilbyder dog at betale 4.000 kr., der er et skønsmæssigt fastsat beløb.

Klagerens beregninger er ikke korrekte og bør ikke lægges til grund ved vurderingen af livrentens betydning for klagerens økonomiske forhold. Klageren har tillagt renteindtægter og aktieindkomst efter skatteberegningen, uanset at begge beløb er skattepligtig indkomst. I beregningen er det forudsat, at kapitalpensionen forbruges over 13 år, men udbetalingsperioden bør rettelig være 14 år, såfremt der skal foretages en sammenligning. Indklagedes beregninger er foretaget på baggrund af korrekte skattesatser for klagerens bopælskommune, mens klageren har benyttet en skatteprocent på 40. Klagerens beregning tager heller ikke højde for inflation eller rente, mens indklagedes beregninger forudsætter en inflation på 2%.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet lægger til grund, at klageren på mødet den 18. januar 2000 ikke modtog tilstrækkelige oplysninger om den fuldstændige økonomiske virkning af at lade kapitalpensionen overføre til en livrente, herunder navnlig betydningen for og størrelsen af klagerens pensionstillæg, ejendomsværdiskat med videre. Dette anses for en fejl fra indklagedes side, og Ankenævnet finder derfor, at indklagede har udvist en adfærd, der statuerer et ansvarsgrundlag.

Det findes ikke dokumenteret, at klageren har lidt et tab ud over de af indklagede tilbudte 4.000 kr.

Som følge heraf

Indklagede skal inden 4 uger betale 4.000 kr. til klageren

Klagegebyret tilbagebetales klageren.