Afgørelse

Indsigelse vedrørende uansvarlig långivning

Indledning

Denne sag vedrører, hvorvidt klageren må anses som uforbundet af sin gældsforpligtelse overfor Nordea Bank som følge af uansvarlig långivning.

Sagens omstændigheder

Klageren i denne sag er repræsenteret af sin mor, M.

I 2007 købte klageren sammen med sin nu tidligere samlever, S, en ejerlejlighed.

Købesummen på 6,2 mio. kr. blev finansieret ved lånoptagelse igennem Nordea Bank.

Ifølge det oplyste indskød klageren 250.000 kr. i forbindelse med lejlighedskøbet og skulle herefter eje 1/5 af lejligheden.

I 2009 gik klageren og S fra hinanden. Den 1. oktober 2009 skrev S i den forbindelse blandt andet følgende i en e-mail til banken:

”…

Det ender formentlig med at [klageren] skrives ud af skødet, og at hun så skal have finansieret hendes del af gælden ift. mulig salgspris d.d., samt lån til et mindre indskud til lejebolig og jeg overtager herefter Gothersgade fuldt og helt inkl. samtlige gældsforpligtelser til bank og realkredit.

Vi har gjort budgetter og forslag til en løsning klar.

…”

Banken har oplyst, at lejligheden på daværende tidspunkt blev vurderet til 4,6 mio. kr.

Den 15. oktober 2009 optog klageren et såkaldt ”Check-in-lån” i banken på 108.585 kr., der skulle tilbagebetales med 1.500 kr. pr. måned. Renten på lånet var variabel og udgjorde på daværende tidspunkt 14,5000 % p.a. Klagerens forældre underskrev lånedokumentet som selvskyldnerkautionister, ligesom klagerens forældre begge underskrev selvstændig kautionserklæring.

M har under sagen fremlagt en e-mail af 10. januar 2010, hvori S anmodede banken om at fremsende kopi af underskrevet bodelingsoverenskomst mellem ham og klageren til både ham og M.

Banken har under sagen bestridt at være i besiddelse af den pågældende bodelingsoverenskomst eller at have udfærdiget en sådan.

I sommeren 2012 skrev M til banken og gjorde indsigelse vedrørende forløbet.

Den 15. august 2012 blev klagerens forældre løst for deres kautionsforpligtelse.

Parternes påstande

Den 28. oktober 2013 har M på klagerens vegne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank skal stille klageren som om lånet ikke var optaget.

Nordea Bank har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

M har blandt andet anført, at klageren er psykisk syg og at hun i 2009 var og fortsat er førtidspensionist, hvilket banken er bekendt med.

Det var S, der sammen med banken ordnede alt vedrørende klagerens fraflytning i 2009. Klageren selv kan intet huske fra denne tid.

Det var banken der stod for bodelingsoverenskomsten, som de nu ikke kan få adgang til.

Det har således ikke været muligt for klageren eller hendes forældre at få indsigt i, på hvilket grundlag banken kom frem til, at klageren på trods af sit indskud på 250.000 kr. i lejligheden skulle optage et lån på 100.000 kr., som hun grundet hendes situation ikke har mulighed for at betale.

Klagerens forældre har således været nødsaget til at hjælpe hende økonomisk, hvilket er årsagen til, at lånet ikke er misligholdt.

Nordea Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren selv anmodede banken om det pågældende lån for at komme ud af sit delvise ejerskab af lejligheden.

Idet lejligheden var faldet markant i værdi, ville klageren komme ud med et tab i forbindelse med overdragelsen af sin 1/5 til S. Det var dette tab klageren ønskede lånefinansieret.

Af bankens interne notater fremgår, at klageren ved låneoptagelsen ville have 3.500 kr. i rådighedsbeløb, hvilket klageren efter fast praksis i banken blev forelagt.

Klageren accepterede rådighedsbeløbet og fik på den baggrund bevilget lånet. Klagerens forældre underskrev lånedokumentet som kautionister og var derfor fuldt oplyste om lånets hovedstol, den månedlige ydelse for klageren samt deres forpligtelser som kautionister.

Banken frigav senere forældrene fra deres kautionsløfte af andre årsager.

Klageren har på intet tidspunkt misligholdt lånet, hvilket underbygger, at klageren har kunnet betale sine ydelser på lånet til tiden.

Uanset om klageren havde overdraget sin andel til S, eller om parret havde valgt at sælge lejligheden, havde klageren haft et finansieringsbehov. Klageren har derfor ikke lidt noget tab.

Et eventuelt erstatningskrav som følge af rådgivningen i forbindelse med låneoptagelse i 2009 er under alle omstændigheder forældet.

Til støtte for afvisningspåstanden har banken anført, at en afgørelse af sagen forudsætter bevisførelse i form af parts- og vidneafhøringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene.

Ankenævnets bemærkninger

I forbindelse med samlivsophævelse optog klageren i oktober 2009 et variabelt forrentet lån i Nordea Bank på 108.585 kr., som skulle tilbagebetales med 1.500 kr. pr. måned.

Klageren, der ifølge det oplyste er førtidspensionist, ville efter låneoptagelsen have et rådighedsbeløb på 3.500 kr.

Ankenævnet finder ikke godtgjort sådanne omstændigheder i forbindelse med lånoptagelsen, at der kan pålægges Nordea Bank et erstatningsansvar hverken helt eller delvist.

Det bemærkes i den forbindelse, at et eventuelt erstatningsansvar baseret på bankens rådgivning i oktober 2009 under alle omstændigheder er forældet i henhold til den 3-årige forældelsesfrist i forældelsesloven § 3, stk. 1 og 2. Klageren får derfor ikke medhold i sin påstand.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.