Afgørelse

Indsigelse mod et manglende køb af værdipapir.

Sagsnummer:	62/2015
Dato:	01-07-2015
Ankenævn:	Kari Sørensen, Kjeld Gosvig Jensen, Poul Erik Jensen, Morten Bruun Pedersen, Andreas Moll Årsnes
Klageemne:	Værdipapirer - ikke-effektueret ordre
Ledetekst:	Indsigelse mod et manglende køb af værdipapir.
Indklagede:	Nordea Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod et manglende køb af værdipapir.

Sagens omstændigheder

Klageren, der var kunde i Nordea Bank, indgik den 28. december 2001 en Online aftale. Klagerens onlineadgang omfattede ifølge aftalen Netbank og Online investering. Klageren indgik desuden samme dato en såkaldt Soloaftale om elektronisk kommunikation mellem parterne.

Den 18. december 2012 underskrev klageren og dennes hustru H en Investeringsfuldmagt, hvorefter klageren gav H fuldmagt til på sine vegne at afgive ordre på køb og salg af værdipapirer til/fra pensionsdepot nr. -496, ligesom ethvert køb og salg ville blive henholdsvis hævet og indsat på den tilknyttede pensionskonto nr. -017, som er registreret som afkastkonto for depotet.

Den 22. januar 2014 solgte klageren via bankens telefonbetjente enhed ”Telefonbanken” tre styk A.P. Møller – Mærsk A/S B aktier og 529 styk Vestas Wind Systems A/S aktier fra sit pensionsdepot nr. -496, ligesom klageren solgte seks styk A. P. Møller – Mærsk A/S aktier fra sit åbne depot.

Den 24. januar 2014, kl. 14.00, blev der afholdt møde mellem klageren og bankrådgiver R1 i bankens filial i Tåstrup om investering af 450.000 kr., der stod på klagerens pensionskonto nr. -017. R1 foreslog, at klageren skulle købe investeringsbeviser i Nordea Invest Basis 3.

Klageren modtog i slutningen af mødet kopi af skærmprint dateret den 24. januar 2014, kl. 14.58, hvorpå kursen 132,50 var anført, ligesom R1 med sin håndskrift havde noteret fondskoden på investeringsbeviserne Nordea Invest Basis 3 samt størrelsen på kurtagen i forbindelse med et køb for 450.000 kr.

Klageren modtog desuden efter mødet ”Din Investeringsplan” dateret den 24. januar 2014. Af denne investeringsplan fremgik blandt andet:

”…

margin-bottom:.0001pt">Øvrige bemærkninger

margin-bottom:.0001pt">Vi har gennemgået mulighederne, og du får investeringsplanen med hjem til overvejelse.

margin-bottom:.0001pt">Du ender formentlig med at købe Nordea Invest Basis 3, når provenue for dine handler med Vestas og A.P. Møller er afregnet den 27.1.2014.

…”

Efter mødet registrerede R1 i bankens kundesystem, at mødet var blevet gennemført den 24. januar 2014, kl. 15.00-16.00, og at investeringsplan var blevet gennemgået og udleveret. R1 noterede endvidere, at klageren måske selv ville handle hjemmefra med H’s hjælp.

Den 27. november 2014 var klageren i banken, hvor rådgiveren R2 ved skranken gjorde klageren opmærksom på, at der tilbage i januar 2014 ikke var købt investeringsbeviser Nordea Invest Basis 3. Klageren fik ikke mulighed for at komme i kontakt med R1 den pågældende dag men blev i stedet henvist til at tage kontakt til en investeringsrådgiver i bankens Roskilde filial med henblik på at aftale et møde.

Klageren valgte i forbindelse med sit møde med banken den 27. november 2014 at købe 16 styk A.P. Møller – Mærsk A/S B aktier til sit pensionsdepot nr. -496.

