Afgørelse

Indsigelse mod modregning i indbetaling med henvisning til, at det indbetalte beløb tilhørte et selskab.

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod modregning i indbetaling med henvisning til, at det indbetalte beløb tilhørte et selskab.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Danske Bank, hvor han har en privat indlånskonto.

Klageren har oplyst, at han gennem anpartsselskabet, S1, arbejder som selvstændig vognmand hos firmaet F.

Den 9. januar 2013 indgav banken et betalingspåkrav til retten mod klageren på i alt 47.295,72 kr. Kravet bestod af en hovedstol på 29.795,20 kr. og et rentebeløb på 17.500,52 kr., beregnet fra den 1. februar 2010 til den 9. januar 2013. Ved udeblivelsesdom afsagt den 2. april 2013 blev klageren dømt til at betale 29.795,20 kr. til banken, med tillæg af renter på 17,5 % p.a. fra den 1. februar 2010 samt sagsomkostninger på 3.160 kr.

Den 29. november 2013 indgik et beløb på 159.143,54 kr. på klagerens indlånskonto med posteringsteksten ”[F], nov ’13”. Kontoen havde herefter et indestående på 164.518,17 kr.

Samme dag modregnede banken 58.214,53 kr. på indlånskontoen til indfrielse af klagerens gæld til banken. Kontoen havde herefter en saldo på 106.190,64 kr. Ved brev af samme dag underrettede banken klageren om modregningen. Brevet indeholdt en opgørelse af gælden på 58.214,53 kr., bestående af hovedstolen på 29.795,20 kr., et rentebeløb på 17.500,52 kr., yderligere renter fra den 10. januar 2013 til den 29. november 2013 på 7.758,81 kr. samt sagsomkostninger på 3.160 kr.

Ved e-mail af 29. november 2013 rejste klageren indsigelse mod modregningen og anførte, at det indbetalte beløb tilhørte hans mor.

Klageren har fremlagt en kreditnota af 31. oktober 2013 på 232.881 kr. udstedt af F til S1 samt fem fakturaer på i alt 73.737,46 kr. udstedt af F til S1 i perioden fra den 31. oktober 2013 til den 20. november 2013. På kreditnotaen og fakturaerne havde F anført et CVR-nummer tilhørende et anpartsselskab, S2, der var stiftet af klageren den 16. oktober 2012.

Ved e-mail af 2. december 2013 til banken oplyste F, at klageren havde udført vognmandskørsel for F gennem S1 siden 1. august 2013, og at det beroede på en fejl hos F, at CVR-nummeret ikke var ændret.

Ved e-mail af 4. december 2013 fastholdt klageren indsigelsen mod modregningen. Klageren anførte, at det indbetalte beløb tilhørte S1 og henviste til, at kreditnotaens beløb fratrukket de fem fakturaer fra F udgjorde 159.143,54 kr. svarende til indbetalingen.

Klageren har oplyst, at han den 5. marts 2014 blev kontaktet telefonisk af banken, som oplyste, at hans erhvervsmæssige brug af kontoen skulle ophøre, idet kontoen i modsat fald ville blive opsagt.

Banken har fremlagt udskrifter fra Erhvervsstyrelsen vedrørende S1 og S2. Det fremgår heraf, at S1 blev stiftet af klageren den 17. juli 2013 med det formål at drive transport- og kurervirksomhed. Klagerens mor er direktør i S1. Klageren udtrådte som direktør den 1. november 2013. S2 var blevet stiftet af klageren den 16. oktober 2012 med det formål at drive sikrings- og alarmvirksomhed. Klageren er direktør i S2.

Parternes påstande

Den 9. december 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal tilbageføre modregningen.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at banken ikke var berettiget til at foretage modregning, da det indbetalte beløb tilhører S1.

Han havde problemer med at få en erhvervskonto, da han er registreret i RKI. For at få en erhvervskonto måtte han udtræde som direktør af S1 i november 2013 og i stedet lade sin mor indtræde. Da han på tidspunktet for indbetalingen stadig ikke havde fået en erhvervskonto, så han ingen anden udvej end at lade beløbet indgå på sin private konto.

Banken gennemførte modregningen, da banken troede, at beløbet tilhørte ham privat. Han rejste indsigelse mod modregningen. Banken bad ham dokumentere, at beløbet tilhørte S1 og anførte, at der ingen problemer ville være, hvis han dokumenterede dette. Banken kontaktede ham efterfølgende og anførte, at beløbet tilhørte S2. Han forklarede banken, at S2 var et gammelt selskab, og at F ved en fejl ikke havde rettet CVR-nummeret, hvilket F dokumenterede pr. e-mail.

Han dokumenterede efterfølgende overfor banken, at beløbet tilhørte S1, som er en selvstændig juridisk enhed.

Den 5. marts 2014 meddelte banken telefonisk, at kontoen var blevet brugt erhvervsmæssigt, og at den erhvervsmæssige brug skulle ophøre, idet banken i modsat fald ville lukke kontoen. Banken har dermed bekræftet, at beløbet tilhørte S1, og at banken udmærket er klar over dette. Modregningen er dermed ikke gyldig.

Danske Bank har blandt andet anført, at banken havde et forfaldent krav mod klageren. Modregningsbetingelserne var opfyldt. Banken afgav modregningserklæring til klageren. Banken modregnede i frie midler.

Efter klagerens forklaring kan det lægges til grund, at det er klageren selv, der anviste tredjemand at indbetale på klagerens konto. Det er således ikke tale om en fejlindbetaling.

Klageren havde efter modregningen tilstrækkelige midler til at dække sine leveomkostninger.

Forholdet mellem klageren og S1 er banken uvedkommende. Det skal ikke komme banken til skade, at klageren de facto har etableret et ulovligt aktionærlån, hvis klageren har brugt den private konto som indbetalingskonto for S1 – det uanset den skete modregning.

Det er banken uvedkommende, om F har betalt med frigørende virkning på den anviste private konto for mellemværendet med S1.

Klageren fik fri råderet over det indbetalte beløb, som da også ses at være anvendt til at afholde et almindeligt privatforbrug for klageren. Klageren har således – bortset fra et enkelt beløb på 23.630,88 kr. – ikke overført noget beløb til S1 fra kontoen. Klageren har i øvrigt ikke lidt noget privat formuetab.

Klageren har egenhændigt besluttet at sammenblande sin egen, sin mors og sine selskabers økonomi i sin egenskab af stifter, direktør og daglig leder, formentlig som følge af, at klageren er registreret i RKI. Klageren har – udover at bruge sin private konto i Danske Bank til erhvervsmæssige formål – endvidere brugt sin mors nu lukkede konto i et andet pengeinstitut på samme vis. Det er korrekt, at der har været dialog mellem parterne, da klageren fortsat anvender sin konto i erhvervsmæssig sammenhæng. Klageren har blandt andet modtaget og hævet større beløb fra F i december 2013 og i januar og marts 2014.

Ankenævnets bemærkninger

Den omtvistede indbetaling fra F vedrører midler, der angiveligt vedrører anpartsselskabet S1. Klageren har således oplyst, at han gennem anpartsselskabet S 1 arbejder som selvstændig vognmand. Han havde anvist sin private konto til brug for F’s indbetaling.

På denne baggrund finder Ankenævnet, at klagen vedrører et erhvervsmæssigt kundeforhold og ikke kan sidestilles med privatkundeforhold, hvorfor den falder uden for Ankenævnets kompetence, jf. § 2, stk. 2 og 3 i nævnets vedtægter.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen

Klageren får klagegebyret tilbage.