Den 16. januar 2015 var klageren til møde med R1 og filialbestyreren i Tåstrup filialen. Klageren har oplyst, at han under dette møde blev tilbudt en kompensation på 10.000 kr. Han afslog tilbuddet, da tabet for manglende køb af investeringsbeviserne Nordea Invest Basis 3, hvis kurs pr. 27. november 2014 var 147,90, udgjorde 52.301,88 kr.

Klageren rettede herefter henvendelse til bankens kundeservicechef, der ifølge klageren ligesom Tåstrup filialen ville tilbyde ham en kompensation på 10.000 kr.

Parternes påstande

Den 17. februar 2015 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank skal erstatte hans tab ved, at banken ikke den 24. januar 2014 købte investeringsbeviserne Nordea Invest Basis 3 til kurs 132,50. Tabet udgør godt 52.000 kr. i forhold til kursen den 27. november 2014.

Nordea Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at investeringen af de 450.000 kr. i Nordea Invest Basis 3 blev aftalt på mødet den 24. januar 2014. Banken undlod at gennemføre handlen og begik herved en ansvarspådragende fejl.

I alle de år han har haft R1 som rådgiver, er handlerne altid blevet foretaget i banken og af R1, mens han var til stede. Han har aldrig skulle underskrive noget, når han handlede, da R1 altid ordnede det hele. Der har aldrig været tilknyttet særlige underskrifter, referater, o. lign.

Da han forlod banken efter mødet, regnede han med, at alt var i skønneste orden, og at R1 som aftalt havde handlet for 450.000 kr. Nordea Invest Basis 3.

Han har tidligere været med i en investeringsforening, og her fik han kun en opgørelse ved årets afslutning. Han var derfor ikke i tvivl om, at tilsvarende gjorde sig gældende for hans handler i banken.

Han var derfor noget forbavset, da han i forbindelse med et besøg i banken den 27. november 2014 fik oplyst, at investeringsbeviserne ikke som aftalt var blevet købt.

Efter aftale med R2 den 27. november 2014 valgte han at investere de penge, som nu bare stod der på pensionskontoen. Da R2 ikke havde tilstrækkeligt med oplysninger til at handle Nordea Invest Basis 3, valgte han sammen med R2 at foretage et køb af A.P. Møller – Mærsk A/S B aktier, som R2 ved skranken kunne foretage her og nu.

Han er ordblind, og kan derfor ikke benytte computer, e-mails og e-boks. I alle de år, hvor han kun har haft R1 som rådgiver, har R1 været bekendt med dette. R1 har derfor igennem alle årene handlet (købt/solgt) for ham, og handler blev altid foretaget, når han sad til møde i banken med R1. Hvis det ikke var R1, der handlede for ham, så var det en anden person ansat i banken, der foretog handlen for ham.

Den omtalte Investeringsplan, som han skulle have fået udleveret under mødet den 24. januar 2014 med R1, var temmelig tyk og helt uoverskuelig for en ordblind person. R1 måtte også være bekendt med, at han grundet sin ordblindhed aldrig ville kunne læse Investeringsplanen. Det var jo heller ikke nødvendigt, da alt var aftalt med R1. Han gik derfor hjem i god tro om, at R1 handlede som aftalt, og som R1 plejede at gøre.

Desuagtet at han har givet H fuldmagt til på sine vegne at afgive ordre på køb og salg af værdipapirer til/fra sit pensionsdepot, har H aldrig handlet på hans vegne. Dertil kommer, at når H skulle handle på egne vegne, skete det også altid med R1’s bistand.

Når filialbestyreren og kundeservicechefen efterfølgende begge tilbyder en kompensation på 10.000 kr., indrømmer de jo nærmest, at der er begået en fejl. Den tilbudte kompensation står dog ikke mål med, at han har mistet over 52.000 kr.

Nordea Bank har anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende, eftersom der ikke blev indgået endelig bindende aftale om køb af Nordea Invest Basis 3 ved mødet den 24. januar 2014.

Klageren ønskede tværtimod at overveje bankens investeringsforslag derhjemme, inden han besluttede sig. Dette fremgår både af bankens interne notater fra mødet og af investeringsplanen/referatet, som blev udleveret på mødet. Af sidstnævnte plan fremgik det helt specifikt, at det på mødet blev aftalt, at klageren fik investeringsplanen med hjem til overvejelse, og at klageren formentlig ville ende med at købe Nordea Invest Basis 3, når provenu fra handler med Vestas aktier og A.P. Møller var afregnet den 27. januar 2014. Klageren har tidligere handlet værdipapirer over telefonen hjemmefra, hvorfor der ikke var noget usædvanligt i, at klageren fik investeringsplanen og bankens investeringsforslag med hjem til overvejelse.

Skærmprintet, som er fremlagt af klageren, dokumenterer ikke andet end, at det blev drøftet, at klageren kunne spare kurtage, hvis han selv handlede derhjemmefra via bankens elektroniske platform (Online Investering). Det var årsagen til, at rådgiveren noterede, hvilken fondskode klageren skulle taste, hvis han besluttede sig for at handle selv.

Klageren burde have reageret på et langt tidligere tidspunkt, da han konstaterede, at handelsnotaen udeblev. I den forbindelse bemærker banken, at klageren har erfaring med at handle værdipapirer.

Banken har ikke før denne klagesag været bekendt med, at klageren var ordblind, og at det ikke tidligere har givet anledning til udfordringer i kundeforholdet. Det er imidlertid bankens opfattelse, at klager i relation til bankforretninger altid har rådført sig med H.

Klagerens ordblindhed har ikke betydning i den konkrete sag, eftersom alt hvad der fremgik af de udleverede dokumenter blot var en gengivelse af, hvad der blev drøftet og aftalt mundtlig med klager.

Klageren har ikke lidt et tab, eftersom han – da han ifølge ham selv blev klar over, at investeringsbeviserne ikke lå i pensionsdepotet – ikke straks anskaffede værdipapirerne.

Der er alene tale om efterrationaliseringer, når klageren under klagesagen hævder, at han rent faktisk besluttede sig for at købe investeringsbeviserne på mødet i januar 2014.

Der er desuden ikke årsagssammenhæng mellem den påståede fejl og det af klageren rejste krav, eftersom klagerens handlemønster viser, at han under alle omstændigheder ikke ønskede at erhverve investeringsbeviserne.

Ankenævnets bemærkninger

Den 24. januar 2014, kl. 14.00, afholdt klageren møde med sin bankrådgiver R1 i bankens filial i Tåstrup. Under dette møde skulle mulighederne for investering af midlerne på klagerens pensionskonto nr. -017 drøftes. R1 foreslog, at klageren skulle købe investeringsbeviserne Nordea Invest Basis 3 for de 450.000 kr., der stod på klagerens pensionskonto nr. -017.

Klageren modtog i slutningen af mødet kopi af skærmprint dateret den 24. januar 2014, kl. 14.58, hvorpå kursen på 132,50 var anført, ligesom R1 med sin håndskrift havde noteret fondskoden på investeringsbeviserne Nordea Invest Basis 3 samt størrelsen på kurtagen i forbindelse med et køb for 450.000 kr.

Klageren modtog desuden efter mødet ”Din Investeringsplan” dateret den 24. januar 2014.

Klageren blev den 27. november 2014 opmærksom på, at investeringsbeviserne Nordea Invest Basis 3 ikke var blevet købt og lagt i hans pensionsdepot nr. -496.

Ankenævnet bemærker, at klageren fik investeringsplanen, som blev udleveret efter mødet med banken den 24. januar 2014, med hjem til overvejelse, og at klageren ifølge investeringsplanen formentlig ville ende med at købe investeringsbeviserne, når provenu fra tidligere handler var afregnet.

Ankenævnet lægger herefter til grund, at der ikke blev indgået endelig bindende aftale om køb af investeringsbeviserne under mødet i banken den 24. januar 2014.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.